Evaluering af Jobnet blandt brugere

Transkript

1 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Brugerundersøgelse 2007

2 Evaluering af Jobnet blandt brugere - måling af brug, tilfredshed og effekt Af Jeppe Krag

3 Indhold 1 Indledning Sammenfatning Tilfredshed med Jobnet Jobsøgning Brugen af Jobnet Effekten af at bruge Jobnet Brugerundersøgelsen Populationen Brugernes profil Brugerens jobsituation Brugen af Jobnet Jobnets CV-bank Jobsøgning med Jobnet og andre jobbanker Brugerens jobagent Jobnets hjemmeside og support Effekt af at bruge Jobnet Samlet vurdering af Jobnet Undersøgelsens opbygning Undersøgelsesdesign Undersøgelsesmedie Datasikkerhed Tidspunkt for gennemførelsen Præsentation og fortolkning af resultaterne Præsentation af resultaterne Fortolkning af svarprocenten Fortolkningsproblemer grundet korrelation Repræsentativitet Afrundinger i procentfordelinger... 69

4 1 Indledning 1 1 Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har ønsket at foretage en evaluering af Jobnet blandt brugerne med henblik på at kortlægge brugernes brug, tilfredshed og effekt af at benytte Jobnet. Når der i rapporten refereres til Jobnets brugere, menes der de personer, der har besvaret undersøgelsen. Denne rapport gengiver undersøgelsernes resultater, herunder relevante forskelle når der opdeles efter brugernes køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau og beskæftigelsesstatus. Herudover undersøges forskelle i forhold til om brugeren havde et tilgængeligt eller ikke tilgængeligt CV og forskelle i forhold til, hvornår CV et blev oprettet. En tilsvarende undersøgelse blandt brugere af Jobnet udførte UNI C for Arbejdsmarkedsstyrelsen i Ved resultatgennemgangen sammenlignes med de tilsvarende parametre fra 2004-undersøgelsen i det omfang spørgsmålene er medtaget i begge undersøgelser. Rapporten starter med en kort sammenfatning af de resultater, der efterfølgende bliver præsenteret i rapporten. I et separat hæfte forefindes en detaljeret bilagssamling, som gengiver spørgeskemaet og krydstabeller mellem undersøgelsernes svarfordelinger og baggrundsvariable. Resultaterne fra denne undersøgelse er endvidere gengivet i en sammenfattende udgave, som giver et billede af de væsentligste resultater. UNI C har ikke underkastet fritekstkommentarerne fra undersøgelserne en statistisk kategorisering, og de behandles ikke i rapporten, men de er afleveret til bearbejdning i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

5 2 Sammenfatning 2 2 Sammenfatning Evalueringen er baseret på svar fra i alt brugere af Jobnet, hvilket svarer til 32,3 pct. af de adspurgte brugere. Svarprocenten er højere end undersøgelsen i 2004, hvor den lå på 28,7 pct. 2.1 Tilfredshed med Jobnet 79 pct. af Jobnets brugerne er generelt meget tilfredse eller nogenlunde tilfredse med Jobnet. I forhold til 2004-undersøgelsen svarer det til et fald på 1 procentpoint, da 80 pct. af brugerne i 2004 var meget eller nogenlunde tilfredse. Selvom der opleves et fald i andelen af tilfredse brugere, er andelen af brugere, der er meget tilfredse med Jobnet steget med 4 procentpoint i forhold til undersøgelsen i pct. af Jobnets brugere oplever, at det er let at finde, hvad de søger på Jobnets hjemmeside. Endvidere oplever 86 pct. af Jobnets brugere, at det er let at oprette et CV på Jobnet. 55 pct. af brugerne synes, at brugervenligheden er meget god eller god, mens 12 pct. synes, at den er dårlig eller meget dårlig. Resten vurderer brugervenligheden til middel. I 2004-undersøgelsen svarede 51 pct., at brugervenligheden var meget god eller god, mens 12 pct. mente, at den var meget dårlig eller dårlig. Denne parameter har således udviklet sig med en positiv forskydning på 4 procentpoint. Endvidere er hovedparten af denne stigning havnet i gruppen af brugere, der finder brugervenlighed meget god. Til gengæld er andelen af brugere, der sjældent eller aldrig oplever tekniske problemer faldet til 72 pct. i forhold til undersøgelsen i 2004, hvor den tilsvarende andel lå på 74 pct. Andelen er således faldet med 2 procentpoint. 2.2 Jobsøgning 67 pct. af brugerne oplever, at de ofte eller af og til finder relevante jobannoncer på Jobnet. Til gengæld oplever kun 31 pct. af brugerne, at antallet af relevante jobannoncer er tilpas. 67 pct. mener, at de får for få relevante jobannoncer, mens 2 pct. mener de får for mange. Andelen af brugere, der mener de får tilpas med relevante jobannoncer er faldet med 3 procentpoint i forhold til undersøgelsen i 2004.

6 2 Sammenfatning 3 I forlængelse af dette svarer kun 46 pct. af Jobnets brugere, at de er meget eller overvejende enige i, at de finder flere relevante jobannoncer på Jobnet end på andre jobbanker. I gennemsnit søger Jobnets brugere hver måned 3,2 job, de har fundet på Jobnet. Dette er en væsentlig stigning i forhold til 2004, hvor brugerne i gennemsnit søgte 2,5 job. Det samlede antal job Jobnets brugere søger alt i alt på en typisk måned er 5,2 job. Den traditionelle papiransøgning er den mest anvendte jobsøgningsmetode blandt Jobnets brugere. Denne metode benyttes af 67 pct. Herefter følger jobsøgning via til virksomheden, hvilket 65 pct. af brugerne benytter. Ansøgning pr. telefon, ved personligt fremmøde eller via Jobnets ansøgning trin for trin følger i den nævnte rækkefølge. I forhold til 2004 er metoden med at søge via til virksomheden steget markant med 16 procentpoint, mens søgning med den traditionelle papirsansøgning er faldet med 9 procentpoint. De øvrige ansøgningsmetoder er steget med mindre andele. 2.3 Brugen af Jobnet 64 pct. af Jobnets brugere anvender Jobnet mindst én gang om ugen. Denne andel er steget med 8 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Positivt er det også, at de grupper, der anvender Jobnet stort set hver dag og nogle gange om ugen er steget med hhv. 3 og 4 procentpoint. Brugerne kan bruge Jobnet på forskellige måder. For at blive registreret som bruger, skal brugeren oprette et CV, hvilket alle principielt har gjort, da de er udvalgt til undersøgelsen på denne baggrund, skønt kun 98 pct. angiver, at de har oprettet et CV. Også i undersøgelsen fra 2004 angav 98 pct., at de havde oprettet et CV. Herudover kan brugerne søge efter jobannoncer på Jobnet. Det svarer 91 pct. af brugerne, at de har gjort, hvorimod den tilsvarende andel i 2004 var på 90 pct. Andelen af Jobnets brugere, som søger efter jobannoncer i Jobnet, er således steget med 1 procentpoint. Brugeren kan også oprette en jobagent, hvilket 50 pct. svarer, at de har gjort. I 2004 angav 73 pct., at de havde oprettet en jobprofil, som jobagent hed tidligere. Der er således sket et markant fald i antallet af brugere, der har oprettet en jobagent på 23 procentpoint. 28 pct. af brugerne svarer, at de har benyttet Jobnets supportmuligheder. Den tilsvarende andel var i 2004-undersøgelsen 30 pct., hvorfor andelen af brugere, der benytter supporten er faldet med 2 procentpoint. Endelig giver brugere udtryk for en lidt højere grad af loyalitet over for Jobnet end undersøgelsen i pct. eller næsten halvdelen af brugerne svarer, at de

7 2 Sammenfatning 4 kun bruger eller mest bruger Jobnet. I undersøgelsen fra 2004 lå den tilsvarende andel på 43 pct.. Det er en stigning på 6 procentpoint. 2.4 Effekten af at bruge Jobnet Det er en positiv oplevelse for brugeren at modtage en sonderende henvendelse på deres CV. Det har 38 pct. af CV-indehavere oplevet, hvilket er en markant stigning på 14 procentpoint i forhold til 2004-undersøgelsen. 84 pct. af de Jobnetbrugere, der blev kontaktet, besvarede kontakten ved at henvende sig til virksomheden, heraf 21 pct. dog kun i nogle tilfælde. Andelen af brugere, der besvarer virksomhedernes henvendelser er steget med 7 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Et effektmål med hensyn til brugen af Jobnet er andelen af brugere, der har været til samtale med en arbejdsgiver. Kontakten kan enten være blevet etableret, ved at virksomheden har reageret på brugerens CV, eller ved at brugeren har reageret på en jobannonce fra virksomheden. Halvdelen af brugerne svarer, at de har været til en eller flere jobsamtaler som følge af jobsøgning med Jobnet. Dette er en markant stigning på 19 procentpoint i forhold til undersøgelsen i Denne proces resulterer i det egentlige effektmål for Jobnet, som er andelen, der får et konkret jobtilbud. Også her er der sket en markant positiv udvikling, idet 28 pct. af Jobnets brugere svarer, at de har fået tilbudt et eller flere job, som følge af søgning efter jobannoncer eller ved at have et CV liggende på Jobnet. Dette er en markant stigning i forhold til undersøgelsen fra 2004, hvor blot 13 pct. tilsvarende svarede, at de havde fået tilbudt et job. Ydermere har brugerne skullet vurdere, hvorvidt de mener, at Jobnet forøger deres jobmuligheder. Hertil svarer 63 pct., at de er meget eller overvejende enige i, at Jobnet forøger deres muligheder for at finde et job.

8 3 Brugerundersøgelsen 5 3 Brugerundersøgelsen I dette kapitel præsenteres resultaterne fra brugernes evaluering af Jobnet. Evalueringen omfatter i alt svar fra brugere af Jobnet. Detaljerede svarfordelinger forefindes i tabelform i bilagsmaterialet. 3.1 Populationen Alle brugere, som 15. juni 2007 havde et aktivt CV på Jobnet, og som endvidere havde en aktiv -adresse, udgør undersøgelsens population. Et CV er aktivt, når brugeren har oprettet CV et på Jobnet. Brugeren kan efterfølgende vælge at gøre aktivt CV tilgængeligt eller ikke tilgængeligt for de virksomheder som leder efter arbejdskraft. Undersøgelsen blev designet som en totalundersøgelse, hvor alle personer i populationen blev inviteret pr. til at besvare et spørgeskema på internettet Svarprocent Bruttolisten bestod af registrerede brugere af Jobnet. Heraf havde brugere ikke angivet nogen -adresse, af mailadresserne på bruttolisten var dubletter, mens 65 -adresser var syntaktisk ugyldige. Herefter bestod udsendelseslisten af gyldige -adresser. I løbet af udsendelsen modtog UNI-C s server besked fra modtagerservere om, at af de gyldige -adresser (svarende til 6,2 pct.) ikke aktuelt eksisterede, og altså enten har været nedlagt eller aldrig eksisteret. Antallet af anbringelige e- mails blev derved Figur 1 Svarregnskab for brugere Antal Bruttoliste adresse ikke angivet Dubletter Syntaktisk ugyldige -adresser 65 Udsendelsesliste Uanbringelige -adresser Anbringelige -adresser Besvaret Svarprocent 32,3 % 1 Spørgeskemaet er gengivet i bilagsmaterialet.

9 3 Brugerundersøgelsen 6 Ved svarfristens udløb havde i alt brugere besvaret spørgeskemaet, hvilket i forhold til de anbringelige s giver en besvarelsesprocent på 32,3 pct. 2 Disse tal er opsummeret i Figur 1. Svarprocenten på 32,3 pct. er pæn, set i forhold til 2004-undersøgelsen, hvor svarprocenten var på 28,7 pct. 3.2 Brugernes profil I dette afsnit belyses brugernes profil mht. baggrundsvariablene køn, alder, bopælsregion, uddannelsesniveau, CV ets tilgængelighed og oprettelse Køn Figuren herunder viser kønsfordelingen i undersøgelsen. Kvinderne udgør 65 pct. af brugerne, mens mændenes andel er 35 pct. I forhold til undersøgelsen fra 2004 er andelen af kvinder steget, idet 59 pct. af brugerne i 2004 var kvinder. Figur 2. Brugernes fordeling efter køn Kvinde 65% 59% Mand 35% 41% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar En diskussion af svarprocenten og undersøgelsens repræsentativitet forefindes i kapitel 5.

10 3 Brugerundersøgelsen 7 Figur 3 viser kønsfordelingen i undersøgelsen fordelt efter region, og der er stor variation i, hvor stor andelen af kvinder er fra region til region. Den laveste andel af kvinder ses i region Hovedstaden, hvor andelen af kvinder ligger på 60 pct. Den største andel af kvinder ses i Region Nordjylland, hvor 69 pct. af brugerne, der har besvaret skemaet er kvinder, mens andelen af kvinder i de øvrige regioner er 67 pct. For brugerne i udlandet ligger kvindeandelen på 44 pct. Figur 3. Procentdel kvinder blandt brugerne Fordelt efter region Alle 65% Region Nordjylland 69% Region Midtjylland 67% Region Syddanmark 67% Region Sjælland 67% Region Hovedstaden 60% Udlandet 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Procentfordelingen er baseret på svar. Andelen af kvinder på Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er 59 pct. Kvinderne er med deres andel på 65 pct. således overrepræsenteret blandt brugerne. For de yngste aldersgrupper ligger kvindeandelen højere end for de ældste, således ligger kvindeandelen på mellem 67 pct. og 71 pct. for de yngste grupper, mens kvindeandelen for gruppen på mellem år er 62 pct., og falder yderligere for aldersgruppen 55 år eller derover, hvor kvindeandelen ligger på 55 pct Alder Figur 4 viser fordelingen af respondenter i forhold til alder. Hovedparten af brugerne (26 pct.) er mellem 35 og 44 år. Den næststørste gruppe er respondenter i alderen år (24 pct.), mens de årige og de 55-årige eller ældre hver udgør 23 pct. 5 pct. af brugerne er under 25 år.

11 3 Brugerundersøgelsen 8 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der lidt flere respondenter i gruppen på 55 år eller derover, mens der er lidt færre i gruppen fra år og gruppen på 25 år eller derunder, men der er dog ikke tale om markante forskelle. Figur 4. Brugernes fordeling efter alder Under 25 år 5% 6% år år år 55 år eller derover 24% 26% 26% 25% 23% 23% 23% 20% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% I forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste er der færre respondenter i de to laveste aldersgrupper. Mens der i både gruppen på mellem 45 og 54 år og 55 år eller ældre er flere end der ses på bruttolisten. Det kan derfor konkluderes, at de ældre brugere er overrepræsenteret i undersøgelsen Bopæl Hovedparten af Jobnets brugere har bopæl i Region Hovedstaden, således angiver 28 pct. af brugerne, at de bor i en kommune, der ligger i Region Hovedstaden. 22 pct. af brugerne angiver, at de har bopæl i en kommune i Region Midtjylland, 21 pct. har bopæl i Region Syddanmark, mens 14 pct. angiver, at de har bopæl i enten Region Sjælland eller Region Nordjylland. Endvidere inkluderer bopælskategoriseringen i årets undersøgelse kategorierne Norge, Sverige, Øvrige EU / Vesteuropa og Udlandet uden for EU. Da meget få brugere tilhører disse kategorier, er i de i rapportens figurer slået sammen under betegnelsen Udlandet, som i alt omfatter ca. 1 pct. af brugerne. Hovedparten af disse brugere er bosiddende i Norge eller Sverige.

12 3 Brugerundersøgelsen 9 På grund af den nye kommune- og regionsinddeling har det ikke været muligt at sammenligne med tidligere års undersøgelser. Fordelingen på regioner er repræsentativ i forhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bruttoliste over samtlige brugere med aktive CV er. Figur 5. Brugernes fordeling efter bopælsregion Region Hovedstaden 28% Region Sjælland 14% Region Syddanmark Region Midtjylland 21% 22% Region Nordjylland 14% Udlandet 1% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Procentfordelingen er baseret på svar Uddannelsesniveau 16 pct. af brugerne angiver, at de har folkeskolen som højeste uddannelse, fordelt med 4 procentpoint, som har 8. klasse og 12 procentpoint som har 9./10. klasse. 2 pct. har Arbejdsmarkedsuddannelser som højeste uddannelse, mens 7 pct. har en gymnasial uddannelse. Flest respondenter (27 pct.) angiver, at de har en erhvervsuddannelse som højeste uddannelsesniveau, mens næstflest respondenter (26 pct.) angiver at de har en videregående uddannelse på op til 4 år som højeste gennemførte uddannelse. Herudover angiver 16 pct., at de har en videregående uddannelse på over 4 år, mens 6 pct. angiver en anden uddannelse.

13 3 Brugerundersøgelsen 10 I forhold til undersøgelsen i 2004 er der ikke de store udsving i uddannelsesniveau. Lidt færre angiver en erhvervsuddannelse som højest gennemførte uddannelse mens lidt flere angiver, at de har folkeskole (9./10. klasse) og en videregående uddannelse på op til 4 år som højest gennemførte uddannelse. Figur 6. Brugernes fordeling efter uddannelsesniveau Folkeskole (indtil 8. klasse) 4% 4% Folkeskole (9./10. klasse) 12% 10% Arb.mark.udd. 2% 3% Gymnasium, HF, HH, HTX 7% 7% Erhvervsuddannelse Videreg. udd. (op til 4 år) 27% 30% 26% 24% Videreg. udd. (mere end 4 år) 16% 15% Andet 6% 6% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% CV ets tilgængelighed Arbejdsmarkedsstyrelsen tilføjede oplysninger om CV ets tilgængelighed på deres bruttoliste. Hvis et CV er tilgængeligt kan virksomhederne se CV et og kontakte brugeren. Brugeren kan også vælge at have et ikke tilgængeligt CV, som så ikke kan ses af virksomhederne. 81 pct. af de respondenter, der har besvaret skemaet har et tilgængeligt CV, mens 19 pct. har et CV, der ikke er tilgængeligt.

14 3 Brugerundersøgelsen 11 Oplysningen om tilgængelighed var ikke medtaget i 2004-undersøgelsen. I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er der flere med et tilgængeligt CV, der besvaret undersøgelsen, således er andelen med et tilgængeligt CV på bruttolisten på 76 pct. Figur 7. Brugernes fordeling efter CV ets tilgængelighed Ikke tilgængeligt 19% Tilgængeligt 81% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procentfordelingen er baseret på svar CV ets oprettelsesår Arbejdsmarkedsstyrelsen tilføjede også oplysninger om, hvornår CV et er blevet oprettet på deres bruttoliste. Hovedparten af de respondenter, der besvarer undersøgelsen har oprettet deres CV i Det drejer sig om 27 pct., mens 23 pct. har oprettet deres CV i pct. har oprettet CV et i 2003, mens 15 pct. har oprettet CV et i 2005, 12 pct. i 2004 og 2 pct. i Oplysningen om oprettelsesår var ikke med i 2004-undersøgelsen. I forhold til den samlede bruttoliste fra Arbejdsmarkedsstyrelsen er der ikke de store forskelle mellem, hvornår brugerne har oprettet CV et og hvem der besvarer skemaet, dog har lidt færre brugere, der har oprettet deres CV i 2007 besvaret undersøgelsen. Figur 8. Brugernes fordeling efter CV ets oprettelsesår % % % % % % 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Procentfordelingen er baseret på svar.

15 3 Brugerundersøgelsen Brugerens jobsituation I dette afsnit belyses jobsituationen for Jobnets brugere. I afsnittet betragtes brugernes beskæftigelsesstatus, ledighedsperioden, for de brugere, som er ledige og brugernes mobilitet Beskæftigelsesstatus 33 pct. af de brugere, der besvarer spørgeskemaet er i et almindeligt job. Yderligere er 9 pct. ansat i en midlertidig stilling, 1 pct. i opsagt stilling, 2 pct. arbejder som selvstændig eller freelance. I alt svarer 45 pct., at de er i job. 3 pct. er under uddannelse. 45 pct. svarer, at de er ledige - fordelt med 27 procentpoint, som er ledige på dagpenge, 8 procentpoint er i job med supplerende dagpenge, 5 procentpoint er i aktivering, 3 procentpoint er ledige på kontanthjælp og 2 procentpoint er ledige dimittender. Endelig svarer 2 pct. af brugerne, at de er på efterløn eller pensionister, mens 6 pct. svarer, at de har en anden beskæftigelsesstatus. I forhold til undersøgelsen i 2004 er der langt flere brugere i et almindeligt job og færre respondenter i gruppen af ledige på dagpenge og i aktivering. Figur 9. Brugernes fordeling efter beskæftigelsesstatus I job 19% 33% I midlertidig stilling Selvstændig, freelance 2% 2% 9% 9% I opsagt stilling Under uddannelse Ledig dimittend 1% 1% 3% 3% 2% 3% Ledig på dagpenge Ledig på kontanthjælp 3% 3% 27% 39% I job med suppl. dagpenge I aktivering 8% 8% 5% 9% Efterløn eller pensionist Andet 2% 1% 6% 4% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

16 3 Brugerundersøgelsen Ledighedsperiode De brugere, som svarede, at de er ledige, blev spurgt om, hvor lang tid de havde været ledige. Hovedparten af brugerne, der har gået ledige har gået ledige i under 3 måneder. Det drejer sig om 23 pct. Herefter er der en faldende tendens i forhold til ledighedsperioden, således at den næststørste gruppe er de respondenter, der har gået ledige i mellem 3 og 6 måneder. Den mindste andel ses i gruppen, der har gået ledige i over 4 år. Her angiver 6 pct., at det er tilfældet. Tendensen med flest ledige med kortere ledighedsperioder er væsentlig anderledes end undersøgelsen i 2004, hvor hovedparten af brugerne havde ledighedsperioder på mellem 6 og 12 måneder og mellem 1 og 2 år. Gruppen af ledige med en ledighedslængde på over 4 år er dog steget med 2 procentpoint i forhold til undersøgelsen. Grunden til de kortere ledighedsperioder i 2007-undersøgelsen kan bl.a. skyldes den forbedrede beskæftigelsessituation. Figur 10. Ledige respondenters ledighedsperiode Under 3 måneder Mellem 3 og 6 måneder Mellem 6 og 12 måneder Mellem 1 og 2 år Mellem 2 og 4 år Over 4 år 6% 4% 14% 15% 17% 13% 15% 23% 21% 20% 27% 24% Procentfordelingen er baseret på svar. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Det er naturligvis interessant at få belyst forskellene i ledighedsperioden for de forskellige typer af ledige. Figur 11 viser den gennemsnitlige ledighedslængde (målt i måneder) 3 for de forskellige typer af ledige. Ledige på kontanthjælp svarer således gennemsnitligt, at de har været ledige i 26,8 måneder, mens ledige i aktivering ligger næsthøjest med 21,3 måneder. Ledige på dagpenge og ledige i job med supplerende dagpenge ligger på nogenlunde samme gennemsnitlige ledighedslænge på lidt over 13 måneder, mens ledige dimittender har en ledigheds- 3 Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72.

17 3 Brugerundersøgelsen 14 længde på 11,7 måneder. Gennemsnittet for alle ledige i undersøgelsen er 15,2 måneder. I forhold til undersøgelsen fra 2004 er den samlede gennemsnitlige ledighedslængde faldet med en måned fra 16,2 til 15,2. Ledige på kontanthjælp har fået en lidt længere gennemsnitlig ledighedsperiode, mens ledighedslængden for de øvrige grupper er faldet. Figur 11. Gennemsnitlig ledighedsperiode (i måneder) Fordelt efter ledighedstype Alle 15,2 Ledig dimittend Ledig på dagpenge 11,7 13,7 Ledig på kontanthjælp 26,8 I job med suppl. dagpenge 13,5 I aktivering 21, Den gennemsnitlige ledighedslængde er beregnet ved flg. kodning af svarkategorierne: "Under 3 måneder"=1,5, 3-6 måneder =4,5, 6-12 måneder =9, 1-2 år =18, 2-4 år =36 og "Over 4 år"=72. Procentfordelingen er baseret på svar. Den gennemsnitlige ledighedsperiode er lavest for brugerne på under 25 år. I gennemsnit går de ledige i 9,1 måned. Ledighedsperioden er stigende med alderen, og mens den gennemsnitlige ledighedsperiode ligger på mellem 10,6-14,7 måneder for de tre midterste aldersgrupper er den 21,6 måneder for brugere på 55 år eller derover. Mellem regionerne er der også forskel i ledighedslængderne, dog ikke så markante, som blev set for de forskellige aldersgrupper. Respondenter i Region Nordjylland har en gennemsnitlig ledighedsperiode på 16,5 måneder, mens brugerne i Region Midtjylland har en gennemsnitlig ledighedslængde på 15,2 måneder, Region Hovedstanden på 15,0 måneder, Region Syddanmark på 14,4 måneder og Region Sjælland på 14,1 måneder Mobilitet I dette afsnit belyses brugernes mobilitet, som kommer til udtryk ved at se på, hvilke og hvor mange kommuner, brugerne søger job i. I dette afsnit sammenlignes ikke med resultaterne fra 2004-undersøgelsen, hvilket skyldes, at kommuneinddelingen er blevet ændret siden sidste rapport, hvor mobiliteten blev vurderet på baggrund af de daværende amter. Brugerne havde først mulighed for at besvare inden for, hvilke regioner, de søgte job. Herefter blev de spurgt om, hvilke konkrete kommuner de ansøgte inden for den enkelte region. Inden for hver enkelt region havde brugeren mulighed for at

18 3 Brugerundersøgelsen 15 afkrydse, at man søgte samtlige kommuner inden for den enkelte region. I gennemgangen af resultaterne i dette afsnit antages det, at svarkategorien alle kommuner i regionen kan udlægges som samtlige kommuner inden for den enkelte region, skønt udsagnet i nogle tilfælde må antages brugt som tilnærmelse 4. I nedenstående figur er vist, hvordan brugerne har søgt i forhold til de enkelte regioner. 31 pct. af brugerne søger job i Region Hovedstanden, som dermed er den region, der har den største søgning. Region Midtjylland søges af 28 pct., mens hhv. 26 pct. og 25 pct. søger Region Sjælland og Region Syddanmark, mens Region Nordjylland har den laveste søgning, idet 19 pct. søger job i denne region. 3 pct. søgte job i Norge/Sverige, mens 4 pct. søgte job i det øvrige EU/Vesteuropa. Endelig søger 4 pct. job i det øvrige udland. Den efterfølgende analyse vil fokusere på jobsøgningen inden for Danmark, og søgningen til udlandet vil ikke blive inddraget i analysen. Figur 12. Hvor søger du job? Region Hovedstaden 31% Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland 26% 25% 28% Region Nordjylland 19% Norge, Sverige Øvrige EU / Vesteuropa Øvrige udland 3% 4% 4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Brugerne kunne afgive flere svar. Summen af procentfordelingen i hver række er derfor over 100 pct. Procentfordelingen er baseret på svar. For at undersøge brugernes mobilitet i detaljer, er mobiliteten blevet undersøgt på kommuneniveau. Dette gøres via en grafisk fremstilling af alle landets 98 kommuner og procentvis angivelse af, hvor mange brugere, der har søgt i den enkelte kommune. Ser man på samtlige brugeres jobsøgning, som er vist på figur 10, så ses det, at den kommune, der er størst søgning til er Københavns Kommune (27 pct.). Herefter følger en række sjællandske kommuner i og omkring hovedstadsområdet samt Århus (alle har en søgningsgrad på mellem pct) pct. af brugerne sø- 4 Denne problematik er specielt gældende for Bornholms Kommune, som hører til Region Hovedstaden, Her kan det forventes, at brugerne eventuel har markeret alle kommuner i regioner, selvom de ikke søger job i Bornholms Kommune, som er geografisk isoleret i forhold til de øvrige kommuner i regionen.

19 3 Brugerundersøgelsen 16 ger de resterende sjællandske kommuner med undtagelse af Stevns og Odsherreds Kommune, Bornholms regionskommune, de større jyske kommuner Aalborg, Randers, Viborg, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Kolding, Fredericia, samt de to fynske kommuner Middelfart og Odense. De mindst søgte kommuner Læsø, Morsø, Samsø, Ærø og Fanø, som alle samtidig er småøer. Figur 13. Hvor søger du job? På kommuneniveau, alle brugere

20 3 Brugerundersøgelsen 17 Brugerne i Region Hovedstaden søger mest til Københavns Kommune (76 pct.). Herefter følger Frederiksberg Kommune (65 pct.). Herefter følger flere af hovedstadens kommuner og omegnskommuner, som alle søges af mere end 50 pct. af regionens brugere. Resten af regionens kommuner søges af mellem pct. af regionens brugere. Også kommunerne Roskilde, Køge og Greve søges af mellem pct. af regionens brugere. De øvrige sjællandske kommuner søges af mellem pct. af regionens brugere, mens resten af landets kommuner kun søges af 0-5 pct. af regionens brugere. Figur 14. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Hovedstaden

21 3 Brugerundersøgelsen 18 Region Sjællands brugere søger hovedsageligt til Roskilde Kommune (53 pct.). Herefter følger regions øvrige kommuner (søges af mellem 25 og 50 pct.), bortset fra Stevns Kommune og Odsherred Kommune. Begge kommuner følger blandt kommunerne der søges af mellem 10 og 25 pct. De øvrige kommuner, der søges i dette interval er kommunerne i region Hovedstaden bortset fra Bornholms Kommune, der søges af mellem 5-10 pct. af regionens brugere. De fynske og jyske kommuner søges af mellem 0-5 pct. Figur 15. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Sjælland

22 3 Brugerundersøgelsen 19 Flest brugerne i region Syddanmark søger job i Odense Kommune (48 pct.). Hernæst følger kommunerne: Kolding (41 pct.), Middelfart (37 pct.), Fredericia (34 pct.), Svendborg (33 pct.), Vejle (31 pct.), Nyborg (31 pct.), Faaborg-Midtfyn (29 pct.), Nordfyns (27 pct.), Haderslev (25 pct.) og Kerteminde (25 pct.). I næste interval med en jobsøgningsgrad på mellem pct. ligger resten af regionens kommuner. Brugerne fra Region Syddanmark søger i 5-10 pct. af tilfældene til de tættest beliggende kommuner fra region Midtjylland samt Randers Kommune og Århus Kommune. I denne gruppe ligger også Slagelse Kommune. Resten af kommunerne søges kun af 0-5 pct. af brugerne i Region Syddanmark. Figur 16. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Syddanmark

23 3 Brugerundersøgelsen 20 Brugerne fra Region Midtjylland søger hovedsageligt til Århus Kommune. 59 pct. af regionens brugere angiver, at de søger job i Århus Kommune. Hernæst følger regionens andre store kommuner: Silkeborg (38 pct.), Randers (37 pct.), Skanderborg (36 pct.), Viborg (31 pct.), Horsens (29 pct.), Herning (28 pct.) og Odder (26 pct.). Hernæst følger resten af regionens kommuner, på nær Samsø Kommune, med en søgningsgrad på mellem pct. Også Vejle Kommune og Hedensted Kommune søges af brugerne i Region Midtjylland i intervallet pct. Samsø Kommune søges af 5-10 pct. af regionens brugere, hvilket en række andre kommuner også søges med, herunder de tættest beliggende kommuner i regioner Nordjylland (Thisted, Morsø, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg), samt kommunerne Billund, Kolding, Fredericia, Middelfart og Odense fra Region Syddanmark. Figur 17. Hvor søger du job? På kommuneniveau, Region Midtjylland Brugerne i Region Nordjylland søger hovedsageligt job i Aalborg Kommune (70 pct.). Herefter er der størst søgning mod regionens nordligst beliggende kommuner: Hjørring (43 pct.), Brønderslev (43 pct.) og Frederikshavn (39 pct.). De sydligst beliggende kommuner følger herefter: Rebild (30 pct.), Vesthimmerland (27 pct.) og Mariagerfjord (27 pct.). Regionens to sidste kommuner Læsø Kommune og Thisted Kommune er der en søgning til på mellem pct. I samme interval