Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder

2 Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby Opført i 2004 med bygherrerådgivning fra Kuben Management Næst yderst til venstre: Ungdomsboliger Adresse: Plateauet (den gamle Eternitgrund under udvikling), Aalborg Under opførelse med bygherrerådgivning fra Kuben Management Forventet indflytning August-september 2012 De to billeder til højre: Vindere i 1. fase af City in between Strategi for en international og bæredygtig forstad i Det Østlige Aalborg PLADSEN FOR KROPPEN v/team Schønherr A/S og SKOVHUSE v/team Tegnestuen Vandkunsten A/S

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af Midtbyen... 2 Analyse af Nørresundby...30 Analyse af Vest Aalborg...60 Analyse af Øst Aalborg...90 Side 1 af 119

4 Midtbyen ANALYSE AF MIDTBYEN Side 2 af 119

5 Midtbyen INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Midtbyens indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning...28 Side 3 af 119

6 Midtbyen ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Midtbyen, at den var både indflytningsklar (ikke krævede istandsættelse) og nutidig og moderne. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres boligområde i Midtbyen, at det var tæt på både cafeer, butikker og kulturlivet, dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud samt også, at det lå i et helt bestemt kvarter. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de opleve at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at deres boligudgifter er en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte deres bolig, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo kortere er de villige til at flytte næste gang, de skifter bolig. Flere vil bo i en villa eller et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed og øvrig ejerbolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil have en større bolig, både hvad angår antal rum og kvadratmeter næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 4 af 119

7 Midtbyen 1. FAKTA OM MIDTBYENS INDBYGGERE Der er 239 respondenter ud af 428 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Midtbyen, hvilket svarer til en svarprocent på 56. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Midtbyens indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 52 procent er mellem år af alle mellem år 22 procent er mellem år af alle mellem år 89 procent har ikke børn i husstanden 88 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer 60 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 19 procent er gift, 29 procent er samboende, og 30 procent er single 34 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 13 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 34 procent er studerende, og 21 procent er pensionister 16 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 24 procent har en ungdomsuddannelse, og 32 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 90 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 119

8 Midtbyen 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Midtbyen. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Midtbyen, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Midtbyen. I nedenstående tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 14 % 50 % 37 % Jeg ville have en terrasse/altan 11 % 33 % 56 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 6 % 47 % 47 % Jeg ville have en have 4 % 14 % 82 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 3 % 10 % 87 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 2 % 27 % 71 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 2 % 16 % 82 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for 14 procent af personerne at bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse, og det var dermed den begrundelse den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig. Derudover var det afgørende for 11 procent, at der var en terrasse og/eller altan til boligen. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen (53 procent), at boligen var nutidig og moderne, da de valgte den. En miljø- og klimavenlig bolig med energibesparende løsninger var ikke vigtig for 71 procent af personerne, da de valgte deres nuværende bolig. Det var heller ikke vigtigt for 82 procent af personerne, at der var en have. Samme andel fandt det heller ikke vigtigt med en garage eller lukkede parkeringsforhold. At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 87 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for bosættelse i Midtbyen. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,757 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,732 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,694 Jeg ville have en terrasse/altan,671 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,850 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,815 Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,951 Forklaret andel af variation i variable (i %) 30 % 21 % 15 % KMO=0,694. Bartlett s Test of Sphericity=242,074. P-værdi=0,000. df=21 Side 6 af 119

9 Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de syv begrundelser sammen til tre faktorer. Disse kan beskrives som følgende: A. Miljøvenlig bolig med udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Indflytningsklar og moderne bolig C. Ældrevenlig bolig Faktor A viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at der var en have, var det også vigtigt, at der var en terrasse og/eller altan og en garage eller lukkede parkeringsforhold, samt at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 82 procent med en have eller en garage/lukkede parkeringsforhold. Derudover er det ikke vigtigt for 56 procent med en terrasse og/eller altan eller for 71 procent at boligen var miljø- og klimavenlig, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at boligen var indflytningsklar, var det også vigtigt, at boligen var moderne. Faktor C indeholder kun ét spørgsmål, hvorved der ikke er et sammenfald mellem vigtigheden af, at boligen var ældrevenlig og andre begrundelser for valget af boligen. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 87 procent, at boligen var ældrevenlig, jævnfør tabel 31. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af det nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 15 % 64 % 21 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 15 % 61 % 24 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 14 % 50 % 36 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 13 % 57 % 30 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 12 % 40 % 48 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 11 % 76 % 13 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 7 % 34 % 59 % Jeg ville bo tæt på familier og venner 5 % 48 % 47 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 5 % 19 % 76 % Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 5 % 18 % 77 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 45 % 50 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 40 % 55 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 33 % 63 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 4 % 28 % 68 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 19 % 80 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 13 % 86 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 7 af 119

10 Midtbyen Det var afgørende for 15 procent af personerne at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. Det var afgørende for en lige så stor andel at bo tæt på gode transportforbindelser, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Det var afgørende for ca. hver tiende (11 procent) at bo tæt på dagligvarebutik(ker), og da det samtidig var vigtigt for 76 procent, er denne begrundelse den, som flest personer fandt afgørende eller vigtig i forhold til de øvrige begrundelser. Da personerne valgte deres nuværende boligområde, var det afgørende eller vigtigt for over halvdelen at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted (64 procent), at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet (70 procent), at bo tæt på venner og familie (53 procent) samt at bo i et helt bestemt kvarter (52 procent). Det var derimod ikke vigtigt for 76 procent at bo i et område med få nydanskere. Samtidig fandt 77 procent det heller ikke vigtigt at bo i et område med gode muligheder for børn, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var samtidig ikke vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de var vokset op, mens det heller ikke var vigtigt for 86 procent at have adgang til fællesfaciliteter, da personerne valgte deres nuværende boligområde. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,799 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),709 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,642 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,632 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,550 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,770 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,691 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,664 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,747 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,721 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,612 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E F Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,836 Jeg ville bo tæt på familie og venner,801 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,638 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,611 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),891 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 12 % 12 % 9 % 8 % 8 % KMO=0,731. Bartlett s Test of Sphericity=804,807. P-værdi=0,000. df=120 Side 8 af 119

11 Midtbyen Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til seks faktorer. Disse seks faktorer kan forklares som følgende: A. Beliggenhed B. Sundhed med fællesskab og fællesfaciliteter C. Roligt og homogent område D. Familiære rødder og nærhed til venner og familier E. Gode vilkår for børn med nærhed til grønne områder F. Nærhed til arbejdsplads/uddannelsessted I faktor A var beliggenhed afgørende og vigtig for valget af det nuværende boligområde. Personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på cafeer, butikker og kulturlivet, fandt det samtidig vigtigt at bo tæt på både dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, sport- og fritidstilbud. Det var samtidigt vigtigt at bo i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 50 procent at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor B valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 40 procent. Det ikke var vigtigt for henholdsvis 68 procent og 63 procent at bo tæt på offentlige sundhedstilbud eller bo et sted med et godt naboskab/fællesskab. Det var heller ikke vigtigt for 86 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at de personer, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, også fandt det vigtigt at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer og at bo i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 79 procent, at bo i et område med få nydanskere eller for 50 procent at bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor D valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo tæt på venner og familie. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo tæt på det sted, de var vokset op. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 80 procent at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på naturen og/eller grønne områder, også fandt det vigtigt at bo i et område, hvor der var gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 59 procent bo tæt på grønne områder/naturen eller for 77 procent, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, jævnfør tabel 33. Den sidste faktor F indeholder kun en begrundelse, hvorved der ikke er sammenfald mellem, at det var vigtigt at bo tæt på arbejdspladsen eller uddannelsesstedet og andre begrundelser. Side 9 af 119

12 Midtbyen 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder år 45 % 49 % 6 % 100 % år 42 % 49 % 9 % 100 % år 56 % 44 % 0 % 100 % år 50 % 36 % 14 % 100 % år 64 % 36 % 0 % 100 % år 61 % 32 % 7 % 100 % år 52 % 44 % 4 % 100 % 25 Alle 50 % 44 % 6 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,127. P-værdi = 0,122 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at halvdelen (50 procent) er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 6 procent er utilfredse med deres bolig. Tabellen viser derimod ingen variationer i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig. Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfreds % Antal Alder år 63 % 33 % 4 % 100 % år 53 % 44 % 2 % 100 % år 56 % 41 % 4 % 100 % år 50 % 50 % 0 % 100 % år 71 % 29 % 0 % 100 % år 68 % 29 % 4 % 100 % år 60 % 36 % 4 % 100 % 25 Alle 60 % 37 % 3 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,011. P-værdi = 0,900 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 10 af 119

13 Midtbyen Tabellen viser, at 60 procent er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens 3 procent er utilfredse. Samtidig ses der ingen variation i forhold til alder, hvad angår personernes tilfredshed med deres boligområde. I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget tilfredse 41 % 9 % 0 % 50 % Tilfredse 18 % 24 % 2 % 44 % % Utilfredse/Meget utilfredse 1 % 5 % 1 % 6 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,730. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. I tabellen ses det, at 41 procent af alle er meget tilfredse med både deres bolig og boligområde, mens hver fjerde (24 procent) er tilfredse med både boligen og boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfredse med både boligen og boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at kun 1 procent er utilfredse med boligen og meget tilfredse med boligområdet, og ingen af dem, der er utilfredse med boligområdet, er meget tilfredse med boligen. Side 11 af 119

14 Midtbyen 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 8 % 10 % 38 % 44 % 100 % år 9 % 29 % 38 % 24 % 100 % år 4 % 41 % 33 % 22 % 100 % år 18 % 32 % 32 % 18 % 100 % år 36 % 43 % 14 % 7 % 100 % år 25 % 29 % 39 % 7 % 100 % år 20 % 32 % 36 % 12 % 100 % 25 Alle 13 % 26 % 36 % 26 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,380. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Tabellen viser, at 62 procent af personerne i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Samtidig ses det, at personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet i høj grad varierer med deres alder. Resultaterne viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. For de årige ses det, at 44 procent slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens dette gælder for mellem 7-12 procent af de årige. Samtidig oplever 8 procent af de årige, at de i høj grad er en del af naboskabet og fællesskabet, mens mellem procent af de årige oplever dette. Side 12 af 119

15 Midtbyen Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % I høj grad 9 % 4 % 1 % 13 % I nogen grad 12 % 13 % 1 % 26 % I mindre grad 18 % 15 % 3 % 36 % Slet ikke 11 % 12 % 2 % 26 % Alle 50 % 44 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,130. P-værdi = 0,154 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne viser ikke en sammenhæng mellem de to spørgsmål. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende bolig eller omvendt. I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds/Meget utilfredse % I høj grad 8 % 5 % 0 % 13 % I nogen grad 17 % 9 % 0 % 26 % I mindre grad 19 % 15 % 2 % 36 % Slet ikke 17 % 8 % 1 % 26 % Alle 60 % 37 % 3 % 100 % Gammaværdi = -0,014. P-værdi = 0,881 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 239 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Som det var tilfældet for resultaterne i tabel 9, er der ingen sammenhæng mellem de to spørgsmål i tabel 10. Dermed har graden af personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde ingen betydning for deres tilfredshed med nuværende boligområde eller omvendt. Side 13 af 119

16 Midtbyen 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder år 33 % 66 % 1 % 100 % år 33 % 67 % 0 % 100 % år 31 % 61 % 8 % 100 % år 18 % 82 % 0 % 100 % år 43 % 43 % 14 % 100 % år 44 % 48 % 7 % 100 % år 32 % 64 % 4 % 100 % 22 Alle 33 % 64 % 3 % 100 % 233 Gammaværdi = 0,011. P-værdi = 0,909 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at hver tredje (33 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens kun få (3 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt. Tabellens resultater viser, at personernes oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde, ikke varierer med deres alder. Side 14 af 119

17 Midtbyen Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget positivt 24 % 9 % 0 % 33 % Positivt 34 % 28 % 2 % 64 % Negativt/Meget negativt 1 % 1 % 1 % 3 % % Alle 60 % 38 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,415. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Tabellen tæller 233 respondenter. Kategorierne Negativt/Meget negativt og Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne i tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfreds personen er med nuværende boligområde, i jo højere grad oplever vedkommende, at andre omtaler boligområdet positivt og omvendt. Tabellen viser, at hver fjerde (24 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde og samtidig oplever, at andre omtaler boligområdet meget positivt. Derudover oplever 28 procent, at andre omtaler deres boligområde positivt og samtidig er tilfredse med området. Der er 1 procent af personerne, der er utilfredse med boligområdet og samtidig oplever, at andre omtaler det negativt. Den lave andel skyldes primært, at kun få er utilfredse med boligområdet (3 procent) samt oplever, at andre omtaler det negativt (3 procent), jævnfør tabel 6 og tabel 11. Side 15 af 119

18 Midtbyen 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr. % Antal Alder år 11 % 71 % 17 % 1 % 100 % år 7 % 64 % 29 % 0 % 100 % år 8 % 46 % 19 % 27 % 100 % år 5 % 43 % 38 % 14 % 100 % år 0 % 43 % 43 % 14 % 100 % år 7 % 61 % 21 % 11 % 100 % år 24 % 64 % 12 % 0 % 100 % 25 Alle 9 % 61 % 23 % 7 % 100 % 235 Gammaværdi = 0,107. P-værdi = 0,169 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) I tabellen ses det, at 84 procent af personerne har en månedlig boligudgift, der ligger mellem kr., hvoraf de 61 procent har en boligudgift mellem kr. Derudover viser resultaterne, at personers boligudgifter ikke varierer med deres alder. Side 16 af 119

19 Midtbyen I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder år 5 % 27 % 46 % 22 % 100 % år 11 % 44 % 42 % 2 % 100 % år 15 % 44 % 37 % 4 % 100 % år 9 % 44 % 41 % 5 % 100 % år 14 % 50 % 21 % 14 % 100 % år 29 % 57 % 14 % 0 % 100 % år 32 % 56 % 8 % 4 % 100 % 25 Alle 14 % 42 % 35 % 10 % 100 % 239 Gammaværdi = -0,467. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. I tabellen ses det, at knap halvdelen (45 procent) oplever, at deres boligudgifter enten er en tung eller meget tung byrde for deres økonomi, mens kun 14 procent ikke oplever deres boligudgifter som nogen byrde for deres økonomi. Resultaterne viser, at personernes alder påvirker, hvorvidt de oplever husstandens boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Det betyder, at boligudgifterne i højere grad opleves som en byrde, jo yngre personen er. For knap hver fjerde (22 procent) af de årige opleves husstandens boligudgifter som en meget tung byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 4 procent af de årige. 88 procent af de årige oplever deres boligudgifter som enten en mindre eller ikke nogen byrde, mens det kun gælder for hver tredje (32 procent) af de årige. Det er således de yngste personer i Midtbyen, der oplever deres boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Side 17 af 119

20 Midtbyen 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 94 % 3 % 4 % 100 % år 84 % 4 % 11 % 100 % år 81 % 0 % 19 % 100 % år 50 % 32 % 18 % 100 % år 31 % 31 % 38 % 100 % år 36 % 32 % 32 % 100 % år 8 % 32 % 60 % 100 % 25 Alle 67 % 14 % 19 % 100 % 237 Chi-square=103,918. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. I tabellen ses det, at 67 procent af personerne på et tidspunkt i fremtiden vil skifte bolig, mens 14 procent kun vil skifte bolig, hvis deres livssituation eller helbred betinger det. Der er således 19 procent af personerne, som under ingen omstændigheder ønsker at skifte bolig i fremtiden. Der er stor forskel mellem de forskellige aldersgrupper, og specielt mellem de årige og de årige. Næsten alle (94 procent) mellem år vil skifte bolig i fremtiden, mens kun 4 procent ikke vil skifte bolig i fremtiden. Der er dog kun 8 procent af de årige, der vil skifte bolig i fremtiden, men hver tredje (32 procent) vil gerne skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil 60 procent af de årige under ingen omstændigheder skifte bolig i fremtiden. Side 18 af 119

21 Midtbyen 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 15 % Nej 58 % Ved ikke 27 % Antal 191 Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilke også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 15 procent, som forventer, at de vil flytte fra Aalborg Kommune næste gang de flytter, mens mere end hver fjerde (27 procent) endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 3 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 3 % Mindre by mellem 500 og borgere 3 % Mellemstor by mellem og borgere 7 % Større by over borgere 0 % Storby (Aarhus eller Odense) 35 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 45 % Ved ikke 3 % Antal 29 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de 15 procent, som forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer knap halvdelen (45 procent) at flytte til Hovedstaden/Storkøbenhavn. For mere end hver tredje (35 procent) gælder det, at de vil flytte til Aarhus eller Odense. Der er også en lille andel, som forventer at flytte på landet, til landsbyer og mindre byer i Danmark (9 procent). Side 19 af 119

22 Midtbyen Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Midtbyen, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 3 % Mellemstor by mellem og borgere 8 % Større by mellem og borgere 8 % Storby (Aalborg) 77 % Ved ikke 4 % Antal 111 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 77 procent af personerne i Midtbyen ønsker at blive boende i Aalborg by, mens 16 procent ønsker at flytte til en by med mellem indbyggere. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Etagebyggeri Række-, kædeog dobbelthus Kollegie/ ungdomsbolig/ studiebolig Øvrige boliger og andet Villa % Antal Mindre by ml % 0 % 0 % 0 % 25 % 100 % 4 Mellemstor by ml % 0 % 13 % 0 % 0 % 100 % 8 Større by ml % 33 % 44 % 0 % 0 % 100 % 9 Storby (Aalborg) 23 % 54 % 13 % 4 % 6 % 100 % 83 Alle 30 % 46 % 15 % 3 % 6 % 100 % 104 Chi-square=30,365. P-værdi=0,002. df=12 A Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og Mindre by ml er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er forskel på, hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. 75 procent af de personer, der vil bo i en mindre by, vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, mens tallet er 88 procent for de personer, der vil bo i en mellemstor by. Derimod vil mindre end hver fjerde af de personer, der vil bo i en større by (22 procent) eller i Aalborg (23 procent), bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Knap halvdelen (46 procent) af de personer, der vil bo i Aalborg, vil bo i etagebyggeri, mens ingen af de personer, der ønsker at bo i en mindre eller mellemstor by næste gang, de skifter bolig vil bo i denne boligtype. Side 20 af 119

23 Midtbyen Tæt på halvdelen (44 procent) af de personer, der vil bo i en større by, vil bo i et række-, kæde- eller dobbelthus næste gang, de skifter bolig, mens det kun gælder for 13 procent af de, der vil bo i en mellemstor by eller Aalborg. I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km % Antal Alder år 56 % 29 % 15 % 100 % år 42 % 26 % 32 % 100 % år 63 % 25 % 13 % 100 % år 93 % 7 % 0 % 100 % år 60 % 20 % 20 % 100 % år 64 % 29 % 7 % 100 % år 78 % 22 % 0 % 100 % 9 Alle 62 % 24 % 14 % 100 % 103 Gammaværdi = -0,234. P-værdi = 0,047 B Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 62 procent af personerne kun forventer at flytte 0-5 km fra deres nuværende bopæl, mens 14 procent forventer at flytte mellem km fra deres nuværende bopæl. Resultaterne viser, at den afstand personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder. Det ses, at jo ældre personen er, jo kortere en afstand forventer personen at flytte fra nuværende bopæl. Derved jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 21 af 119

24 Midtbyen I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 8 % 35 % Etagebyggeri 78 % 38 % Række-, kæde- og dobbelthus 4 % 14 % Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5 % 2 % Øvrige boliger og andet 5 % 7 % Ved ikke 1 % 4 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 78 procent på nuværende tidspunkt bor i etagebyggeri, men kun 38 procent af alle ønsker at bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig. Modsat er der 8 procent, der bor i en villa i dag, mens hver tredje (35 procent) vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Der er desuden en større andel (14 procent), der vil bo i række-, kæde- og dobbelthuse i fremtiden, end der er personer, der bor i boligtypen på nuværende tidspunkt (4 procent). I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 32 % 68 % 100 % år 27 % 73 % 100 % år 21 % 79 % 100 % år 22 % 78 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 20 % 80 % 100 % år 100 % 0 % 100 % 4 Alle 31 % 69 % 100 % 94 Gammaværdi = -0,081. P-værdi = 0,628 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at knap hver tredje (31 procent) gerne vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Derudover viser resultaterne, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Side 22 af 119

25 Midtbyen I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 20 % 27 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 9 % 30 % Andelsbolig 6 % 1 % Privat lejebolig 33 % 7 % Almen bolig 32 % 12 % Privat eller almen lejebolig* - 16 % Andet 1 % 1 % Ved ikke 0 % 6 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I tabellen ses det, at hver femte (20 procent) i dag bor i en ejerlejlighed, mens mere end hver fjerde (27 procent) vil bo i ejerlejligheden næste gang, de skifter bolig. Der er på nuværende tidspunkt 9 procent, der bor i et hus mv. (øvrig ejerbolig), og knap hver tredje (30 procent) ønsker at bo i hus mv. næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt bor 65 procent i en lejebolig, mens 35 procent forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf vil 7 procent bo i en privat lejebolig, mens 12 procent ønsker at bo i en almen lejebolig. For 16 procent spiller det ingen rolle, om det er en privat eller almen lejebolig. I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 4 % 0 % 2 rum 39 % 15 % 3 rum 31 % 37 % 4 rum 12 % 30 % 5 rum 6 % 13 % 6 rum eller flere 9 % 4 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Side 23 af 119

26 Midtbyen Der bor 4 procent i en 1 rums bolig i dag, og ingen ønsker dette i fremtiden. Der er ligeledes en mindre andel, der vil have en 2 rums bolig (15 procent), end det er tilfældet i dag, hvor mere end hver tredje (39 procent) har 2 rum. Derimod har 12 procent og 6 procent i dag henholdsvis 4 og 5 rum, mens knap hver tredje (30 procent) vil have 4 rum, og 13 procent vil have 5 rum i deres næste bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 3 % 0 % kvm 50 % 20 % kvm 30 % 46 % kvm 10 % 22 % kvm 3 % 7 % 200 kvm og derover 4 % 3 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der bor i dag 3 procent i en bolig på under 40 kvadratmeter, mens ingen ønsker dette i fremtiden. Samtidig bor halvdelen (50 procent) i en bolig på mellem kvadratmeter, mens hver femte (20 procent) ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Samtidig har 40 procent mellem kvadratmeter i deres nuværende bolig, mens knap halvdelen (46 procent) vil have en bolig på mellem kvadratmeter, og 22 procent vil have en bolig på mellem kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Hovedparten har i dag en bolig på mellem 2-3 rum (70 procent) og mellem kvadratmeter (80 procent), mens hovedparten ønsker en større bolig næste gang, de skifter bolig, hvor 67 procent ønsker 3-4 rum og 68 procent vil have mellem kvadratmeter. Side 24 af 119

27 Midtbyen Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 14 % 48 % Nej 86 % 52 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 På nuværende tidspunkt har kun 14 procent deres egen have, men for knap halvdelen (48 procent) er det enten afgørende eller vigtigt at have dette næste gang, de skifter bolig. Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 49 % 15 % 74 % Nej 51 % 85 % 26 % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Knap halvdelen (49 procent) har i dag egen terrasse/altan, mens af de øvrige, som ikke har terrasse/altan, har 15 procent adgang til dette. Det er dog afgørende eller vigtigt for 74 procent, at der er en terrasse/altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 8 % 15 % Nej 92 % 85 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. På nuværende tidspunkt bor 8 procent af personerne i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne 15 procent af de, der vil skifte bolig i fremtiden, tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 25 af 119

28 Midtbyen Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab?* Ja % Antal Alder år 17 % 83 % 100 % år 9 % 91 % 100 % år 11 % 89 % 100 % år 17 % 83 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 22 % 78 % 100 % år 0 % 100 % 100 % 10 Alle 15 % 85 % 100 % 162 Gammaværdi = -0,010. P-værdi = 0,948 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. Nej Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et bofællesskab engang i fremtiden. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder år 79 % 21 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 78 % 22 % 100 % år 33 % 67 % 100 % år 39 % 61 % 100 % år 30 % 70 % 100 % 10 Alle 65 % 35 % 100 % 161 Gammaværdi = 0,409. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe Nej Der er 65 procent af personerne, der kunne tænke sig at bo i et byhus (i flere etager med egen intern trappe) engang i fremtiden. Personernes ønske om at bo i et byhus varierer i forhold til personernes alder. Resultaterne viser, at jo yngre personen er, i jo højere grad kunne personen tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden. Side 26 af 119

29 Midtbyen Der er 79 procent af de årige, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus, mens det kun er tilfældet for knap hver tredje (30 procent) af de årige. Af nedenstående tabel 31 fremgår det, hvorvidt personerne foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning næste gang, de skifter bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes personernes alder påvirker denne holdning. Tabel 31: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger % Antal Alder år 58 % 42 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 47 % 53 % 100 % år 56 % 44 % 100 % år 17 % 83 % 100 % år 56 % 44 % 100 % år 20 % 80 % 100 % 10 Alle 54 % 46 % 100 % 160 Gammaværdi = 0,196. P-værdi = 0,078 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Midtbyen. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Det er vigtigst for lidt over halvdelen (54 procent), at boligen har billige energiløsninger fremfor miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Tabellens resultater viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til hvilken energiløsning, der er vigtigst. Side 27 af 119

30 Midtbyen 9. BILAG 9.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredsheden med boligområdet Tabel 13: Månedlige boligudgifter Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Spm42-Spm48 Spm26-Spm41 Spm19: Spm22 Spm19 og Spm22 Spm19: Spm22 Spm23 Spm22 og Spm23 Spm20 Spm57/Spm58 Spm63_2 og Spm83 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm19 og tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm22 Nye svarkategorier 1. Meget positivt 2. Positivt 3. Negativt/Meget negativt = meget negativt og negativt Se tidligere rekodning spm22 og tidligere rekodning spm23 Nye svarkategorier kr kr kr kr.= kr.; kr.; kr. og Mere end kr. Nyt spørgsmål (Spm57/Spm58) 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 Nye svarkategorier (Spm63_2) 1. Mindre by ml =Landsby mellem 200 og 500 borgere; Mindre by mellem 500 og borgere 2. Mellemstor by ml Større by ml Storby (Aalborg) Nye svarkategorier (Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5. Øvrige boliger og andet = Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Side 28 af 119

31 Midtbyen Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 23: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Spm62 Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Nye svarkategorier km km km = km; km; km; km og km Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5. Øvrige boliger og andet = Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 6. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 29 af 119

32 Nørresundby ANALYSE AF NØRRESUNDBY Side 30 af 119

33 Nørresundby INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Nørresundbys indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning...58 Side 31 af 119

34 Nørresundby ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Nørresundby, at der både var en have og terrasse og/eller altan, samtidig med en garage eller lukkede parkeringsforhold. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres boligområde i Nørresundby, at det var tæt på både arbejdsplads/uddannelsessted og var ugeneret af støj fra trafik og naboer, samtidig med, at der ikke var sociale problemer eller problemer med kriminalitet. Det var vigtigt for personerne at bo tæt på dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de opleve at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde negativt. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad opleves det, at de månedlige boligudgifter er en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig engang i fremtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo kortere en afstand er de villige til at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i lejebolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 32 af 119

35 Nørresundby 1. FAKTA OM NØRRESUNDBYS INDBYGGERE Der er 214 respondenter ud af 381 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Nørresundby, hvilket svarer til en svarprocent på 56. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Nørresundbys indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 18 procent er mellem år af alle mellem år 28 procent er mellem år af alle mellem år 66 procent har ikke børn i husstanden, mens 18 procent har børn mellem år i husstanden 65 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer 38 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. og 22 procent har en på kr. og derover 51 procent er gift, 12 procent er samboende, og 20 procent er single 51 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 5 procent selvstændige og de øvrige er lønmodtagere 12 procent er studerende, og 29 procent er pensionister 28 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 26 procent har en erhvervsuddannelse, og 26 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 89 procent er af dansk oprindelse Side 33 af 119

36 Nørresundby 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Nørresundby. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Nørresundby, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Nørresundby. I tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville have en have 21 % 38 % 40 % Jeg ville have en terrasse/altan 18 % 54 % 28 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 9 % 34 % 57 % Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 8 % 47 % 45 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 2 % 13 % 85 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 1 % 38 % 61 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 1 % 35 % 64 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for ca. hver femte (21 procent), at der var en have, og det var dermed den begrundelse, den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig i Nørresundby. Det var ligeledes afgørende for 18 procent at have en terrasse og/eller altan, men da det samtidig var vigtigt for over halvdelen (54 procent), er denne begrundelse den, som var afgørende eller vigtig for den største andel (72 procent), da de valgte deres nuværende bolig. Det var ydermere afgørende eller vigtigt for over halvdelen (55 procent), at boligen var indflytningsklar, da de valgte deres nuværende bolig. Det var ikke vigtigt for over halvdelen, at der var garage eller lukkede parkeringsforhold (57 procent), at boligen var nutidig og moderne (61 procent) eller miljøvenlig med energibesparende løsninger (64 procent). Det var dog for størstedelen (85 procent) ikke vigtigt, at boligen var ældrevenlig, da de valgte deres nuværende bolig i Nørresundby. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,877 Jeg ville have en terrasse/altan,714 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,710 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,881 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,645 Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,889 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,695 Forklaret andel af variation i variable (i %) 27 % 21 % 20 % KMO=0,639. Bartlett s Test of Sphericity=240,048 -værdi=0,000. df=21 Side 34 af 119

37 Nørresundby Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres som følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller parkering) B. Miljø- og ældrevenlig bolig C. Indflytningsklar og moderne bolig For personerne repræsenteret ved faktor A var det vigtigt, da de valgte deres nuværende bolig, at der var både en have og en terrasse og/eller altan samt en garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 57 procent med en garage eller lukkede parkeringsforhold, jævnfør tabel 31. Faktor B viser, at personerne, der fandt det vigtigt med en ældrevenlig bolig, samtidig fandt det vigtigt, at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for henholdsvis 85 procent og 64 procent med en ældrevenlig eller en miljø- og klimavenlig bolig, jævnfør tabel 31. Faktor C viser, at for personerne, hvor det var vigtigt med en bolig, der var indflytningsklar, samtidig fandt det vigtigt, at boligen var moderne. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 61 procent, at boligen var moderne og nutidig, jævnfør tabel 31. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af deres nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 17 % 43 % 39 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 14 % 60 % 26 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 12 % 63 % 25 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 9 % 33 % 58 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 8 % 56 % 37 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 7 % 70 % 24 % Jeg ville bo tæt på familie og venner 6 % 54 % 40 % Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 5 % 48 % 58 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 5 % 54 % 41 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 55 % 41 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 54 % 43 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 4 % 40 % 56 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 4 % 18 % 78 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 3 % 38 % 59 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 2 % 18 % 80 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 13 % 86 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 35 af 119

38 Nørresundby Det var afgørende for 17 procent, at der var gode vilkår og muligheder for børn, da de valgte deres nuværende boligområde i Nørresundby. Det var vigtigt eller afgørende for 77 procent at bo tæt på dagligvarebutik(ker), og det var dermed den begrundelse den største andel oplevede som værende afgørende eller vigtig, da de valgte det nuværende boligområde i Nørresundby. Det var ydermere vigtigt eller afgørende for 75 procent med gode transportforbindelser og for 74 procent at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet. Det var ligeledes vigtigt eller afgørende for over halvdelen, at bo tæt på arbejdsplads/uddannelsessted (64 procent), at bo tæt på venner og familie (60 procent), at bo tæt på grønne områder (59 procent), at bo et sted uden støj fra trafik og naboer (59 procent) og bo et sted med et godt naboskab og fællesskab (58 procent). Derimod var det ikke vigtigt for 78 procent af personerne at bo tæt på det sted, de var vokset op, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var heller ikke vigtigt at bo i et område med få nydanskere (80 procent). Det var ikke vigtigt for den største andel (86 procent) at have adgang til fællesfaciliteter, da de valgte deres nuværende boligområde. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,784 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),738 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,705 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,649 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,480 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,696 Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,682 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,656 Jeg ville bo tæt på familie og venner,494,467 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,722 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,681 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),680 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,736 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,642 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter -,815 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,,565 Forklaret andel af variation i variable (i %) 18 % 12 % 11 % 9 % 9 % KMO=0,786. Bartlett s Test of Sphericity=702,340. P-værdi=0,000. df=120 Side 36 af 119

39 Nørresundby Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse kan karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed B. Familiære rødder, nærhed til venner og familie og i et homogent område samt og i et helt bestemt kvarter C. Roligt og trygt område med nærhed til arbejdsplads/uddannelsessted D. Naboskab med nærhed til grønne områder E. Adgang til fællesfaciliteter og gode vilkår for børn For personerne repræsenteret ved faktor A var beliggenhed vigtig for valget af det nuværende boligområde. Personerne fandt det vigtigt at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv, dagligvarebutik(ker), gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud og samtidig sport- og fritidstilbud. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 59 procent, at bo tæt på sports- og fritidstilbud og for 56 procent, at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, jævnfør tabel 33. Faktor B viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo i et bestemt kvarter, også fandt det vigtigt at bo tæt på det sted de voksede op, på venner og familie samt i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for henholdsvis 58 procent og 80 procent, at bo i et bestemt kvarter eller i et område med få nydanskere. Det var heller ikke vigtigt for 78 procent, at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor C viser, at de personer, der fandt det vigtigt at bo tæt på arbejdsplads/uddannelsessted, samtidig fandt det vigtigt at bo i et område uden støj fra trafik og naboer samt uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet. I faktor D ses det, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på naturen og grønne områder, samtidig fandt det vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab, da de valgte deres nuværende boligområde. Faktor E viser, at personerne, der fandt det vigtigt at have adgang til fællesfaciliteter, også fandt det vigtigt, at der var gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, det ikke var vigtigt for 86 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Side 37 af 119

40 Nørresundby 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Antal Alder år 57 % 29 % 14 % 100 % år 50 % 50 % 0 % 100 % år 52 % 45 % 3 % 100 % år 44 % 56 % 0 % 100 % år 71 % 29 % 0 % 100 % år 71 % 26 % 3 % 100 % år 73 % 27 % 0 % 100 % 26 Alle 61 % 36 % 3 % 100 % 214 Gammaværdi = -0,250. P-værdi = 0,007 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Tabellen viser, at 61 procent af personerne er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 3 procent er utilfredse. Resultaterne i tabellen viser, at personernes alder påvirker deres tilfredshed med deres nuværende bolig, hvilket betyder, at jo yngre personerne er, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende bolig. Det ses, at 14 procent af de årige er utilfredse, hvorimod ingen mellem år er utilfredse med deres nuværende bolig. Der er over 70 procent af personerne mellem år, år og år, som er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens kun 44 procent af de årige er meget tilfredse. Side 38 af 119

41 Nørresundby Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % Antal Alder år 36 % 57 % 7 % 100 % år 40 % 50 % 10 % 100 % år 71 % 26 % 3 % 100 % år 53 % 36 % 11 % 100 % år 65 % 31 % 4 % 100 % år 68 % 32 % 0 % 100 % år 73 % 19 % 8 % 100 % 26 Alle 60 % 34 % 6 % 100 % 214 Gammaværdi = -0,237. P-værdi = 0,006 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at over halvdelen (60 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, og kun 6 procent er utilfredse. Yderligere viser tabellens resultater, at personernes alder påvirker deres tilfredshed med boligområdet, hvilket betyder, at jo yngre personerne er, i jo højere grad er de utilfredse med deres nuværende boligområde. Der er 11 procent af de årige og 10 procent af de årige, der er utilfredse med boligområdet, mens ingen mellem år er utilfredse. Der er 73 procent af de årige, som er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens det kun gælder for lidt mere end hver tredje (36 procent) mellem år og for 40 procent af de årige. Side 39 af 119

42 Nørresundby I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % Meget tilfredse 49 % 11 % 1 % 61 % Tilfredse 11 % 21 % 4 % 36 % Utilfredse 0 % 2 % 1 % 3 % Alle 60 % 34 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,797. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Tabellen tæller 214 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. Det ses, at knap halvdelen (49 procent) er meget tilfredse med både boligen og boligområdet, mens ca. hver femte (21 procent) er tilfredse med både boligen og boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfreds med både boligen og boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at ingen, der er utilfreds med boligen, er meget tilfreds med boligområdet, og ligeledes er kun 1 procent utilfreds med boligområdet og samtidig meget tilfreds med boligen. Side 40 af 119

43 Nørresundby 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng, der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 14 % 29 % 32 % 25 % 100 % år 10 % 30 % 40 % 20 % 100 % år 16 % 42 % 19 % 23 % 100 % år 22 % 36 % 28 % 14 % 100 % år 31 % 43 % 20 % 6 % 100 % år 38 % 47 % 13 % 3 % 100 % år 46 % 31 % 15 % 8 % 100 % 26 Alle 27 % 38 % 22 % 13 % 100 % 212 Gammaværdi = -0,335. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Det ses, at flere end hver fjerde (27 procent) i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, mens ca. hver tredje (35 procent) i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover ses det, at personernes alder påvirker deres oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det betyder, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever vedkommende at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Mens knap halvdelen (46 procent) af de årige i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, gælder det kun for 14 procent af de årige og 10 procent af de årige. Derimod oplever hver fjerde (25 procent) af de årige slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det kun gælder for 3 procent af de årige. Side 41 af 119

44 Nørresundby Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % I høj grad 20 % 7 % 1 % 27 % I nogen grad 24 % 14 % 0 % 38 % I mindre grad 10 % 11 % 1 % 22 % Slet ikke 7 % 5 % 1 % 13 % Alle 61 % 36 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,326. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Tabellen tæller 212 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng, hvilket betyder, at de personer, der i højere grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, jo mere tilfredse er de med deres nuværende bolig og omvendt. Hver femte (20 procent) er meget tilfredse med boligen samtidig med, at de i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at i jo højere grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, jo mere tilfredse er de med deres bolig, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er utilfreds med boligen og samtidig slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Dette skyldes, at kun 3 procent er utilfredse med boligen, jævnfør tabel 5. Det interessante er, at af de 3 procent, der er utilfredse med boligen, oplever 2 procent i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 42 af 119

45 Nørresundby I tabel 10 ses forholdet mellem i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds/Meget utilfredse % I høj grad 23 % 4 % 0 % 27 % I nogen grad 24 % 15 % 0 % 38 % I mindre grad 8 % 10 % 4 % 22 % Slet ikke 6 % 5 % 2 % 13 % Alle 60 % 34 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,531. P-værdi = 0,000 ammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Tabellen tæller 212 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at i jo højere grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, jo mere tilfredse er de med deres nuværende boligområde og omvendt. Knap hver fjerde (23 procent) er både meget tilfredse med deres boligområde og oplever i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at i jo højere grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 2 procent er utilfredse med boligområdet og samtidig slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Dette skyldes dog, at kun 6 procent er utilfredse med boligområdet, jævnfør tabel 6. Det interessante er, at af de 6 procent, der er utilfredse med boligområdet, oplever ingen i nogen eller i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Side 43 af 119

46 Nørresundby 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder år 19 % 62 % 19 % 100 % år 22 % 56 % 22 % 100 % år 17 % 76 % 7 % 100 % år 12 % 71 % 18 % 100 % år 38 % 58 % 4 % 100 % år 33 % 58 % 9 % 100 % år 36 % 60 % 4 % 100 % 25 Alle 27 % 63 % 10 % 100 % 204 Gammaværdi = -0,259. P-værdi = 0,004 C Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at flere end hver fjerde (27 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens hver tiende (10 procent) oplever, at de omtaler det negativt. Det ses ligeledes, at der er en mindre forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvordan de oplever, at andre omtaler deres boligområde, hvilket betyder, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde negativt. Ca. hver femte (19 procent) af de årige og 22 procent af de årige oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt, mens det kun gælder for 4 procent af de årige og de årige. Der er ligeledes 19 procent af de årige, der oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens dette gælder for 38 procent af de årige, for hver tredje (33 procent) af de årige og for 36 procent af de årige. Side 44 af 119

47 Nørresundby Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget positivt 25 % 2 % 0 % 27 % Positivt 33 % 28 % 3 % 63 % Negativt/Meget utilfredse 3 % 5 % 2 % 10 % % Alle 61 % 34 % 5 % 100 % Gammaværdi = 0,782. P-værdi = 0,000 D Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Tabellen tæller 204 respondenter. Kategorierne Negativt/Meget utilfredse og Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, og dette betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende boligområde, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde positivt og omvendt. Hver fjerde (25 procent) oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, og samtidig er de meget tilfredse med deres boligområde. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med boligområdet, i jo højere grad opleves det, at andre omtaler området positivt, ikke fremgår af tabellen i og med, at kun 2 procent af dem, som oplever, at området omtales negativt, også er utilfredse med deres boligområde. Dette skyldes dog, at kun 6 procent er utilfredse med boligområdet, jævnfør tabel 6. Side 45 af 119

48 Nørresundby 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr. % Antal Alder år 42 % 46 % 8 % 4 % 100 % år 0 % 90 % 10 % 0 % 100 % år 10 % 27 % 33 % 30 % 100 % år 9 % 50 % 23 % 18 % 100 % år 10 % 39 % 29 % 22 % 100 % år 12 % 68 % 18 % 3 % 100 % år 20 % 72 % 8 % 0 % 100 % 25 Alle 15 % 51 % 21 % 13 % 100 % 208 Gammaværdi = -0,046. P-værdi = 0,543 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Det ses i tabellen, at ca. halvdelen (51 procent) har en månedlig boligudgift mellem kr., mens hver tredje (34 procent) har en boligudgift på kr. og derover. Derudover viser resultaterne, at personernes boligudgifter ikke varierer med deres alder. I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder år 11 % 54 % 27 % 8 % 100 % år 10 % 40 % 30 % 20 % 100 % år 13 % 60 % 27 % 0 % 100 % år 19 % 53 % 22 % 6 % 100 % år 27 % 59 % 8 % 6 % 100 % år 41 % 29 % 27 % 3 % 100 % år 46 % 50 % 4 % 0 % 100 % 26 Alle 26 % 51 % 19 % 5 % 100 % 211 Gammaværdi = -0,321. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Side 46 af 119

49 Nørresundby I tabellen ses det, at hver fjerde (24 procent) oplever deres månedlige boligudgifter som værende en tung eller meget tung byrde for deres økonomi, mens halvdelen (51 procent) kun oplever det som en mindre byrde. Derudover ses det, at personernes oplevelse af deres månedlige boligudgifter som en byrde varierer med deres alder. Det betyder, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Hver femte (20 procent) af de årige oplever deres månedlige boligudgifter som en meget tung byrde for deres økonomi, og 30 procent oplever det som en tung byrde. Ligeledes oplever hver tredje (35 procent) af de årige deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde. Der er 46 procent af de årige, som slet ikke oplever deres månedlige boligudgifter som en byrde, og halvdelen (50 procent) oplever det kun som en mindre byrde. Side 47 af 119

50 Nørresundby 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 93 % 4 % 4 % 100 % år 70 % 0 % 30 % 100 % år 67 % 13 % 20 % 100 % år 47 % 19 % 33 % 100 % år 41 % 33 % 26 % 100 % år 38 % 27 % 35 % 100 % år 24 % 44 % 32 % 100 % 25 Alle 51 % 23 % 26 % 100 % 211 Chi-square=40,053. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. Tabellen viser, at ca. halvdelen (51 procent) på et tidspunkt i fremtiden vil skifte bolig, mens ca. hver fjerde (26 procent) under ingen omstændigheder vil skifte bolig i fremtiden. Der er således 23 procent, som kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Der er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, om de ønsker at skifte bolig i fremtiden. Næsten alle (93 procent) af de årige vil skifte bolig i fremtiden, mens det kun gælder for hver fjerde (24 procent) af de årige. Derimod vil 44 procent af de årige kun skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Der er 35 procent af de årige og 32 procent af de årige, som under ingen omstændigheder vil skifte bolig i fremtiden. Side 48 af 119

51 Nørresundby 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 6 % Nej 79 % Ved ikke 15 % Antal 156 Note: Kun personer, der har svaret, de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 6 procent, som forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens 15 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere 22 % Mellemstor by mellem og borgere 0 % Større by over borgere 11 % Storby (Aarhus eller Odense) 33 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 11 % Ved ikke 22 % Antal 9 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der er 44 procent af personerne, der vil flytte til Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn, mens 22 procent vil bo i en mindre by med mellem indbyggere. Side 49 af 119

52 Nørresundby Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Nørresundby, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 1 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 2 % Mindre by mellem 500 og borgere 3 % Mellemstor by mellem og borgere 4 % Større by mellem og borgere 24 % Storby (Aalborg) 54 % Ved ikke 13 % Antal 123 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (54 procent) ønsker at bo i Aalborg, mens ca. hver fjerde (24 procent) vil bo i en større by med mellem indbyggere næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Etagebyggeri Række-, kæde- og dobbelthus Øvrige boliger og andet Villa % Antal Landet eller by/område med under % 17 % 42 % 0 % 100 % 12 Større by ml % 21 % 43 % 0 % 100 % 28 Storby (Aalborg) 11 % 52 % 28 % 9 % 100 % 64 Alle 21 % 39 % 34 % 6 % 100 % 104 Chi-square=19,884. P-værdi=0,003. df=6 E Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og Landet eller by/område med under er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er forskel på hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. Personerne, der vil bo på landet eller i en by med under indbyggere, vil primært bo i en villa (42 procent) eller et række-, kæde- og dobbelthus (42 procent). Personerne, der vil bo i en større by mellem indbyggere, vil primært bo i et række-, kæde- og dobbelthus (43 procent), men 36 procent vil bo i en villa. Derimod vil halvdelen (52 procent) af personerne, som vil bo i Aalborg, bo i et etagebyggeri, mens 28 procent vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus. Side 50 af 119

53 Nørresundby I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km km % Antal Alder år 47 % 21 % 16 % 16 % 100 % år 33 % 33 % 33 % 0 % 100 % år 73 % 18 % 9 % 0 % 100 % år 58 % 32 % 10 % 0 % 100 % år 85 % 7 % 4 % 4 % 100 % år 93 % 7 % 0 % 0 % 100 % år 79 % 14 % 7 % 0 % 100 % 14 Alle 71 % 17 % 8 % 4 % 100 % 108 Gammaværdi = -0,442. P-værdi = 0,001 F Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Ingen forventer at flytte mere end 30 km fra deres nuværende bolig. Tabellen viser, at 71 procent af personerne forventer at flytte 0-5 km fra deres nuværende bopæl, mens 12 procent af personerne vil flytte mellem km. Resultaterne viser, at den afstand, personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder. Det ses, at jo ældre personerne er, jo kortere vil de flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Derved jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 51 af 119

54 Nørresundby I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 46 % 25 % Etagebyggeri 36 % 31 % Række-, kæde- og dobbelthus 16 % 33 % Øvrige boliger og andet 1 % 8 % Ved ikke 0 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at knap halvdelen (46 procent) i dag bor i en villa, mens kun hver fjerde (25 procent) vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Der er i dag 16 procent, som bor i et række-, kæde- og dobbelthus, mens det er hver tredje (33 procent), som vil bo i denne boligtype næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 40 % 60 % 100 % år 0 % 100 % 100 % år 17 % 83 % 100 % år 47 % 53 % 100 % år 36 % 64 % 100 % år 44 % 56 % 100 % år 60 % 40 % 100 % 5 Alle 35 % 65 % 100 % 94 Gammaværdi = -0,207. P-værdi = 0,166 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at mere end hver tredje (35 procent) gerne vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Derudover viser resultaterne, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Side 52 af 119

55 Nørresundby I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 13 % 20 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 50 % 24 % Andelsbolig 2 % 2 % Privat lejebolig 6 % 2 % Almen bolig 28 % 30 % Privat eller almen lejebolig* - 15 % Andet 1 % 2 % Ved ikke 0 % 5 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I dag bor 13 procent i en ejerlejlighed, mens hver femte (20 procent) vil bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. Derudover bor halvdelen (50 procent) i hus mv. (øvrig ejerbolig), mens kun hver fjerde (24 procent) vil bo i hus mv. næste gang, de skifter bolig. Ca. hver tredje (34 procent) bor i en lejebolig i dag, mens knap halvdelen (47 procent) vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf foretrækker flest en almen bolig (30 procent) fremfor den private lejebolig (2 procent), mens det for 15 procent ingen rolle spiller, hvorvidt lejeboligen er almen eller privat. I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 2 % 1 % 2 rum 11 % 14 % 3 rum 25 % 33 % 4 rum 20 % 27 % 5 rum 18 % 16 % 6 rum eller flere 23 % 7 % Ved ikke 0 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der er 13 procent, der har 1-2 rum i deres nuværende bolig, mens 15 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Hver fjerde (25 procent) har i dag 3 rum, mens hver tredje (33 procent) ønsker 3 rum næste gang, de skifter bolig. Side 53 af 119

56 Nørresundby Hver femte (20 procent) har 4 rum i dag, mens over hver fjerde (27 procent) vil have en bolig med 4 rum næste gang, de skifter bolig. Der er 41 procent, som har 5 rum eller flere i deres nuværende bolig, mens kun 23 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 0 % 1 % kvm 17 % 18 % kvm 37 % 48 % kvm 25 % 22 % kvm 12 % 4 % 200 kvm og derover 9 % 3 % Ved ikke 0 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Lidt mere end hver tredje (37 procent) har i dag kvadratmeter, mens knap halvdelen (48 procent) ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Der er 21 procent, som har 160 kvadratmeter og derover, mens kun 7 procent ønsker sig dette næste gang, de skifter bolig. Personerne ønsker generelt en mindre bolig end deres nuværende bolig både i antal rum og antal kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 63 % 46 % Nej 37 % 52 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 På nuværende tidspunkt har over halvdelen (63 procent) deres egen have, mens det kun er afgørende eller vigtigt for knap halvdelen (46 procent) med en have i deres næste bolig. Side 54 af 119

57 Nørresundby Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 87 % 16 % 86 % Nej 13 % 84 % 12 % Ved ikke 0 % 0 % 1 % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Der er 87 procent, som har egen terrasse og/eller altan, mens af de resterende 13 procent, som ikke har terrasse/altan, har 16 procent adgang til dette. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 86 procent, at der er en terrasse og/eller altan i deres næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 2 % 15 % Nej 97 % 82 % Ved ikke 1 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. På nuværende tidspunkt bor kun 2 procent i et bofællesskab, som er en boform, hvor flere personer er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Der er 15 procent, som kunne tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 55 af 119

58 Nørresundby Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab*? Ja % Antal Alder år 17 % 83 % 100 % år 0 % 100 % 100 % år 10 % 90 % 100 % år 0 % 100 % 100 % år 29 % 71 % 100 % år 24 % 76 % 100 % år 7 % 93 % 100 % 14 Alle 15 % 85 % 100 % 143 Gammaværdi = -0,175. P-værdi = 0,268 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. Nej Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et bofællesskab engang i fremtiden. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder år 52 % 48 % 100 % år 33 % 67 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 46 % 54 % 100 % år 43 % 57 % 100 % år 14 % 86 % 100 % år 7 % 93 % 100 % 14 Alle 40 % 60 % 100 % 143 Gammaværdi = 0,413. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe Nej Der er 40 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus. Resultaterne viser derudover, at dette varierer med personernes alder, således at jo yngre personerne er, i jo højere grad kunne de engang i fremtiden tænke sig at bo i et byhus. Side 56 af 119

59 Nørresundby Det ses, at over halvdelen (52 procent) af de årige og 65 procent af de årige kunne tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden, mens det kun gælder for 7 procent af de årige og 14 procent af de årige. Af nedenstående tabel 31 fremgår det, hvorvidt personerne foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning næste gang, de skifter bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes personernes alder påvirker denne holdning. Tabel 31: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger % Antal Alder år 73 % 27 % 100 % år 67 % 33 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 41 % 59 % 100 % år 49 % 51 % 100 % år 30 % 70 % 100 % år 57 % 43 % 100 % 14 Alle 53 % 47 % 100 % 139 Gammaværdi = 0,265. P-værdi = 0,017 G Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Nørresundby. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (53 procent) mener det er vigtigst, at boligen har billige energiløsninger fremfor miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Resultaterne viser, at der er forskel mellem aldersgrupperne, således at jo ældre personerne er, i jo højere grad mener de, at det er vigtigst, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger. Af de årige mener 70 procent, at det er vigtigst, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger, mens det kun gælder for lidt over hver fjerde (27 procent) af de årige. Side 57 af 119

60 Nørresundby 9. BILAG 9.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredsheden med boligområdet Tabel 13: Månedlige boligudgifter Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Spm42-Spm48 Spm26-Spm41 Spm22 Spm22 Spm22 Spm23 Spm22 og Spm23 Spm20 Spm57/Spm58 Spm63_2 og Spm83 Spm12 og Spm83 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm22 Nye svarkategorier 1. Meget positivt 2. Positivt 3. Negativt/Meget negativt = meget negativt og negativt Se tidligere rekodning spm22 og tidligere rekodning spm23 Nye svarkategorier kr kr kr kr.= kr.; kr.; kr. og Mere end kr. Nyt spørgsmål (Spm57/Spm58) 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 Nye svarkategorier (Spm63_2) 1. Landet eller by/område med under 5.000=Landsby mellem 200 og 500 borgere; Mindre by mellem 500 og borgere og Mellemstor by ml Større by ml Storby (Aalborg) Nye svarkategorier (Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 5. Ved ikke Side 58 af 119

61 Nørresundby Tabel 23: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 59 af 119

62 Vest Aalborg ANALYSE AF VEST AALBORG Side 60 af 119

63 Vest Aalborg INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Vest Aalborgs indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning...88 Side 61 af 119

64 Vest Aalborg ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt, at der var både have og terrasse og/eller altan til boligen, da personerne valgte deres nuværende bolig i Vest Aalborg. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Vest Aalborg, at den både var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse samt at den var nutidig og moderne. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de opleve at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad opleves deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig engang i femtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo kortere en afstand er de villige til at flytte fra nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en lejebolig og en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil have en mindre bolig både hvad angår antal rum og kvadratmeter næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 62 af 119

65 Vest Aalborg 1. FAKTA OM VEST AALBORGS INDBYGGERE Der er 208 respondenter ud af 338 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Vest Aalborg, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Vest Aalborgs indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 42 procent er mellem år af alle mellem år 18 procent er mellem år af alle mellem år 66 procent har ikke børn i husstanden, og 28 procent har 1-2 børn i husstanden 20 procent har børn mellem år i husstanden 67 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer, og 27 procent har en mellem 3-4 personer 28 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr., og 32 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover 60 procent er gift, 13 procent er samboende, og 11 procent er single 51 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 11 procent selvstændige og de øvrige er lønmodtagere 9 procent er studerende, og 32 procent er pensionister 20 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 25 procent har en erhvervsuddannelse, og 36 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 94 procent er af dansk oprindelse Side 63 af 119

66 Vest Aalborg 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Vest Aalborg. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Vest Aalborg, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Vest Aalborg. I nedenstående tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville have en have 25 % 47 % 28 % Jeg ville have en terrasse/altan 24 % 54 % 22 % Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 9 % 42 % 49 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 6 % 42 % 52 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 5 % 48 % 47 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 4 % 21 % 75 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 2 % 40 % 58 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for hver fjerde (25 procent), at der var en have, da de valgte deres nuværende bolig. Derudover var det afgørende og vigtigt for 78 procent, at der var en terrasse og/eller altan. Det var afgørende eller vigtigt for over halvdelen, at boligen var nutidig og moderne (53 procent) og at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse (51 procent). Det var ikke vigtigt for over halvdelen, at boligen havde en garage eller lukkede parkeringsforhold (52 procent) eller at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger (58 procent). At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 75 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for at bosætte sig i Vest Aalborg. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,810 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,621 Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,613 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville have en have,858 Jeg ville have en terrasse/altan,778 Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,925 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,657 Forklaret andel af variation i variable (i %) 24 % 23 % 21 % KMO=0,643. Bartlett s Test of Sphericity=244,842. P-værdi=0,000. df=21. Side 64 af 119

67 Vest Aalborg Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres som følgende: A. Miljø- og ældrevenlig bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold B. Udendørsområder (have og terrasse/altan) C. Indflytningsklar og moderne bolig Faktor A viser, at personerne, der fandt det vigtigt med en ældrevenlig bolig, samtidig fandt det vigtigt, at boligen var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger og derudover også havde en garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 50 procent. Det var ikke vigtigt for 52 procent med en garage eller lukkede parkeringsforhold. Derudover var det ikke vigtigt for 58 procent med en miljø- og klimavenlig bolig eller for 75 procent, at boligen var ældrevenlig, jævnfør tabel 31. For personerne repræsenteret ved faktor B var det vigtigt, at der var både en have og en terrasse og /eller altan, da de valgte deres nuværende bolig. Faktor C viser, at personerne, der fandt det vigtigt med en indflytningsklar bolig, samtidig fandt det vigtigt, at boligen var nutidig og moderne. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af deres nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 25 % 61 % 14 % Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 20 % 41 % 39 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 14 % 55 % 31 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 14 % 44 % 42 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 10 % 50 % 40 % Jeg ville bo tæt på familie og venner 7 % 48 % 44 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 6 % 69 % 25 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 6 % 66 % 28 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 5 % 74 % 21 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 5 % 62 % 33 % Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 5 % 54 % 41 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 5 % 24 % 71 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 4 % 45 % 51 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 19 % 80 % Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 2 % 50 % 48 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 11 % 88 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 65 af 119

68 Vest Aalborg Det var afgørende for hver fjerde (25 procent) at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet. Samtidig var det vigtigt for 61 procent, og det var dermed den begrundelse den største andel oplevede som værende afgørende eller vigtig, da de valgte deres nuværende boligområde (86 procent). Det var afgørende eller vigtigt for over 70 procent, at bo tæt på dagligvarebutik(ker) (79 procent), at bo tæt på gode transportforbindelser (75 procent) og at bo et sted uden støj fra trafik og naboer (72 procent). Derudover var det afgørende eller vigtigt for over 60 procent at bo tæt på naturen/grønne områder (69 procent), at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab (67 procent) og at bo et sted med gode vilkår og muligheder for børn (61 procent). Det var ikke vigtigt for 71 procent at bo i et område med få nydanskere. Det var heller ikke vigtigt for 80 procent af personerne at bo tæt på det sted, de er vokset op. At have adgang til fællesfaciliteter var ikke vigtigt for 88 procent af personerne. Dermed var denne begrundelse den mindst vigtige af de medtagne begrundelser for at vælge nuværende boligområde. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,758 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),723 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,714 Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,680 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,443 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),797 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,759 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,568 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,751 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,646 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,524 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,790 Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med,740 kriminalitet Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,816 Jeg ville bo tæt på familie og venner,645 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,506 Forklaret andel af variation i variable (i %) 16 % 12 % 11 % 10 % 10 % KMO=0,787. Bartlett s Test of Sphericity=678,463. P-værdi=0,000. df=120. Side 66 af 119

69 Vest Aalborg Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse kan karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed og naboskab B. Beliggenhed og gode vilkår for børn C. Roligt område tæt på grønne område og i et helt bestemt kvarter D. Trygt og homogent område E. Familiære rødder og nærhed til venner og familier og adgang til fællesfaciliteter For personerne repræsenteret ved faktor A var det vigtigt at bo tæt på dagligvarebutik(ker), offentlige sundhedstilbud, gode transportforbindelser, cafeer, butikker og kulturliv samt i et område med et godt naboskab og fællesskab. Faktor B viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, samtidig fandt det vigtigt at bo tæt på både arbejdsplads/uddannelsessted og sport- og fritidstilbud. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 51 procent, at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. For personerne repræsenteret ved faktor C var det vigtigt både at bo tæt på naturen/grønne områder og i et område uden støj fra trafik og naboer samt at bo i et helt bestemt område. Ved faktor D ses det, at personerne, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, også fandt det vigtigt at bo i et område med få nydanskere. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 71 procent, at bo i et område med få nydanskere, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på deres familie og venner, samtidig fandt det vigtigt at bo tæt på det sted, de var vokset op, samt at have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 80 procent, at bo tæt på det sted, de er vokset op eller for 88 procent at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Side 67 af 119

70 Vest Aalborg 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % Antal Alder år 54 % 46 % 0 % 100 % år 54 % 38 % 8 % 100 % år 73 % 21 % 6 % 100 % år 75 % 23 % 2 % 100 % år 79 % 21 % 0 % 100 % år 78 % 19 % 3 % 100 % 37 Alle 71 % 26 % 3 % 100 % 207 Gammaværdi = -0,270. P-værdi = 0,007 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. I tabellen ses det, at 71 procent af personerne er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 3 procent er utilfredse. Tabellens resultater viser, at personernes alder påvirker deres tilfredshed med den nuværende bolig, således at jo yngre personen er, i jo højere grad er personen utilfreds med boligen. Af de årige er 8 procent utilfredse med deres bolig, mens det kun er 3 procent af de årige, og ingen af de årige er utilfredse med boligen. Det ses, at 78 procent af de årige og 79 procent af de årige er meget tilfredse med deres bolig, mens det kun gælder for 54 procent af de årige og de årige. Side 68 af 119

71 Vest Aalborg Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse % Antal Alder år 65 % 35 % 100 % år 60 % 40 % 100 % år 64 % 36 % 100 % år 61 % 39 % 100 % år 70 % 30 % 100 % år 73 % 27 % 100 % 37 Alle 66 % 34 % 100 % 208 Gammaværdi = -0,107. P-værdi = 0,277 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Ingen har svaret, at de er Utilfredse eller Meget utilfredse med deres boligområde. I tabellen ses det, at ingen af personerne er utilfredse med deres boligområde, mens 66 procent er meget tilfredse med boligområdet. Tabellens resultater viser, at der ingen forskel er mellem aldersgrupperne i forhold til deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Side 69 af 119

72 Vest Aalborg I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse % Meget tilfredse 58 % 13 % 71 % Tilfredse 8 % 18 % 26 % Utilfredse 0 % 3 % 3 % Alle 66 % 34 % 100 % Gammaværdi = 0,851. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Tabellen tæller 207 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Ingen har svaret, at de er Utilfredse eller Meget utilfredse med deres boligområde. Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de to spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. Over halvdelen (58 procent) er meget tilfredse med både boligen og boligområdet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 3 procent er utilfredse med boligen og kun tilfredse med boligområdet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligen (3 procent), og ingen er utilfredse med boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Side 70 af 119

73 Vest Aalborg 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng, der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 15 % 42 % 15 % 27 % 100 % år 36 % 28 % 32 % 4 % 100 % år 24 % 36 % 30 % 9 % 100 % år 29 % 48 % 21 % 2 % 100 % år 39 % 33 % 26 % 2 % 100 % år 38 % 30 % 27 % 5 % 100 % 37 Alle 31 % 37 % 25 % 7 % 100 % 208 Gammaværdi = -0,160. P-værdi = 0,041 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Det ses, at knap hver tredje (32 procent) i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, mens 31 procent i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover viser resultaterne, at der er en mindre forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorledes de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Dette betyder, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet. Der er 27 procent af de årige, der slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, men det gælder for mindre end 10 procent for de øvrige aldersgrupper. Af de årige oplever 15 procent i høj grad at være en del af naboskab og fællesskabet i boligområdet, mens det gælder for 29 procent eller mere for de øvrige aldersgrupper, med undtagelse af de årige, hvor det gælder for knap hver fjerde (24 procent). Side 71 af 119

74 Vest Aalborg Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse % I høj grad 27 % 3 % 1 % 31 % I nogen grad 27 % 10 % 0 % 37 % I mindre grad 15 % 9 % 1 % 25 % Slet ikke 3 % 4 % 0 % 7 % Alle 71 % 26 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,486. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Tabellen tæller 207 respondenter. Ingen har svaret, at de er Meget utilfredse med deres nuværende bolig. Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde og omvendt. Mere end hver fjerde (27 procent) er meget tilfredse med deres bolig og oplever i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, i jo højere grad oplever de at være en del at naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at ingen er utilfreds med boligen og slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Dette skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligen (3 procent) og oplever slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet (7 procent), jævnfør tabel 5 og 8. Side 72 af 119

75 Vest Aalborg I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse % I høj grad 27 % 4 % 31 % I nogen grad 21 % 15 % 37 % I mindre grad 14 % 11 % 25 % Slet ikke 3 % 4 % 7 % Alle 66 % 34 % 100 % Gammaværdi = 0,453. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Tabellen tæller 208 respondenter. Ingen har svaret, at de er Utilfredse eller Meget utilfredse med deres boligområde. Tabellens resultater viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende boligområde, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde og omvendt. Mere end hver fjerde (27 procent) er meget tilfredse med deres boligområde og oplever i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Der er som tidligere nævnt ingen, som er utilfredse med deres boligområde, men 4 procent oplever slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskab og er samtidig tilfredse med boligområde. Dette er en høj andel i og med, at kun 7 procent slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskab. Side 73 af 119

76 Vest Aalborg 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt % Antal Alder år 42 % 54 % 4 % 100 % år 48 % 52 % 0 % 100 % år 31 % 69 % 0 % 100 % år 48 % 52 % 0 % 100 % år 64 % 36 % 0 % 100 % år 47 % 47 % 6 % 100 % 36 Alle 48 % 51 % 1 % 100 % 205 Gammaværdi = -0,126. P-værdi = 0,190 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Ingen oplever, at boligområdet omtales Meget negativt. Der er kun 1 procent, der oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde negativt, mens 48 procent oplever, at det omtales meget positivt. Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem de forskellige aldersgrupper med hensyn til, hvorledes de oplever, at andre omtaler deres boligområde. Side 74 af 119

77 Vest Aalborg Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget tilfredse Tilfredse % Meget positivt 41 % 7 % 48 % Positivt 24 % 27 % 51 % Negativt 1 % 1 % 2 % Alle 65 % 35 % 100 % Gammaværdi = 0,732. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Tabellen tæller 205 respondenter. Ingen har svaret, at de er Utilfredse eller Meget utilfredse med deres boligområde. Ingen oplever, at andre omtaler deres boligområde Meget negativt. Resultaterne viser, at der er en stærk sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, således at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende boligområde, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde positivt og omvendt. Det ses, at 41 procent er meget tilfredse med deres boligområde og oplever, at andre omtaler deres boligområde meget positivt. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres boligområde, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, ikke gør sig gældende i og med, at kun 1 procent er tilfreds med boligområdet og oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt. Dette skyldes dog, at ingen er utilfredse med deres nuværende boligområde, og kun 2 procent oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt, jævnfør tabel 6 og 11. Side 75 af 119

78 Vest Aalborg 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr kr. % Antal Alder år 33 % 52 % 10 % 5 % 0 % 100 % år 4 % 20 % 36 % 24 % 16 % 100 % år 0 % 27 % 33 % 24 % 15 % 100 % år 5 % 28 % 35 % 21 % 12 % 100 % år 17 % 29 % 31 % 17 % 7 % 100 % år 14 % 42 % 36 % 3 % 6 % 100 % 36 Alle 11 % 32 % 32 % 16 % 10 % 100 % 200 Gammaværdi = -0,065. P-værdi = 0,382 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) I tabellen ses det, at omkring hver fjerde (26 procent) har en månedlig boligudgift på kr. og derover, mens 11 procent har en mellem kr. Tabellens resultater viser, at personernes månedlige boligudgifter ikke varierer med deres alder. Side 76 af 119

79 Vest Aalborg I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder år 27 % 36 % 32 % 5 % 100 % år 12 % 40 % 32 % 16 % 100 % år 6 % 46 % 39 % 9 % 100 % år 27 % 50 % 21 % 2 % 100 % år 35 % 47 % 16 % 2 % 100 % år 51 % 27 % 16 % 5 % 100 % 37 Alle 28 % 42 % 24 % 6 % 100 % 204 Gammaværdi = -0,315. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. I tabellen ses det, at 30 procent oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde, mens lidt mere end hver fjerde (28 procent) slet ikke oplever boligudgifterne som en byrde. Derudover ses det, at personernes oplevelse af deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi varierer med deres alder, således at jo yngre personerne er, i jo højere grad vil personerne opleve boligudgifterne som en byrde for vedkommendes økonomi. Ca. hver fjerde (27 procent) af de årige oplever ikke boligudgifterne som en byrde for deres økonomi, mens det gælder for over halvdelen (51 procent) af de årige. Det ses, at 16 procent af de årige oplever boligudgifterne som en meget tung byrde for deres økonomi, mens det kun gælder for 5 procent af de årige. Side 77 af 119

80 Vest Aalborg 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 92 % 4 % 4 % 100 % år 54 % 25 % 21 % 100 % år 36 % 30 % 33 % 100 % år 39 % 36 % 25 % 100 % år 53 % 26 % 21 % 100 % år 22 % 24 % 54 % 100 % 37 Alle 47 % 26 % 27 % 100 % 207 Chi-square=42,012. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1 *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. I tabellen ses det, at knap halvdelen (47 procent) forventer at skifte bolig engang i fremtiden, mens omkring hver fjerde (26 procent) kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil 27 procent under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden. Der er forskel mellem de forskellige aldersgrupper med hensyn til, hvorvidt de vil skifte bolig i fremtiden. Næsten alle (92 procent) mellem år vil skifte bolig engang i fremtiden, mens det kun gælder for 22 procent af de årige. Over halvdelen (54 procent) af de årige vil under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden, mens det gælder for mellem procent for de øvrige aldersgrupper, med undtagelse af de årige. Side 78 af 119

81 Vest Aalborg 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 10 % Nej 74 % Ved ikke 16 % Antal 150 Note: Kun personer, der har svaret, de vil skifte bolig i fremtiden, hvilke også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Hver tiende (10 procent) forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens 16 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere 13 % Mellemstor by mellem og borgere 0 % Større by over borgere 13 % Storby (Aarhus eller Odense) 20 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 33 % Ved ikke 20 % Antal 15 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af personerne, som vil flytte fra Aalborg Kommune, vil over halvdelen (53 procent) flytte til Aarhus, Odense eller Hovedstaden/Storkøbenhavn. Side 79 af 119

82 Vest Aalborg Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Vest Aalborg, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 1 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 1 % Mindre by mellem 500 og borgere 0 % Mellemstor by mellem og borgere 4 % Større by mellem og borgere 3 % Storby (Aalborg) 87 % Ved ikke 5 % Antal 111 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. De fleste personer (87 procent) forventer at blive boende i Aalborg næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Villa Etagebyggeri Række-, kæde- og dobbelthus Øvrige boliger og andet % Antal På landet eller i en by med under % 38 % 25 % 0 % 100 % 8 borgere Storby (Aalborg) 26 % 30 % 42 % 2 % 100 % 95 Alle 27 % 30 % 41 % 2 % 100 % 103 Chi-square=1,195. P-værdi=0,754. df=3 H Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der ikke er en sammenhæng mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og På landet eller i en by med under borgere er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der ikke er forskel på hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. Side 80 af 119

83 Vest Aalborg I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km % Antal Alder år 78 % 22 % 0 % 100 % år 80 % 10 % 10 % 100 % år 50 % 25 % 25 % 100 % år 89 % 6 % 6 % 100 % år 85 % 15 % 0 % 100 % år 93 % 7 % 0 % 100 % 14 Alle 80 % 14 % 6 % 100 % 93 Gammaværdi = -0,325. P-værdi = 0,031 I Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Ingen forventer at flytte mere end 30 km fra deres nuværende bopæl. Det ses i tabellen, at 80 procent forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl, mens kun 6 procent forventer at flytte mellem km fra deres nuværende bopæl. Resultaterne viser, at den afstand, personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, varierer med deres alder, således at jo ældre personerne, jo kortere en afstand vil de flytte fra deres nuværende bopæl. Derved jo ældre personerne er, i jo højere grad mindskes deres mobilitet. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 81 af 119

84 Vest Aalborg I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 65 % 31 % Etagebyggeri 22 % 24 % Række-, kæde- og dobbelthus 10 % 36 % Øvrige boliger og andet 2 % 5 % Ved ikke 0 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at over halvdelen (65 procent) i dag bor i en villa, mens det kun er knap hver tredje (31 procent), der vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Hver tiende (10 procent) bor i dag i et række-, kæde- og dobbelthus, mens 36 procent vil bo i det næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 9 % 91 % 100 % år 8 % 92 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 44 % 56 % 100 % år 25 % 75 % 100 % 12 Alle 35 % 65 % 100 % 94 Gammaværdi = -0,239. P-værdi = 0,080 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at over hver tredje (35 procent) gerne vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Derudover viser tabellens resultater, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de vil bo i et etagebyggeri, såfremt der var en elevator. Side 82 af 119

85 Vest Aalborg I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 12 % 20 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 61 % 36 % Andelsbolig 4 % 5 % Privat lejebolig 5 % 1 % Almen bolig 17 % 18 % Privat eller almen lejebolig* - 13 % Andet 1 % 0 % Ved ikke 0 % 7 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1 * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I dag bor 12 procent i en ejerlejlighed, mens hver femte (20 procent) vil bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. Derimod bor 61 procent i hus mv. (øvrig ejerbolig), mens kun 36 procent vil bo i en sådan boligtype næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt bor 22 procent i en lejebolig, mens hver tredje (32 procent) vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf vil flest bo i en almen bolig (18 procent), mens kun 1 procent foretrækker den private lejebolig, og for 13 procent spiller det ingen rolle, hvorvidt lejeboligen er almen eller privat. I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 2 % 1 % 2 rum 6 % 8 % 3 rum 17 % 35 % 4 rum 24 % 34 % 5 rum 20 % 12 % 6 rum eller flere 31 % 10 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag bor 41 procent i en bolig med 3-4 rum, mens 69 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt har halvdelen (51 procent) 5 rum eller flere, mens kun 22 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Side 83 af 119

86 Vest Aalborg I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 2 % 1 % kvm 5 % 7 % kvm 32 % 49 % kvm 27 % 30 % kvm 15 % 7 % 200 kvm og derover 18 % 4 % Ved ikke 1 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har 32 procent en bolig på mellem kvadratmeter, mens knap halvdelen (49 procent) ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt har 42 procent mellem kvadratmeter, men 37 procent ønsker dette i deres næste bolig. Knap hver femte (18 procent) har 200 kvadratmeter og derover i dag, mens kun 4 procent af personerne ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Generelt vil personerne have en mindre boligstørrelse end de har i dag, både hvad angår antal rum og antal kvadratmeter. Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 78 % 53 % Nej 22 % 46 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Hovedparten (78 procent) har egen have i deres nuværende bolig, mens det kun er afgørende eller vigtigt for lidt mere end halvdelen (53 procent) med en have i deres næste bolig. Side 84 af 119

87 Vest Aalborg Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 94 % 0 % 91 % Nej 6 % 100 % 8 % Ved ikke 0 % 0 % % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Næsten alle (94 procent) har i dag egen terrasse og/eller altan, og det er ligeledes vigtigt eller afgørende for 91 procent at have dette næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 2 % 24 % Nej 98 % 74 % Ved ikke 0 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Der bor i dag kun 2 procent i et bofællesskab, som er en boform, hvor flere personer er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne knap hver fjerde (24 procent) tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 85 af 119

88 Vest Aalborg Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab*? Ja % Antal Alder år 24 % 76 % 100 % år 6 % 94 % 100 % år 15 % 85 % 100 % år 45 % 55 % 100 % år 19 % 81 % 100 % år 25 % 75 % 100 % 16 Alle 24 % 76 % 100 % 132 Gammaværdi = -0,115. P-værdi = 0,387 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Nej Tabellens resultater viser, at hvorvidt personerne kunne tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden, ikke varierer med personernes alder. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder år 53 % 47 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 35 % 65 % 100 % år 55 % 45 % 100 % år 26 % 74 % 100 % år 6 % 94 % 100 % 17 Alle 40 % 60 % 100 % 133 Gammaværdi = 0,420. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Nej Der er 40 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus. Resultaterne viser også, at dette varierer med personernes alder, således at jo yngre personerne er, i jo højere grad kunne de tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden. Over halvdelen af de årige (53 procent), de årige (65 procent) og de årige (55 procent) kunne tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden, mens kun 6 procent af de årige kunne tænke sig dette. Side 86 af 119

89 Vest Aalborg Af nedenstående tabel 31 fremgår det, hvorvidt personerne foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning næste gang, de skifter bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes personernes alder påvirker denne holdning. Tabel 31: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger % Antal Alder år 75 % 25 % 100 % år 59 % 41 % 100 % år 58 % 42 % 100 % år 65 % 35 % 100 % år 52 % 48 % 100 % år 29 % 71 % 100 % 17 Alle 56 % 44 % 100 % 131 Gammaværdi = 0,286. P-værdi = 0,015 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Vest Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. For over halvdelen (56 procent) af personerne er det vigtigst, at boligen har billige energiløsninger fremfor miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Resultaterne viser, at der er en mindre forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til hvilken energiløsning, de foretrækker. Det ses, at jo jo ældre personerne er, i jo højere grad foretrækker de, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger fremfor billige energiløsninger. Hver fjerde (25 procent) af de årige foretrækker, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger fremfor billige energiløsninger, mens det gælder for 71 procent af de årige. Side 87 af 119

90 Vest Aalborg 9. BILAG 9.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Spm42-Spm48 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Tabel 13: Månedlige boligudgifter Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 23: Nuværende og fremtidig ejerforhold Spm26-Spm41 Spm20 Spm57/Spm58 Spm63_2 og Spm83 Spm62 Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier kr kr kr kr kr.= kr.; kr. og Mere end kr. Nyt spørgsmål (Spm57/Spm58) 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 Nye svarkategorier (Spm63_2) 1. På landet eller i en by med under borgere=landsby mellem 200 og 500 borgere; Mindre by mellem 500 og borgere; Mellemstor by ml og Større by ml Storby (Aalborg) Nye svarkategorier (Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier km km km = km og km Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 5. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Side 88 af 119

91 Vest Aalborg Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Spm87 Spm88 Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 89 af 119

92 Øst Aalborg ANALYSE AF ØST AALBORG Side 90 af 119

93 Øst Aalborg INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om Øst Aalborgs indbyggere Begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Boligudgifter Overvejelser om at skifte bolig Forventninger til en fremtidig bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Bilag Rekodning Side 91 af 119

94 Øst Aalborg ANALYSENS HOVEDTENDENSER Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Øst Aalborg, at der både var have og terrasse og/eller altan samt garage eller lukkede parkeringsforhold. Det var vigtigt for personerne, da de valgte deres bolig i Øst Aalborg, at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, og samtidigt var det også vigtigt for disse personer at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab og samtidig at have adgang til fællesfaciliteter. En tendens viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. En tendens viser, at jo mere tilfredse personerne er med deres nuværende boligområde, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde positivt og omvendt. En tendens viser, at jo yngre personerne er, i jo højere grad oplever de, at deres boligudgifter er en byrde for deres økonomi. En tendens viser, at jo ældre personerne er, jo mindre villige er de til at skifte bolig engang i fremtiden, med mindre deres helbred eller livssituation ændrer sig. Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Side 92 af 119

95 Øst Aalborg 1. FAKTA OM ØST AALBORGS INDBYGGERE Der er 216 respondenter ud af 380 i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Øst Aalborg, hvilket svarer til en svarprocent på 57. Med baggrund i undersøgelsens respondenter kan Øst Aalborgs indbyggere mellem år beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): 19 procent er mellem år af alle mellem år 41 procent er mellem år af alle mellem år 61 procent har ikke børn i husstanden, og 32 procent har 1-2 børn i husstanden 26 procent har børn mellem 7-19 år i husstanden 63 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer, og 29 procent har en på 3-4 personer 37 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr., og 25 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover 54 procent er gift, 15 procent er samboende, og 13 procent er single 50 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 3 procent selvstændige og de øvrige er lønmodtagere 14 procent er studerende, og 27 procent er pensionister 23 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 25 procent har en erhvervsuddannelse, og 25 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 92 procent er af dansk oprindelse Side 93 af 119

96 Øst Aalborg 2. BEGRUNDELSER FOR VALG AF NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for forskellige begrundelser for valg af nuværende bolig og boligområde i Øst Aalborg. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter ved Øst Aalborg, der var vigtige for, at personerne valgte at bosætte sig i Øst Aalborg. I tabel 1 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af nuværende bolig. Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville have en terrasse/altan 25 % 49 % 26 % Jeg ville have en have 22 % 41 % 37 % Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse 9 % 50 % 41 % Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold 9 % 32 % 59 % Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig 3 % 45 % 52 % Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig 3 % 14 % 83 % Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 1 % 40 % 59 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Det var afgørende for hver fjerde (25 procent), at der var en terrasse og/eller altan, og dermed var det den begrundelse, den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende bolig. Det var også afgørende for 22 procent, at der var en have. Derudover var det afgørende eller vigtigt for over halvdelen (59 procent), at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse, og ligeledes var det afgørende eller vigtigt for knap halvdelen (48 procent), at boligen var moderne og nutidig. En miljø- og klimavenlig bolig med energibesparende løsninger var ikke vigtig for 59 procent af personerne, da de valgte deres nuværende bolig. Samme andel fandt det heller ikke vigtigt med en garage eller lukkede parkeringsforhold. At boligen var ældrevenlig var ikke vigtigt for 83 procent af personerne, og dermed var det den begrundelse, der var mindst vigtig af de medtagne begrundelser for at bosætte sig i Øst Aalborg. Nedenstående tabel 2 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af den nuværende bolig. Tabel 2: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende bolig Jeg ville have en have,884 Jeg ville have en terrasse/altan,802 Jeg ville bo i en bolig med garage og lukkede parkeringsforhold,645 Nye variable for begrundelser for valget af nuværende bolig A B C Jeg ville bo i en bolig, der var ældrevenlig,896 Jeg ville bo i en bolig, der var miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,664 Jeg ville bo i en bolig, der var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse,902 Jeg ville bo i en nutidig og moderne bolig,677 Forklaret andel af variation i variable (i %) 28 % 21 % 20 % KMO=0,692. Bartlett s Test of Sphericity=289,240. P-værdi=0,000. df=21 Side 94 af 119

97 Øst Aalborg Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan beskrives som følgende: A. Udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) B. Miljø- og ældrevenlig bolig C. Indflytningsklar og moderne bolig Faktor A viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at der var en have, også fandt det vigtigt med en terrasse og/eller altan og en garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, det ikke var vigtigt for 59 procent med en garage eller lukkede parkeringsforhold, jævnfør tabel 31. I faktor B var det vigtigt for personerne, at boligen var både ældrevenlig og miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 45 procent. Det var ikke vigtigt for 59 procent med en garage/lukkede parkeringsforhold eller, at boligen var miljø- og klimavenlig eller for 83 procent, at boligen var ældrevenlig, jævnfør tabel 31. Faktor C viser, at for personerne, hvor det var vigtigt, at boligen var moderne og nutidig, var det også vigtigt, at boligen var indflytningsklar og ikke krævede istandsættelse. Bemærk dog, det ikke var vigtigt for 52 procent, at boligen var moderne og nutidig, jævnfør tabel 31. I nedenstående tabel 3 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for personernes valg af deres nuværende boligområde. Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 20 % 44 % 36 % Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 16 % 51 % 33 % Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 11 % 48 % 41 % Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser 9 % 65 % 26 % Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område 9 % 33 % 58 % Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 7 % 68 % 25 % Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 7 % 53 % 40 % Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder 6 % 50 % 44 % Jeg ville bo tæt på familie og venner 5 % 36 % 59 % Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 4 % 59 % 37 % Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 4 % 45 % 51 % Jeg ville bo i et område med få nydanskere 3 % 20 % 77 % Jeg ville bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 2 % 36 % 62 % Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 12 % 86 % Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 1 % 39 % 60 % Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter 1 % 15 % 84 % Note: Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 95 af 119

98 Øst Aalborg Det var afgørende for hver femte (20 procent) at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, og dermed var det den begrundelse, den største andel oplevede som værende afgørende, da de valgte deres nuværende boligområde. Det var også afgørende for 16 procent af personerne at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet. Det var afgørende eller vigtigt for flest personer at bo tæt på dagligvarebutik(ker) (75 procent), og det var også vigtigt eller afgørende for 74 procent at bo i et område med gode transportforbindelser. Da personerne valgte deres nuværende boligområde var det afgørende eller vigtigt for over halvdelen at bo et sted ugeneret af støj fra trafik og naboer (63 procent), at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab (60 procent), at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted (59 procent) og at bo tæt på naturen/grønne områder (56 procent). Det var derimod ikke vigtigt for 60 procent at bo i nærheden af sports- og fritidstilbud, og samtidig fandt 62 procent det ikke vigtigt at bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud. Derudover var det ikke vigtigt for 77 procent at bo i et område med få nydanskere, og 84 procent fandt det heller ikke vigtigt at have adgang til fællesfaciliteter. At bo tæt på det sted, hvor personen er vokset op, var ikke vigtigt for 86 procent af personerne, og dermed var det den begrundelse, der var mindst vigtig af de medtagne begrundelser for at bosætte sig i Øst Aalborg. Af nedenstående tabel 4 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valg af nuværende boligområde. Tabel 4: Faktoranalyse af begrundelser for valg af nuværende boligområde Jeg ville bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,725 Jeg ville bo i et område tæt på naturen/grønne områder,669 Jeg ville bo i et område med få nydanskere,667 Jeg ville bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,534 Jeg ville bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,529 Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter,670 Jeg ville bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,600 Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker),540 Jeg ville bo i et område med gode transportforbindelser,488 Nye variable for begrundelser for valget af det nuværende boligområde A B C D E Jeg ville bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,783 Jeg ville bo i et helt bestemt kvarter/område,684 Jeg ville bo tæt på familie og venner,596 Jeg ville bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,759 Jeg ville bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,691 Jeg ville bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelses sted(er),675 Jeg ville bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,638 Forklaret andel af variation i variable (i %) 16 % 12 % 12 % 11 % 10 % KMO=0,799. Bartlett s Test of Sphericity=795,172. P-værdi=0,000. df=120 Side 96 af 119

99 Øst Aalborg Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres nuværende boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der var vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det var vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse 5 faktorer kan karakteriseres som følgende: A. Roligt, trygt og homogent område tæt på grønne områder og sundhed B. Beliggenhed med fællesskab og fællesfaciliteter C. Familiære rødder, nærhed til venner og familie og i et helt bestemt kvarter D. Gode vilkår for børn og nærhed til sportstilbud E. Beliggenhed Faktor A viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, også fandt det vigtigt at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer og i et område med få nydanskere og tæt på naturen. Derudover fandt de det vigtigt at bo tæt på offentlige sundhedstilbud. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 77 procent, at bo i et område med få nydanskere og det var heller ikke vigtigt for 62 procent, at bo tæt på offentlige sundhedstilbud, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor B valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, og samtidigt var det også vigtigt for disse personer at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab og have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 84 procent, at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Da personerne repræsenteret ved faktor C valgte deres nuværende boligområde, var det vigtigt at bo tæt på venner, familie og personernes opvækststed. Samtidig var det vigtigt for disse personer at bo i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne var vigtige for mere end 45 procent. Det var ikke vigtigt for 86 procent at bo tæt på det sted, de er vokset op eller for 58 procent, at bo i et helt bestemt kvarter. Derudover var det ikke vigtigt for 59 procent, at bo tæt på familie og venner, jævnfør tabel 33. Faktor D viser, at personerne, der fandt det vigtigt at bo tæt på sports- og fritidstilbud, også fandt det vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 60 procent, at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. I faktor E var det vigtigt for personerne, da de valgte deres boligområde, at de både boede tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted og cafeer, butikker og kulturliv. Bemærk dog, at det ikke var vigtigt for 51 procent, at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv., jævnfør tabel 33. Side 97 af 119

100 Øst Aalborg 3. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for tilfredshed med bolig og boligområde. Dette belyses ligeledes i forhold til, hvilken betydning personernes alder har for tilfredsheden med både boligen og boligområdet. Derudover analyseres sammenhængen mellem personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og tilfredshed med nuværende boligområde Af nedenstående tabel 5 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende bolig og ligeledes, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % Antal Alder år 50 % 50 % 0 % 100 % år 27 % 60 % 13 % 100 % år 61 % 39 % 0 % 100 % år 67 % 27 % 7 % 100 % år 67 % 30 % 2 % 100 % år 68 % 24 % 8 % 100 % år 50 % 46 % 5 % 100 % 22 Alle 60 % 36 % 5 % 100 % 216 Gammaværdi = -0,107. P-værdi = 0,231 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 I tabellen ses det, at over halvdelen (60 procent) er meget tilfredse med deres nuværende bolig, og kun 5 procent er utilfredse. Der er dog ingen variation i forhold til personernes alder, hvad angår deres tilfredshed med den nuværende bolig. Af tabel 6 fremgår personernes tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes fremgår det, hvordan personernes alder påvirker deres tilfredshed. Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % Antal Alder år 38 % 58 % 4 % 100 % år 13 % 53 % 33 % 100 % år 61 % 39 % 0 % 100 % år 64 % 33 % 2 % 100 % år 54 % 44 % 2 % 100 % år 62 % 35 % 3 % 100 % år 50 % 41 % 9 % 100 % 22 Alle 53 % 42 % 5 % 100 % 216 Gammaværdi = -0,153. P-værdi = 0,083 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Side 98 af 119

101 Øst Aalborg Tabellen viser, at lidt over halvdelen (53 procent) er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 5 procent er utilfredse. Samtidig ses der ingen variation i forhold til personernes alder med hensyn til deres tilfredshed med deres nuværende boligområde. I nedenstående tabel 7 ses på forholdet mellem, hvor tilfredse personerne er med deres nuværende bolig, og hvor tilfredse de er med deres nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget tilfredse 44 % 14 % 1 % 60 % Tilfredse 9 % 25 % 2 % 36 % % Utilfredse/Meget utilfredse 0 % 3 % 2 % 5 % Alle 53 % 42 % 5 % 100 % Gammaværdi = 0,777. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Tabellen tæller 216 respondenter. Kategorierne Utilfreds/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde og omvendt. Det ses, at 44 procent af personerne er meget tilfredse med både boligen og boligområdet, mens hver fjerde (25 procent) er tilfredse med begge. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, jo mere tilfredse er de med deres boligområde, ikke gør sig gældende i og med, at kun 2 procent er utilfredse med både boligen og boligområdet. Det skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med enten boligen eller boligområdet, jævnfør tabel 5 og 6. Det interessante er, at kun 1 procent er utilfreds med boligområdet og meget tilfreds med deres bolig, og ingen af dem er utilfredse med boligen og meget tilfredse med boligområdet. Side 99 af 119

102 Øst Aalborg 4. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes alder har betydning for, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. Dernæst analyseres hvilken sammenhæng, der er mellem oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet og tilfredsheden med henholdsvis nuværende bolig og nuværende boligområde. I tabel 8 fremgår det, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, samt hvorledes personernes alder påvirker deres oplevelse. Tabel 8: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke % Antal Alder år 19 % 19 % 42 % 19 % 100 % år 13 % 20 % 33 % 33 % 100 % år 29 % 29 % 36 % 7 % 100 % år 20 % 36 % 38 % 7 % 100 % år 26 % 53 % 19 % 2 % 100 % år 28 % 36 % 33 % 3 % 100 % år 32 % 45 % 23 % 0 % 100 % 22 Alle 24 % 36 % 32 % 8 % 100 % 215 Gammaværdi = -0,252. P-værdi = 0,001 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. I tabellen ses det, at hver fjerde (24 procent) i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, mens 40 procent i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det ses ligeledes, at der er forskel mellem aldersgrupperne hvad angår personernes oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet. Forskellen er dog ikke særlig markant. Resultaterne viser, at jo ældre personerne er, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde. Af de årige oplever 13 procent i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det gælder for knap hver tredje (32 procent) af de årige og for 28 procent af de årige og 29 procent af de årige. Hver tredje (33 procent) mellem 25 og 29 år oplever slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde, mens ingen af de årige, 3 procent af de årige og 2 procent af de årige slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 100 af 119

103 Øst Aalborg Af nedenstående tabel 9 fremgår forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med den nuværende bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse % I høj grad 18 % 6 % 1 % 24 % I nogen grad 21 % 14 % 1 % 36 % I mindre grad 16 % 13 % 2 % 32 % Slet ikke 4 % 4 % 1 % 8 % Alle 60 % 36 % 5 % 100 % Gammaværdi = 0,288. P-værdi = 0,003 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Tabellen tæller 215 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser en moderat positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde og omvendt. I tabellen ses det, at 39 procent er meget tilfredse med deres bolig og samtidig oplever i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover er 27 procent tilfredse med deres bolig og samtidig oplever i nogen eller mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres bolig, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet, ikke gør sig gældende i og med, at kun 3 procent er utilfredse med boligen og samtidig i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligen, jævnfør tabel 5. Side 101 af 119

104 Øst Aalborg I tabel 10 ses forholdet mellem, i hvilken grad personerne oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet og deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Meget tilfreds Tilfreds Utilfreds/Meget utilfredse % I høj grad 18 % 6 % 0 % 24 % I nogen grad 19 % 15 % 2 % 36 % I mindre grad 14 % 16 % 2 % 32 % Slet ikke 2 % 5 % 1 % 8 % Alle 53 % 42 % 5 % 100 % Gammaværdi = 0,408. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Tabellen tæller 215 respondenter. Kategorien Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo mere tilfredse personerne er med deres boligområde, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres boligområde og omvendt. I tabellen ses det, at 37 procent er meget tilfredse med deres boligområde og samtidig oplever i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Derudover er 31 procent tilfredse med deres boligområde og samtidig oplever i nogen eller mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres boligområde, i jo højere grad oplever de at være en del af naboskabet og fællesskabet, ikke gør sig gældende i og med, at kun 3 procent er utilfredse med boligområdet og samtidig i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Det skyldes dog, at kun ganske få er utilfredse med boligområdet, jævnfør tabel 6. Side 102 af 119

105 Øst Aalborg 5. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan personernes alder påvirker denne oplevelse. Derudover analyseres den indbyrdes sammenhæng mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres boligområde og deres tilfredshed med boligområdet. I nedenstående tabel 11 ses, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan alder påvirker denne oplevelse. Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt % Antal Alder år 19 % 62 % 19 % 100 % år 7 % 53 % 40 % 100 % år 26 % 63 % 11 % 100 % år 31 % 49 % 20 % 100 % år 20 % 61 % 20 % 100 % år 17 % 64 % 19 % 100 % år 23 % 68 % 9 % 100 % 22 Alle 22 % 59 % 19 % 100 % 212 Gammaværdi = -0,044. P-værdi = 0,582 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kategorien Negativt/Meget negativt er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 22 procent oplever at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens ca. hver femte (19 procent) oplever, at boligområdet omtales negativt. Resultaterne viser, at personernes oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde, ikke varierer med deres alder. Side 103 af 119

106 Øst Aalborg Af tabel 12 fremgår forholdet mellem, hvorledes personerne oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, og hvor tilfredse de er med boligområdet. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredshed med boligområdet Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Meget positivt 19 % 2 % 0 % 22 % Positivt 28 % 31 % 1 % 59 % % Negativt/Meget negativt 6 % 9 % 4 % 19 % Alle 53 % 42 % 5 % 100 % Gammaværdi = 0,655. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Tabellen tæller 212 respondenter. Kategorierne Negativt/Meget negativt og Utilfredse/Meget utilfredse er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Resultaterne i tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, som betyder, at jo mere tilfreds personen er med det nuværende boligområde, i jo højere grad oplever vedkommende, at andre omtaler dette positivt og omvendt. Tabellen viser, at ca. hver femte (19 procent) er meget tilfredse med deres boligområde, og samtidigt oplever de, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens 31 procent er tilfredse med boligområdet, og samtidigt oplever de, at andre omtaler deres boligområde positivt. Umiddelbart kan det fremstå som om, at tendensen med, at jo mere tilfredse personerne er med deres boligområde, i jo højere grad oplever de, at andre omtaler deres boligområde positivt, ikke gør sig gældende i og med, at kun 4 procent er utilfredse med boligområdet og samtidig oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt. Den lave andel skyldes dog, at kun 5 procent er utilfredse med deres boligområde, jævnfør tabel 6. Side 104 af 119

107 Øst Aalborg 6. BOLIGUDGIFTER I nærværende afsnit redegøres for personernes månedlige boligudgifter. Det belyses ligeliges, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for personernes økonomi. Det undersøges ydermere, hvilken betydning personernes alder har for henholdsvis deres boligudgifter og byrden af disse. Af tabel 13 fremgår personernes månedlige boligudgifter samt hvordan personernes alder påvirker disse. Tabel 13: Månedlige boligudgifter Månedlige boligudgifter* kr kr kr kr kr. % Antal Alder år 44 % 32 % 24 % 0 % 0 % 100 % år 21 % 50 % 29 % 0 % 0 % 100 % år 4 % 14 % 50 % 18 % 14 % 100 % år 0 % 18 % 47 % 27 % 9 % 100 % år 5 % 43 % 31 % 14 % 7 % 100 % år 19 % 49 % 22 % 5 % 5 % 100 % år 24 % 67 % 5 % 5 % 0 % 100 % 21 Alle 14 % 36 % 32 % 12 % 6 % 100 % 212 Gammaværdi = -0,102. P-værdi = 0,185 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Derfor ses der bort fra sammenhængen. Note: Ingen har svaret, at deres boligudgifter er på Mere end kr. Kategorien kr. er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Tabellen viser, at 18 procent har en månedlig boligudgift på kr. og derover, mens hovedparten (68 procent) har en mellem kr. Derudover viser resultaterne, at personernes månedlige boligudgifter ikke varierer med deres alder. Side 105 af 119

108 Øst Aalborg I nedenstående tabel 14 fremgår det, hvorvidt personerne oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvordan deres alder påvirker denne oplevelse. Tabel 14: Byrde af boligudgifter Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde % Antal Alder år 12 % 36 % 40 % 12 % 100 % år 7 % 57 % 29 % 7 % 100 % år 14 % 43 % 43 % 0 % 100 % år 9 % 49 % 36 % 7 % 100 % år 28 % 42 % 26 % 5 % 100 % år 24 % 54 % 19 % 3 % 100 % år 43 % 38 % 19 % 0 % 100 % 21 Alle 20 % 45 % 30 % 5 % 100 % 213 Gammaværdi = -0,290. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. I tabellen ses det, at 65 procent oplever deres månedlige boligudgifter som enten ingen byrde eller en mindre byrde for deres økonomi, mens ca. hver tredje (35 procent) oplever udgifterne som en tung eller meget tung byrde. Tabellen viser samtidig, at der er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de oplever boligudgifterne som en byrde. Forskellen er dog ikke markant. Resultaterne viser, at de månedlige boligudgifter i højere grad opleves som en byrde for personernes økonomi, jo yngre personerne er. For 12 procent af de årige opleves de månedlige boligudgifter som en meget tung byrde for personernes økonomi, mens 40 procent af de årige oplever boligudgifterne som en tung byrde. For de årige oplever ingen deres boligudgifter som en meget tung byrde, mens ca. hver femte (19 procent) oplever disse som en tung byrde. For knap halvdelen (43 procent) af de årige opleves boligudgifterne ikke som nogen byrde, mens det kun gælder for 7 procent af de årige og for 9 procent af de årige. Det er således primært de yngste personer i Øst Aalborg, som oplever deres boligudgifter som værende en byrde for deres økonomi. Side 106 af 119

109 Øst Aalborg 7. OVERVEJELSER OM AT SKIFTE BOLIG I følgende afsnit redegøres for personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Af tabel 15 fremgår personernes overvejelser om at skifte bolig i fremtiden, og ligeledes hvordan disse overvejelser påvirkes af personernes alder. Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja Ja, hvis * Nej % Antal Alder år 88 % 4 % 8 % 100 % år 100 % 0 % 0 % 100 % år 46 % 14 % 39 % 100 % år 43 % 36 % 21 % 100 % år 44 % 30 % 26 % 100 % år 50 % 33 % 17 % 100 % år 27 % 9 % 64 % 100 % 22 Alle 53 % 22 % 25 % 100 % 213 Chi-square=53,633. P-værdi=0,000. df=12 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. *Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. Over halvdelen (53 procent) af personerne forventer at skifte bolig engang i fremtiden, mens 22 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil hver fjerde (25 procent) under ingen omstændigheder skifte bolig i fremtiden. Der er forskel mellem de forskellige aldersgrupper med hensyn til, om de ønsker at skifte bolig i fremtiden. Forskellen er mest markart mellem de årige og de årige. Alle (100 procent) mellem 25 og 29 år forventer at skifte bolig engang i fremtiden, mens det kun gælder for ca. hver fjerde (27 procent) af de årige. Samtidig er der kun 9 procent af de årige, som vil skifte bolig engang i fremtiden, hvis deres livssituation eller helbred ændrer sig. De fleste (88 procent) af de årige forventer at skifte bolig engang i fremtiden, mens 8 procent ikke vil skifte bolig. Der er ikke umiddelbart nogle markante forskelle mellem de øvrige aldersgrupper, hvor omkring halvdelen (43-50 procent) forventer at skifte bolig engang i fremtiden. Der er dog lidt flere (39 procent) mellem år, som under ingen omstændigheder vil skifte bolig sammenholdt med de øvrige 3 andre aldersgrupper (17-26 procent). Side 107 af 119

110 Øst Aalborg 8. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG I følgende afsnit belyses personernes forventninger til en bolig, såfremt de ønsker at skifte bolig i fremtiden. 8.1 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor de personer, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig. Derudover belyses forholdet mellem den forventede fremtidige boligtype og den forventede fremtidige bystørrelse. Dernæst undersøges personernes mobilitet i forhold til, hvor langt de ønsker at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig. Af tabel 16 fremgår det, om personerne forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 16: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 8 % Nej 73 % Ved ikke 19 % Antal 160 Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilke også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. Der er 8 procent, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig, mens omkring hver femte (19 procent) endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet. I nedenstående tabel 17 fremgår det, hvor personerne, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 17: Forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere 23 % Mellemstor by mellem og borgere 8 % Større by over borgere 15 % Storby (Aarhus eller Odense) 23 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 15 % Ved ikke 15 % Antal 13 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de 8 procent, som forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer 38 procent at flytte til enten Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn. Der er også 23 procent, der forventer at bo i en mindre by mellem 500 og indbyggere, mens 15 procent forventer at flytte til en større by med over indbyggere. Side 108 af 119

111 Øst Aalborg Af tabel 18 fremgår det, hvorhen de personer i Øst Aalborg, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 18: Forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Frekvens På landet eller et område med under 200 borgere 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 0 % Mindre by mellem 500 og borgere 2 % Mellemstor by mellem og borgere 7 % Større by mellem og borgere 6 % Storby (Aalborg) 84 % Ved ikke 2 % Antal 117 Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de 73 procent, som forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer 84 procent af personerne i Øst Aalborg at blive boende i Aalborg by. Derudover forventer 13 procent at bo i en mellemstor eller større by med mellem og indbyggere. I nedenstående tabel 19 ses, hvilken boligtype personerne ønsker næste gang, de skifter bolig, og hvorvidt dette varierer alt efter, hvor de forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Forventet fremtidig bystørrelse Villa Etagebyggeri Fremtidig boligtype Række-, kædeog dobbelthus Øvrige boliger og andet % Antal Mindre og mellemstor by ml % 0 % 30 % 0 % 100 % 10 borgere Større by ml borgere 71 % 14 % 14 % 0 % 100 % 7 Storby (Aalborg) 25 % 37 % 28 % 10 % 100 % 98 Alle 32 % 32 % 27 % 9 % 100 % 115 Chi-square=15,898. P-værdi=0,014. df=6 Chi-square-værdien og degress of freedom (df) viser, at der er en sammenhæng mellem de to spørgsmål. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet og Mindre by og mellemstor by ml borgere er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellens resultater viser, at der er forskel på, hvilken boligtype personerne ønsker afhængig af, hvilken bystørrelse personerne forventer at flytte til næste gang, de skifter bolig. 70 procent af de personer, der vil bo i en mindre eller mellemstor by, vil bo i en villa næste gang, de skifter bolig, mens hver fjerde (25 procent) vil bo i Aalborg. Over hver tredje (37 procent) af de personer, der vil bo i Aalborg, ønsker at bo i et etagebyggeri, mens det kun gælder for 14 procent af de, der vil bo i en større by, og for ingen af de personer, der vil bo i en mindre eller mellemstor by. Side 109 af 119

112 Øst Aalborg Omkring 30 procent af dem, der vil bo i enten Aalborg eller i en mindre eller mellemstor by, vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus, mens det kun gælder for 14 procent af de personer, der vil bo i en større by. I tabel 20 ses, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, samt hvorledes deres alder påvirker dette. Tabel 20: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Hvor langt forventer du at flytte fra din nuværende bopæl? 0-5 km 6-10 km km % Antal Alder år 75 % 13 % 13 % 100 % år 60 % 40 % 0 % 100 % år 64 % 27 % 9 % 100 % år 58 % 33 % 8 % 100 % år 67 % 33 % 0 % 100 % år 77 % 18 % 5 % 100 % år 57 % 29 % 14 % 100 % 7 Alle 66 % 28 % 6 % 100 % 98 Gammaværdi = -0,072. P-værdi = 0,615 J Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Ingen har svaret, at de forventer at flytte mere end 20 km fra deres nuværende bopæl. Tabellen viser, at 66 procent af personerne forventer at flytte 0-5 km fra deres nuværende bopæl. Ingen forventer at flytte længere væk end 20 km. Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvor langt personerne forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. 8.2 Boligforhold I følgende afsnit belyses personernes ønsker til fremtidige boligforhold, hvilket sammenlignes med nuværende boligforhold. Derudover undersøges betydningen af personernes alder for, hvorvidt de ønsker at bo i henholdsvis et bofællesskab og byhus. Betydningen af personernes alder analyseres også i forhold til, hvilke energiløsninger, der er vigtigst i en fremtidig bolig. De personer, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Side 110 af 119

113 Øst Aalborg I tabel 21 fremgår personernes nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 44 % 35 % Etagebyggeri 36 % 29 % Række-, kæde- og dobbelthus 13 % 26 % Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 6 % 3 % Øvrige boliger og andet 1 % 7 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Tabellen viser, at 44 procent på nuværende tidspunkt bor i en villa, mens ca. hver tredje (35 procent) ønsker at bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Modsat er der 13 procent, som i dag bor i et række-, kæde- eller dobbelthus, mens ca. hver fjerde (26 procent) vil bo i et række-, kæde- eller dobbelthus næste gang, de skifter bolig. Der er en lidt mindre andel (29 procent), der vil bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, end der er personer, der bor i boligtypen på nuværende tidspunkt (36 procent) I nedenstående tabel 22 fremgår, om personerne der ikke vil bo i etagebyggeri vil bo i etagebyggeri, hvis der er en elevator, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 22: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja % Antal Alder år 33 % 67 % 100 % år 17 % 83 % 100 % år 21 % 79 % 100 % år 29 % 71 % 100 % år 25 % 75 % 100 % år 58 % 42 % 100 % år 100 % 0 % 100 % 3 Alle 34 % 66 % 100 % 102 Gammaværdi = -0,338. P-værdi = 0,020 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Nej Tabellen viser, at hver tredje (34 procent) gerne vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator. Resultaterne viser desuden, at personernes alder påvirker hvorvidt de vil bo i en etagebolig, hvis der er en elevator, hvilket betyder, at jo yngre personerne er, i jo mindre grad vil de bo en etagebolig såfremt der er en elevator. Side 111 af 119

114 Øst Aalborg 17 procent af de årige og 21 procent af de årige vil bo i et etagebyggeri, såfremt der er en elevator, mens det gælder for alle (100 procent) af de årige og for 58 procent af de årige. I nedenstående tabel 23 fremgår personernes nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 5 % 13 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 48 % 36 % Andelsbolig 5 % 4 % Privat lejebolig 8 % 2 % Almen bolig 32 % 23 % Privat eller almen lejebolig* - 17 % Andet 2 % 1 % Ved ikke 0 % 3 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag 9.1. * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. I tabellen ses det, at 5 procent på nuværende tidspunkt bor i en ejerlejlighed, mens 13 procent af personerne vil bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. Næsten halvdelen (48 procent) i dag bor i hus mv. (øvrig ejerbolig), mens mere end hver tredje (36 procent) vil bo i hus mv. næste gang, de skifter bolig. På nuværende tidspunkt bor 40 procent i en lejebolig, mens 42 procent forventer at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Heraf vil 2 procent bo i en privat lejebolig, mens 23 procent ønsker at bo i en almen lejebolig. For 17 procent spiller det ingen rolle, om det er en privat eller almen lejebolig. Side 112 af 119

115 Øst Aalborg I tabel 24 fremgår personernes nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 24: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 5 % 1 % 2 rum 11 % 12 % 3 rum 21 % 37 % 4 rum 29 % 32 % 5 rum 19 % 12 % 6 rum eller flere 16 % 5 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der bor 16 procent i en bolig med 1-2 rum, mens 13 procent forventer denne boligstørrelse i deres næste bolig. Ca. hver femte (21 procent) har i dag 3 rum, mens 37 procent ønsker en boligstørrelse på 3 rum næste gang, de skifter bolig. Lidt mere end hver tredje (35 procent) har på nuværende tidspunkt 5 rum eller flere, mens kun 17 procent ønsker denne boligstørrelse, næste gang de skifter bolig. I tabel 25 fremgår personernes nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 5 % 1 % kvm 16 % 18 % kvm 39 % 45 % kvm 20 % 26 % kvm 16 % 7 % 200 kvm og derover 4 % 2 % Ved ikke 0 % 1 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har omkring hver femte (21 procent) under 80 kvadratmeter, mens 19 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Over halvdelen (59 procent) har i dag mellem kvadratmeter, mens hele 71 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Hovedparten (69 procent) har i dag 3-5 rum, og 75 procent har mellem kvadratmenter, mens 69 procent ønsker en boligstørrelse på 3-4 rum i deres næste bolig, og næsten alle (89 procent) vil have en bolig på mellem kvadratmeter. Side 113 af 119

116 Øst Aalborg Af tabel 26 fremgår det, hvorvidt personerne har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have næste gang, de skifter bolig. Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 65 % 52 % Nej 35 % 48 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 På nuværende tidspunkt har 65 procent egen have, mens det for kun halvdelen (52 procent) er afgørende eller vigtigt at have dette næste gang, de skifter bolig. Det fremgår af tabel 27, om personerne har egen terrasse og/eller altan eller adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende at have en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 86 % 15 % 78 % Nej 14 % 85 % 22 % Alle Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag 9.1 Hovedparten (86 procent) har i dag egen terrasse og/eller altan, mens af de øvrige, som ikke har terrasse og/eller altan, har 15 procent adgang til dette. Det er dog kun afgørende eller vigtigt for 78 procent af personerne at have terrasse/altan i den næste bolig. I nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt personerne bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, om de ønsker det engang i fremtiden. Tabel 28: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Ja 8 % 22 % Nej 92 % 76 % Ved ikke 0 % 2 % Antal Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler På nuværende tidspunkt bor 8 procent i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Derimod kunne 22 procent tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Side 114 af 119

117 Øst Aalborg Af tabel 29 fremgår, hvorledes alder påvirker, hvorvidt personerne ønsker at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. Tabel 29: Ønske om at bo i bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab?* Ja % Antal Alder år 21 % 79 % 100 % år 10 % 90 % 100 % år 27 % 73 % 100 % år 13 % 88 % 100 % år 29 % 71 % 100 % år 34 % 65 % 100 % år 0 % 100 % 100 % 8 Alle 22 % 78 % 100 % 144 Gammaværdi = -0,123. P-værdi = 0,366 Gammaværdien: Der er en svag negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen ikke kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Derfor ses bort fra sammenhængen. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt har fælles faciliteter og lokaler. Nej Resultaterne viser, at der ikke er forskel mellem aldersgrupperne med hensyn til, hvorvidt de kunne tænke sig at bo i et bofællesskab engang i fremtiden. I nedenstående tabel 30 fremgår, om personerne vil bo i et byhus engang i fremtiden, samt hvorledes personernes alder påvirker dette. Tabel 30: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja % Antal Alder år 60 % 40 % 100 % år 60 % 40 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 42 % 58 % 100 % år 35 % 65 % 100 % år 31 % 69 % 100 % år 13 % 88 % 100 % 8 Alle 41 % 59 % 100 % 145 Gammaværdi = 0,335. P-værdi = 0,002 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Nej Der er 41 procent af personerne, der kunne tænke sig at bo i et byhus (i flere etager med egen intern trappe) engang i fremtiden. Personernes ønske om at bo i et byhus varierer i forhold til personernes alder. Resultaterne viser, at jo yngre personen er, i jo højere grad kunne personen tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden. Side 115 af 119

118 Øst Aalborg Af de årige og de årige kunne 60 procent af personerne tænke sig at bo i et byhus engang i fremtiden, mens det kun gælder for 13 procent af de årige. Af nedenstående tabel 31 fremgår det, hvorvidt personerne foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning næste gang, de skifter bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes personernes alder påvirker denne holdning. Tabel 31: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger % Antal Alder år 79 % 21 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 50 % 50 % 100 % år 79 % 21 % 100 % år 31 % 69 % 100 % år 44 % 56 % 100 % år 38 % 63 % 100 % 8 Alle 55 % 46 % 100 % 143 Gammaværdi = 0,332. P-værdi = 0,002 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Øst Aalborg. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Det er vigtigst for over halvdelen (55 procent), at boligen har billige energiløsninger fremfor miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Tabellens resultater viser, at personerne alder påvirker, hvilken energiløsning personerne foretrækker frem for den anden. Det betyder, at jo ældre personerne er, i jo højere grad vil de foretrække, at boligen har miljøog klimavenlige energiløsninger fremfor billige energiløsninger. Af de årige foretrækker 63 procent, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger fremfor billige energiløsninger, og det samme gælder for 69 procent af de årige, mens det kun gælder for 21 procent af de årige og de årige. Side 116 af 119

119 Øst Aalborg 9. BILAG 9.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Begrundelser for valg af nuværende bolig Tabel 3: Begrundelser for valg af nuværende boligområde Tabel 5: Tilfredshed med nuværende bolig Tabel 6: Tilfredshed med nuværende boligområde Tabel 7: Forholdet mellem tilfredshed med boligen og boligområdet Tabel 9: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligen Tabel 10: Forholdet mellem oplevelsen af at være en del af naboskab/fællesskab og tilfredshed med boligområdet Tabel 11: Oplevelsen af andres syn på boligområdet Tabel 12: Forholdet mellem oplevelsen af andres syn på boligområdet og tilfredsheden med boligområdet Tabel 13: Månedlige boligudgifter Tabel 15: Overvejelser om at skifte bolig Tabel 19: Forholdet mellem fremtidig bystørrelse og fremtidig boligtype Spm42-Spm48 Spm26-Spm41 Spm19: Spm22 Spm19 og Spm22 Spm19: Spm22 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm19 og tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm22 Spm23 Nye svarkategorier 1. Meget positivt 2. Positivt 3. Negativt/Meget negativt = meget negativt og negativt Spm22 og Spm23 Se tidligere rekodning spm22 og tidligere rekodning 23 Spm20 Spm57/Spm58 Spm63_2 og Spm83 Nye svarkategorier kr kr kr kr kr.= kr. og kr. Nyt spørgsmål (Spm57/Spm58) 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 Nye svarkategorier (Spm63_2) 1. Mindre eller mellemstor by ml borgere = Mindre by mellem 500 og borgere; Mellemstor by ml Større by ml borgere 3. Storby (Aalborg) Nye svarkategorier (Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Side 117 af 119

120 Øst Aalborg Tabel 21: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 23: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 26: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 27: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Kollegie/ungdomsbolig/studiebolig 5. Øvrige boliger og andet = Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 6. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 118 af 119

121 Slutnoter Midtbyen A Der er i alt 6 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. B Der er i alt 7 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Nørresundby C Der er i alt 5 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. D Der er i alt 5 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. E Der er i alt 15 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. F Der er i alt 12 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. G Der er i alt 5 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Vest Aalborg H Der er i alt 7 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. I Der er i alt 16 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Øst Aalborg J Der er i alt 17 procent, som har svaret ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Side 119 af 119