Unges Trivsel År 2002

Transkript

1 Unges Trivsel År 2002 EN UNDERSØGELSE MED FOKUS PÅ SEKSUELLE OVERGREB i BARNDOMMEN KARIN HELWEG-LARSEN HELMER BØVING LARSEN FORORD 3

2 Unges Trivsel År 2002 Karin Helweg-Larsen Helmer Bøving Larsen Copyright Statens Institut for Folkesundhed, København, år 2002 Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Rapporten kan købes ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade København K tlf.: si-folkesundhed.dk Pris: 75 kroner ISBN: FORORD

3 FORORD I 1999 besluttede Regeringen, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. En forudsætning herfor er, at der er viden om problemets omfang og karakter, dvs. hvor mange og hvilke børn, der udsættes for seksuelle overgreb, hvor overgrebene sker, hvem der forgriber sig på børn og hvilke følger det har for børnenes trivsel. Disse problemstillinger kan delvist belyses ud fra tilgængelige data fra sundheds- og sociale myndigheder, politi og professionelle, som beskæftiger sig med børns trivsel. I forbindelse med Regeringens forberedelse af initiativer vedrørende forebyggelse af seksuelt misbrug af børn gennemførte Statens Institut for Folkesundhed i 2000 en kortlægning af den eksisterende viden om problemets omfang. Det blev klarlagt, at ét ud af 100 børn inden 15 års alderen er i risiko for at blive udsat for et seksuelt overgreb, der bliver anmeldt til politiet. Disse overgreb er der relativt stor viden om. Men det var også klart, at forekomsten af seksuelle overgreb mod børn antagelig er langt større og kan have en anden karakter end dem, der bliver anmeldt. Der var derfor behov for at indhente viden om det samlede omfang af seksuelle overgreb mod børn og overgrebenes betydning for de unges trivsel. En god mulighed for at opnå denne viden ville være at spørge de unge selv, hvilket er gjort i denne undersøgelse. Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2002 blandt 11% af 9. klasse elever i Danmark. Der deltog elever i undersøgelsen. Socialforskningsinstituttet udvalgte skolerne, stillede transportable computere til rådighed og en lille gruppe af engagerede interviewere. Vi vil gerne takke for et godt og nært samarbejde, som muliggjorde at undersøgelsen kunne gennemføres. FORORD 5

4 Journalist Hanne Fokdal Barnekow indtalte spørgsmålene på lydbåndet, der ledsagede spørgeskemaet på skærmen. Sekretær Marianne Mustill, Statens Institut for Folkesundhed har varetaget det praktiske arbejde og layout for rapporten. Seniorforsker Bjarne Laursen har bistået med de statistiske analyser. Socialministeriet har givet den nødvendige økonomiske støtte og derved gjort det muligt at gennemføre undersøgelsen. Ministeriet takkes herfor og ikke mindst for den store interesse ved forberedelsen af undersøgelsen. Justitsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Sundhedsministeriet har anbefalet, at undersøgelsen blev gennemført. Helsefonden har ydet økonomisk støtte til publiceringen. Undersøgelsen er planlagt og udført af speciallæge Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, og lektor i klinisk børnepsykologi Helmer Bøving Larsen, Københavns Universitet. Rapporten beskriver hovedresultaterne af undersøgelsen og fremsætter ud fra de unges egne vurderinger en række forslag til, hvorledes seksuelle overgreb mod børn kan undgås, overgreb tidligt kan stoppes og følgevirkninger begrænses. Det er håbet, at resultaterne fremover vil få betydning for indsatsen mod seksuelt misbrug af børn. Mette Madsen Forskningsleder 6 FORORD

5 FORORD 7

6 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD SAMMENFATNING BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser Kontakter til sundhedsvæsenet Resultater fra befolkningsundersøgelser Nærværende undersøgelse METODE Metodevalg Computerbaseret selv-interviewing Dataindsamling og analyse SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE DELTAGERNE Svarpersonerne Familieforhold og skolegang Fritidsaktiviteter Sundhedsadfærd Psykiske problemer Belastende oplevelser i det seneste år SEKSUELLE ERFARINGER Tidlige seksuelle erfaringer SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER Afgrænsningen af overgreb FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB Erfaringer før 15-års alderen, der ikke er seksuelle overgreb Seksuelle erfaringer, der er overgreb FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB BARNETS ALDER... 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

7 11. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 12. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING 13. OVERGREB ELLER EJ? PSYKOSOCIALE FAKTORER TRIVSELSPROBLEMER INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE SELVOPLEVET VOLD FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE PERSPEKTIVER LITTERATURLISTE... INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 8 INDHOLDSFORTEGNELSE

9 1. SAMMENFATNING Denne rapport beskriver resultaterne af en undersøgelse af unges trivsel i Danmark. Den omfatter unge i 9. klasse, svarende til 11% af denne aldersklasse i Danmark. Den er gennemført i foråret De unge trives generelt godt. Et stort flertal, 87% af drengene og 82% af pigerne fandt, at deres helbred var virkeligt godt eller godt, og kun 1% af drengene og 2% af pigerne, at det var dårligt eller meget dårligt. Blandt drenge kunne 60% virkeligt godt eller godt lide at gå i skole, og 68% syntes selv, at de klarede sig virkeligt godt eller godt fagligt. Blandt piger var andelene henholdsvis 70% og 73%. Langt de fleste havde det godt sammen med klassekammeraterne, henholdsvis 91% af drengene og 85% af pigerne. Blandt drengene rapporterede 67%, at de havde meget nemt eller nemt ved at tale med deres fader og 82% med deres moder. Blandt piger var andelen henholdsvis 53% og 81%. Nogle unge har derimod haft opvækstvilkår og belastende oplevelser, der kan påvirke deres trivsel negativt. Tidligere danske undersøgelser blandt skolebørn har beskrevet en række risikofaktorer for børns og unges trivsel, men betydningen af seksuelle og fysiske overgreb er ikke tidligere blevet belyst. Det overordnede formål med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge, hvor ofte seksuelle overgreb mod børn forekommer, hvilken karakter overgrebene har, hvilke børn der rammes af overgreb, hvem der står bag overgrebene og hvad overgrebene kan betyde for den unges trivsel. Undersøgelsen har samtidigt belyst de unges oplevelse af fysisk vold og deres mening om, hvorfor seksuelle og fysiske overgreb forekommer, og hvordan man kan undgå sådanne overgreb. Forudsætningen for at kunne gennemføre denne undersøgelse af unges oplevelser af seksuelle og fysiske overgreb i barndommen var, at de etiske og praktiske problemstillinger forinden var belyst. Vi gennemførte derfor en forundersøgelse i Resultaterne heraf er kortfattet medtaget i denne rapport. SAMMENFATNING 9

10 Undersøgelsen er gennemført ved en anonym, selv-udfyldt computerbaseret spørgeskemametode, hvor spørgsmålene er blevet stillet via høretelefoner samtidigt med, at de kunne læses på skærmen. Rapporten rummer i bilag en beskrivelse af metodeudviklingen og metodens anvendelighed. Baggrunden for undersøgelsen er redegørelsen i 2000 fra den tværministerielle arbejdsgruppe om en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. I den blev der peget på, at der er behov for aktuelle data, der kan belyse det fulde omfang af seksuelle overgreb på børn i Danmark. Redegørelsen beskrev problemets størrelse og karakter ud fra en række forskellige danske datakilder, inklusive rapporter vedrørende alle politianmeldte sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år i 1998 (Helweg-Larsen 2000). Ud fra disse kilder kunne det beregnes, at 1% af alle børn i Danmark inden 15-års alderen vil opleve et seksuelt overgreb, som medfører en politianmeldelse. Men ud fra udenlandske befolkningsundersøgelser måtte det forventes, at risikoen for at opleve et overgreb i barndommen er langt større. Der var derfor behov for at indhente oplysning om også de skjulte seksuelle overgreb som grundlag for en vidensbaseret indsats mod seksuelt misbrug af børn i Danmark. En forundersøgelse påviste, at det var muligt at gennemføre en anonym undersøgelse blandt 9. klasse elever og derved opnå en høj repræsentativitet. Til selve undersøgelsen blev der udvalgt 324 skoler, 183 deltog i undersøgelsen. Antallet af 9. klasse elever i de deltagende skoler var 7.241, hvoraf (85,7%) var tilstede i klassen på undersøgelsestidspunktet. Alle tilstedeværende elever deltog i undersøgelsen og 94% besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer, i alt svarpersoner. Den aktuelle undersøgelse gør det muligt at beskrive omfanget af unges seksuelle erfaringer i barndommen, dvs. op til 15-års alderen, og at definere de seksuelle erfaringer, som af lovgivningen og de unge selv opleves som seksuelle overgreb. I undersøgelsens afgrænsning mellem seksuelle overgreb og ikke harmfulde seksuelle erfaringer i barndommen indgår der både den strafferetsli- 10 SAMMENFATNING

11 ge definition af seksuelle overgreb og den unges egen vurdering. Kriterierne for den anvendte afgrænsning af seksuelle overgreb er beskrevet i kapitel 7. Den danske straffelov sætter den seksuelle lavalder til yngre end 15 år, dvs. at det er strafbart, uafhængigt af samtykke, at have et seksuelt forhold til en person under 15 år. Det er tillige strafbart som skolelærer, pædagog, sportstræner, forælder, stedforælder eller som anden person med en omsorgsfunktion at have et seksuelt forhold til en ung under 18 år. En del af de unge, i alt 575, 10,9% blandt alle piger og 8,9% blandt alle drenge, rapporterede én eller flere seksuelle erfaringer med ældre personer, inden de var fyldt 15 år, som hverken ud fra straffelovens bestemmelser eller de unges egne vurderinger var at betragte som seksuelle overgreb. Disse seksuelle erfaringer er derfor ikke medregnet i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn i Danmark I alt 657, 11,3% af de unge i undersøgelsen, havde været udsat for seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning. Det var 462 piger og 195 drenge. Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb i barndommen var således 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Det inkluderer tilfælde, hvor der var en relativ beskeden aldersforskel mellem barnet og den ældre person. Det omhandlede i 73 tilfælde et seksuelt forhold med samleje mellem en årig og en årig. Den ældre person var en ven eller kammerat, og svarpersonen havde ikke oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne kategori af seksuelle overgreb var 1,4% blandt piger og 1,1% blandt drenge I alt 303 af de 657 seksuelle overgreb omhandlede tilfælde, hvor den ældre person var år, det seksuelle overgreb omfattede ikke samleje, men hvor svarpersonen havde oplevet det som et seksuelt overgreb. Forekomsten af denne type overgreb var 6,9% blandt piger og 3,5% blandt drenge. SAMMENFATNING 11

12 Blandt unge, der besvarede alle spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer rapporterede i alt 657 unge, 462 piger og 195 drenge, seksuelle erfaringer, der er strafbare efter dansk lovgivning, og som derfor er defineret som seksuelle overgreb. Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen er derved 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Forekomsten af overgreb med en aldersforskel på mindst 5 år mellem den ældre person og barnet/den unge er 7,9% blandt piger og 2,0% blandt drenge. Forekomsten af seksuelle overgreb, der af den unge klart er opfattet som et overgreb, er 2,7% blandt piger og 0,7% blandt drenge, og forekomsten af overgreb, som klart eller måske opfattes om et overgreb, er 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Der er markante sammenhænge mellem en række vanskelige familiære forhold, trivselsproblemer og seksuelle overgreb uafhængigt af den unges egen oplevelse af overgrebet. De unges manglende erkendelse af betydningen af seksuelle overgreb kan være en hindring for effektiv rådgivning og professionel hjælp. De unge peger på at overgreb kan undgås hvis: Børn får bedre kendskab til deres rettigheder Der er nem adgang til rådgivning og hjælp Voksne reagerer på børns signaler og Forældre passer bedre på deres børn. 12 SAMMENFATNING

13 Hvis der i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen kun inkluderes tilfælde med mindst 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, var forekomsten 7,9% blandt pigerne og 2,0% blandt drengene. Hvis der i forekomsten kun medtages de tilfælde, der af den unge selv klart er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten af seksuelle overgreb 2,6% blandt piger og 0,7% blandt drenge. Inkluderes de tilfælde, hvor den unge har svaret måske til om det er oplevet som et seksuelt overgreb, var forekomsten 4,5% blandt piger og 1,1% blandt drenge. Hvem begik overgrebene? Når alle strafbare seksuelle overgreb medtages, var den ældre person (krænkeren) hyppigst en ven eller kæreste, i 44% af 462 tilfælde blandt piger og i 41% af 195 tilfælde blandt drenge. I 11% af tilfældene drejede det sig om et familiemedlem, biologisk far/mor, bedstefar, stedfar, onkel/tante, bor/søster eller fætter/kusine. I 9% af de seksuelle overgreb blandt piger og 4% blandt drenge var krænkeren en omsorgsperson uden for familien, dvs. skolelærer, pædagog, sportstræner eller spejderfører. Relativt få rapporterede oplevelser med ukendte eller fremmede personer, i 13% af alle seksuelle overgreb blandt piger og i 14% af tilfældene blandt drenge. Det drejede sig overvejende om overgreb uden fysisk kontakt, dvs. blottere mm. I modsætning til nærværende undersøgelse udgør sådanne sager en stor andel af de politianmeldte sager, fx 40% af alle anmeldelser om seksuelle overgreb mod børn i I en undersøgelse som nærværende risikerer man en undervurdering af seksuelle overgreb inden for familien, fordi den unge kan være ængstelig for konsekvenserne af at rapportere et overgreb, så længe hun/han stadig er afhængig af familien. Den anvendte metode, der sikrede fuld anonymitet, kan dog forventes at have reduceret denne fejlkilde, og bedømt ud fra en række kontrolspørgsmål synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om SAMMENFATNING 13

14 synes de unge at have svaret ærligt på spørgsmålene om seksuelle erfaringer med ældre personer og at have beskrevet, hvad der har haft betydning for dem selv. Sammenlignet med den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb inden for familien i en tidligere dansk befolkningsundersøgelse (Leth et al.,1988) tyder nærværende resultater på, at seksuelle overgreb i familien forekommer mindre hyppigt end for en snes år siden. Det kan skyldes en større bevågenhed i offentligheden og bedre mulighed for anden voksenkontakt for børn, der er i risiko for overgreb i familien. Risikofaktorer for seksuelle overgreb og trivselsproblemer Det kan være en risikofaktor for tidlige seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb at være vokset op under ustabile familieforhold. Der var således sammenhænge mellem utrygge opvækstvilkår og at have oplevet et seksuelt overgreb, heriblandt: Forældre bor ikke sammen Har tidligere boet sammen med andre voksne end forældrene Har svært ved at tale med sin mor, når der er problemer Har oplevet vold mod moder i hjemmet Har oplevet vold mod fader i hjemmet Men langt de fleste, der oplever dette udsættes ikke for overgreb. Det kan antages, at det drejer sig om komplekse årsagssammenhænge, som øger risikoen for at opleve seksuelle overgreb i barndommen. Nærværende undersøgelse kan ikke pege på enkelte faktorer, som kan forudsige, at børn og unge vil være i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, men kan påpege, hvad der kan medvirke til at forebygge overgreb. Trivselsproblemer forekom hyppigere blandt de unge, der rapporterede seksuelle overgreb. Det drejer sig både om ængstelighed, depression, selvoplevet dår- 14 SAMMENFATNING

15 ligt helbred og sygdom inden for de sidste 14 dage. Der var flere, der dagligt eller omtrent dagligt drak alkohol og flere røg cigaretter. Generelt forekommer usunde vaner hyppigere i socialt belastede befolkningsgrupper, hvor der også er større risiko for tidlige seksuelle erfaringer eller seksuelle overgreb, således som overgreb er defineret i nærværende undersøgelse. Der var sammenhæng mellem seksuelle overgreb og andre belastende oplevelser inden for det sidste år, som fx alvorlig sygdom eller død i familien. Unges trivsel kan også påvirkes af voldsoplevelser. Blandt alle svarpersonerne var fysiske overgreb mod én selv oplevet af 9% blandt af piger og af 12% blandt drenge. Fysisk vold mod moderen var oplevet af 9% af piger og 6% af drenge, og 3% af piger og 2% af drenge havde oplevet vold mod faderen. Der var sammenhæng mellem oplevet vold og seksuelle overgreb. Markant flere ofre for seksuelle overgreb havde også oplevet vold mod sig selv eller mod forældre end ikke-ofre. Ca. halvdelen af alle, der deltog i undersøgelsen, havde oplevet mobning i skolen. De unges vurdering Det er vigtigt at lytte til de unges egne meninger om, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og hvad man kan gøre for at undgå voksnes overgreb på børn. Undersøgelsen gav mulighed for, at svarpersonerne i fritekst kunne give deres vurdering af, hvorfor voksne behandler børn dårligt, og stille forslag om, hvorledes overgreb mod børn kan undgås. Et gennemgående svar på disse spørgsmål er, at det er de voksnes ansvar. Mange af de unge peger på, at alkohol- og stofmisbrug kan være en årsag til fysiske og seksuelle overgreb på børn. De mener, at voksne, der mister selvkontrollen, ofte har andre problemer, og tit selv kan have oplevet vold og misbrug i deres barndom. De unge giver udtryk for, at voksne ofte mangler respekt for barnet. SAMMENFATNING 15

16 I knap 1/10 af besvarelserne blev der peget på, at de voksne og børnene havde et fælles ansvar for overgreb, og noget færre mente, at børnene havde det væsentligste ansvar for, at voksne forgreb sig på børn, var fysisk voldelige eller på anden måde behandlede børn dårligt. De unge fremsatte en række forslag til, hvorledes man kan undgå, at voksne forgriber sig på børn. At snakke med andre voksne om sine problemer med forældrene, allerede fra starten af skoletiden at blive informeret om børns rettigheder og hvordan man undgår seksuelle overgreb og vold, at have gode voksenkontakter, at lære selvforsvar og at sørge for at have gode kammerater, er gennemgående forslag. Andre foreslår at fjerne voldelige forældre fra børnene eller at sørge for gode plejefamilier til børnene. De unge påpeger, at andre voksne skal være opmærksomme på børns signaler og turde gribe ind. Mange peger på, at det er vigtigt at styrke børns selvrespekt og give dem mere viden om, hvor de kan henvende sig og få hjælp, inden der sker et overgreb. Det er også vigtigt, mener de unge, at forældrene beskytter børnene bedre, bla. ved at holde kontrol med, hvem de omgås, og hvor de er henne om aftenen. De fleste, som havde oplevet et seksuelt overgreb, havde fortalt det til en eller flere andre personer, hyppigst til en ven/veninde eller kammerat. Ifølge de unges egne oplevelser var det kun relativt få af de 657 strafbare forhold, der var blevet anmeldt til politi eller sociale myndigheder, i alt 30, dvs. 5%. Det understreger, at en undersøgelse blandt unge belyser andre problemstillinger end de, som kan belyses via registerdata og politirapporter. Konklusion Det er en betragtelig andel af unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre personer inden de var fyldt 15 år, som er strafbare efter den danske straffelov, der sætter den seksuelle lavalder til under 15 år. I nærværende rapport er der derfor i forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen også medtaget alle tilfælde af samleje med en lidt ældre person, dvs. en årig, selvom den unge ikke selv har oplevet det som et seksuelt overgreb. 16 SAMMENFATNING

17 Undersøgelsen viser, at der er en tilsvarende forekomst af vanskelige familiære forhold og trivselsproblemer blandt unge med meget tidlig samlejedebut og blandt de unge, der har haft seksuelle erfaringer med ældre, som de selv opfatter som overgreb. Der er derfor ikke alene juridiske men også psykosociale grunde til at inkludere denne type seksuelle erfaringer i den samlede forekomst af seksuelle overgreb, som da er 15,9% blandt piger og 6,7% blandt drenge. Undersøgelsen giver et troværdigt billede af de seksuelle overgreb, som de unge selv kan huske, dvs. ned til ca. 6-års alderen. Forældre og andre voksne vil bedre kunne oplyse om overgreb, der er blevet afdækket, mens børnene var helt små. Disse overgreb vil også fremgå af politianmeldelser, som oftest foretages af forældre eller andre voksne, der drager omsorg for børnene. Problemstillingen kan derfor belyses mere komplet ved at kombinere resultaterne af den aktuelle undersøgelse med den information fra politianmeldte sager, der tidligere er publiceret (Helweg-Larsen 2000). SAMMENFATNING 17

18 18 SAMMENFATNING

19 2. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Regeringens Børneudvalg besluttede i 1999, at der skal ydes en forstærket indsats mod seksuelt misbrug af børn. Det drejer sig om seksuelle overgreb mod børn i familien, nærmiljøet, institutionerne, skolerne, sports- og fritidslivet samt via internettet og andre medier. I de senere år har mediernes opmærksomhed forstærket indtrykket af problemets omfang og karakter, men der har været en markant mangel på forskningsbaseret viden herom. Forudsætningen for at udvikle en politik på området er en solid viden om de aktuelle danske forhold dvs. om omfanget, karakteren og følgevirkningerne af seksuelle overgreb. Selvom der foreligger en dansk undersøgelse fra 1987 (Leth et al.,1988) har der været behov for at opdatere resultaterne med en undersøgelse af forholdene i Danmark i dag og at indhente viden om problemets karakter og omfang ved at spørge de unge selv. 2.1 Forekomsten i Danmark bedømt ud fra tidligere undersøgelser I Danmark og de fleste andre lande er forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen som regel blevet beskrevet ud fra befolkningsundersøgelser, hvor voksne har oplyst om seksuelle krænkelser i deres barndom. Resultaterne beskriver derfor ikke nødvendigvis den aktuelle problemstilling. Den omtalte danske undersøgelse i 1987 omfattede årige. Den belyste forekomsten af seksuelle overgreb, da disse personer var børn i perioden fra 1940 og frem, og rapporterede, at 14% af kvinder og 8% af mænd havde været udsat for seksuelt overgreb inden 18-års alderen. I en tidligere publikation har vi ud fra en række datakilder beskrevet viden om forekomsten og karakteren af seksuelle krænkelser af børn i Danmark i slutningen af 1990erne (Helweg-Larsen 2000). Det drejede sig om information indhentet fra en række nationale registre og andre datakilder, der samlet kan belyse de overgreb, som kommer til myndighedernes kendskab, enten som underret- BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 19

20 ning til kommunerne, ved politianmeldelse eller ud fra kontakt til sundhedsvæsenet. I Kriminalstatistikken var der i slutningen af 1990-erne årligt registreret ca. 500 seksuelle overgreb på børn under 15 år, svarende til en årlig hyppighed på ca. 5 pr børn i alderen 0-14 år. Der blev i 1998 samlet anmeldt knap 600 sager om seksuelle krænkelser og overgreb, inklusive blufærdighedskrænkelser, som omfattede ca. 950 børn under 15 år. Det svarer til en årlig anmeldelseshyppighed på ca. 1 pr børn under 15 år, og til at 1 pr. 100 børn i løbet af barndommen udsættes for et seksuelt overgreb eller en alvorlig krænkelse, som medfører en politianmeldelse. Der er ingen tilgængelige opgørelser om det samlede antal underretninger til kommunerne på mistanke om seksuelle overgreb mod børn under 15 år. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne blev det anslået, at der i 1999 blev foretaget en underretning vedrørende knap 2 pr børn. 2.2 Kontakter til sundhedsvæsenet Det er oftest piger, der er i kontakt med sygehusvæsenet på grund af mistanke om misbrug. Det drejede sig i slutningen af 1990erne om en hyppighed på knap 1 pr piger under 12 år og 5 pr piger i alderen år. Der kan kun indhentes begrænset viden om omfanget af seksuelle overgreb mod børn ud fra kliniske undersøgelser, dvs. undersøgelser, der bygger på hospitalsafdelingers eller rådgivningscentres erfaringer. Undersøgelsespopulationen er i disse undersøgelser selekteret og næppe repræsentativ for befolkningen som helhed. En dansk undersøgelse fra omfattede børn, der var indlagt på en regional børneafdeling og herfra var blevet henvist til psykologisk undersøgelse (Moesgaard & Sardemann 1996). Blandt i alt indlagte børn blev 287 undersøgt af psykolog og blandt disse børn var der i 29 tilfælde begrundet formodning om seksuelt misbrug, inklusive verbale overgreb og andre blufærdighedskrænkelser, svarende til 10% af de henviste børn, 2,3 % af pati- 20 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

21 entpopulationen på børneafdelingen og ca. 0,3% af børn under 15 år i Roskilde amt. En anden dansk undersøgelse gennemgik alle de tilfælde af fysisk mishandling, omsorgssvigt og seksuelt misbrug af børn i Københavns amt i 1993, som var kommet til skolemyndigheders eller praktiserende lægers kendskab. Der var i alt registreret 300 tilfælde, svarende til en hyppighed af alle former for misbrug og omsorgssvigt på 2,7 pr. 100 barn i alderen 0-17 år, og en årlig hyppighed af seksuelt misbrug på 0,5 pr. 100 (Riis et al. 1998). 2.3 Resultater fra befolkningsundersøgelser Der er store forskelle i, hvorledes seksuelt misbrug og barndom er defineret i de enkelte befolkningsundersøgelser. Det har naturligvis betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen (Leventhal 2000). I 19 forskellige studier i USA og Canada angives der en forekomst af seksuelle overgreb i barndommen på mellem 2% og 62% (Wyatt & Peters 1986; Finkelhor 1994). Nogle undersøgelser har kun medtaget overgreb, hvor der havde været fysisk kontakt mellem barnet og den ældre person, mens andre medtager alle typer af seksuelle erfaringer som fx verbale overgreb, at se pornobilleder og internetkontakter. I en schweizisk undersøgelse blandt ældre skolebørn blev det oplyst, at omfanget af overgreb med fysisk kontakt omfattede knap halvdelen af de rapporterede overgreb (Halperin et al. 1996b). Den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen er således påvirket af en række forhold: BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 21

22 Definitionen på overgreb, dvs. hvilke typer seksuelle erfaringer der er inkluderet som overgreb. Aldersafgrænsningen: 12 år, 15 år, 18 år, 21 år. Studiepopulationen: national stikprøve, selekteret gruppe, klinisk materiale. Svargruppen: alder, køn, samlivsforhold, socioøkonomisk status mm. Metoden for dataindsamling: direkte interview, telefoninterview, spørgeskemaundersøgelse. Svarprocenten og bortfaldets sammensætning. Det gælder naturligvis, at jo snævrere seksuelle overgreb er defineret, jo lavere er den rapporterede forekomst af seksuelt misbrug. Omfatter undersøgelserne seksuelle erfaringer helt op til 18 års alderen er forekomsten væsentligt højere, end hvis der kun medtages overgreb under den seksuelle lavalder, 15 år. En amerikansk undersøgelse fra 1980erne rapporterede, at 27% af kvinder og 13% af mænd havde været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, som her var afgrænset til 18 år (Finkelhor & Hotaling 1984). I en finsk undersøgelse blandt årige skoleelever havde 6% af pigerne og 1% af drengene oplevet seksuelle overgreb, når disse blev afgrænset til kun at omfatte en uønsket seksuel erfaring med en person, der var mindst 5 år ældre end barnet/den unge, men med en bredere definition af overgreb var omfanget 8% blandt piger og 3% blandt drenge (Sariola & Uutela 1994). Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen rapporteres højere i kliniske materialer end i repræsentative befolkningsundersøgelser. Blandt patienter på en gynækologisk afdeling i Norge var forekomsten fx 28% mod 8,5% i et udsnit af den kvindelige befolkning (Schei et al. 1994; Schei & Bakketeig 1989). 22 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

23 Sociale faktorer har betydning for risikoen for at blive udsat for et seksuelt overgreb i barndommen. I en dansk befolkningsundersøgelse i 2000 rapporterede fem gange så mange arbejdsløse at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet før de fyldte 18 år sammenlignet med gruppen af funktionærer i højere stillinger (Helweg-Larsen 2002). Undersøgelsesmetoden har betydning for den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen, dvs. om oplysningerne er indhentet ved personligt interview eller ved et selvudfyldt spørgeskema. Det er påvist, at der i personlige interview rapporteres færre tilfælde af incest, dvs. overgreb fra nære familiemedlemmer, end i undersøgelser der er baseret på et selvudfyldt spørgeskema. Der rapporteres til gengæld flere seksuelle overgreb, når der i personligt interview spørges konkret om flere forskellige former for seksuelle handlinger sammenlignet med, at der kun stilles et samlet spørgsmål om, hvorvidt interviewpersonen har oplevet et seksuelt overgreb i barndommen (Martin et al. 1993). Et andet problem er, at svarprocenten i mange befolkningsundersøgelser er lav, fx var den 66% i den omtalte danske befolkningsundersøgelse i 1987 (Leth et al. 1988) og 48% i en norsk undersøgelse (Sætre, 1988). Undersøgelser med høj svarprocent rapporterer generelt en lavere forekomst af seksuelle overgreb i barndommen end undersøgelser med lav svarprocent. Således angives forekomsten af påtvungne seksuelle oplevelser til 31% blandt piger i en norsk undersøgelse med en svarprocent på 37% (Normann et al. 1992) mod en forekomst på 8% i en finsk undersøgelse, hvor svarprocenten var 96% (Sariola & Uutela 1994). I Tabel 1.1 beskrives stikprøvestørrelse og -sammensætning, svarprocent, definitionen af seksuelt overgreb og den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen i en række nyere danske og udenlandske undersøgelser. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 23

24 Tabel 2.1 Tidligere befolkningsundersøgelser. Forekomsten af seksuelle overgreb i barndommen. Forfatter Leth et al., 1988 Postomdeltspørgeskema til selvudfyldelse Helweg- Larsen, 2002 Curtis, 1999 Halperin et al., 1993 Schei et al., 1994 Pedersen & Aas, 1995 Sariola & Uutela, 1994 Land Periode Danmark 1987 Danmark, 2000 Grønland Schweitz Geneve regionen 1990 Norge, Trondhjem 1989 Norge 1992 Finland 1988 Population Stikprøve National stikprøve på voksne år 16 år+ Stikprøve år+ 9. klasse skoleelever ialt studenter stikprøve Kohorte år år 9000 elever i 9. klasse år Design Selvudfyldt spørgeskema Aldersgruppe Svarprocenten 66% 62% Selvudfyldt spørgeskema 78% Selvudfyldt spørgeskema 94% Selvudfyldt spørgeskema 77% år Selvudfyldt spørgeskema Selvudfyldt spørgeskema Definition af seksuelt overgreb Uønskede seksuelle erfaringer Tvunget til seksuelle handlinger Tvunget til seksuelle handlinger Seksuelle erfaringer med fysisk kontakt Enhver form for uønsket seksuel aktivitet Alder Forekomst Piger Drenge < 18 år 14% 87% <18 år 8,1% 1,6% <13 år 7,8% 3,2% < 16år 20% 3% <18 år <13 år 19% 10% 4% 2% 90% >12 år 6,8% 0,9% 96% Seksuelt overgreb <16 år 8% 1% Edgardh & Ormestad Sverige gymnasieelever 17 år Selvudfyldt spørgeskema 92% Tvungen seksuel handling <17 år 11,2% 3,6% Finkelhor, 1994 USA national repræsentativ stikprøve år Telefoninterview Seksuelle overgreb år indenfor sidste 3,2% 0,6% 12 mdr. Fergusson et al., 1996 New Zealand 1994 Fødselskohorte på år Personligt interview 90% Seksuelle erfaringer med ældre < 16 år 17,6% 3,4% 24 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

25 I den danske undersøgelse blandt voksne i 1987 rapporterede 14% kvinder og 8% mænd, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb før 18 års alderen (Leth 1987). I denne undersøgelse blev der spurgt om en række konkrete former for overgreb, fx forslag eller trusler om at medvirke til seksuelle handlinger, overvære fremvisning af pornografiske billeder og berøring af en anden persons kønsdele. I Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2000 er forekomsten af seksuelle overgreb belyst ud fra et enkelt spørgsmål om at være blevet tvunget eller forsøgt tvunget til nogen form for seksuel aktivitet, enten som barn under 13 år, som ung i alderen år eller som voksen (Helweg-Larsen 2002). Spørgsmålene indgår i et spørgeskema til selvudfyldelse efter et personligt interview om de øvrige temaer, der indgår i sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Spørgsmål om seksuel tvang blev besvaret af voksne, 16 år+, svarende til en svarprocent på 86% blandt dem der fik udleveret spørgeskemaet, og 62% blandt den oprindelige stikprøve. Fire procent af årige kvinder og knap 1% af jævnaldrende mænd rapporterede at de havde været tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet inden de var 13 år, og i års alderen var forekomsten blandt årige kvinder og mænd henholdsvis knap 5% og 0,2%. Inden 18 års alderen havde 8,1% af piger og 1,6% af drenge været udsat for være tvunget eller forsøgt tvunget til seksuel aktivitet. Den aktuelle undersøgelse er tilrettelagt således at resultaterne kan sammenlignes med den finske undersøgelse i I denne rapporterede 18% af piger og 7% af drenge seksuelle erfaringer med en person, der var mindst 5 år ældre end dem selv. Heri var inkluderet seksuel aktivitet, som de selv havde haft lyst til. I alt 8% af piger og 1% af drenge rapporterede seksuelle erfaringer med ældre, som de ikke selv havde ønsket, blandt piger havde 2% oplevet trusler og 1% vold i forbindelse med tvungen seksuel aktivitet (Sariola & Uutela 1994). I en svensk spørgeskemaundersøgelse blandt 17-årige gymnasieelever rapporterede 11% af piger og 3% af drenge tidligere seksuelle overgreb, heri var in- BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 25

26 kluderet forskellige former for blufærdighedskrænkelser. Udelades denne type seksuelle overgreb var forekomsten 7% blandt piger og 2% blandt drenge. Lidt over halvdelen af overgrebene var enkeltstående og krænkeren var i 14% af overgreb mod piger enten den biologiske far eller en stedfar (Edgardh & Ormstad 2000). Internationale undersøgelser blandt unge eller yngre voksne rapporterer en forekomst af seksuelle overgreb på mellem 2% og 10% blandt drengene (Baker & Duncan 1985; Finkelhor & Hotaling 1984; Watkins & Bentovim 1992) og mellem 10% og 25% af pigerne (Finkelhor et al. 1990; Mullen et al. 1988; Fergusson et al. 1996). 2.4 Nærværende undersøgelse I de tidligere WHO undersøgelser om skolebørns trivsel og i tidligere danske skolebørnsundersøgelser er der ikke medtaget oplysninger om seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb, og betydningen af overgreb på unges trivsel har således ikke været belyst (Petersen 2001; Nielsen 1998). Det er klart, at seksuelle overgreb vil kunne påvirke unges trivsel, men det kan formodes, at blandt andet kvaliteten af det nære netværk, dvs. forholdet til familie, skole, kammerater og fritidsinteresser, samt den hjælp der ydes af professionelle, har betydning for, om et overgreb sætter varige spor. Erfaringerne om sådanne faktorers indbyrdes betydning er relativt sparsomme. Mange undersøgelser af følgevirkninger af seksuelle overgreb i barndommen er foretaget blandt ofre for overgreb, der enten selv har opsøgt et støttecenter, eller som har været i behandling i sundhedsvæsenet. Der er dog gennemført enkelte undersøgelser, bla. i New Zealand, hvor over børn er fulgt fra fødsel til voksenalder. Det er her påvist, at seksuelle overgreb i barndommen forøger risikoen for psykiske lidelser i voksenalderen, selv når der tages højde for andre skadelige opvækstvilkår (Fergusson et al b). 26 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

27 Den aktuelle undersøgelse belyser forekomsten af seksuelle overgreb i sammenhæng med andre risikofaktorer for dårlig trivsel blandt børn. Den kan således bidrage til at vurdere betydningen af en række psykosociale faktorer for de unges egne oplevelser af seksuelle overgreb, men vil ikke kunne vurderede mulige langtidsvirkninger af overgreb. Undersøgelsen har 7 overordnede temaer: familie, skolegang, fritid, sundhedsvaner, skolegang, sundhedsvaner og helbred, som beskriver faktorer, der kan have betydning for risikoen for seksuelle overgreb og de relaterede trivselsproblemer (Tabel 2.3). De unges seksuelle erfaringer og oplevelse af seksuelle overgreb belyses igennem en række spørgsmål om seksuelle erfaringer før 15-års alderen med personer, der er meget ældre. Det er derved muligt at definere de erfaringer, der er seksuelle overgreb, ud fra erfaringens karakter, barnets alder, den ældre persons alder, omstændighederne ved overgrebet og den unges egen vurdering af, om det var et overgreb eller ej, og den unges reaktion på det. Spørgsmålene omfatter oplysninger om evt. trusler, voldsanvendelse og betaling eller anden belønning i forbindelse med overgrebet, om overgrebet har haft betydning for den unges relation til familie, skole og kammerater og om overgrebet er forblevet en hemmelighed eller er fortalt til andre evt. med en politianmeldelse til følge. Desuden er der spørgsmål om, hvorledes konflikter løses i hjemmet, og om selvoplevet vold og vold mod moder og fader. I fritekst var der mulighed for at give sin egen mening om årsager til, at voksne behandler børn dårligt, og hvad man kan gøre for at undgå det. Spørgeskemaet blev afsluttet med en række spørgsmål, der belyser svarpersonens oplevelse af deltagelse i undersøgelsen, herunder om han/hun har oplevet, at kammeraterne besvarede spørgsmålene ærligt, og om han/hun selv havde svaret ærligt. Spørgsmålene om seksuelle erfaringer er gengivet i Bilag 2. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN 27

28 Tabel 2.3 Undersøgelsens oplysninger om baggrundsfaktorer og trivsel Temaer Emner Eksempel på spørgsmål Den unge selv og familien Skolegang Fritid, sociale kontakter, belastende oplevelser Sundhedsvaner Helbred Alder, køn, fødeland, forældres fødeland, forældre samboende, samboende med andre voksne end forældre, søskende Skoleskift, årsag til skoleskift, Lide at gå i skole, fagligt skoleniveau, samvær med skolekammerater, mobning Fritidsinteresser og job, samvær med kammerater, kontakt med familie ved problemer, belastende oplevelser det sidste år Tobaksrygning, alkoholindtag, motion, betydningen af ens egen indsats for et godt helbred Selvvurderet helbred, sygdom sidste 2 uger, psykiske problemer Hvem bor du med lige nu? (gerne flere svar): Bor med begge forældre Bor på skift med den ene og den anden forældre Bor med min mors nye mand/kæreste Er du nogensinde blevet mobbet i skolen? Hvor foregik mobningen typisk: I klassen, gymnastiksal, frikvarter, uden for skolen Hvor tit er du sammen med klassekammerater eller venner efter skoletid? Mere end 4 gange/uge 2-3 gange/uge 1 gang/uge aldrig/næsten aldrig Hvor ofte dyrker du hård motion? Hver dag Ikke dagligt, men mindst én gang/uge Mindre end én gang/uge Hvis du har været syg inden for de sidste 2 uger, hvor alvorlig var din sygdom? Indlagt på hospital Undersøgt af læge Behandlet med medicin Fravær fra skole Kronisk sygdom 28 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN

29 3. METODE Det blev valgt at gennemføre undersøgelsen blandt skoleelever i den ældste folkeskoleklasse, hvor der kunne forventes en høj svarprocent sammenlignet med den svarprocent, der opnås i undersøgelser blandt stikprøver af unge og voksne uden for skolen. Det ville tillige sikre en deltagelse af unge fra alle sociale grupper. Forudsætningen var, at undersøgelsen var anonym og kunne gennemføres med baggrund i en tilladelse fra skoleledelsen og skolebestyrelsen og ud fra elevens eget informerede samtykke, men at elevens deltagelse ikke forudsatte en tilladelse fra den enkelte elevs forældre. De etiske og praktiske problemstillinger, som dette kunne medføre, er blevet belyst i forundersøgelsen og er kortfattet beskrevet i Bilag 1. Ud fra forundersøgelsens resultater blev det klart, at der lovgivningsmæssigt og videnskabsetisk ikke var nogen hindring for at gennemføre undersøgelsen som en fuldt anonymiseret spørgeskemaundersøgelse i skoleklasserne, forudsat at der blev givet tilladelse af de lokale skolemyndigheder, herunder af skolebestyrelsen. Undersøgelsen blev herefter anbefalet af de involverede ministerier, Social-, Justits-, Sundheds-, Kultur- og Undervisningsministeriet samt af Børnerådet. Med henblik på at sikre den fornødne anonymitet og beskyttelse af eleverne under besvarelsen af de ofte sensitive spørgsmål blev der udviklet en særlig metode til besvarelserne. METODE 29

30 3.1 Metodevalg De traditionelle befolkningsundersøgelser, hvor interviewpersonerne skal læse spørgsmål og udfylde besvarelser på et skema, har en række begrænsninger. Det kræver blandt andet, at interviewpersonen er i stand til at læse og forstå de instrukser, der medfølger, kan overspringe irrelevante spørgsmål og skrive svarene i de rigtige rubrikker i skemaet. Med sådanne krav kan det ikke undgås, at en vis del af interviewpersonerne ikke kan deltage, at der vil komme til at mangle svar, at svarene ikke passer til de svarmuligheder der er angivet, og at de afgivne svar ikke hænger logisk sammen. Et særligt problem er de spørgsmål, der er betinget af om interviewpersonen har svaret ja eller nej til de forudgående spørgsmål. I forundersøgelsen til den aktuelle undersøgelse anvendte vi et traditionelt spørgeskema blandt knap 150 elever i 9. klasse, inklusive specialklasser. Eleverne blev blandt andet spurgt om deres forståelse af spørgsmålene, og 23% oplyste, at de havde haft besvær med at forstå en del af spørgsmålene, og for et par procent gjaldt det alle spørgsmålene. Forundersøgelsen påviste desuden, at knap én ud af tre elever var i tvivl om eller ikke troede, at deres besvarelse ville forblive anonym, blandt andet fordi en klasselærer ville kunne genkende deres skrift. Disse faktorer gjorde, at vi valgte at benytte en anden metode, som ville kunne reducere forståelsesproblemer, understrege besvarelsernes anonymitet og fremme datakvalitet og -tilgængelighed. 3.2 Computerbaseret selv-interviewing I de seneste år er der udviklet programmer til computerbaserede selvinterviewing (CASI). Metoden har i Danmark været anvendt i en undersøgelse af gymnasium- og HF-elevers sundhedsvaner og livsstil (Nielsen 1998). Metoden blev allerede i starten af 1980erne anvendt i klinikken til at vurdere sund- 30 METODE

31 heds- og risikoadfærd blandt unge (Paperny et al. 1990) og blev i slutningen af 1980erne anvendt i en undersøgelse af selvmordsrisiko blandt hospitalspatienter (Levine et al. 1989). I disse undersøgelserne oplyste de unge, at de besvarede spørgsmålene mere ærligt end i et personligt interview. De tidlige CASI foregik ved at personen læste spørgsmålene på computerskærmen og besvarede ved at trykke på tastaturet eller ved hjælp af computermusen, og det er stadig denne metode, der anvendes i flertallet af CASI. Computeren kan programmeres til at lede interviewpersonen gennem komplekse spørgsmålsrækkefølger, kan skræddersy spørgsmål på grundlag af personens tidligere svar og kan med det samme kontrollere for fejlagtige, inkonsistente eller manglende svar. En række undersøgelser tyder på, at de data, der fremkommer på denne måde, er af lige så god kvalitet som de data, der fremkommer, når man lader trænede interviewere udspørge interviewpersonerne direkte (Erdman et al. 1992). Der er tillige en række indlysende fordele ved at anvende computeradministrerede interviewmetoder. Den pågældende person kan besvare spørgsmålene i sit eget tempo - computeren venter, indtil personen er parat til at trykke på computerknappen. Personen kan bruge tid på at overveje de spørgsmål, der kræver eftertanke og undlade at bruge mere tid end nødvendigt på de spørgsmål, der relativt let lader sig besvare. Computermetoden tilbyder anonymitet i langt højere grad, end det er muligt med personlige interview. Individet kan føle sig mere fri til at besvare spørgsmål om følsomme private forhold, idet man ikke her har samme følelse af at afsløre socialt upassende eller pinlige egenskaber eller adfærdsformer. Metoden er karakteriseret ved, at computeren fungerer nøjagtig på samme måde over for alle interviewpersonerne, hvorved dataindsamlingsmetoden bliver fuldstændig ensartet. Ved personligt interview vil interviewere derimod være forskellige hvad angår køn, alder og personlighed, hvorved der opstår større usikkerhed om, hvor meget de interviewede vil afsløre om sig selv til den pågældende interviewer (Williams et al. 2000). Endelig giver computermetoden adgang til, at svarene registreres øjeblikkeligt og pålideligt i computeren, og databearbejdningen er betydeligt mindre tids- METODE 31

32 krævende end i de traditionelle spørgeskemaer, hvor svarene skal scannes eller indtastes til datafilen. Inden for de seneste år er metoden videreudviklet med anvendelse af lydpræsentation af spørgsmål og instruks, såkaldt audio-casi. Metoden er blandt andet blevet anbefalet i en sammenligning af data om selv-rapporteret stofmisbrug og seksuel aktivitet indhentet dels ved et traditionelt personligt interview dels ved audio-casi (Williams et al. 2000). Ved forberedelsen af den aktuelle undersøgelse indgik der erfaringer fra New Zealand, hvor der siden 2000 er planlagt en audio-casi undersøgelse af unges trivsel blandt 10% af alle årige skoleelever, og hvori der indgår spørgsmål om seksuelle og fysiske overgreb (Watson 2000). Den aktuelle undersøgelse var rettet mod 9. klasse elever, som kunne forventes at have bredt kendskab til brug af computere. Det var således muligt at udnytte computerteknologien og præsentere spørgsmålene med tekst på skærmen og samtidig understøtte forståelsen gennem oplæsning af spørgsmålene i hovedtelefoner, der var forbundet med computeren. Observatører, der har overværet et interview baseret på audio-casi har bemærket, at selv gode læsere ser ud til at arbejde mere koncentreret med besvarelse af spørgsmålene ved denne metode end ved besvarelse af traditionelle spørgeskemaer. Det kan skyldes, at hovedtelefonerne beskytter personen mod forstyrrelser udefra, men også at stemmen i hovedtelefonen skaber fornemmelsen af et lukket rum og en personliggjort interaktion mellem interviewpersonen og computeren (Lessler & O'Reilly 1997). Ud over en forbedring af forståelse indebærer metoden tillige en række andre fordele. Ingen kan således høre, hvad interviewpersonen er i færd med at svare på. Interviewpersonen kan indtaste et svar når som helst og behøver ikke vente på, at teksten bliver læst færdigt, men kan desuden få gentaget oplæsningen af spørgsmålet, hvis det ønskes. Det må formodes, at denne spørgeteknik især vil øge kvaliteten af besvarelserne blandt personer med begrænsede læsefærdigheder. 32 METODE

33 Det anvendte computerprogram præsenterer hvert spørgsmål til personen på hver sit skærmbillede med tekst og tilhørende svarknapper til de pågældende spørgsmålstyper. Personen besvarer spørgsmålene ved at klikke på svarknapperne på skærmbilledet og dernæst trykke på en næste -knap på skærmbilledet ved hjælp af en mus. Hvert skærmbillede var desuden forsynet med baggrundstegninger fremstillet til formålet med temaer som passede til de pågældende spørgsmål. Teksten på skærmen blev samtidigt afspillet som en lydfil i computerens hovedtelefoner. Ved at klikke på et højttaler-ikon kunne eleven få gentaget oplæsningen af teksten. Teksterne blev indtalt af en professionel radiojournalist på digital recorder og konverteret til.waw-filer. Programmets udvikling er fyldigt beskrevet i Bilag 1. Inden eleven blev præsenteret for spørgsmålene om seksuelle erfaringer og om vold, blev der stillet spørgsmål om, hvorvidt eleven ønskede at besvare disse spørgsmål eller ville springe videre til næste emne. Såfremt eleven svarede nej, blev han/hun ikke præsenteret for spørgsmålene men gik videre til at besvare spørgsmål om bla. fritidsbeskæftigelse, der tidsmæssigt ville vare lige så lang tid som udfyldelse af spørgsmålene om seksuelle erfaringer. Samtidigt med præsentationen af spørgsmålene om seksuelle erfaringer blev der gentaget information om, at eleven, såfremt der var behov herfor, kunne få rådgivning enten af skolesundhedsplejerske eller af børnepsykolog. Informationen blev også givet i form af et visitkort med telefonnummer til psykologen. Foruden de på forhånd definerede svarkategorier var der to åbne spørgsmål, hvor eleven blev bedt om at skrive sin egen mening om, hvad der er de vigtigste årsager til at nogle børn bliver behandlet dårligt af voksne, og hvordan børn bedst beskyttes mod overgreb og vold. Her dukkede en tom tekstside frem på skærmen, hvor der var ubegrænsede muligheder for at skrive fritekst. Den eneste begrænsning var at hele spørgeundersøgelsen skulle overstås inden for de 45 minutter, en skolelektion normalt varer. Den praktiske gennemførelse af undersøgelsen er beskrevet i Bilag 1. METODE 33

34 3.4 Dataindsamling og analyse Data blev indsamlet i perioden 21. januar 2002 til 3. maj 2002 og blev umiddelbart indlæst i et excel-regneark og derfra transformeret mhp. statistiske analyser ved SSPS og SAS. Data er analyseret ved hjælp af krydstabuleringer og testet for statistisk signifikans med X2-test. Der er desuden gennemført logistiske regressionsanalyser mhp at vægte betydningen af en række faktorer på risikoen for seksuelle overgreb og relaterede problemer. 34 METODE

35 METODE 35

36 Tabel 4.1 Skole- og elevdeltagelse Stikprøve Antal skoler Kategorier af årsag til framelding 324 Deltagelse Antal Frafald (%) Positiv tilbagemelding 183 (56%) 141 (44%) Tidsnød/anden praktisk årsag 61 (18%) Undersøgelsens tema 2 (0,6%) Uoplyst 78 (24%) Vurdering af mulighed for fejltolkning af resultater Kan være årsag til fejltolkning, men giver ikke geografisk skævhed Kan være årsag til fejltolkning; men andelen af ikke-deltagelse pga. afslag fra skolebestyrelse er <1% Tilmeldte 9. klasser % Elever i deltagende klasser Læreren fravælger nogle elever Nogle elever, der er tilstede i klassen ønsker ikke at deltage i undersøgelsen Eleverne besvarer ikke spørgsmål om seksuelle erfaringer Antal 15-årige i Danmark (86%) (14%) % % (94%) 374 (6%) % Svarer til normale sygefravær, men kan medføre fejltolkning, da ofre for seksuelle overgreb kan forventes at have flere helbredsproblemer Kan muligvis medføre fejltolkning; men svarprocenten er høj (94%) 36 SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE

37 4. SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE Der blev udtrukket 324 skoler af Socialforskningsinstituttet. De repræsenterer et tilfældigt og landsrepræsentativt udsnit af skoler med 9. klasse elever, inklusive specialklasser. De udvalgte skoler blev informeret om undersøgelsen i breve til skolelederen, skolebestyrelsen og skolesundhedsplejersken (Bilag 1). Der kom tilbagemelding fra 259 skoler, 80%, hvoraf 194 (75%) tilkendegav, at skolens 9. klasser godt kunne deltage i undersøgelsen. Elleve skoler meddelte senere, at det grundet tidspres alligevel ikke var muligt at deltage. Undersøgelsen blev gennemført i anden halvdel af skoleåret for at sikre, at den overvejende del af 9. klasse eleverne ville være fyldt 15 år. Dette kan til gengæld have haft betydning for skolernes mulighed for at deltage, idet den anden halvdel af skoleåret tidsmæssigt er belastet af vinterferie, projekter og terminsprøver. I alt 58 skoler, 18% af stikprøven, angav, at de ikke kunne deltage pga. tidsnød. En anden årsag til ikke-deltagelse var, at der i 10 tilfælde ikke længere var nogen 9. klasse på skolen, eller at skolen var lukket eller under ombygning. I alt 13 skoler afslog deltagelse uden begrundelse, dvs. at der inklusive skoler uden tilbagemelding ikke var oplysning om begrundelsen for ikke-deltagelse fra 78 skoler, svarende til 24% af stikprøven. Det havde været forventet, at en række skoler ville afslå at deltage med baggrund i emnets karakter og det faktum, at der ikke blev anmodet om individuel forældretilladelse. Det var dog kun begrundelsen for ikke-deltagelse for 2 af de i alt 259 skoler, der gav tilbagemelding. De skoler, der ikke havde svaret efter en rykkerskrivelse, blev forsøgt telefonisk kontaktet. Blandt de kontaktede var der ingen, der gav udtryk for, at undersøgelsens tema var begrundelsen for manglende tilbagemelding. Tabel 4.1 præsenterer stikprøvestørrelse, tilmelding, forventet antal elever i deltagende klasser og tilstedeværende elever ved undersøgelsen. SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE 37

38 Landkortet præsenterer de deltagende skoler fordelt på kommuner. Det fremgår, at der har været deltagelse i undersøgelsen i de fleste regioner i landet, og på amtsbasis var deltageprocenten mellem 7% og 20% af de 15-årige bosat i amtet. Skoler, der svarede ja fordelt på kommuner 38 SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE

39 Der deltog således 183 skoler med tilsammen elever i 9. klasse. I alt elever (14,3%) var fraværende fra skolen den dag, hvor undersøgelsen fandt sted. Fraværet kan forklares ved elevernes sygdom. I nærværende undersøgelse oplyste 22% af eleverne, at de inden for de sidste 14 dage havde været fraværende fra skole pga. sygdom. I en tidligere 9. klasseundersøgelse i 1996/97 blev der oplyst et tilsvarende sygefravær (Petersen et al. 2001) Af de fremmødte elever deltog alle i undersøgelsen. Deltagerne udgør 11% af samtlige 15-årige i Danmark, og kønsfordelingen, 51% drenge og 49% piger, svarer til fordelingen på landsplan. SKOLE- OG ELEVDELTAGELSE 39

40 Tabel Deltagende elever. Køn og alder Alder Drenge Piger Uoplyst køn Alle Uoplyst år år år år I alt Tabel Deltagende elever. Køn og fødested Født i Danmark Drenge Piger Uoplyst køn Alle Uoplyst Ja Nej I alt Figur elever født uden for Danmark, fordelingen på fødeland 7% 2% 8% Nordiske lande, inkl. Grønland Andre EU-lande 20% Østeuropa 28% Mellemøsten 14% 9% 12% Tyrkiet, Pakistan, Irak Andre asiatiske lande Afrika Amerika, Australien, New Zealand 40 DELTAGERNE

41 5. DELTAGERNE I dette kapitel gives en kort beskrivelse af de unge, der deltog i undersøgelsen. Undersøgelsen rummer derudover en række data, som fremover vil give mulighed for også at belyse andre problemstillinger vedrørende unges trivsel end dem, som denne rapport fokuserer på. 5.1 Svarpersonerne Der deltog elever, drenge og piger. Atten elever havde ikke oplyst deres køn. Elevernes alder varierede fra 14 til 17 år, gennemsnitsalderen var 15 år. Én procent var under 15 år, i alt 85 elever. Nitten elever havde ikke oplyst deres alder (Tabel 5.1.1). Elleve procent havde en mor der ikke var født i Danmark og tolv procent en far født i et andet land end Danmark, størsteparten af disse (27%) var fra Tyrkiet og Pakistan. Knap ¾ af eleverne levede sammen med begge forældre. I alt var født i Danmark, svarende til 93,2% af de elever der deltog i undersøgelsen. Sytten havde ikke oplyst deres fødeland (Tabel 5.1.2) Figur viser fødeland for de 448, der oplyste at være født i et andet land end Danmark. I alt 51% var født i Mellemøsten, Tyrkiet, Pakistan eller andet asiatisk land og 28% i et af de nordiske lande eller et EU-land. DELTAGERNE 41

42 Tabel 5.2 Andel af elever, der har skiftet skole fordelt på antal skoleskift Drenge N=3.142 Piger N=3.043 Alle (køn oplyst) Skiftet skole % % % Uoplyst o,4 0,3 0,3 Aldrig 56,7 56,3 56,5 En gang 27,7 29,5 28,6 To gange 7,4 6,6 7,0 Tre/flere gange 7,8 7,3 7,6 Figur Årsager til skoleskift Familien flyttet 30% 38% Efterskoleophold Utilfredshed 2% 8% 18% 4% Problemer med kammerater Skift til specialklasse Ikke muligt at fortsætte i skolen 42 DELTAGERNE

43 5.2 Familieforhold og skolegang I alt oplyste 71,6%, at deres biologiske forældre var samboende, og at de boede sammen med begge forældre. Otte procent boede på skift hos de to forældre. En procent boede på en institution. De øvrige oplyste at bo enten hos moder eller fader. I alt 769, 12,4%, boede altid eller i perioder sammen med en stedfar eller stedmor. I en 8.- og 9.-klasse undersøgelse i 1996/97 blev det oplyst, at 71% boede sammen med begge biologiske forældre. Det var kun en procent, som boede på skift hos moder og fader, og 12% som boede med moder eller fader og en stedforældre (Petersen et al. 2001). I den aktuelle og den tidligere 9. klasseundersøgelse boede henholdsvis 51% og 60% af de unge sammen med andre børn. I den aktuelle undersøgelse oplyste 2.206, 36%, at de boede sammen med en ældre broder, og 2137, 34%, med en ældre søster. Knap halvdelen, 43%, havde nogensinde skiftet skole, og 18% af drengene og 17% af pigerne havde haft flere end tre skoleskift. Årsagerne til skoleskift er vist i Figur Den hyppigste årsag var, at eleven var flyttet med familien, eller at det ikke havde været muligt at fortsætte på samme skole, fordi der ikke fandtes den relevante klasse. Knap ét ud af fem skoleskift var sket fordi eleven eller forældre havde været utilfredse med skolen eller forholdet til kammeraterne. En større andel blandt piger end blandt drenge oplyste, at de klarede sig virkeligt godt eller godt i skolen, 73% i mod 68%, og tilsvarende kunne en større andel af pigerne, 70%, virkeligt godt eller godt lide at gå i skole, i mod 60% af drengene. Mobning i skolen var oplevet af 46% af de drenge og 51% af de piger, som havde besvaret spørgsmålet. Mobningen var for ca. 2/3 af de unge foregået i frikvarteret, og i ca. ¼ af tilfældene i klasseværelset, mens kun i knap 2% i omklædningsrummet. I de øvrige tilfælde fandt mobningen sted uden for skolen. DELTAGERNE 43

44 Figur Rygevaner, procentandel ikke-rygere, daglige rygerere og sjældnere rygere blandt drenge og piger. N= % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Dagligt Ikke dagligt, men ugentligt Sjældnere end én gang/uge Aldrig 20% 10% 0% Drenge Piger 44 DELTAGERNE

45 5.3 Fritidsaktiviteter Noget over halvdelen af drengene, 60%, og knap 2/3 af pigerne havde inden for de sidste tre år dyrket sport. Blandt drenge var fodbold, tennis/badminton, håndbold, roning og kampsport de hyppigste sportsaktiviteter. Blandt pigerne blev håndbold, fodbold, aerobics og ridning angivet som de hyppigste sportsaktiviteter i nævnte rækkefølge. Otte procent af drengene og ti procent af pigerne var spejdere og henholdsvis 13% af drengene og 25% af pigerne fik musikundervisning i fritiden. Inden for de sidste tre år havde 77% af drengene og 79% af pigerne haft arbejde i deres fritid. Langt de fleste, 90%, var mindst én gang om ugen sammen med kammerater efter skoletiden, og for 1/3 foregik samværet mere end fire gange om ugen. 5.4 Sundhedsadfærd Omtrent alle, 99%, besvarede spørgsmål om en række sundhedsvaner og deres mening om, hvorvidt man selv kan gøre noget for sit helbred. De fleste mente bestemt, at ens egen indsats har betydning for helbredet, henholdsvis 91% af drenge og 93% af piger, og knap 1% mente at den måske havde betydning. I den tidligere 9. klasseundersøgelse i 1996/97 mente 70% at egen indsats er vigtig og 20% mente at den havde nogen betydning. Blandt piger var der 21% som røg og blandt drenge 18%. Drenge-rygere røg hyppigere hver dag end piger, 77% mod 69%. Sammenlignet med 1996/97 undersøgelsen var andelen af ikke-rygere større i den aktuelle undersøgelse, henholdsvis 79% blandt piger mod tidligere 70%, og 85% af drenge mod tidligere 78%. Andelen af pige-rygere der røg en eller flere pakker cigaretter dagligt var lidt større end blandt drenge-rygere, henholdsvis 30% og 27%. DELTAGERNE 45

46 Figur Alkoholvaner, øl, vin og spiritus, blandt drenge. N= % 5% Dagligt 33% Ikke dagligt, men mindst én gang/uge Sjældnere 52% Aldrig Figur Alkoholvaner, øl, vin og spiritus, blandt piger. N= % 1% Dagligt 47% Ikke dagligt, men mindst én gang/uge Sjældnere 42% Aldrig 46 DELTAGERNE

47 Andelen af drenge, der enten havde dagligt alkoholforbrug eller mindst én gang om ugen drak enten øl, vin eller spiritus, var højere end blandt piger, henholdsvis 57% og 48%. Ti procent af både drenge og af piger drak aldrig alkohol (Figur og Figur Knap 4% af drengene og 0,5% af pigerne oplyste at drikke øl dagligt og andelen der drak mindst én gang ugentligt var henholdsvis 50% og 39%. Spiritus blev drukket mindst én gang ugentligt af 38% af drengene og af 36% af pigerne. I udskolingsundersøgelsen 1996/97 var det omtrent den samme andel af unge, der oplyste at de aldrig drak øl, vin eller spiritus, 11% i 1996/97-undersøgelsen og 10% i 2002-undersøgelsen. Knap 1/3 af drengene og 1/5 af pigerne dyrkede dagligt hård motion. Blandt drenge var det det kun knap 1/5 og blandt piger ¼, der sjældnere end ugentligt eller aldrig dyrkede hård motion. Langt de fleste af de unge mente, at ens egen indsats havde betydning for helbredet, 92% af drengene og 93% af pigerne; men 8% af drengene og 7% af pigerne mente ikke, at man selv kunne gøre noget for at have et godt helbred. DELTAGERNE 47

48 Tabel 5.6 Andel af drengene og pigerne, der havde været syge inden for de sidste 14 dage, og sygdommens alvor bedømt ud fra lægebehandling og sygefravær Drenge N=3.139 Piger N=3.037 Alle N=6.176 Været syg 677 (21,6%) 946 (30,8%) (26,3%) Andel indlagt på 2,8% 2,5% 2,6% hospital Andel undersøgt af 21,4% 30,0% 26,4% læge Andel behandlet 23,0% 28,5% 18,9% med medicin Andel blevet 81,5% 84,3% 82,8% hjemme fra skole Kronisk sygdom 6,5% 8,0% 7,4% Figur 5.6 Selvrapporteret helbred blandt drenge og piger i Udskolingsundersøgelsen 1996/97 og Unges trivsel 2000 Meget dårligt Dårligt Nogenlunde Godt Virkeligt godt Procent Drenge, 1996/97 Drenge, 2002 Piger, 1996/97 Piger, DELTAGERNE

49 5.6 Sygdomssymptomer På spørgsmålet hvordan vurderer du dit helbred? svarede 87% af drenge og 82% af piger, at det var virkeligt godt eller godt. i alt 1,4% af drenge og 2,4% af piger fandt deres helbred meget dårligt eller dårligt. De øvrige oplyste, at deres helbred var nogenlunde. I 8. og 9. klasseundersøgelsen i 1996/97 vurderede 87% af drenge og 84% af piger deres helbred som virkeligt godt eller godt, og 1,8% af drenge mod 2,0% af piger fandt deres helbred dårligt eller meget dårligt, men der var kun 0,1-0,2%, der i de to undersøgelser rapporterede deres helbred som meget dårligt (Figur 5.6). Toogtyve procent af drenge og 31% af piger havde været syge inden for de sidste 2 uger. Sygdommens alvor blev vurderet ud fra spørgsmål om den havde medført indlæggelse på hospital, lægeundersøgelse, medicinsk behandling og/eller havde betydet sygefravær fra skolen. Henholdsvis 86% af de syge drenge og 84% af de syge piger var pga. sygdommen blevet hjemme fra skolen. Det svarer til, at 18% af alle drenge og 26% af alle piger havde været fraværende fra skole inden for de sidste 2 uger. Hver femte syg dreng og hver tredje syg pige var blevet undersøgt af en læge (Tabel 5.6). Der er en tilsvarende forekomst af sygdom i 1996/97-undersøgelsen. I alt oplyste 21% af drenge og 30% af piger, at de havde været syge inden for de sidste 2 uger, og henholdsvis 17% og 24% havde været fraværende fra skole. Der var markant forskel i selv-rapporteret helbred blandt de elever, der havde været syge i løbet af de to sidste uger og dem, der ikke havde, henholdsvis 6,0% af de syge og 0,6% af ikke-syge oplevede deres helbred som dårligt eller meget dårligt. Blandt rygere var der 4,3%, der oplevede deres helbred som dårligt eller meget dårligt, mod 1,6% blandt ikke-rygere. DELTAGERNE 49

50 Figur 5.7 Forekomsten af udvalgte psykiske problemer blandt drenge og piger N= Figur 5.7 Antal drenge og piger, der rapporterede psykiske problemer inden for de sidste 14 dage Interessesvækkelse Indsovningsbesvær Uoverkommelighedsfølelse Angstanfald Nervøsitet Dårlig appetit Mareridt Daglig tristhed Drenge Piger Procent 50 DELTAGERNE

51 5.7 Ængstelighed og depression Spørgsmålene om symptomer på ængstelighed og depression drejede sig om relativt almindelige, men ubehagelige følelsesmæssige tilstande, som unge og voksne kan opleve dagligt i kortere eller længere perioder. Det omfattede otte forskellige følelser eller symptomer, og spørgsmålet var om den unge inden for det seneste år havde haft perioder på mindst to uger, hvor hun/han havde haft en eller flere af disse psykiske problemer. Eleverne kunne svare JA, NEJ, MÅSKE og VED IKKE på følgende spørgsmål: Har du følt dig trist, melankolsk eller deprimeret næsten hver dag? Har du oplevet at have tabt interessen for de fleste ting, som du normalt kan lide? Har du haft svært ved at falde i søvn om natten? Har du haft mareridt om natten? Har du haft dårlig appetit eller madlede? Har du følt dig meget nervøs? Har du haft angstanfald? Har du følt, at alting var uoverkommeligt? Ingen af de otte spørgsmål kan bruges til at stille konkrete psykiatriske diagnoser, endsige påvise, at en person har været udsat for et seksuelt overgreb. Dertil er de for brede og uspecifikke, men symptomerne ses ofte ved både lette og svære angst- og depressionstilstande og kan have sammenhæng med at have været udsat for seksuelle overgreb. Ud fra svarene på de otte spørgsmål om ængstelighed og depression blev der konstrueret en skala som havde værdierne 0 til 16 ud fra, at svaret nej eller ved ikke havde værdien 0, svaret måske havde værdien 1 og svaret ja havde værdien 2. Rehabiliteen af denne skala var 0,74 målt med Cronbachs alpha-koefficient, hvilket må anses for acceptabelt. Spørgsmålene om psykiske problemer inden for de sidste 14 dage var besvaret af knap 90% af drenge og 95% af piger. Der var kønsforskelle i hyppigheden af rapporterede psykiske problemer, piger rapporterede dobbelt så hyppigt som DELTAGERNE 51

52 Tabel 5.8 Spørgsmål om belastende oplevelser inden for de sidste 12 måneder Har du inden for det sidste år været udsat for noget af følgende? (gerne flere svar) 1 At du selv har været alvorligt syg 2 At du selv har været udsat for en alvorlig ulykke 3 Alvorlig sygdom i din nærmeste familie (dem du bor sammen med) 4 Alvorlig ulykke i din nærmeste familie (dem du bor sammen med) 5 Dødsfald i din nærmeste familie (dem du bor sammen med) 6 At dine forældre er flyttet fra hinanden 7 Du holdt op med at komme sammen med en kæreste 8 Din hund eller kat eller et andet dyr du holdt af, døde 9 Du havde alvorlige problemer i skolen med lærerne 10 Nogle af dine ejendele blev stjålet eller ødelagt 11 Du har været udsat for vold 52 DELTAGERNE

53 drenge daglig tristhed, mareridt, angstanfald og uoverkommelighedsfølelse (Figur 5.7). Gennemsnitligt havde de unge 3,8 symptomer på ængstelighed og depression, drengene 2,7 og pigerne 3,8 symptomer. Det var relativt få af de unge, der ikke rapporterede mindst ét psykisk problem, 33% af drengene og 14% af pigerne. Det var således to ud af tre drenge og næsten syv ud af ti piger, der angav ét eller flere symptomer på ængstelighed eller depression. 5.8 Belastende oplevelser inden for det seneste år Det er klart, at belastende oplevelser kan have stor betydning for børns udvikling. Belastende oplevelser (undesirable life events = uønskelige hændelser i livet) er betegnelsen for stresspåvirkninger i form af uønskede sociale oplevelser, hvor man (svarpersonen) oftest præcist kan angive starttidspunkt, forløb og sluttidspunkt for oplevelsen. Udsættelsen for begivenhed er typisk relativt kort, men virkningen af begivenheden kan være langvarig og omfattende. I modsætning hertil står kroniske vanskeligheder eller sociale belastninger, hvor begyndelses- og sluttidspunkt er svære at fastslå, men hvor belastningerne også vil kunne have stor betydning for trivsel og udvikling, men hvor intensiteten og virkningen varierer over tid. Belastende oplevelser antages i lighed med kroniske vanskeligheder at have betydning for individets fysiske og psykiske helbred og trivsel (Goodyer 1990). Der blev derfor inkluderet spørgsmål om belastende oplevelser i undersøgelsen. Eleverne blev spurgt om elleve forskellige former for belastende oplevelser inden for det seneste år. De angik både alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie og at have mistet et kæresteforhold, et kæledyr eller en ejendel ved tyveri. DELTAGERNE 53

54 Figur 5.5 Forekomsten af belastende oplevelser inden for det seneste år blandt drenge og piger. N=6.176 Oplevet tyveri Brudt kæresteforhold Dødsfald i familien Alvorlig ulykke i familien Selv alvorligt syg Drenge Piger Procent 54 DELTAGERNE

55 Der indgik desuden et enkelt spørgsmål om oplevet vold inden for det seneste år, mens yderligere spørgsmål om vold blev stillet inden foret særligt tema senere i underrsøgelsen. Én eller flere af disse oplevelser blev rapporteret af knap 70% af eleverne. Drenge rapporterede i gennemsnit at have oplevet 1,2 belastende begivenheder inden for det sidste år. For piger var tallet lidt større, 1,3. Godt ¼ af drengene og 1/3 af pigerne havde oplevet et brudt kæresteforhold og ¼ havde selv eller i familien oplevet en eller flere alvorlige sygdomme eller ulykker. Syv procent af drengene og 6% af pigerne havde oplevet et dødsfald i den nærmeste familie, og ca. 5% havde oplevet, at forældrene var flyttet fra hinanden. Otte procent af drenge og fem procent af piger havde været udsat for vold og ca. hver sjette havde oplevet at få ejendele stjålet eller ødelagt. Figur 5.5 viser antal piger og drenge, der rapporterede en række belastende oplevelser. DELTAGERNE 55

56 56 DELTAGERNE

57 6. SEKSUELLE ERFARINGER I alt af eleverne, 97,3% af drenge og 98,4% af piger, svarede ja til at besvare spørgsmålene om deres seksuelle erfaringer. Men der var 374, i alt 6% af de deltagende elever, der valgte ikke at besvare spørgsmål, da det kom til stykket. Samlet besvarede af elever de spørgsmål, der belyser seksuelle overgreb, drenge og piger, svarende til en svarprocent på 92,6% blandt drenge og 95,9% blandt piger. De seks procent, der ikke besvarede spørgsmålene adskiller sig kun lidt fra svarpersonerne. Flere var født uden for Danmark, flere havde en mor eller far der var født uden for Danmark, færre røg, færre havde en kæreste og færre angav at de havde svaret helt ærligt på spørgsmålene, 88% mod 93% af svarpersonerne (Tabel 6.1). 6.1 Tidlige seksuelle erfaringer De første kropsnære seksuelle erfaringer består for de fleste i kys på munden. Knap 1/3 havde oplevet det første kys før de var 11 år, 60% af drengene og 44% af pigerne var blevet kysset før de fyldte 13 år. På spørgsmålet: hvordan oplevede du det første kys?, svarede knap 1/5, at det var noget de meget gerne ville, og lidt over 1/3 svarede, at de gerne ville, mens 6% ikke havde villet kysse, og resten havde været ligeglade. Pigerne havde oftere en kæreste end drengene, henholdsvis 32% og 22%, men drengene rapporterede lidt oftere end piger at have haft en kæreste tidligere, 77% mod 74%. I alt havde besvaret spørgsmål om de nogensinde havde haft samleje med en kæreste. Det havde 1.740, svarende til 28% af alle svarpersonerne. Blandt de drenge og piger, der havde en kæreste, var der henholdsvis 37% og 40%, som havde haft samleje med kæresten. Blandt de 14-årige oplyste 15%, SEKSUELLE ERFARINGER 51

58 at de havde haft samleje med en kæreste. Blandt de årige var der 36%, der havde haft samleje med en kæreste. Blandt de unge, der besvarede spørgsmålene om seksuelle erfaringer med personer, der var meget ældre end dem selv, var der (54%), som aldrig havde haft sådanne erfaringer. Det var 64% af drengene og 44% af pigerne. De øvrige unge havde haft seksuelle erfaringer med ældre personer. Det omfatter både erfaringer, som ikke kan defineres som seksuelle overgreb, og erfaringer, der i forhold til erfaringens art, barnets alder, den ældre persons alder og den unges egen oplevelse er seksuelle overgreb. Afgrænsningen af de seksuelle overgreb beskrives i det følgende kapitel. 52 SEKSUELLE ERFARINGER

59 7. SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER Forekomsten af seksuelle overgreb mod børn er i nærværende undersøgelse opgjort som det antal ud af alle svarpersoner, der har rapporteret, at de som yngre end 15 år har haft en seksuel erfaring med en ældre person, som er strafbar efter dansk lovgivning. Derudover inkluderes seksuelle erfaringer med en person, der har en omsorgsfunktion i forhold til barnet/den unge, hvis den unge er yngre end 18 år. Det er fx et nært familiemedlem, skolelærer, pædagog, sportstræner eller spejderfører. 7.1 Afgrænsningen af overgreb Forekomsten og karakteren af seksuelle overgreb i barndommen er belyst ud fra spørgsmål om i alt 15 konkrete seksuelle erfaringer med en ældre person (Tabel 7.1). Der blev spurgt om seksuelle erfaringer med personer, der var betydeligt ældre end dem selv, uden at betydeligt ældre var defineret aldersmæssigt. Vi kunne have valgt at spørge om erfaringer med voksne eller med personer, der var mindst 5 år ældre end barnet, men valget faldt på den mere vage betegnelse betydeligt ældre, da betydningen af aldersforskellen kan antages at variere med barnets alder. Formuleringen af spørgsmålet medførte, at fx erfaringer med noget ældre fætre også blev rapporteret, og at det var muligt at bedømme, hvorvidt den unge selv havde oplevet en sådan erfaring som et overgreb eller ej. Der er ikke stillet et direkte spørgsmål om, hvorvidt svarpersonen har oplevet et strafbart seksuelt overgreb. Men det er ud fra spørgsmålene muligt at afgrænse de erfaringer, som er strafbare i henhold til loven, dvs. ud fra de oplyste omstændigheder i forbindelse med de enkelte erfaringer. SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER 53

60 Tabel 7.1 Spørgsmålene, der belyser forekomsten af seksuelle erfaringer med ældre personer 1. Overgreb uden fysisk kontakt mellem den unge og den ældre person Har du oplevet, at en person ældre end dig selv har opfordret dig til noget seksuelt, men uden at det skete? Er du blevet fotograferet helt eller delvist nøgen af en person ældre end dig selv? Har du oplevet, at skulle se på, at en person ældre end dig onanerede? Har du oplevet at skulle se på pornoblade eller pornofilm sammen med en person, der var ældre end dig? 2. Overgreb med fysisk kontakt mellem den unge og den ældre person Er du blevet kysset eller kærtegnet mod din vilje af en person, der var ældre end dig? Er du blevet befølt på en seksuel måde på bryst eller krop, men uden på tøjet? Er du uden på tøjet blevet befølt på kønsdelene? Har du selv uden på tøjet skullet røre ved kønsdelene på en person, der var ældre end dig? Har du oplevet, at en person ældre end dig har forsøgt at tage dit tøj af for at beføle dig? Har du oplevet, at en person ældre end dig har taget sit tøj af for at have seksuel kontakt med dig? Har du oplevet, at en person, der var ældre end dig, har befølt og kærtegnet dig, mens du var nøgen? Har du oplevet selv at skulle beføle eller kærtegne en person, som var nøgen, og ældre end dig? 3. Overgreb, hvor der har været forsøg på samleje eller fuldbyrdet samleje Har en person, der er ældre end dig, forsøgt samleje med dig? Har en person, der er ældre end dig, gennemført samleje med dig? Har en person, der er ældre end dig, nogensinde forsøgt at gennemføre analt samleje med dig (i numsen)? 54 SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER

61 Vi kunne have valgt at spørge om uønskede seksuelle oplevelser med ældre personer, men havde derved risikeret, at de unge havde undladt at rapportere seksuelle relationer, som den unge ikke havde oplevet som uønskede, selvom de ifølge straffeloven er strafbare. Undersøgelsen viste, at dette var korrekt. Som det vil fremgå af det følgende angav specielt drenge en positiv oplevelse omkring seksuelle erfaringer, der var omfattet af lovens definition af strafbare seksuelle overgreb. En betydelig andel af piger rapporterede seksuelle forhold til årige venner og kammerater, som var strafbare efter loven, men som de ikke havde oplevet som overgreb. For at holde så mange interviews inden for den givne tidsramme, en skolelektion, valgte vi at foretage en prioritering af de detaljerede oplysninger om den ældre person og omstændighederne ved de seksuelle erfaringer. Frem for at der blev stillet de samme spørgsmål i relation til hver enkelt type af seksuel erfaring med en ældre person, valgte computerprogrammet den besvarelse, der omhandlede den mest vidtgående seksuelle erfaring, fx forsøg på samleje frem for at have være befølt uden på tøjet. Som indledning til de efterfølgende spørgsmål blev svarpersonen konkret spurgt om den pågældende mest vidtgående erfaring og besvarede spørgsmål, som kan karakterisere denne. SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER 55

62 Tabel 8.1. Klassifikationen af svarene på spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer A. Ingen seksuelle erfaringer eller erfaringer, der ikke kan defineres som et strafbart seksuelt overgreb Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Kategori 5 Svarpersonen har ingen seksuelle erfaringer med ældre personer. Åbenbart usammenhængende, inkonsistente, misforståede eller ufuldstændige besvarelser, der fx mangler oplysning om egen alder og den ældre persons alder. Ikke strafbar handling. Svarpersonen var over 15 år på tidspunktet for den seksuelle erfaring med en ældre person, som ikke var en lærer / pædagog / spejderfører / forældre / bedsteforældre / søskende. Den ældre person var under 15 år, dvs. under den kriminelle lavalder Svarpersonen var år, den ældre person var år og forholdet var godartet, dvs. at svarpersonen har ikke oplevet det dengang eller nu som et seksuelt overgreb, og opfattede ikke erfaringen som noget negativt. Erfaringen omhandlede ikke forsøg på eller fuldbyrdet samleje. B. Seksuelle overgreb defineret i forhold til straffeloven Kategori 6 Svarpersonen var under år og den ældre person var en ven på år. Der var gennemført samleje, men svarpersonen oplevede hverken dengang eller nu, at erfaringen var et seksuelt overgreb, og vurderede det som positivt. Kategori 7 Kategori 8 Kategori 9 Svarpersonen var under 15 år og den ældre person var år. Svarpersonen havde dengang og/eller nu oplevet det negativt og som et seksuelt overgreb, eller var blevet truet, tvunget eller betalt. Svarpersonen var år og den ældre person var 18 år eller ældre. Svarpersonen var under 12 år og den ældre person var over 18 år eller ældre. Kategori 10 Svarpersonen var 15 år, men den ældre person var lærer / pædagog / spejderfører / forældre / bedsteforældre / søskende. 56 SEKSUELLE OVERGREB; DEFINITIONER

63 8. FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB Svarpersonerne er inddelt efter, hvorvidt deres seksuelle erfaringer er defineret som seksuelle overgreb eller ej, jf. klassifikationen af de seksuelle erfaringer med ældre personer i Tabel 8.1. Der indgår som beskrevet besvarelser, svarende til at 94% af de elever i de deltagende 9.klasser havde besvaret spørgsmålene om seksuelle erfaringer. I alt 3.150, 54%, havde ikke haft seksuelle erfaringer med ældre personer, svarende til 64% af drenge og 44% af piger. Ti svar tydede på, at spørgsmålene var misforstået, eller de var ikke konsistente og besvarelserne var i 371 tilfælde utilstrækkelige til, at det var muligt at vurdere, hvorvidt den seksuelle erfaring omhandlede et seksuelt overgreb eller ej. Det drejer sig bla. 1/3 af tilfældene om manglende oplysning om den ældre persons alder og i 85% af tilfældene mangler der oplysning om, hvem den ældre person var. Disse 381 besvarelser, i alt 6,5%, er derfor ikke klassificeret i forhold til overgreb eller ej. Selvom spørgsmålet om seksuelle erfaringer præciserede, at det drejede sig om erfaringer inden det fyldte 15. år, havde unge rapporteret seksuelle erfaringer i 15-års alderen, hvor den ældre person ikke var en far, skolelærer, sportstræner eller anden omsorgsperson, - og ikke nogen seksuelle erfaringer før 15års alderen. Det drejer sig om 18% af alle, og med størst forekomst blandt piger, 24% mod 13% blandt drenge. Klassifikationen af de besvarelser er vist i Tabel Erfaringer før 15-års alderen, der ikke er seksuelle overgreb I alt 575 af svarpersonerne, 10%, havde inden det fyldte 15. år haft seksuelle erfaringer, som ikke er omfattet af definitionen på seksuelt overgreb. FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB 57

64 Tabel 8.1 Gruppering af svarpersoner efter kategori af seksuelle erfaringer. Kategori Drenge N=2, Ingen seksuelle erfaringer med ældre personer 1,866 64,1% 2. Udeladt pga. inkonsistent eller ufuldstændige svar 159 5,5% 3. Seksuel erfaring efter fyldte 15. år, som ikke er 371 strafbar 12,8% 4. Den ældre person under straffepligtig alder, <15 år 221 7,6% årig, den ældre årig, ikke samleje og 96 ikke oplevet som overgreb, ingen negative oplevelser, ej tvang eller betaling 3,3% Seksuelle erfaringer hvor barnet var <15 år, 317 men som ikke er overgreb (kategori 4 og 5) 10,9% Piger N=2,918 1,284 43,9% 217% 7,4% ,9% 136 4,7% 122 4,2% 258 8,9% Total N=5,829 3,150 54% 376 6,5% ,3% 357 6,1% 218 3,7% 575 9,9% årig, den ældre en årig ven, + samle je, men ikke oplevet som overgreb 33 1,1% 7. <15 år, den ældre person 15-17, + negativ 102 oplevelse 3,5% år, den ældre person >17 år 32 1,1% 9. < 12 år, den ældre person >17 år 14 0,5%.1% år, men den ældre person en omsorgsperson 14 0,5% I alt seksuelle overgreb 195 6,7% 40 1,4% 201 6,9% 174 6,0% 37 1,3% 10 0,3% ,9% 73 1,3% 303 5,2% 206 3,5% 51 0,9% 24 0,4% ,3% 58 FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB

65 De fleste ikke-strafbare seksuelle erfaringer inden 15-års alderen omhandlede seksuelle erfaringer med en person der nok havde været ældre end svarpersonen, men som var yngre end 15 år, dvs. under den straffepligtige alder. Der var i alt 357 tilfælde, svarende til en forekomst på 6,1%. Det var relativt flest drenge der rapporterede den type seksuelle erfaringer, 8%, mod 5% blandt piger. Kategorien af ikke-strafbare seksuelle erfaringer mellem en person på år og en årig omfattede i alt 218 tilfælde, dvs. en forekomst på 3,7%. Det drejede sig i 13 tilfælde om årige drenge, der havde set pornoblade sammen med en årig. I 52 tilfælde var en årig dreng eller pige blevet kysset, berørt eller havde selv berørt en årig ven/kæreste, men uden at der var foregået samleje, og uden at det var oplevet som et seksuelt overgreb eller havde efterladt negative oplevelser. Det drejede sig om lige mange drenge og piger. Derudover rapporterede 153 unge om seksuelle erfaringer uden samleje med en årig, der ikke var en nær ven, og hvor svarpersonen ikke rapporterede nogen negative oplevelser eller havde opfattet erfaringen som et overgreb. Det svarer til 2,6% af svarpersonerne og var hyppigst rapporteret af piger, 3,3% mod 1,9% af drenge. 8.2 Seksuelle erfaringer, der er overgreb De seksuelle erfaringer med ældre er som beskrevet klassificeret som seksuelle overgreb ud fra typen af erfaring, barnets alder, den ældre persons alder, barnets egen oplevelse og anvendelse af tvang, vold eller betaling/belønning. Forekomsten af seksuelle overgreb kan opgøres ud fra: 1. Alle tilfælde, der er strafbare i henhold til straffelovens bestemmelser 2. Tilfælde, hvor der er mindst 5 års aldersforskel mellem barnet og den ældre person 3. Tilfælde, der af barnet/den unge er oplevet som et overgreb FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB 59

66 8.2.1 Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb Forekomsten i Danmark af seksuelle overgreb i barndommen er 11,3%, idet 657 ud af svarpersoner, 195 drenge og 462 piger rapporterede erfaringer, der falder inden for kategorierne af seksuelle overgreb (Tabel 8.1 og 8.2). Forekomsten af strafbare seksuelle overgreb er markant større blandt piger, 15,9%, end blandt drenge, 6,7% (Figur 8.1). Den samlede forekomst af seksuelle overgreb, hvor den ældre person var år, var 6,5%. Blandt piger 8,3% og blandt drenge 4,6%, svarende til henholdsvis 52% og 69% af den samlede forekomst af strafbare seksuelle overgreb blandt piger og drenge. l alt 73 godt 1/10 af de seksuelle overgreb, omfattede samleje mellem en årig og en ven på år, og hvor svarpersonen ikke selv havde oplevet det som et overgreb. Forekomsten var 1,4% blandt piger og 1,1% blandt drenge. I 303 tilfælde omhandlede overgrebet en seksuel erfaring med en årig, hvor det af svarpersonen selv var vurderet som et overgreb og/eller en negativ oplevelse. Forekomsten var 6,9% blandt piger og 3,5% blandt drenge Forekomsten af seksuelle overgreb med mindst 5 års aldersforskel mellem barnet og den ældre person I alt 287 tilfælde omhandlede en ældre person, der var mindst 5 år ældre end barnet, det drejede sig i 57 tilfælde om et overgreb mod en dreng og i 230 tilfælde et overgreb mod en pige. Forekomsten var således samlet 4,9%. Blandt drenge 2,0% og blandt piger 7,9%. Disse overgreb omhandlede først og fremmest børn, der havde været under 15 år og hvor den ældre person var 18 år eller ældre. Det var 7,3% af pigerne, som havde besvaret spørgsmålene om seksuelle erfaringer, der havde oplevet dette, og 1,6% af drengene. 60 FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB

67 I denne kategori indgår også 24 tilfælde af seksuelle erfaringer efter det fyldte 15. år med en skolelærer, træner eller nært familiemedlem, dvs. seksuelle relationer som er strafbare op til 18 års alderen. Forekomsten var højst blandt drenge, 0,5%, mod 0,3% blandt piger Forekomsten af seksuelle overgreb, der er oplevet som overgreb af barnet selv Oplysningerne om af børns seksuelle erfaringer med ældre personer omfattede spørgsmål, der belyste barnet/den unges egen oplevelse af om det var et seksuelt overgreb dengang og nu. Der kunne svares ja, nej, måske og ved ikke. I alt 98, 15% af de 657, svarede ja til, at de i dag oplever det som et overgreb. Syvogtres svarede måske. Samlet var det således 25% som klart eller måske oplevede det som et overgreb. Blandt drenge var det 17,0% og blandt piger 29%. Hvis der kun inkluderes seksuelle overgreb med mindst 5 års aldersforskel og hvor den unge selv har oplevet det som et overgreb er forekomsten 1,1% - 1,6% blandt piger og 0,6% blandt drenge. Figur 8.1 og 8.2 viser de betydelige kønsforskelle i forekomsten af seksuelle overgreb, og at det er omfanget af overgreb blandt piger med en krænker der er 18 år eller ældre og overgreb, hvor krænkeren er år, og pigen har haft en negativ oplevelse, der især betinger kønsforskellene. FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB 61

68 Figur 8.1 Forekomsten af seksuelle overgreb fordelt på kategorier og køn. N= % >15 år, den ældre en omsorgsperson år, den ældre år, samleje, ikke oplevet som overgreb <15 år, ældre år, oplevet som overgreb år, den ældre 18 år+ 2 0 Drenge Piger <12 år, den ældre 18 år+ Figur 8.2 Forekomsten af seksuelle overgreb i forhold til aldersforskel mellem barnet/den unge og krænkeren. 18 % Højst 4 års aldersforskel Mindst 5 års aldersforskel 0 Drenge Piger 62 FOREKOMSTEN AF SEKSUELLE OVERGREB

69

70 Tabel 9. 1 Gruppering efter type af seksuelle overgreb 1. Intet overgreb (Kategorierne 1-5, jf. Tabel 8.1) 2. Overgreb uden fysisk kontakt mellem den unge og den ældre person Opfordring til seksuel aktivitet Fotograferet helt eller delvist nøgen Set på en person ornanere Set på pornoblade eller pornofilm 3. Overgreb med fysisk kontakt mellem den unge og den ældre person Kysset eller kærtegnet mod ens vilje Befølt på en seksuel måde på bryst eller krop, men uden på tøjet Befølt på kønsdelene Uden på tøjet rørt ved kønsdelene på en anden person Befølt med forsøg på at tage dit tøj af Personen tog sit tøj af mhp. seksuel kontakt Befølt og kærtegnet nøgen? Befølt eller kærtegnet en anden, som var nøgen 4. Overgreb, hvor der har været forsøg på samleje eller fuldbyrdet samleje Samlejeforsøg Gennemført samleje Analt samleje 70 FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB

71 9. FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB Som beskrevet i det forrige kapitel er der medtaget fem kategorier af seksuelle erfaringer mellem seksuelt mindreårige og ældre personer i rapportens definition af seksuelle overgreb mod børn. Vi har forholdt os til straffelovens bestemmelser, uafhængigt af om barnet/den unge har haft en oplevelse af om det drejede sig om et seksuelt overgreb eller ej. Disse seksuelle erfaringer, som ifølge straffelovens bestemmelser er et seksuelt overgreb mod en mindreårig, blev kun i knap 1/4 af tilfældene oplevet af de unge selv som et seksuelt overgreb. Denne problemstilling beskrives i de følgende afsnit. Selvom man ikke på forhånd kan afgøre, hvilke typer seksuelle overgreb der er mere skadelige end andre, antages det generelt, at overgreb, hvor krænkeren ikke er i fysisk kontakt med ofret, fx blotteri eller obskøne telefonopkald, som regel vil være mindre skadelige end overgreb, hvor krænkeren er i fysisk kontakt med ofret, fx befamlinger og kys, som igen i almindelighed antages at være mindre skadelige end forsøg på samleje og fuldbyrdet samlejer. De 657 besvarelser, som omhandler seksuelle overgreb, er i overensstemmelse med dette opdelt i tre typer efter omfanget af fysisk kontakt. Inddelingen er præsenteret i Tabel 9.1. De unge, der ikke havde seksuelle erfaringer med ældre personer eller havde erfaringer, som ikke er afgrænset som seksuelle overgreb, udgør referencegruppen, intet overgreb. FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB 71

72 Tabel 9.2 Seksuelle overgreb opdelt på type og køn. N=657 Type Drenge Piger Total Overgreb uden fysisk kontakt % Overgreb med fysisk kontakt, samleje undtagen % % % Forsøg på/gennemført samleje % Alle % 34.8% 31.2% % 59.7% % % Figur 9.1 Forekomsten af seksuelle overgreb blandt 657 drenge og piger opdelt på type af overgreb. N= Procent Samleje Overgreb med fysisk kontakt Overgreb uden fysisk kontakt Drenge Piger 72 FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB

73 Det er den mest vidtgående seksuelle erfaring, som er medtaget i besvarelserne. Svarpersonerne vil dog ofte have oplevet forskellige typer af seksuelle overgreb ud over det overgreb, som indgår i den aktuelle beskrivelse af omfanget og karakteren af seksuelle overgreb. Det vil fremgå af det følgende. Overgrebene er inddelt i tre grupper ud fra omfanget af fysisk kontakt: 1. Overgreb hvor der ikke var fysisk kontakt mellem barnet og den ældre person. 2. Overgreb med fysisk kontakt men ikke forsøg på samleje eller fuldbyrdet samleje. 3. Forsøg på eller gennemført samleje. Tabel 9.1. viser hvilke spørgsmål om seksuelle erfaringer med ældre personer, der ligger til grund for de tre typer af seksuelle overgreb. I 9% af de 657 seksuelle overgreb havde der ikke været fysisk kontakt, i 31% fysisk kontakt, men ikke forsøg på eller gennemført samleje, og 60% havde omfattet samleje eller forsøg herpå. Der var kønsforskelle i fordelingen af de tre typer af seksuelle overgreb. Andelen af drenge, der rapporterede samleje, var større end blandt piger, og piger rapporterede hyppigere end drenge, at overgrebet havde bestået i fysisk kontakt uden samleje. Tabel 9.2 og figur 9.1 viser forekomsten af de forskellige typer af overgreb blandt drenge og piger. Forekomsten af seksuelle overgreb uden fysisk kontakt er 1,0%, omtrent ens blandt drenge og piger. Seksuelle overgreb uden fysisk kontakt og uden forsøg på eller gennemført samleje forekommer blandt 3,5% af alle, blandt 5,5% af pigerne og blandt 1,5% af drengene. Forekomsten af forsøg på samleje eller gennemført samleje er 6,7%, med størst forekomst blandt piger, 9,2%, mod 4,2% blandt drenge. FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB 73

74 Tabel 9.3 Omfanget af alle typer seksuelle erfaringer med ældre personer. Rapporteret af de 657 unge, der havde oplevet et seksuelt overgreb. Opdelt på køn og type erfaring. Drenge (N=195) (%) Piger N=462 (%) Total (N= 657) (%) Opfordringer 35,3 61,7 54,0 Fotograferet nøgen 7,4 12,3 8,8 Skullet se en person onanere 14,8 16,6 15,3 Skullet se pornofilm/blade 21,8 41,0 27,4 Kysset kærtegnet mod din vilje 42,3 25,3 37,4 Befølt uden på tøjet 77,7 62,1 73,2 Befølt på kønsdelene uden på tøjet 65,7 62,1 64,6 Befølt ældre person på kønsdelene uden på tøjet 44,0 49,5 45,6 Ældre person tog dit tøj af for at beføle dig 48,0 37,9 45,1 Ældre person tog sit tøj af for at have seksuel kontakt med dig Ældre person befølte dig mens du var nøgen Du skulle beføle en ældre person der var nøgen 39,9 45,8 41,6 46,3 42,6 45,2 42,0 46,3 43,3 Ældre person forsøgt samleje med dig 52,3 54,0 52,8 Ældre person gennemført samleje med dig 43,3 51,0 45,6 Ældre person forsøgt/gennemført analt samleje med dig 8,3 7,5 8,1 74 FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB

75 Blandt de 392 unge, der havde oplevet forsøg på samleje eller gennemført samleje, havde 36, 9,9%, været udsat både for forsøg på samleje, gennemført vaginalt samleje og forsøg på eller gennemført analt samleje. I alt 225, 57,4%, rapporterede både forsøg på og gennemført vaginalt samleje, og resten, 33,4%, havde kun oplevet forsøg på vaginalt samleje. De 392 unge, der havde oplevet forsøg på eller fuldbyrdet samleje havde også haft andre seksuelle erfaringer med ældre personer. Knap 2/3 rapporterede to eller flere seksuelle erfaringer uden fysisk kontakt, og godt halvdelen apporterede mere end 5 forskellige erfaringer med fysisk kontakt ud over forsøg på samleje eller fuldbyrdet samleje. De fleste, der havde oplevet et seksuelt overgreb, rapporterede en række andre seksuelle erfaringer med ældre personer ud over den erfaring, som indgik i opgørelsen over seksuelle overgreb. I Tabel 9.3 ses i hvilket omfang de 657 unge har rapporteret de forskellige typer af seksuelle erfaringer med ældre personer. Relativt få rapporterede at være blevet fotograferet nøgne eller at have oplevet en blotter (set en person onanere), blandt de 462 piger var det oplevet af henholdsvis 16% og 12%. Blandt de 195 drenge var 7% blevet fotograferet nøgen. Femten procent af drengene havde oplevet at se en anden person onanere, det inkluderede blottere. At være befølt selv eller have befølt den ældre person uden på tøjet var den hyppigste erfaring, oplevet af tre ud af fire pigerne og to ud af tre drengene. Knap halvdelen angav at være befølt på kønsdele med og uden tøj på og lidt over halvdelen havde oplevet forsøg på samleje. Forsøg på eller gennemført analt samleje var rapporteret af henholdsvis 8% af de 462 piger og 7% af de 195 drenge, der havde rapporteret seksuelle overgreb. FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB 75

76 Tabel 9.4 Antal gange, hvor det seksuelle overgreb blev oplevet blandt piger og drenge. N=657 Antal gange Drenge Piger Alle Enkelt gang 56 29,2% Et par gange 47 24,5% 3-5 gange 29 15,1% Ca. 10 gange, dvs > 5 gange 20 10,4% Omtrent hver dag 20 10,4% Husker ikke 20 10,4% Ingen oplysning 3 1,0% ,3% ,9% 54 11,7% 49 10,6% 22 4,8% 49 10,6% 1 0,2% ,9% ,8% 83 12,7% 69 10,6% 42 6,4% 69 10,6% 4 0,6% Total FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB

77 Tabel 9.4 viser, hvor mange gange den unge havde oplevet det seksuelle overgreb. Godt 1/3 havde kun oplevet overgrebet en enkelt gang, mens det for 6% var forekommet omtrent dagligt. For 1/10 havde det drejet sig om forholdsvis mange gange, dvs. mere end 10 gange. Det er især samleje, som angives at have fundet sted gentagne gange, dvs. flere end 5 gange eller næsten dagligt. Det gjaldt 28% af de rapporterede tilfælde af samleje mod knap 4% af overgreb uden fysisk kontakt og 12% af overgreb med fysisk kontakt. En lidt større andel af piger end drenge rapporterede, at overgrebet var sket en enkelt gang eller et par gange, og færre piger rapporterede et dagligt overgreb. I alt 104 ud af 657, 16%, oplyste fortsat at have et seksuelt forhold til den pågældende ældre person, dvs. den person, som er beskrevet som krænkeren. Et seksuelt forhold eksisterede fortsat i halvdelen af de tilfælde, hvor svarpersonen ikke selv havde oplevet/oplever det som et seksuelt overgreb. I de fleste tilfælde drejede det sig om et seksuelt forhold til en ven. At der stadig var et seksuelt forhold forekom oftest blandt de 392 personer, som rapporterede samleje, og forekom oftere blandt piger end drenge. FORMER FOR SEKSUELLE OVERGREB 77

78 Tabel 10.1 Barnets alder på tidspunktet, hvor det seksuelle overgreb første gang blev oplevet, fordelt på køn. N=657 Barnets alder Drenge Piger Alle % af alle Spædbarn (0 1 år) 0,2% 0,2 2 5 år ,1 2,1% 2,2% 6 11 år ,8 7,7% 9,3% år ,2 83,1% 86,1% 15 år og ældre ,4 4,1% 1,7% Ved ikke ,2 3,1% 0,4% Total % "Ved ikke" er medtaget, fordi de 8 overgreb er kriminelle uanset barnets alder (incest m.v.) 78 BARNETS ALDER

79 10. BARNETS ALDER Svarpersonerne har oplyst om deres alder på det tidspunkt, hvor de første gang havde oplevet det seksuelle overgreb, som indgår i besvarelsen. Det var hyppigst sket i års alderen, i alt 85% af tilfældene. Kun i ét tilfælde var det sket i spædbarnsalderen. I alt 15 tilfælde omfattede et barn på 0-5 år, svarende til 2,3% af de 657 seksuelle overgreb. Samlet var 11% af overgrebene sket før 12 års alderen. Overgreb i meget ung alder kan antages at være underrapporteret i en undersøgelse som den nærværende. I de politianmeldte sager i 1998 omhandlede det i 12% af sagerne børn i alderen 0-5 år; men disse sager omfatter også en lang række sager, hvor der ikke blev fundet begrundet mistanke om at der var sket et overgreb mod barnet, blandt andet sager, der var rejst i forbindelse med faderskabssager. Der er i nærværende rapport blandt de seksuelle overgreb medtaget 24 seksuelle overgreb blandt 15-årige eller ældre. Det drejer sig om overgreb begået af omsorgspersoner, dvs. biologisk far, stedfar, skolelærer, spejderfører eller sportstræner. Udformningen af spørgeskemaundersøgelsen betyder, at mindre vidtgående seksuelle overgreb, der kan være foregået i en tidligere alder, ikke vil være medtaget i denne opgørelse, og at svarpersonen derfor godt kan have oplevet et mindre vidtgående seksuelt overgreb i en yngre alder end den her rapporterede. BARNETS ALDER 79

80 Tabel 11.1 Aldersfordelingen af krænker på type af overgreb: ikke-fysisk kontakt, + fysisk kontakt og forsøg på/gennemført samleje. Krænkerens alder Overgreb uden fysisk kontakt Overgreb med fysisk kontakt Forsøg på/gennemført samleje Total Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger ,4% 34,3% 50,0% 38,5% 87,8% 62,8% 73,3% 52,4% ,7% 40,6% 22,7% 34,2% 6,5% 33,5% 14,4% 34,2% ,3% 21,9% 22,7% 19,9% 1,6% 3,0% 8,2% 10,2% ,6% 3,1% 2,3% 6,8% 0,8% 0,7% 1,5% 3,0% ,3% 0,6% 3,3% 2,6% 0,2% Total % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Figur 11.1 Aldersfordelingen af krænkere i relation til barnets/den unges køn. N= Drenge Piger år år år år 70 år+ 80 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

81 11. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN I det følgende anvendes betegnelsen krænker om den ældre person, hvis karakteristika er belyst ved en række spørgsmål, der omhandlede det konkrete seksuelle overgreb. Krænkere omfatter derved også gruppen af omtrent jævnaldrende venner og kammerater, der har haft samleje med en pige eller dreng under 15 år Alder Tabel 11.1 viser, at i alt 385, dvs. mere end halvdelen af krænkerne (58,6%) var år gamle. I disse tilfælde omhandlede overgrebet oftest forsøg på eller gennemført samleje. Det er nærliggende at antage, at det i en del af tilfældene har drejet sig om et kæresteforhold mellem en årig og en lidt ældre ung. Det drejer sig om ¾ af de seksuelle overgreb blandt drenge og godt ½ blandt piger. I 88% af i alt 123 overgreb med samleje blandt drenge var krænkeren en årig pige og i 63% af 268 tilfælde blandt piger var krænkeren en årig dreng. De årige omfattede 28% af alle krænkere med markante kønsforskelle, idet det drejede sig om 34% blandt piger sammenlignet med 14% blandt drenge. Det drejede sig også her oftest om samlejeforsøg eller fuldbyrdet samleje. De ældre krænkere, 51-årige eller ældre, var ansvarlige for 4% af alle overgreb blandt drenge og 3% blandt piger. Der var i alt 6 personer på 70 år og ældre, og i 4 tilfælde omhandlede overgrebet forsøg på eller gennemført samleje. Figur 11.1 viser antal rapporterede overgreb blandt drenge og piger i forhold til krænkerens alder og illustrerer kønsforskellene. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 81

82 Tabel 11.2 Den ældre persons køn fordelt på barnets/den unges køn Krænkerens køn Overgreb uden fysisk kontakt Overgreb med fysisk kontakt Forsøg på/samleje Total Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Mand/ dreng 82,1% 100% 36,4% 98,8% 6,5% 98,5% 24,1% 98,7% Kvinde / pige ,9% 63,3% 1,2% 93,5% 1,5% 75,9% 1,3% Total % 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Figur Krænkers køn fordelt på type overgreb og barnets køn. N= Dreng/mand Dreng/kvinde Pige/mand Pige/kvinde fysisk kontakt + fysisk kontakt samleje 82 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

83 11.2 Krænkers køn Krænkeren var i 503 tilfælde en dreng eller en mand og i 154 tilfælde en pige eller kvinde. I Tabel 11.2 ses den ældre persons køn fordelt på type af overgreb, og på om overgrebet var mod en dreng eller pige. Overgreb på piger var foretaget af drenge eller mænd i 98,7% af tilfældene og i 1,3% af kvinder. Overgreb på drenge var i 24,1% af tilfældene foretaget af en anden dreng eller en mand. Når overgrebet omfattede samleje var det blandt drenge i 93,5% af tilfældene en pige eller en kvinde, der var krænkeren, og blandt piger i 98,5% en dreng eller en mand. Kønsforskellene i relationen mellem offer og krænker er illustreret i Figur DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 83

84 Figur 11.3 Fordelingen af typer af overgreb på familiære og ikke-familiære relationer mellem barnet/den unge og krænkeren 100% 90% 80% 70% Familie-medlemmer 60% 50% Uden for familien 40% 30% 20% 10% 0% -fysisk kontakt +fysisk kontakt Samleje 84 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

85 11.3 Krænkerens relation til barnet/den unge Krænkeren var hyppigst en person uden for familien. Figur 11.3 viser, at der er forskelle i andelen af familie over for ikke-familie i de tre kategorier af seksuelle overgreb. Når det drejer sig om samleje eller forsøg på samleje, var ca. 5% af krænkerne et familiemedlem, mens andelen var 30%, når det drejer sig om overgreb uden fysisk kontakt. Det var kun 11 % af krænkerne, der er beskrevet som familiemedlemmer, dvs. biologisk far/mor, bedsteforældre, onkel/tante, fætter/kusine samt stedforældre. Det drejede sig hyppigst om en fætter eller kusine og dernæst om biologisk far, ældre bror og stedfar. Bekendte udgjorde den største gruppe, 70%, og her drejede det sig om en kammerat/ven i over halvdelen af tilfældene. I alt 13,1% af overgrebene var gennemført af en fremmed, dvs. en person som barnet/den unge ikke havde haft en nær relation til. I 36 tilfælde, 5,8% af alle overgreb, drejede det sig om en relation mellem svarpersonen og en professionel, hyppigst en træner i sportsklub, i alt 14 tilfælde svarende til 2% af de 657, og med en forekomst på 0,2% blandt alle svarpersoner. Tabel 11.3 præsenterer fordelingen af de 503 mandlige og de 154 kvindelige krænkere efter relationen til barnet/den unge. Over halvdelen af de kvindelige krænkere, i alt 79, var beskrevet som en ven/kammerat mod 41% af de mandlige krænkere. I gruppen af omsorgspersoner uden for familien indgår der i alt 28 mænd og 8 kvinder. Det drejede sig om 8 spejderførere, 14 sportstrænere, 9 skolelærere og 5 pædagoger. I alt var der 23 fædre eller stedfædre og 2 mødre. To ældre søstre, en kusine, seks brødre og fire fætre var angivet som krænkere mod drenge og 10 brødre og 15 fætre mod piger. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 85

86 Tabel 11.3 Krænkere fordelt på deres køn og relation til barnet/den unge Relation Mand Kvinde Alle Fremmed 68 13,5% 18 11,7% 86 13,1% Perifert bekendtskab ,3% 39 25,3% ,5% Ven/kammerat ,8% 79 51,3% ,2% Spejderfører 4 0,8% 4 2,6% 8 1,2% Sportstræner 12 2,4% 2 1,3% 14 2,1% Skolelærer 7 1,4% 2 1,3% 9 1,4% Pædagog i fritidshjem eller børnehave 5 1,0% 5 0,8% Person på arbejde 6 1,2% 1 0,6% 7 1,1% Forældres bekendt 26 5,2% 2 1,3% 2 4,3% Babysitter og lign. 2 0,4% 2 0,3% Fætter/kusine 15 3,0% 1 0,6% 16 2,4% Farbror, morbror, moster, faster 8 1,6% 2 1,3% 10 1,5% Bedsteforælder 6 1,2% 6 0,9% Bror/søster 10 2,0% 2 1,3% 12 1,8% Halvbror/halvsøster 4 0,8% 4 0,6% Far/mor 12 2,4% 2 1,3% 14 2,1% Stedfar/forælders kæreste 11 2,2% 11 1,7% Total DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

87 I Tabel 11.4 er der anført alle kategorier af krænkere i forhold til type af seksuelt overgreb. Blandt overgreb uden fysisk kontakt var den ældre person hyppigst en fremmed person eller et ikke nærmere bekendtskab, samlet knap halvdelen af overgrebene. Blandt overgreb med fysisk kontakt men ikke samleje, var krænkeren omtrent lige ofte en fremmed, en bekendt og en kammerat eller ven. Det omfattede samlet knap 2/3 af overgrebene. De mest vidtgående overgreb, dvs. samleje, var langt hyppigst begået af en person uden for familien, svarende til 94,4% af disse overgreb. I mere end halvdelen af samlejeforsøg/fuldbyrdet samleje var krænkeren en ven eller kammerat. Besvarelserne tillader ikke at vurdere, hvorvidt svarpersonerne ud over samleje også har oplevet fx befamling af en onkel. I opgørelsen indgår der kun detaljer om det mest vidtgående overgreb, og svarpersonen kan derfor godt have oplevet andre typer overgreb, hvor krænkeren var et familiemedlem. I de 36 tilfælde hvor krænkeren var en skolelærer, pædagog, spejderfører eller sportstrænere drejede det sig i 3 tilfælde om overgreb uden fysisk kontakt, i 19 tilfælde om fysisk kontakt uden samlejeforsøg og i 14 tilfælde om samlejeforsøg eller fuldbyrdet samleje. Far og stedfar var krænkeren i 3.5% af alle 657 sager, og i 1,5% af tilfælde med samleje, svarende til 5 tilfælde med samleje eller forsøg på samleje. Overgreb hvor bror eller stedbror var krænkeren omhandlede samleje i knap 1/3 af tilfældene. Der blev ikke rapporteret flere forskellige typer af overgreb af de unge, der havde oplevet et overgreb fra et familiemedlem sammenlignet med overgreb uden for familien. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 87

88 Tabel 11.4 Relationen mellem barnet/den unge og den ældre person/krænkeren i forhold til type seksuelt overgreb. N=657 Relation Overgreb uden fysisk kontakt N Overgreb med fysisk kontakt N Forsøg på/fuldbyrdet samleje N Total N (%) Fremmed % Bekendt % Ven/kammerat % Spejderleder % Sportstræner % Skolelærer % Pædagog % Kollega, arbejdsleder % Ven af familien % Babysitter % Fætter/kusine % Onkel/tante % Bedsteforældre % Bror/søster % Stedbror/stedsøster % Far % Stedfar % Mor % Alle % 88 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

89 11.5 Krænkerprofil Den aktuelle viden om relationerne mellem barnet/den unge og den person, der begår de seksuelle overgreb, er hentet fra en række meget forskellige kilder. En række undersøgelser har i lighed med denne bygget på, hvad de unge selv kan fortælle om den ældre person. Den slags undersøgelser har den fordel, at de kan beskrive karakteristika ved de personer, der begår overgreb mod repræsentative grupper af børn og unge, og ikke kun de børn og unge, der går i behandling, fordi de har været udsat for seksuelle overgreb. Til gengæld har de den begrænsning, at det kun er relativt få oplysninger som medtages, såsom alder, køn og gerningsmandens relation til den unge. En beskrivelse af krænkere ud fra en gennemgang af politianmeldte sager kan give andre oplysninger og vil omfatte en gruppe krænkere, der er væsentligt forskellig fra den, der er beskrevet i denne rapport. I Tabel 11.5 sammenlignes oplysninger om krænkerens relation til barnet/den unge i de 657 svar, som indgår i denne rapport, med data fra en gennemgang af 550 politianmeldte seksuelle overgreb på børn i 1998 (Helweg-Larsen 2000). Tolv procent af de politianmeldte sager omhandlede den biologiske far eller mor mod knap 2% i nærværende undersøgelse. Stedfædre, anden stedfamilie, bedsteforældre og onkler udgjorde 17% i de politianmeldte sager mod knap 3% i nærværende undersøgelse. Der var også en højere andel af pædagoger i de politianmeldte sager; men der er i nærværende undersøgelse en højere andel af skolelærere og sportstrænere. DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 89

90 Tabel 11.5 Relation mellem krænkeren og barnet opdelt på barnets køn i den aktuelle undersøgelse og i 550 politianmeldte sager i 1998 (Helweg- Larsen 2000) Unges Trivsel 2002 I alt Familie, voksne inklusive stedfar og 31 plejefamilie 4,7% Bror, halvbror, plejebror, stedbror 16 2,4% Fætter/kusine 16 2,4% Kæreste,ven/kammerat ,2% Omsorgsperson uden for familien; 36 skolelærer, pædagog, sportstræner, 5,5% spejderfører Bekendt ,5% Ingen relation/ukendt 86 13,1% I alt % Politianmeldelser 1998 I alt ,4% 14 2,6% 3 0,6% 28 5,2% 22 4, ,6% ,9% % Figur 11.5 Relationen mellem barnet/den unge og krænkeren i 657 tilfælde af seksuelle overgreb i nærværende undersøgelse, 2002 Biologisk forælder Stedfar/mor Bedsteforældre/onkel/tan te Stedfamilie Viden om krænkeren kan desuden fås ved at interviewe Bekendt de personer, der er sigtede eller har fået en dom for seksuelle overgreb mod Ingen børn. relation Fordelen ved så- Bror/søster/halvsøskende Fætter/kusine Ven/kammerat Pædagog Skolelærer Træner/spejderleder 90 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

91 danne undersøgelser er, at de kan give et dybtgående portræt af gerningsmanden. Men der er den begrænsning, at der er en betydelig social selektion vedrørende hvilke gerningsmænd, der bliver sigtede og ligeledes vedrørende idømmelse af straf. Nærværende undersøgelses krænkerprofil stemmer til dels overens med tidligere internationale undersøgelser (Anderson et al. 1993a; Baker & Duncan 1985a; Bagley & Ramsay, 1986; Finkelhor et al. 1990; Fergusson et al. 1996). Men disse har fokuseret på overgreb på piger og har derfor beskrevet mandlige krænkere. Når det drejer sig om et overgreb på en dreng er gerningsmanden ikke sjældent af hunkøn (Bagley et al. 1995; Fergusson et al. 1996; Finkelhor et al. 1990; Halperin et al. 1996a). I nærværende undersøgelse var for drengenes vedkommende flertallet af krænkere kvinder, mens kun ¼ var mænd. Det er i modsætning til andre undersøgelser, der som regel rapporterer, at flertallet af seksuelle overgreb mod drenge begås af mænd (Anderson et al. 1993b; Bagley et al. 1995; Fergusson et al. 1996; Finkelhor et al. 1990; Halperin et al. 1996). Men disse undersøgelser har ikke medtaget børns og unges seksuelle erfaringer med personer, der kun var få år ældre end de selv. De kvindelige krænkere i vores undersøgelse var overvejende årige piger, som svarpersonen havde haft samleje med, ofte gentagne gange. I en del tilfælde bestod der stadig et forhold mellem drengen og den ældre pige. Der var også kvindelige krænkere af piger, i alt 6 tilfælde, hvoraf 4 er beskrevet som samleje eller forsøg på samleje. I de 99% af de 462 tilfælde af seksuelle overgreb mod piger var gerningsmanden dog en dreng eller en mand. Det kan formodes, at der kan være tale om en underrapportering af seksuelle overgreb blandt drenge, som er begået af personer af hunkøn, fordi det ikke opfattes som et seksuelt overgreb af drengen eller den unge mand (Peluso & Putnam 1996). DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 91

92 Tabel 11.6 Relationen mellem offer og gerningsmand ud fra undersøgelser, der har rapporteret om dette forhold Anderson et al., 1993 Edgardh & Ormstad, 2000 Fergusson et al., 1996 Finkelhor et al., 1990 Land Familiemedlemmer % Bekendte % Fremmede % New Zealand Sverige New Zealand USA Fleming, 1997 Australien Romans et al., 1996 Halperin et al., 1996 Aktuelle undersøgelse, 2002 New Zealand Schweiz Danmark Tidligere undersøgelser har rapporteret, at krænkeren var et familiemedlem i 15% til 41% af tilfældene. I nærværende undersøgelse omfattede familiemedlemmer kun 11% af alle krænkere. I den tidligere danske undersøgelse fra 1987 (Leth et al. 1988) var 38% af krænkerne et nært familemedlem. Tabel 11.6 viser resultaterne fra en række internationale undersøgelser vedrørende relationen mellem den barnet/den unge og krænkeren i sammenligning med nærværende undersøgelse. Halperins undersøgelse blandt skolebørn i Sxhweiz er mest sammenlignelig med vores undersøgelse og rapporterer også omtrent den samme andel af overgreb i familien, mens undersøgelser som er foretaget blandt ældre personer rapporterer en højere andel af overgreb i familien. 92 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN

93 DEN ÆLDRE PERSON/KRÆNKEREN 93

94 Tabel 12.1 Anvendt trusler, vold og belønning i forhold til type af seksuelt overgreb fordelt på barnets/den unges køn Overgreb uden fysisk kontakt Overgreb med fysisk kontakt Samleje Samleje Total Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige N=657 Trussel/tvang ,7% Vold ,5% Betaling ,2% I alt ,3% 94 TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING

95 12. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING I 153 tilfælde havde den unge oplevet trusler, vold eller betaling ved overgrebet. Ét eller alle disse pressionsmidler var oftest anvendt i forbindelse med forsøg på eller gennemført samleje. Blandt piger var der således i 86 tilfælde af samlejeforsøg eller gennemført samleje anvendt enten tvang, vold eller betaling, svarende til knap 1/3 af de rapporterede tilfælde af overgreb med samleje blandt piger (Tabel 12.1). I alt 70 oplyste, at der var anvendt trussel eller tvang i forbindelse med det seksuelle overgreb, dvs. i ca. 11% af alle overgreb. Fysisk vold var anvendt i 49 tilfælde, dvs. i ca. 8% af de 657 seksuelle overgreb. Det drejede sig i 30 tilfælde om samleje med en pige og i 6 tilfælde med en dreng. I alt 34, 16 piger og 18 drenge havde modtaget betaling eller anden belønning. I 70% drejede det sig om betaling eller belønning for samleje. Når der inkluderes alle typer af seksuelle oplevelser med ældre personer, som svarpersonerne har rapporteret, dvs. også de erfaringer, som ikke er defineret som seksuelle overgreb, angav 59 af alle svarpersoner, at de var blevet tilbudt betaling eller anden ydelse i forbindelse med den seksuelle erfaring. Det svarer til, at 0,9% af alle der deltog i undersøgelsen havde oplevet dette. Der skal her tages det forbehold, at en svarperson kan have haft en mindre omfattende seksuel erfaring, som indbefattede en betaling, men som ikke vil fremgå af besvarelserne. Der er som oplyst medtaget detaljerede oplysninger om omstændighederne ved den mest alvorlige erfaring med en ældre person i opgørelserne. TVANG, TRUSLER, VOLD OG BELØNNING 95

96 Tabel Faktorer der har sammenhæng med, at den unge pige i dag oplever, at den seksuelle erfaring var et overgreb Der var samleje/samlejeforsøg m.v. PIGER Odds ratio (konfidensinterval) 1,1 (0,7 1,7) ns Stor aldersforskel mellem den unge og den ældre person 3,5 (2,3 5,5) Overgrebet foregik mange gange 1,0 (0,8 1,2) Familierelation eller anden nær relation til den ældre person 2,0 (1,0 3,9) Den ældre person anvendte trusler, tvang eller afpresning 7,4 (3,6 15,1) ns = ikke statistisk signifikant Tabel Faktorer der har sammenhæng med, at den unge dreng i dag oplever, at den seksuelle erfaring var et overgreb DRENGE Odds ratio (konfidensinterval) Der var samleje/samlejeforsøg m.v. Stor aldersforskel mellem den unge og den ældre person 0,8 (0,4 1,7) ns 3,9 (1,8 8,5)ns Overgrebet foregik mange gange Familierelation eller anden nær relation til den ældre person 0,9 (0,7 1,3) ns 0,5 (0,2 2,0) ns Den ældre person anvendte trusler, tvang eller afpresning 11,3 (1,7 76,3) ns= ikke statistisk signifikant 96 OVERGREB ELLER EJ?

97 13. OVERGREB ELLER EJ? Det er væsentligt at undersøge, hvad der karakteriserer de seksuelle erfaringer hos de unge, der i dag selv mener de har været udsat for overgreb, i forhold til de unge, der til trods for at den seksuelle handling er forbudt ifølge straffeloven, ikke mener at de har været udsat for et seksuelt overgreb. I alt 165 unge (25%) af de 657 svarer ja eller måske til spørgsmålet, om de i dag mener det de har været ude for, var et seksuelt overgreb. Men ¾ oplevede ikke, at de havde været udsat for et seksuelt overgreb. Der var tilsyneladende ikke nogen sammenhæng mellem, hvor vidtgående overgrebet havde været, dvs. samleje eller ej, eller hvor mange gange overgrebet havde fundet sted. Derimod havde det markant betydning, om det var en pige der havde oplevet overgrebet, om den ældre person var et familiemedlem eller en omsorgsperson, om der var stor aldersforskel mellem den unge og den ældre person, og om den ældre person havde anvendt trusler, tvang eller afpresning. For at undersøge den samlede betydning af alle de ovennævnte faktorer medtaget i en logistisk regressionsanalyse af sandsynligheden for at den unge oplevede at have været udsat for et overgreb. Denne analyse viste, at for piger var der tre og for drenge to faktorer, der udgjorde en statistisk signifikant påvirkning af sandsynligheden for, at de unge oplevede, at de havde været udsat for et overgreb, når de andre variable blev taget med i analysen. Disse faktorer var: Aldersforskellen mellem den unge og den ældre person, og anvendelsen af tvang, trusler eller afpresning, og for pigers vedkommende om den ældre person var et familiemedlem eller en omsorgsperson. Resultatet af analysen er vist i tabel Hvis odds ratio, OR, er >1,00 er risikoen for seksuelt overgreb større end i referencegruppen og hvis OR er <1 er risikoen mindre. Hvis sikkerhedsgrænserne ikke omfatter værdien 1,00 er forskellen statistisk signifikant. OVERGREB ELLER EJ? 97

98 Tabel og Tabel viser, at unge, der havde haft seksuelle erfaringer med betydeligt ældre personer havde en markant øget risiko for at opleve det som et seksuelt overgreb, i forhold til unge, hvor aldersforskellen havde været ringe, f.eks. en 14-årig pige og en 15-årig dreng. For unge, der var blevet truet, tvunget eller presset til den seksuelle handling, var sandsynligheden for at opleve det som et seksuelt overgreb mere end 8 gange større end for unge, der ikke havde været udsat for dette. For piger havde det endvidere betydning, om overgrebet var begået af et familiemedlem eller en person med en anden nær relation til pigen. Oplevede trusler, tvang eller afpresning var således den faktor, der havde den største betydning. Resultaterne tyder på, at de unges opfattelse af, hvad et seksuelt overgreb er, i høj grad hænger sammen med deres opfattelse af, hvor stor aldersforskellen bør være mellem seksuelle partnere i den aldersfase de befinder sig i, og om deres seksuelle relation med et andet menneske har været frivillig eller ej. Derimod synes det ikke at have så stor betydning, om de har haft samleje med den ældre person eller ej. 98 OVERGREB ELLER EJ?

99 14. SAMMENHÆNGE MELLEM SEKSUELLE OVERGREB OG VAN- SKELIGE FAMILIÆRE FORHOLD For at kunne undersøge de forskellige familiære, sociale, individuelle og andre faktorer der kan øge risikoen for at have haft seksuelle erfaringer med ældre personer inden 15 års alderen, inkluderede nærværende undersøgelse en række oplysninger om disse forhold. I det følgende bringes resultaterne af en sammenligning mellem familiære og individuelle opvækstvilkår blandt dem, der har oplevet seksuelle overgreb, i forhold til dem, der ikke har. Da seksuelle overgreb ikke er et éntydigt begreb, men omfatter en række seksuelle oplevelser, der i art og omfang går fra forholdsvis uskyldige enkeltstående begivenheder uden fysisk kontakt mellem offer og krænker til samleje mellem små børn og ældre personer, har vi søgt at undersøge, om der er sammenhæng mellem de unges opvækstvilkår og arten og omfanget af de seksuelle overgreb, som de har været udsat for. I tabel 14.1 er de unge derfor grupperet i de fire kategorier, som er beskrevet i kapitel 9: 1) Ingen seksuelle overgreb ifølge rapportens definition 2) Seksuelle overgreb, hvor der ikke har været fysisk kontakt til en ældre person 3) Seksuelle overgreb med fysisk kontakt, men ikke forsøg på eller gennemført samleje 4) Seksuelle overgreb med forsøg på eller gennemført samleje. Kategorierne 2-4 omfatter de strafbare seksuelle overgreb. De fire kategorier er dernæst sammenlignet med hverandre på en række oplysninger om individuelle karakteristika og opvækstvilkår. Oplysningerne er dels valgt ud fra deres mulige betydning, fx køn og etnicitet, dels ud fra resultaterne af en række analyser, som havde til formål at identificere, hvilke opvækstvilkår der kunne have sammenhæng med risikoen for at blive udsat for seksuelle PSYKOSOCIALE FORHOLD 99

100 overgreb. De udvalgte oplysninger om opvækstvilkår hænger i flere tilfælde sammen, og er derfor inddelt i forskellige områder: Individuelle karakteristika: Familietype og familiestabilitet: Den unges forhold til forældrene: Køn og etnicitet. Samboende biologiske forældre, eneforældre, skiftende forældrefigurer, stedforældre, skoleskift. Fortrolighed mellem den unge og forældrene, fysisk afstraffelse af den unge fra forældres side, konflikter i hjemmet mellem forældrene. For at lette fremstillingen i tabellen er alle faktorerne dikotomiseret. Tabel 14.1 viser på hvilken måde dikotomiseringen er foretaget. Alle sammenligningerne er undersøgt for statistisk signifikans med Mantel-Haenszel χ 2 -testet for lineær sammenhæng, og såfremt sammenligningerne ikke er statistisk signifikante, er det anført i tabellen. Tabellen viser sammenhængene mellem en række psykosociale faktorer og oplevet seksuelt overgreb, angivet som faktorens forekomst i procent blandt alle svarpersoner inden for de fire kategorier og med angivelse af styrken af den lineære sammenhæng (p-værdi). Det ses, at der er signifikante sammenhænge mellem graden af oplevet seksuelt overgreb og de fleste af faktorerne, bortset fra selv at være født i udlandet og mor født i udlandet. 100 PSYKOSOCIALE FORHOLD

101 Tabel 14.1 Sammenhæng mellem overgreb, opvækstforhold og forældrekontakt Ingen Seksuelle overgreb N= fysisk kontakt N=60 +fysisk kontakt N=205 Samleje N=392 P-værdi Procentandel piger 47,5 53,3 78,5 68,6 >0,001 Procentandel født i udlandet 7,0 6, ,9 >0,5* Procentandel, hvis mor er født i udlandet Procentandel, hvis far er født i udlandet Procentandel, hvis forældre ikke bor sammen Procentandel, der har boet sammen med andre voksne end forældrene Procentandel, der nogensinde har skiftet skole Procentandel, der aktuelt bor sammen med en stedfader Procentandel, der tidligere har boet sammen med en stedfader Procentandel der har svært/meget svært ved at tale med mor, når der er problemer Procentandel der har svært/meget svært ved at tale med far, når der er problemer 10,6 11,7 16,6 11,3 >0,1* 11,2 10,0 19,7 13,6 <0,01 27,2 35,0 31,4 38,9 <0,001 8,6 8,3 15,8 19,2 <0,001 42,8 46,7 41,0 53,3 <0,01 9,0 13,3 14,6 15,6 <0,001 1,8 0 1,5 4,8 <0,001 16,4 25,0 22,9 27,7 <0,001 36,0 50,9 54,4 48,6 <0,001 Procentandel der er blevet slået af forældrene 6,4 8,3 13,2 13,0 <0,001 Procentandel oplevet vold mod mor i hjemmet 6,3 13,3 12,5 17,7 <0,001 Procentandel oplevet vold mod far i hjemmet 1,8 5,0 4,5 6,3 <0,001 * statistisk ikke-signifikant PSYKOSOCIALE FORHOLD 101

102 Køn og etnicitet: Risikoen for at have været udsat for seksuelle overgreb var markant større for piger end for drenge (p < 0,001). Risikoen var ikke større for børn født i udlandet end i Danmark (p > 0,5), ej heller hvis den unges mor var født i udlandet (> 0,1), men der var tendens til, at unge hvis far var født i udlandet, havde forøget risiko for at have haft seksuelle erfaringer med ældre personer (p < 0,01). Familietype og familiestabilitet: De unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb, kom oftere fra familier, hvor deres mor og far ikke boede sammen (p < 0,001), havde oftere boet sammen med andre voksne end forældrene (p < 0,001) og havde enten tidligere boet sammen med en stedfader eller gjorde det på undersøgelsestidspunktet (p < 0,001). De havde tillige oftere oplevet skoleskift. Den unges forhold til forældrene: De unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb, havde oftere svært ved at tale med deres mor eller far, når de havde problemer (p < 0,001) og var oftere blevet slået af forældrene, når der havde været konflikter i hjemmet (p < 0,001). De havde desuden oftere oplevet voldelige konflikter i hjemmet, hvor såvel mor som far var blevet slået (p < 0,001). Tabel 14.1 viser, at forekomsten af de forskellige faktorer overvejende stiger fra ingen seksuelle overgreb, overgreb uden fysisk kontakt, overgreb med fysisk kontakt og samleje eller samlejeforsøg. Der var således tendens til, at jo mere omfattende de seksuelle overgreb var, jo større andel af de unge havde oplevet ændringer i familie, skoleskift, manglende fortrolighed mellem den unge og forældrene, fysisk afstraffelse af den unge fra forældrenes side og voldelige konflikter i hjemmet mellem forældrene. Resultaterne tyder altså på stærke sammenhænge mellem de unges opvækstforhold og omfanget af seksuelle overgreb i løbet af barndommen. Men samtidig skal det understreges, at ikke alle unge med f.eks. samlejeerfaringer med ældre personer kommer fra vanskelige opvækstforhold, hvilket fremgår af tabellerne. Eksempelvis boede over 60% af unge med samlejeerfaringer sammen med 102 PSYKOSOCIALE FORHOLD

103 begge deres forældre på undersøgelsestidspunktet. Dette resultat viser, at selvom vanskelige opvækstvilkår spiller en vigtig rolle for, hvem der har risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb, er der højst sandsynligt også andre faktorer, der har betydning. For at undersøge den samlede effekt af de forskellige risikofaktorer, der er anført i Tabel 14.1, blev der foretaget en regressionsanalyse, hvor den afhængige variabel var om den unge havde været udsat for et seksuelt overgreb eller ej (de 657 unge i forhold til de øvrige unge), og de uafhængige variable de faktorer, der er vist i Tabel Den endelige model er vist i Tabel 14.2, som viser odds ratio, konfidensinterval og signifikansniveau for hver af de betydningsfulde faktorer, efter at der er taget højde for betydningen af de andre faktorer. Tabellen viser, at der er seks faktorer, der har betydning for, om de unge har været udsat for seksuelle overgreb. Disse faktorer er: pige, ikke-samboende forældre, tidligere boet sammen med andre voksne end forældre, svært ved at tale med moder om problemer, oplevet vold mod moder i hjemmet og oplevet vold mod fader i hjemmet. Analysen viser således, at foruden spørgsmålet om det er en dreng eller pige, er der en række vanskelige familiære forhold, der har betydning for, om den unge har været udsat for seksuelle overgreb. Bag disse sammenhænge skjuler der sig uden tvivl langt mere komplekse årsagssammenhænge og begivenhedsforløb, hvor de beskrevne faktorer samvirker indbyrdes og med ikke undersøgte faktorer. Det kan antages, at det drejer sig om en bred gruppe af risikofaktorer, som tilsammen øger risikoen for at opleve seksuelle overgreb i barndommen. Men nærværende undersøgelse kan i lighed med tilsvarende udenlandske undersøgelser ikke pege på enkelte faktorer, som kan forudsige, hvilke børn og unge der vil være i særlig risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb (Bergner et al 1994). PSYKOSOCIALE FORHOLD 103

104 Tabel 14.2 Sammenhæng mellem seksuelle overgreb, opvækstforhold og forældrekontakt. Betydningsfulde faktorer Justerede odds ratio Konfidensinterval p- værdi Pige 2,6 2,2 3,2 <0,001 Forældrene bor ikke sammen 1,3 1,1 1,6 <0,01 Har tidligere boet sammen med andre voksne end forældrene 1,7 1,3 2,2 <0,001 Har svært/meget svært ved at tale med sin mor, når der er 1,2 1,1 1,3 <0,001 problemer Har oplevet vold mod moderen 1,8 1,4 2,4 <0,001 i hjemmet Har oplevet vold mod faderen i 1,9 hjemmet 1,3 3.1 <0, PSYKOSOCIALE FORHOLD

105 15. SAMMENHÆNGE MELLEM SEKSUELLE OVERGREB OG TRIV- SELSPROBLEMER Resultaterne i kapitel 14 viste, at jo flere seksuelle erfaringer med ældre personer, de unge har haft, jo oftere har de oplevet skift i familiekonstellationer, skoleskift og har oplevet hjemlige problemer i forhold til forældrene og forældrene indbyrdes. Nogle af disse baggrundsforhold har sikkert gjort sig gældende, før den unge oplevede de seksuelle overgreb, og kan derfor med en vis ret kaldes risikofaktorer. Derimod kan man ikke være sikker på, at eventuel manglende fortrolighed mellem den unge og forældrene var tilstede, før den unge blev udsat for seksuelle overgreb, det kan lige så vel tænkes at være opstået efter overgrebet. Det samme kan gøre sig gældende for trivselsproblemer og seksuelle overgreb, som skal belyses her. Der er foretaget en analyse af sammenhængen mellem seksuelle overgreb og de unges fysiske og psykiske helbredstilstand, deres sundhedsadfærd og deres skolegang. Endvidere er sammenhængen mellem seksuelle overgreb og belastende oplevelser inden for det sidste år blevet undersøgt. De unge blev udspurgt om disse forhold, inden de besvarede spørgsmålene om deres seksuelle erfaringer for at undgå, at det at blive mindet om eventuelle overgrebsoplevelser skulle kunne påvirke deres besvarelser om den fysiske og psykiske sundhedstilstand. Indtil for nyligt har der ikke været så megen opmærksomhed på, hvorledes seksuelle overgreb påvirker børn og unges psykiske helbred, idet de fleste undersøgelser har omhandlet de skadelige virkninger, som kan påvises i voksenalderen, dvs. de psykiske symptomer, som rapporteres af voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen. En række nyere udenlandske undersøgelser har sammenlignet forekomsten af psykiske problemer blandt børn, der har været udsat for seksuelt misbrug, og blandt børn, der ikke har oplevet misbrug. Flertallet af disse undersøgelser har fundet, at seksuelt misbrugte børn oftere har psykiske tilpasningsproblemer, heriblandt TRIVSELSPROBLEMER 105

106 ængstelse og depression. Det blev derfor besluttet at inkludere spørgsmål om sådanne symptomer i nærværende undersøgelse. Spørgsmålene og den anvendte skala til beskrivelse af graden af psykiske symptomer er beskrevet i afsnit 5.7. De oplysninger om fysisk og psykisk helbredstilstand og sundhedstilstand, skolegang m.v., som er udvalgt, hænger i flere tilfælde sammen, og er derfor inddelt i forskellige områder: Fysisk og psykisk helbred: Selvvurderet helbred, sygdom inden for de sidste to uger. Desuden de unges oplysninger om eventuelle symptomer på ængstelighed og depression, jf. spørgsmålene i afsnit 5.7. Der blev benyttet en skala ud fra summen af oplysninger om symptomer på ængstelighed og depression, og herefter en dikotomisering afhængig af om summen af symptomer var i den øverste kvartil af skalaen, svarende til 8 eller flere points. Sundhedsadfærd: Tobaksrygning, alkoholforbrug, motion. Skolegang: Fagligt udbytte af skolegangen, tilfredshed med at gå i skole, forholdet til klassekammeraterne, mobning. Belastende oplevelser inden for det sidste år: De unge blev udspurgt om de havde oplevet ulykker, alvorlig sygdom og lignende stresspåvirkninger inden for det sidste år, jfr. spørgsmålene i afsnit 5.8. Ud fra summen af sådanne belastninger blev der foretaget en dikotimisering afhængig af, om summen af belastende oplevelser var i den øverste kvartil eller ej, svarende til tre eller flere belastende oplevelser. I Tabel 15.1 er de unge grupperet i fire kategorier jf. kapitel 13. Disse fire kategorier er dernæst sammenlignet med hinanden på de ovennævnte oplysninger om fysisk og psykisk helbred, sundhedsadfærd og belastende oplevelser. For at lette fremstillingen i tabellen er alle faktorerne dikotomiseret. 106 TRIVSELSPROBLEMER

107 Tabellen viser på hvilken måde dikotomiseringen er foretaget. Alle sammenligningerne er undersøgt for statistisk signifikans med Mantel-Haenszel X 2 -testet for lineær sammenhæng, og såfremt sammenligningerne ikke er statistisk signifikante, er det anført i tabellen. Resultaterne er nogenlunde éntydige, og der kan derfor drages en række konklusioner om sammenhængen mellem seksuelle overgreb på den ene side og fysiske og psykiske helbredsproblemer, skoleproblemer og belastende livsbegivenheder på den anden side. Fysisk og psykisk helbred: De unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb, vurderede markant oftere deres helbred som meget dårligt, dårligt eller nogenlunde. De havde oftere været syge inden for de sidste to uger, havde været hjemme fra skole på grund af sygdom og var blevet undersøgt af læge og havde taget medicin. De mest udsatte unge, som havde været udsat for samleje/samlejeforsøg, havde markant oftere haft mange symptomer på ængstelighed og depression end de unge, som ikke havde været udsat for seksuelle overgreb, 40,3% i modsætning til 19,6%. Sundhedsadfærd: Jo alvorligere former for seksuelle overgreb den unge havde oplevet, jo større var sandsynligheden for, at den unge røg tobak. Det samme forhold gjorde sig gældende hvad angår alkoholforbrug: Der var flere unge med seksuelle erfaringer, der drak øl hver uge, vin hver uge og spiritus hver uge. Der var derimod ikke sammenhæng mellem seksuelle overgrebserfaringer og hvor ofte den unge dyrkede hård motion. Skolegang: Unge, der havde været udsat for seksuelle overgreb, syntes ikke, at de klarede sig så godt fagligt i skolen. De var heller ikke så glade for at gå i skole og havde det ikke så godt med deres klassekammerater, som unge, der ikke havde været seksuelt misbrugt. Endvidere havde de markant oftere oplevet at blive mobbet i skolen. TRIVSELSPROBLEMER 107

108 Tabel 15.1 Sammenhæng mellem overgreb, trivsel, sundhedsadfærd og helbred (N =5.829). Ingen overgreb Ikke-fysisk kontakt + fysisk kontakt Forsøg + Samleje (5.172) % (60) % (205) % (392) % P-værdi Vurderer eget helbred som meget dårligt, dårligt eller nogenlunde Syg inden for de sidste to uger 13,5 15,0 23,9 26,3 <0,001 25,4 25,0 29,4 40,7 <0,001 Været hjemme fra skole 20,9 20,0 25,9 34,9 <0,001 Undersøgt af læge inden for de sidste to uger Taget medicin inden for de sidste to uger I øverste kvartil af skalaen for ængstelighed og depression 6,2 5,0 10,7 15,8 <0,001 6,3 5,0 10,7 14,3 <0,001 19,6 31,7 32,7 40,3 <0,001 Ryger 17,5 15,0 24,5 53,6 <0,001 Drikker alkohol hver dag/uge Dyrker ikke hård motion hver uge Klarer sig ikke så godt/nogenlunde fagligt i skolen Synes ikke så godt/nogenlunde om at gå i skole Har det ikke så godt/nogenlunde med klassekammeraterne 52,5 48,3 49,3 73,5 <0,001 22,6 28,3 28,1 24,1 >0,1* 28,8 25,0 24,9 39,4 <0,01 33,5 40,0 38,0 54,6 <0,001 10,9 18,6 17,5 19,8 <0,001 Nogensinde blevet mobbet i skolen I øverste kvartil af antal belastende oplevelser inden for det seneste år 47,2 64,4 64,5 56,4 <0,001 12,5 15,0 16,1 36,5 <0,001 * Ikke statistisk signifikant 108 TRIVSELSPROBLEMER

109 Belastende oplevelser inden for det sidste år: Blandt de unge, der havde oplevet seksuelle overgreb i form af samleje/samlejeforsøg, havde 36,5% oplevet tre eller flere belastende begivenheder inden for det sidste års tid i modsætning til de unge, der ikke havde oplevet seksuelle overgreb, hvor 12,5% havde haft tre eller flere af sådanne traumatiske oplevelser. I alle de tilfælde, hvor der var signifikant sammenhæng mellem seksuelle erfaringer og fysisk og psykisk trivsel, skolegang og stresspåvirkninger, var der klare tendenser til, at jo mere omfattende de seksuelle overgreb var, jo oftere rapporterede de unge om dårligt fysisk og psykisk helbred, stort forbrug af tobak og alkohol, utilfredshed med skolegangen og lavt fagligt standpunkt. Hertil kommer, at disse unge tilsyneladende oftere rammes af belastende oplevelser, som i sig selv må formodes at have en negativ indflydelse på deres fysiske og psykiske helbred (Goodyer, 1990). Resultaterne tyder således på stærke sammenhænge mellem de unges udsættelse for seksuelle overgreb i løbet af barndommen og en række forskellige fysiske og psykiske trivselsproblemer. Resultaterne kunne tolkes som om der var en direkte årsagssammenhæng, således at de børn, der har oplevet de mest vidtgående former for seksuelle overgreb, som følge heraf oftere vil lide af dårlig fysisk og psykisk trivsel. Imidlertid kan man også hævde, at sammenhængen mellem seksuelle overgrebserfaringer og dårlig fysisk og psykisk trivsel skyldes en række sociale og familiære faktorer, som både øger risikoen for, at den unge udsættes for seksuelle overgreb, og uafhængigt heraf øger risikoen for, at den unge udvikler dårlig fysisk og psykisk trivsel. En anden indvending mod en direkte årsagssammenhæng kunne være, at de unge, der har oplevet seksuelle overgreb, måske har været tilbøjelige til at overdrive deres dårlige fysiske og psykiske helbredstilstand, mere tilbøjelige til fremhæve de dårlige aspekter ved deres skolegang og mere tilbøjelige til at huske belastende livsbegivenheder end de unge, der ikke har oplevet seksuelle overgreb. TRIVSELSPROBLEMER 109

110 Tabel 15.2 Sammenhæng mellem ængstelighed/depression og en række fysiske og psykiske trivselsproblemer. Den endelige model. Betydningsfulde faktorer Justerede Konfidensinterval odds ratio p-værdi DRENGE Klarer sig ikke så 1,2 1,1 1,3 < 0,05 godt/nogenlunde fagligt i skolen Har det ikke så godt/nogenlunde 1,3 med klassekammeraterne 1,1 1,6 <0,01 Er blevet mobbet i skolen 1,4 1,2 1,8 <0,01 Har svært/meget svært ved at tale med sin mor, når der er 1,2 1,1 1,2 <0,01 problemer Ryger 1,4 1,1 1,9 <0,05 Vurderer eget helbred som meget dårligt, dårligt eller nogenlunde 1,3 1,2 1,5 <0,001 Udsat for seksuelt overgreb 1,2 1,1 1,3 <0,01 Oplevet mange belastende begivenheder 1,6 1,6 2,1 <0,01 Blevet slået af forældre 1,5 1,2 1,9 <0,01 PIGER Har skiftet skole 1,3 1,1 1,5 <0,05 Synes ikke så godt/nogenlunde 1,2 om at gå i skole 1,1 1,3 <0,01 Har det ikke så godt/nogenlunde med klassekammeraterne 1,1 1,1 1,3 <0,05 Er blevet mobbet i skolen 1,4 1,2 1,7 <0,001 Har svært/meget svært ved at tale med sin mor, når der er 1,2 problemer 1,1 1,3 <0,001 Vurderer eget helbred som meget dårligt, dårligt eller nogenlunde 1,4 1,3 1,5 <0,001 Taget medicin inden for de sidste 1,1 to uger 1,1 1,3 <0,01 Udsat for seksuelt overgreb 1,1 1,1 1,2 <0,05 Oplevet mange belastende begivenheder 1,7 1,3 2,2 <0,001 Blevet slået af forældre 1,7 1,4 2,2 <0, TRIVSELSPROBLEMER

111 De rapporterede resultater af nærværende undersøgelse udelukker ikke dette, og for at illustrere hvorledes såvel seksuelle overgrebserfaringer som sociale og familiære vanskeligheder kan påvirke de unges trivsel, er der i det følgende foretaget en analyse af tristhedssymptomer hos de unge med og uden seksuelle overgrebserfaringer. Ængstelighed og depressive følelser angives ofte som en af de skadevirkninger, der kan opstå, efter at en person har oplevet seksuelle overgreb, og som det fremgik af tabel 15.1, var der en ophobning af sådanne symptomer hos de unge, der i nærværende undersøgelse havde oplevet seksuelle overgreb. Tabel 15.2 viser resultaterne af en logistisk regressionsanalyse, hvor den afhængige variabel er de unges symptomer på ængstelighed og depression. Ud fra den skala, der var konstrueret ud fra summen af de unges oplysninger om sådanne symptomer, blev der foretaget en dikotimisering afhængig af, om summen af symptomer på ængstelighed og depression var i den øverste kvartil af skalaen eller ej. De uafhængige variable var de faktorer, der er vist til venstre i Tabel Foruden disse variable blev der inkluderet en yderligere variabel, nemlig om den unge var blevet slået af forældrene, jf. kapitel 14. Resultaterne er vist i Tabel 15.2 med angivelse af odds ratio og signifikansniveau for hver af de faktorer, der var statistisk signifikante. Da de forudgående analyser viste, at piger oftere udsættes for seksuelle overgreb end drenge, og da piger i denne alder generelt rapporterer flere symptomer på ængstelighed og depression end drenge, er analyserne gennemført for drenge og piger hver for sig. TRIVSELSPROBLEMER 111

112 Tabel 15.2 viser, at for både drenge og piger er der seks faktorer, der kan medvirke til at forudsige, hvor ængstelige og deprimerede de følte sig på undersøgelsestidspunktet: At den unge ikke synes, at han/hun har det særligt godt sammen med klassekammeraterne At den unge blev mobbet i skolen At den unge oplyser, at han/hun har svært eller meget svært ved at tale med sin moder, når der er problemer At den unge vurderer sit helbred som meget dårligt, dårligt eller nogenlunde At den unge har været udsat for et seksuelt overgreb At den unge har oplevet mange, dvs. tre eller flere, belastende begivenheder inden for det seneste år For drenge havde følgende forhold endvidere betydning for, om de følte sig ængstelige eller deprimerede på undersøgelsestidspunktet: At han ikke synes, at han klarede sig fagligt godt i skolen At han ryger tobak. For piger gjorde følgende forhold sig gældende foruden de forhold, som piger havde fælles med drenge: o At hun har skiftet skole i løbet af opvæksten o At hun ikke synes godt om at gå i skole o At hun har taget medicin pga. sygdom inden for de sidste to uger o At hun er blevet slået af forældrene. Sammenhængen mellem tristhed og seksuelle overgrebserfaringer er der således stadigvæk, selv når alle de andre forklarende faktorer medtages i analysen. Imidlertid viser den, at der også er en række andre forhold end seksuelle overgreb, der spiller en rolle, når man skal forklare, hvorfor nogle unge er mere triste end andre. Her spiller belastende livsbegivenheder en vigtig rolle, således som det blandt andet er påvist i udenlandske undersøgelser (Goodyer, 1990). Et andet forhold, som dette og det foregående kapitel demonstrerer, er at de psykosociale risikofaktorer, dvs. vanskelige opvækstvilkår, seksuelle overgreb, vold og belastende begivenheder, tilsyneladende ikke er ligeligt fordelt blandt de 112 TRIVSELSPROBLEMER

113 unge. Nogle af de unge vokser op under fordelagtige betingelser og oplever ikke særlig mange alvorlige psykosociale belastninger. I modsætning hertil er der et mindretal, som oplever en lang række belastende omstændigheder under opvæksten. Nærværende undersøgelse er ikke i stand til at klargøre, hvad der ligger bag ved disse individuelle forskelle i udsættelse for belastninger. Det må dog antages, at de opvækstvilkår, som samfundet tilbyder børn og unge, spiller en vigtig rolle for, hvor mange der udsættes for belastende oplevelser under opvæksten. Tilsvarende kan det antages, at disse vilkår har betydning for virkningerne af belastende livsbegivenheder. TRIVSELSPROBLEMER 113

114 114 TRIVSELSPROBLEMER

115 16. INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE Af de 757 elever svarede 109, 16,6%, nej til spørgsmålet om de havde fortalt om oplevelsen til nogen. De resterende 548 har angivet, hvem de havde fortalt det til. Der var en markant sammenhæng mellem det de unge havde oplevet, og om de havde betroet sig til nogen, idet forsøg på samleje eller fuldbyrdet samleje hyppigere var blevet fortalt til andre (Tabel 9.1). Tabel Hyppigheden af at have fortalt om overgrebet til andre i forhold til form for overgreb. N=657. Overgreb uden fysisk kontakt Overgreb med fysisk kontakt Samleje % % % p-værdi Procentandel, der har fortalt om oplevelsen 58,3 78,0 90,1 < En ven/veninde eller kammerat var den mest almindelige at betro sig til, 517 ud af de 657 (79%), og med en markant stigende tendens med mere omfattende seksuelle erfaringer. Moderen var den fortrolige i 160 tilfælde, 24%, og der var også her en tendens til oftere at betro sig, jo mere vidtrækkende overgrebet var. Faderen var blevet inddraget i 98 tilfælde, 15%, men her var tendensen omvendt, idet den unge typisk havde fortalt om overgreb uden fysisk kontakt og oftere havde undladt at fortælle om samlejeoplevelser. Bror/søster har fået det at vide i 152 tilfælde med en markant stigende tendens til hyppigere at berette, jo mere omfattende den seksuelle erfaring var. Anden familie havde fået det at vide i 67 tilfælde, anden voksen i 96 tilfælde og politi, socialrådgiver o.l. i kun 30 af tilfældene. INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE 115

116 Det vil sige, at ud af de i alt 657 tilfælde, som er defineret som strafbare seksuelle erfaringer, blev der ifølge svarpersonerne kun i 6% foretaget en politianmeldelse eller en underretning til de sociale myndigheder. I de tilfælde, hvor der var sket anmeldelse til enten politiet eller de sociale myndigheder, drejede det sig i de allerfleste tilfælde om gerningsmænd over 18, der havde anvendt tvang og vold for at gennemføre overgrebet. Sammenlignet med den tidligere undersøgelse af i alt 542 politianmeldte sager i 1998, der omfattede knap forskellige børn (Helweg-Larsen 2000), er det tydeligt, at de to materialer adskiller sig ved, at der i den aktuelle undersøgelse er relativt få unge, der har berettet om blufærdighedskrænkelser som fx blotteri, som den mest alvorlige seksuelle erfaringer, og få har rapporteret overgreb i den tidlige barndom, hvor krænkeren var personale i daginstitution, eller sagen var relateret til et nært familiemedlem, far eller svigerfar. I de politianmeldte sager udgjorde disse tre typer sager en anseelig del, knap 1/3. Dette viser, at befolkningsundersøgelser belyser andre problemstillinger end de, som kan belyses via registerdata og politirapporter. De unge i den aktuelle undersøgelse synes at have svaret ærligt på spørgsmålene om seksuelle erfaringer med ældre personer og har beskrevet hvad der har haft betydning for dem. Det kan forventes at en større andel har oplevet en blotter, end det fremgår af det rapporterede, men at oplevelsen ikke er opfattet som et seksuelt overgreb. Det kan også formodes, at det er forældrene til børn, der har oplevet en blotter, som vil anmelde et sådant overgreb, mens børnene sjældnere videregiver informationen. Befolkningsundersøgelser blandt unge adskiller sig betydeligt fra undersøgelser blandt voksne. Der er en meget højere svarprocent i undersøgelser blandt skolebørn end blandt voksne og derfor en større repræsentativitet. Dernæst kan det forventes, at der er forskelle i oplevelsen af seksuelle erfaringer blandt unge og voksne. Måske er det især voksne, der har oplevet sig udsat for et seksuelt 116 INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE

117 overgreb, som vælger at deltage i undersøgelser. Det kan underbygges af, at der i en nylig dansk undersøgelse rapporteres en lav svarprocent blandt mænd, ca. 35%, og kun ca. 50% blandt kvinder; men til gengæld var forekomsten af seksuelle overgreb højere end i andre befolkningsundersøgelser ( Personlig kommunikation, Videnscenter for Incestofre). Det kan føre til en skævvridning i den rapporterede forekomst af seksuelle overgreb i barndommen. Når man gennemfører et personligt interview med unge risikerer man til gengæld at overgreb inden for familien bliver underrapporteret pga af svarpersonens ængstelse for konsekvenser. INFORMATION OM OVERGREBET TIL ANDRE 117

118 Figur 17.1 Antal svarpersoner, der har oplevet fysisk vold mod sig selv opdelt på sted for vold blandt drenge og piger. N=646 Andet sted Udendørs I sportsklub Piger Drenge I skolen Hjemme Antal Figur 17.2 Skadevolderen ved vold mod drenge og piger. N=638 Fremmed Kammerat Kæreste Piger Drenge Andet familiemedlem Forælder Antal 118 SELVOPLEVET VOLD

119 17. SELVOPLEVET VOLD Undersøgelsen rummede spørgsmål om selvoplevet vold i og uden for familien. Der blev stillet spørgsmål om, hvorledes konflikter i hjemmet i almindelighed blev løst. Der var flere svarmuligheder. Det blev hyppigst angivet, at forældrene kunne blive sure og tavse, kritisere eller udskælde den unge. Knap 10% havde oplevet at blive truet med vold, 7% og knap 2% havde været udsat for noget andet voldsomt. De fleste, 96%, havde besvaret spørgsmål om oplevet vold i hjemmet. Blandt drengen rapporterede 6% og blandt pigerne 9%, at de havde oplevet vold mod moderen. Færre havde oplevet vold mod faderen, henholdsvis 2% af drenge og 3% af piger. Blandt drengene havde 12% oplevet vold mod dem selv inden for de sidste 12 måneder, mod 9% blandt pigerne. Et mindretal havde oplevet volden som virkelig slemt eller forfærdelig, henholdsvis 7% af drengene og godt 10% af pigerne. Det svarer til, at i alt 0,8% af drengene og 0,9% af pigerne i undersøgelsen rapporterede at have oplevet slem vold. Blandt pigerne var volden hyppigst oplevet i hjemmet, 60%, mod 1/5 blandt drengene. Figur 11.1 viser omfanget af rapporteret vold, og hvor den skete blandt piger og drenge. Der var tilsvarende kønsforskelle i, hvem der blev rapporteret som voldsudøveren. Blandt piger var volden sidste gang den fandt sted i 43% blevet udøvet af mor eller far imod i 15% blandt drengene. Blandt drenge var en fremmed hyppigst angivet som voldsudøveren, 60%, mod 21% blandt piger. SELVOPLEVET VOLD 119

120 Der var markante sammenhænge mellem at have oplevet vold og have oplevet et seksuelt overgreb med lineær sammenhæng mellem former for seksuelle overgreb, størst sammenhæng til forsøg på eller fuldbyrdet samleje. Det gjaldt både for vold mod en selv, mod moderen og mod faderen. En tilsvarende sammenhæng fandtes mellem at have oplevet tre eller flere belastende ting i sit liv indenfor det sidste år, fx svær sygdom eller ulykke, dødsfald, tab af kæledyr, tyveri eller brudt kæresteforhold. 120 SELVOPLEVET VOLD

121 18. DE UNGES EGNE UDSAGN OM OVERGREB Jeg skriver teksten i Frankrig DE UNGES EGNE UDSAGN OM OVERGREB 121

122 122 SELVOPLEVET VOLD

123 19. FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE Næsten alle elverne havde besvaret spørgsmålene om deres forståelse af undersøgelsen. Det var kun 27, 0,5%, der ikke havde besvaret spørgsmålene. I alt angav 18 unge, 0,3%, at de havde haft svært ved at forstå de fleste spørgsmål og 15% blandt drengene og 22% blandt piger havde haft svært ved at forstå nogle af spørgsmålene. En betragtelig andel mente ikke, at kammeraterne havde svaret ærligt på spørgsmålene, samme andel, 52% blandt drenge og piger, svarede at de enten var sikre på eller troede, at deres kammerater ikke havde svaret ærligt. Det var kun 7% af drengene og 6% af pigerne, der oplyste, at de selv ikke havde svaret ærligt på alle spørgsmålene, og 0,6% af drengene og 0,3% af pigerne oplyste, at de ikke havde svaret ærligt i det hele taget. Efter vores viden er der ikke stillet tilsvarende spørgsmål i de sammenlignelige undersøgelser blandt unge. I forundersøgelsen til nærværende undersøgelse blev der anvendt et traditionelt spørgeskema til selvudfyldelse i klasseværelset og det rummede også oplysninger om elevernes forståelse og deres vurdering af om deres kammerater havde svaret ærligt på spørgsmålene; men ikke om de selv havde svaret ærligt. Der blev i forundersøgelsen rapporteret forståelsesproblemer vedrørende nogle af spørgsmålene og deres udfyldelse blandt 23% af eleverne, og 1,5% havde haft svært ved at forstå alle spørgsmålene. FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE 123

124 124 FORSTÅELSE AF SPØRGSMÅLENE

125 20. PERSPEKTIVER Lidt over 11% af de unge, der deltog i undersøgelsen, rapporterede om seksuelle erfaringer med ældre personer, der ifølge dansk straffelov er seksuelle overgreb, heraf 15,9% blandt pigerne og 6,7% blandt drengene. Det svarer til omfanget af seksuelle erfaringer med ældre personer i to tidligere nordiske undersøgelser blandt skolebørn (Edgardh & Ormstad 2000; Sariola & Uutela 1996). Men selvom der tilsyneladende findes overensstemmelse mellem forekomsten i vores undersøgelse, disse undersøgelser og den danske undersøgelse i 1987 blandt voksne, er der betydelige forskelle i hvilke former for seksuelle overgreb, som undersøgelserne rapporterer. Den finske undersøgelse inkluderede som seksuelle overgreb udelukkende tilfælde, hvor der havde været mindst 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person, og hvor der var anvendt vold eller tvang, og ekskluderede samlejeerfaringer med venner/kærester, hvis der ikke var anvendt vold, og hvis den ældre person havde været yngre end 25 år (Sariola & Uutela 1994). Den svenske undersøgelse blandt 17-årige skoleelever stillede et indledende spørgsmål om seksuelle overgreb: Nogle gange bliver børn og unge overtalt eller tvunget til seksuelle handlinger med voksne eller unge, der er ældre end de selv. Det kaldes seksuelt misbrug af børn og unge. Har du nogensinde oplevet noget af det følgende mod din vilje med en voksen eller en ung, der var mindst 5 år ældre end dig selv? og spurgte derefter om 10 forskellige former for seksuelle erfaringer. I alt rapporterede 11,2% af piger og 3,1% af drenge nogen form for seksuelle overgreb, og 7,1% af piger, 2,3% af drenge, når overgreb i form af blotteri blev ekskluderet (Edgardh & Ormstad 2000a). Vore resultater adskiller sig også på væsentlige punkter fra den tidligere danske undersøgelse fra 1987 (Leth et al. 1988), specielt vedrørende krænkerens relation til barnet/den unge og omfanget af det seksuelle overgreb. I nærværende undersøgelse er de fleste gerningsmænd personer, som den unge kender i forvejen. Seksuelle overgreb begået af personer inden for familien er mere sjæl- PERSPEKTIVER 121

126 dent forekommende end seksuelle overgreb begået af personer uden for familien. I den tidligere danske undersøgelse blev det rapporteret, at 42% overgreb blandt piger og 25% blandt drenge var foregået inden for familien, imod 11% blandt både piger og drenge i nærværende undersøgelse. I 1987-undersøgelsen oplyste 17 af de 95 kvinder, der rapporterede seksuelle overgreb i barndommen, dvs. 18%, at det havde drejet sig om gennemført samleje. I den aktuelle undersøgelse var andelen af piger, der rapporterede samleje, meget større, nemlig 58%. Vores undersøgelse kunne således ikke bekræfte en antagelse om, at NÅR seksuelle overgreb foregår i familien, sker det hyppigere og oftere i form af samleje m.v., end når overgrebet sker uden for familien. Tværtimod så det ud til at gentagne tilfælde af samleje mellem unge under 15 år og ældre personer oftest involverede ældre personer uden for familien. Det skyldes bla., at vi i kategorierne af seksuelle overgreb i overensstemmelse med dansk straffelov har inkluderet alle tilfælde af samleje med barn under 15 år, uafhængig af barnets relation til krænkeren. Det drejer sig i i knap 10% af de 462 seksuelle overgreb blandt piger om et forhold, der omfattede samleje mellem en årig pige og hendes ven, der var år, jf. Tabel 8.1. Disse erfaringer er medtaget i kategorien af seksuelle overgreb, til trods for at svarpersonen i disse tilfælde har svaret nej til at have oplevet det som et seksuelt overgreb. I mange tilfælde er der grund til at regne med, at seksuelle handlinger mellem unge, som befinder sig lige over og lige under den seksuelle lavalder, vil være præget af frivillighed og gensidighed. Men de unge mellem 12 og 14 år, der i nærværende undersøgelse rapporterede om samleje med en årig kæreste og som opfattede forholdet som godartet, har imidlertid oplevet flere seksuelle handlinger med ældre personer end de andre unge, der har oplevet seksuelle overgreb. I gennemsnit rapporterer de flere forskellige former for seksuelle erfaringer med ældre personer end de andre unge med seksuelle erfaringer. Tillige adskiller de sig ikke fra de andre un- 122 PERSPEKTIVER

127 ge, der har oplevet seksuelle overgreb, hverken hvad angår vanskelige opvækstvilkår, dårlige relationer til forældre og kammerater, eller fysisk og psykiske trivselsproblemer. Der er således ikke alene juridiske grunde men også psykosociale grunde til, at det kan være berettiget at inkludere denne type seksuelle erfaringer i definitionen af seksuelle overgreb. Undersøgelsen viste, at 9% af de unge piger i undersøgelsen havde oplevet samleje/samlejeforsøg inden det fyldte 15. år med en person, der var ældre end de selv. Forekomsten var lavere blandt drenge, 4%. I en nylig undersøgelse om unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd i Helsingør oplyste 21% af drenge og 24% af 15-årige piger, at de allerede havde haft samlejedebut. Der var ikke oplysning om aldersforskel til partneren (Storr-Poulsen & Lindahl 2001) Risikofaktorer En vigtig opgave for nærværende undersøgelse var at tegne et billede af de unge, der udsættes for seksuelle overgreb. Som ventet var der langt flere piger end drenge, der havde oplevet seksuelle overgreb. Der blev fundet markante sammenhænge mellem ustabile familiære forhold, familiekonflikter og risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb. De unge, der rapporterede om seksuelle overgreb, kom oftere fra familier, hvor deres forældre ikke boede sammen, de havde oftere boet sammen med andre voksne end forældrene, og der var flere, der enten nu eller tidligere havde boet sammen med en stedfader, og de havde markant oftere oplevet vold i hjemmet mellem forældrene. Disse resultater stemmer overens med tidligere undersøgelser, der har peget på, at risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb er større for børn fra familier, hvor der har været skilsmisse, ændringer i familiekonstellationen eller ægteskabelige konflikter (Fergusson et al., 1996; Finkelhor, 1984; Gruber & Jones 1983; Mullen et al. 1993; Stern et al. 1995). Der var også entydige sammenhænge mellem risikoen for seksuelle overgreb og oplysninger om problematiske relationer til forældrene. De unge der rapporterede om seksuelle overgreb, havde oftere svært ved at tale med deres mor, PERSPEKTIVER 123

128 når der var problemer og var oftere blevet slået af deres forældre. Disse resultater stemmer igen overens med ovennævnte undersøgelser (Fergusson et al., 1996; Mullen et al. 1993; Stern et al., 1995) som har påvist sammenhænge mellem risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb og relationen til forældrene. Spørgsmålet om hvad der karakteriserer de unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, blev i nærværende rapport søgt besvaret ved at se på de unges fysiske og psykiske trivsel. Her viste der sig igen markante sammenhænge mellem overgrebserfaringer og dårlig trivsel. Der var markante sammenhænge mellem tristhed og seksuelle overgrebserfaringer, selvom man inddrog alle de andre forklarende variable. Men andre forhold spiller også en vigtig rolle, når man skal forklare, hvorfor nogle unge er mere triste end andre, bla. vold og andre belastende livsbegivenheder. Der er to mulige forklaringer på de påviste sammenhænge mellem faktorer i barnets nærmiljø og risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb. For det første kan man hævde, at sammenhængene opstår, fordi de familiefaktorer, der er fundet, oftere optræder i miljøer, hvor krænkerne færdes. Denne forklaring er dog ikke så sandsynlig, idet de fleste tilfælde af seksuelle overgreb var begået af personer uden for familien. En anden forklaring er, at de faktorer der er fundet, afspejler familiemiljøer, som på forskellige måder forøger barnets risiko for at blive udsat for seksuelle overgreb. Dette kan tænkes at foregå via en række forskellige mekanismer, herunder at forældrene ikke i tilstrækkelig grad ved hvad deres barn foretager sig, at der i familien er manglende viden og samtale om risikoen for seksuelle overgreb og mere generelt, at børn i sådanne familier udsættes for miljøer, hvor risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb er forøget. Selvom undersøgelsen har gjort det klart, at risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb hænger systematisk sammen med vanskelige familieforhold og andre belastende faktorer, er det ikke muligt at pege på særlige faktorer, som kan forudsige om det enkelte barn er i høj risiko for at blive udsat for seksuelle 124 PERSPEKTIVER

129 overgreb. Amerikanske undersøgelser har forsøgt at opsætte en risikoskala (Finkelhor 1979); men validiteten af denne er tilbagevist af andre (Bergner et al. 1994). Tilsvarende fandt vi, at selv blandt unge med høj forekomst af risikofaktorer, havde flertallet IKKE oplevet seksuelle overgreb. I lighed med alle andre undersøgelser af seksuelle overgreb, har nærværende undersøgelse også sine uundgåelige begrænsninger. Den vigtigste begrænsning er naturligvis, om de unge har været i stand til at rapportere om de seksuelle overgreb, som de har oplevet. Det kan ikke undgås, at nogle vil opleve spørgsmålene som ubehagelige, og det vil derfor være urealistisk at forvente, at man nogensinde kan få et nøjagtigt billede af omfanget af seksuelle overgreb i barndommen (Plunkett & Oakes, 1990). Specielt vil der være en risiko for, at unge der stadig lever sammen med familiemedlemmer, der har udsat dem for overgreb, vil tøve med at rapportere det, selvom undersøgelsen som her var anonym. Det betyder, at forekomsten af seksuelle overgreb kan være større, end rapporteret her, at familiære overgreb optræder hyppigere end her beskrevet, og at de statistiske sammenhænge, der er påvist i rapporten mellem overgreb og en række faktorer, er mindre præcise end det fremgår. En anden begrænsning er, at undersøgelsen ikke omfattede samtlige elever i de pågældende 9. klasser. Knap 15% af eleverne var fraværende på tidspunktet for undersøgelsen. De tilstedeværende elever rapporterede, at de havde haft et sygefravær fra skolen inden for de sidste 14 dage på 22%. Der er derfor ingen grund til at formode, at fraværet var begrundet i, at eleverne var holdt hjemme fra skolen den pågældende dag. Men ud fra undersøgelsens resultater kan det formodes, at forekomsten af seksuelle overgreb godt kan være højere blandt de fraværende elever end blandt svarpersonerne. Der blev således påvist markant sammenhæng mellem sygdomssymptomer, en række trivselsproblemer og seksuelle overgreb. Det kan give et større sygefravær blandt ofre for seksuelle overgreb. PERSPEKTIVER 125

130 20.2 Udviklingen Når man skal vurdere udviklingen i seksuelle overgreb i barndommen er det især relevant at fokusere på tre kategorier af seksuelle erfaringer med ældre personer og at drage sammenligninger til den rapporterede forekomst i andre undersøgelser. Det drejer sig om: Overgreb, som af den unge er oplevet som et seksuelt overgreb Overgreb, hvor der er mere end 5 års aldersforskel mellem barnet/den unge og den ældre person Overgreb, hvor den ældre person er et familiemedlem (eksklusive fætre og kusiner), skolelærer, pædagog, spejderfører eller sportstræner I nærværende undersøgelse vurderede i alt 21 drenge, 11% af de 195 der havde rapporteret et seksuelt overgreb, at det handlede om et overgreb, og 12, 6%, angav at de måske oplevede det som sådan. Det svarer til 1,1% af alle drengene, der deltog i undersøgelsen. Blandt piger oplevede 77, 17%, det seksuelle overgreb som et overgreb, og 53, 12%, svarede måske. Det svarer til 4,5% af alle pigerne, der deltog i undersøgelsen. Det kan forventes, at det ville have været denne forekomst, som de unge havde rapporteret, såfremt undersøgelsen kun have stillet spørgsmål om oplevet seksuelt overgreb. Forekomsten synes at være lavere, end der rapporteres i andre nordiske undersøgelser blandt skolebørn, som dog ikke har præciseret denne afgrænsning. Forekomsten er betydelig lavere end i den danske undersøgelse blandt voksne i 1987, hvor der specifikt blev spurgt om tvungen seksuel aktivitet, og den er også lavere end rapporteret i den nylige danske sundheds- og sygelighedsundersøgelse blandt voksne i alderen 16år+. Tvungen eller forsøg på tvungen seksuel aktivitet inden 12 års alderen var oplevet af 4,1% af årige kvinder. I nærværende undersøgelse var forekomsten af seksuelle overgreb, hvor der var mindst 5 års aldersforskel mellem barnet og den ældre person 2,0% blandt drenge og 7,9% blandt piger. Det svarer til den rapporterede forekomst i den svenske undersøgelse i starten af 1990erne. 126 PERSPEKTIVER

131 Et voksent familiemedlem var krænkeren i 5,3% af alle strafbare seksuelle overgreb, svarende til en forekomst af denne type overgreb blandt drenge på 0,3% og blandt piger på 0,4%. Det var en betydelig lavere forekomst end i den tidligere danske befolkningsundersøgelse i 1987, hvor knap 1/3 af alle seksuelle overgreb var foretaget af et familiemedlem. Det kan med rimelighed antages, at der er sket et fald i forekomsten af seksuelle overgreb inden for familien, og at det kan skyldes en større offentlig bevågenhed kombineret med en større viden hos børn om, hvad man ikke skal finde sig i. Dertil kommer, at børn og unge har lettere adgang til at tale med voksne uden for familien samt fx adgang til anonym telefonrådgivning, end tilfældet var for år siden. De har derved bedre mulighed for at søge rådgivning om signaler på et overgreb, inden overgrebet sker. Der har været stor opmærksomhed på risikoen for seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner, skoler og idrætsorganisationer. Nærværende undersøgelse omhandler samlet 36 overgreb i denne kategori. De omfatter i alt 5% af de rapporterede strafbare seksuelle overgreb, og 10% af overgrebene, når der undtages de overgreb, hvor krænkeren var en ven/kammerat. Blandt drenge var forekomsten 0,7%, eller knap 1 ud af 100 drenge havde haft seksuelle erfaringer med en skolelærer, sportstræner eller anden omsorgsperson. Blandt piger drejede det sig om 4% af alle seksuelle overgreb, svarende til en forekomst på 0,3%. Det er en betydelig lavere andel end i politirapporterede sager om seksuelle overgreb mod børn under 15 år, hvor 20% af anmeldelserne drejede sig om mistanke om seksuelle overgreb indenfor daginstitutioner, skoler og fritidsorganisationer (Helweg-Larsen, 2000). Forskellene kan skyldes, at politianmeldte sager omhandler, hvad forældre oplever, mens vores undersøgelser omhandler, hvad barnet/den unge selv vurderer som overgreb. Dertil kommer, at der i de politianmeldte sager kun i 40% af sagerne blev fundet begrundet mistanke for et overgreb og idømt en straf. Men der PERSPEKTIVER 127

132 kan også være tale om en positiv udvikling, hvor den betydelige opmærksomhed på problemstillingen har resulteret i en effektiv forebyggelse Konklusioner Børn er en sårbar samfundsgruppe, der som oftest ikke kan beskytte sig selv mod overgreb, og derfor må samfundet træde ind og beskytte dem via lovgivningen, hvor det er nødvendigt. Det indebær, at straffeloven kriminaliserer samleje mellem årige og lidt ældre unge i alle tilfælde uanset den unges egen oplevelse. Begrundelsen er, at seksuallivet er noget værdifuldt, som først bør nydes mellem ligeværdige parter, som har et udviklingstrin, hvor de kan bedømme, hvad de indleder sig på. Antagelsen er også, at børn, der meget tidligt udsættes for vidtgående seksuelle erfaringer, kan tage skade. Resultaterne i denne undersøgelse peger i samme retning. Formålet med undersøgelsen var ikke mindst at forsyne politikere og embedsmænd med faktuelle oplysninger om seksuelle overgreb på børn i Danmark i håbet om, at disse oplysninger vil danne grundlag for at udvikle en effektiv politik for at bekæmpe overgrebene. Undersøgelsen giver baggrund for følgende anbefalinger: Overgreb begået af professionelle, dvs. personer der i kraft af deres arbejde eller deres deltagelse i frivillige børne- og ungdomsaktiviteter, sker sjældent, men må alligevel give anledning til atter at indskærpe de særlige strafferetslige regler, der gælder på dette område. Opvækstvilkårene for de unge, der oplever seksuelle overgreb, og særlig for de unge, der har oplevet de mest alvorlige former for overgreb, er præget af familieproblemer, skoleproblemer og kammeratproblemer. Hvis man skal gøre sig håb om at reducere antallet af unge, der udsættes for seksuelle overgreb, skal det ske gennem tværfaglige indsatser rettet mod 128 PERSPEKTIVER

133 de familiære, skolemæssige og kammeratskabsmæssige forhold, der medvirker til at udsætte børn og unge for disse risici. Mange af de unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, har en række fysiske og psykiske problemer, og de oplever deres skoleforløb som utilfredsstillende. Det må frygtes, at det vil vanskeliggøre deres fremtidige uddannelsesmæssige forløb og hermed indirekte påvirke deres sociale funktionsevne i voksenalderen i negativ retning. Undersøgelsen dokumenterer imidlertid også, at disse unge kun sjældent selv oplever, at de har været udsat for seksuelle overgreb. De vil formentlig kun i få tilfælde mene, at de har behov for at søge professionel hjælp. Der kan derfor være brug for, at unge mennesker får en større viden om betydningen af fysisk og psykisk sundhed og om risikofaktorer for dårlig trivsel og at der desuden gives information om de hjælpemuligheder, som samfundet i denne forbindelse kan tilbyde unge mennesker. PERSPEKTIVER 129

134 130 PERSPEKTIVER

135 21. LITTERATURLISTE Anderson, J., Martin, J., Mullen, P., Romans, S. & Herbison, P. (1993) Prevalence of childhood sexual abuse experiences in a community sample of women. J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry, 32, Bagley, C., Bolitho, F. & Bertrand, L. (1995) Mental health profiles, suicidal behavior, and community sexual assault in 2112 Canadian adolescents. Crisis, 16, Baker, A. W. & Duncan, S. P. (1985) Child sexual abuse: a study of prevalence in Great Britain. Child Abuse Negl., 9, Bergner, R. M., Delgado, L. K. & Graybill, D. (1994) Finkelhor's Risk Factor Checklist: a cross-validation study. Child Abuse Negl., 18, Edgardh, K. & Ormstad, K. (2000) Prevalence and characteristics of sexual abuse in a national sample of Swedish seventeen-year-old boys and girls. Acta Paediatr., 89, Erdman, H. P., Klein, M. H., Greist, J. H., Skare, S. S., Husted, J. J., Robins, L. N., Helzer, J. E., Goldring, E., Hamburger, M. & Miller, J. P. (1992) A comparison of two computeradministered versions of the NIMH Diagnostic Interview Schedule. J.Psychiatr.Res., 26, Fergusson, D. M., Lynskey, M. T. & Horwood, L. J. (1996a) Childhood sexual abuse and psychiatric disorder in young adulthood: I. Prevalence of sexual abuse and factors associated with sexual abuse. J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry, 35, Fergusson D.M., Horwood L.J., Lynskey M.T. (1996b) Childhood sexual abuse and psychiatric disorder in young adulthood: II. Psychiatric outcomes of childhood sexual abuse. J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry, 35, Finkelhor, D. (1979) What's wrong with sex between adults and children? Ethics and the problem of sexual abuse. Am.J.Orthopsychiatry, 49, Finkelhor, D. (1994) The international epidemiology of child sexual abuse. Child Abuse Negl., 18, Finkelhor, D., Hotaling, G., Lewis, I. A. & Smith, C. (1990) Sexual abuse in a national survey of adult men and women: prevalence, characteristics, and risk factors. Child Abuse Negl., 14, Finkelhor, D. & Hotaling, G. T. (1984) Sexual abuse in the National Incidence Study of Child Abuse and Neglect: an appraisal. Child Abuse Negl..8, LITTERATURLISTE 131

136 Goodyer I.M. (1990a) Recent life events and psychiatric disorder in school age children. J.Child.Psychol.Psychiatry 31: Goodyer I.M. (1990a) Family relationships, life events and childhood psychopathology. J.Child.Psychol.Psychiatry 31: Gruber, K. J. & Jones, R. J. (1983) Identifying determinants of risk of sexual victimization of youth: a multivariate approach. Child Abuse Negl., 7, Halperin, D. S., Bouvier, P., Jaffe, P. D., Mounoud, R. L., Pawlak, C. H., Laederach, J., Wicky, H. R. & Astie, F. (1996) Prevalence of child sexual abuse among adolescents in Geneva: results of a cross sectional survey. BMJ, 312, Helweg-Larsen K. (2002) Vold og seksuelle overgreb. Kjøller M and Rasmussen NK København, Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og sygelighed i Danmark Helweg-Larsen K (2000) Seksuelle overgreb mod børn i Danmark. Problemets omfang og karakter vurderet ud fra litteraturstudier og en række danske datakilder. Statens Institut for Folkesundhed. København. Kendall-Tackett K.A., Williams L.M., Finkelhor D. (1993). Impact of sexual abuse on children: a review and synthesis of recent imperical studies. Psychol.Bull. 113, 1: Lessler, J. T. & O'Reilly, J. M. (1997) Mode of interview and reporting of sensitive issues: design and implementation of audio computer-assisted self-interviewing. NIDA Res.Monogr, 167, Leth I, Stenvig B, Pedersen A. (1988). Seksuelle overgreb mod børn og unge. Nordisk Psykologi 40: Leventhal, J. M. (2000) Sexual abuse of children: continuing challenges for the new millennium [comment]. Acta Paediatr., 89, Levine, S., Ancill, R. J. & Roberts, A. P. (1989) Assessment of suicide risk by computerdelivered self-rating questionnaire: preliminary findings. Acta Psychiatr.Scand., 80, Martin, J., Anderson, J., Romans, S., Mullen, P. & O'Shea, M. (1993) Asking about child sexual abuse: methodological implications of a two stage survey. Child Abuse Negl., 17, LITTERATURLISTE

137 Moesgaard, K. & Sardemann, H. (1996) Forekomst af seksuelt misbrug hos born henvist til en børneafdeling over en femårsperiode. Ugeskr Laeger.158, Mullen, P. E., Martin, J. L., Anderson, J. C., Romans, S. E. & Herbison, G. P. (1993) Childhood sexual abuse and mental health in adult life. Br.J.Psychiatry, 163: , Mullen, P. E., Romans-Clarkson, S. E., Walton, V. A. & Herbison, G. P. (1988) Impact of sexual and physical abuse on women's mental health. Lancet, 1, Nielsen GA. Gymnasie- og HF-elevers Sundhedsvaner og livsstil SIF Copenhagen. Normann, E. K., Tambs, K. & Magnus, P. (1992) [Sexual abuse of children--a public health problem?]. Nord.Med., 107, Paperny, D. M., Aono, J. Y., Lehman, R. M., Hammar, S. L. & Risser, J. (1990) Computerassisted detection and intervention in adolescent high-risk health behaviors. J.Pediatr., 116, Peluso, E. & Putnam, N. (1996) Case study: sexual abuse of boys by females. J.Am.Acad.Child Adolesc.Psychiatry, 35, Petersen T, Nielsen A, Paludan M, Rasmussen S & Madsen M. (2001) Børns sundhed ved slutningen af skolealderen. En undersøgelse blandt elever i 8. og 9. klasse i 1996/97. Statens Institut for Folkesundhed. København. Riis, L., Bodelsen, H. & Knudsen, F. U. (1998) Incidencen af omsorgssvigt og misbrug I Københavns Amt. Ugeskr Læger, 160, Sariola, H. & Uutela, A. (1994) The prevalence of child sexual abuse in Finland. Child Abuse Negl., 18, Sariola, H. & Uutela, A. (1996) The prevalence and context of incest abuse in Finland. Child Abuse Negl., 20, Schei, B. & Bakketeig, L. S. (1989) Gynaecological impact of sexual and physical abuse by spouse. A study of a random sample of Norwegian women [see comments]. Br.J.Obstet.Gynaecol., 96, Schei, B., Muus, K. M. & Bendixen, M. (1994) [Occurrence of sexual abuse among students in Trondheim]. Tidsskr.Nor.Laegeforen., 114, LITTERATURLISTE 133

138 Stern, A. E., Lynch, D. L., Oates, R. K., O'Toole, B. I. & Cooney, G. (1995) Self esteem, depression, behaviour and family functioning in sexually abused children. J.Child Psychol.Psychiatry, 36, Watkins, B. & Bentovim, A. (1992) The sexual abuse of male children and adolescents: a review of current research. J.Child Psychol.Psychiatry, 33, Watson P. (2000). Personal communication. Williams, M. L., Freeman, R. C., Bowen, A. M., Zhao, Z., Elwood, W. N., Gordon, C., Young, P., Rusek, R. & Signes, C. A. (2000) A comparison of the reliability of self-reported drug use and sexual behaviors using computer-assisted versus face-to-face interviewing. AIDS Educ.Prev., 12, Wyatt, G. E. & Peters, S. D. (1986) Methodological considerations in research on the prevalence of child sexual abuse. Child Abuse Negl., 10, LITTERATURLISTE

139 Bilag 1 Metodevalg: audio computer-assisted self-administered questionnaire (audio casi) Vi valgte at udvikle en computerbaseret metode til besvarelse af et spørgeskema og til at udnytte eksisterende tekniske muligheder for at fremme forståelse og besvarelse blandt eleverne. Metoden omfatter både lyd, visuelle midler og en programmering, der fremmer en præcis og hurtig besvarelse af spørgsmålene. Metoden har en række fordele frem for et traditionelt spørgeskema: 1. at opnå højt koncentrationsniveau blandt eleverne 2. at optimere elevens forståelse af spørgsmålene 3. at nedsætte besvarelses tid ved et individuelt forløb af spørgsmålenes sekvens 4. at bestyrke elevens oplevelse af anonymitet i besvarelsen 5. at give ubegrænset rum for besvarelse af åbne spørgsmål 6. at tilbyde en forsimplet databearbejdning 7. at øge mulighederne for validering af svar Ad 1. Det opleves, at spørgeskemaundersøgelse i skoleklasser medfører pjat, ukoncentration og mangelfulde besvarelse. Ved at udnytte høretelefoner, oplæste spørgsmål, grafik og logisk sekvens i spørgsmålsrække øges elevens koncentration og fornemmelse af at være alene i situationen. Ad 2. Pilotundersøgelsen havde påviste, at en mange elever ikke kan opfatte et traditionelt spørgeskemas struktur og ikke alle kan læse selv simple spørgsmål. Ved at give mulighed for gentagen oplæsning af spørgsmålene sikres det, at selv læsesvage elever kan deltage. Ved desuden at udnytte en logisk træstruktur sikres det, at eleven ikke præsenteres for irrelevante spørgsmål. Ad 3. Spørgeskemaets struktur, baseret på en træstruktur, betyder, at den enkelte elev kun præsenteres for relevante spørgsmål, og at spørgsmålene kan præsenteres i en sekvens, der afpasses af eleven selv. En række temaer vil ikke skulle besvares af alle elever, som til gengæld bliver præsenteret for andre spørgsmål. LITTERATURLISTE 131

140 Ad 4. Eleverne har erfaring med EDB, og de fleste vil vide, at det ikke er muligt at identificere besvarelserne. Derudover informeres de herom af interviewer. Hovedtelefon og koncentration foran skærmen samt opstillingen af computerne giver fornemmelse af at de andre elever ikke har interesse i eller mulighed for at skrålæse svarene. Ad 5. Der er medtaget to åbne spørgsmål. Mediet giver mulighed for ubegrænset længde af svaret. Det er muligt efterfølgende at søge på kærneord og derved undgå at spørgsmål skal efterlæses eller forsøget skannet til databearbejdning. Ad 6. Data kan umiddelbart eksporteres til excel-fil og derfra til ønsket statistikprogram. Data gemmes såvel på harddisk som på diskette. Der er mulighed for i forløbet af undersøgelsen at påbegynde databearbejdning og analyse af resultater. Ad 7. Metoden synes på nuværende tidspunkt at give en række forbedrede muligheder for validering af spørgsmål ud fra den logiske opbygning af træstruktur og kontrolspørgsmål. Udviklingen af programmet Fra et teknisk synspunkt er hele spørgeskemaundersøgelsen lagt til rette som et webudviklingsprojekt, men med installation af det elektroniske spørgeskema på enkeltstående PC ere uden netværksopkobling. Programmet er bygget op over Content Management Systemet (CMS) SiteCore, hvor det er muligt at angive dynamiske strukturer, der direkte kan konverteres til websider. Dette har den klare fordel at de enkelte spørgsmål, billeder og lydfiler kan indsættes af ikke kyndigt edb-personale, der samtidig selv er i stand til at sætte flowet op igennem hele spørgeskemaundersøgelsen. Dette betyder konkret, at der er udviklet en spørgeskema - kerneapplikation, hvorpå et tilfældigt antal spørgeskemaer kan bygges af ikke-kyndigt personale. Umiddelbart var det undersøgelsens sensitive emne, der inspirerede tl anvendelsen af EDB i stedet for et traditionelt spørgeskema. Det skulle være yderst simpelt og forståeligt,. Til at definere hver enkelt af undersøgelsens temaer, som de unge mennesker kunne forholde sig til, blev illustrationerne udviklet af Palle Schmidt fra Tegnestuen Gimle. 132 LITTERATURLISTE

141 CMS Content Management Systemet SiteCore baserer sig på åbne standarder fra inter- netverdenen (XML, XSL og SOAP), så derfor var det oplagt at lade dette være indgangen til opsamling af data, da man herved slap for et stort efterbehandlingsarbejde. Samtidig benytter SiteCore sig af standardbrowser-teknologi som administrations interface, og undersøgerne havde derfor selv mulighed for at oprette det fulde spørgeskema elektronisk, samt sørge for at flowet gennem spørgeskemaet blev stringent i forhold til de svar, som den enkelte bruger kom med. SiteCore administration og opbygning af flow. LITTERATURLISTE 133

142 Som det ses af ovenstående, er det blot et spørgsmål om oprettelse af de rigtige typer spørgsmål efterfulgt af tilknytning af lydfiler og grafik, - alt sammen brugerstyret uden indblanding af programmør. Efter oprettelse af det komplette skema, blev applikationen overført til de bærbare computere, som var blevet fremskaffet til formålet. Det ovenfor viste administrationsbillede udmønter sig i følgende visning, når selve applikationen bliver sat i gang: Som man kan se, er den tekstuelle oprettelse indpasset med den valgte grafik og lyd. Ikonet indikerer, at man kan få gentaget spørgsmålet. Hele applikationen får på denne måde et naturligt flow, hvor spørgsmålene er stillet op på samme måde, men hvor der fin- 134 LITTERATURLISTE

143 des forskellige typer, således at det er muligt at variere svarerne, og få de korrekte sammensætninger. En tydelig forbedring i forhold til de traditionelle skemaer er muligheden for at søge i friteksten, hvor der kan søges efter bestemte ord. Ved traditionel indskanning af håndskrevne noter er dette ikke muligt. LITTERATURLISTE 135

144 Flowet En væsentlig del af applikationen var muligheden for at styre den enkelte elev igennem et flow, der passede til elevens svar. På denne måde kunne man skærpe opmærksomheden specifikt for en enkelt elev på alle områder. Ligeledes var det muligt at give eleverne fyld - spørgsmål således, at alle elever nogenlunde havde det samme tidsfor-brug. Flowet blev styret gennem en stringent oprettelse af spørgsmålene i administrationen. Som det kan ses benyttes en simpel træ- struktur til repræsentation af spørgsmålenes hovedområder. De forskellige afsnit kan bindes frit sammen, således at hvis man ønsker at ændre på rækkefølgen, er det meget simpelt. Spørgsmålenes rækkefølge inden for hvert afsnit kan også styres. Det er også muligt afhængig af hvilket svar der gives, at overstyre spørgsmålets ret- ning i flowet, og sende eleven ud i mere detaljerede spørgsmål. Dette giver alt i alt et meget fleksibelt og dynamisk flow i spørgeskemaet, hvor der er mulighed for, på baggrund af elevens egne svar, at dirigere eleven rundt i alle de relevante spørgsmål der måtte være. 136 LITTERATURLISTE

145 Dataopsamling Alle besvarede skemaer blev gemt på den enkelte maskine og på en ekstern diskette. Der blev benyttet XML dataformat til opsamlingen for på denne måde at have den bedste indgang til evaluering og sortering af data. Systemet giver mulighed for at eksportere XMLfilen til en kolonsepareret fil, som kan direkte importeres i f.eks. Microsoft Excel, og den enkelte undersøger kan således behandle alle data på egen hånd uden at skulle benytte ekstern hjælp. En ulempe er til gengæld, at XML-filer fylder relativt meget. DEN PRAKTISKE PLANLÆGNING AF UNDERSØGELSEN Socialforskningsinstituttet, SFI-SURVEY, stillede i alt 100 bærbare computere med tilhørende mus, høretelefoner og ledninger til rådighed for undersøgelsen samt lagde styresystemet Windows 2000 ind på samtlige computerne. Den praktiske gennemføring af undersøgelsen blev varetaget af fire interviewere fra SFI-SURVEY. De opstillede computerne, informerede eleverne og var tilstede i klassen under elevernes besvarelse. Ved undersøgelsens afslutning sikrede de data på diskette, ud over at de i løbet af besvarelserne var blevet gemt på computernes hard disk. Tidsforbruget til opsætning af computere, tilstedeværelse i klassen, sikring af data og nedtagning af computerne var gennemsnitligt 2,5 timer. SFI udtrak et repræsentativt udsnit af landets 9. klasser, defineret af Undervisningsministeriet som normalklasser og et udvalg af specialklasser. Administrationen af skoledeltagelsen blev varetaget af Statens Institut for Folkesundhed, som i januar 2002 udsendte information til de 324 udvalgte skoler med anmodning om at tilbagesende skriftligt tilsagn om deltagelse eller begrundelse for ikke-deltagelse. Brevet var bilagt et notat om undersøgelsesmetode og den praktiske gennemførelse af undersøgelsen, information til skolens sundhedsplejerske og kopi af anbefaling om medvirken i undersøgelsen fra Undervisningsministeriet og Børnerådet. Fire skoler meldte tilbage, at de ønskede yderligere informationsmateriale. Tre skoler ønskede materiale til eleverne, én skole til forældrene. Til eleverne blev der udarbejdet en lille folder, hvor eleverne blev oplyst om årsagen til undersøgelsen og om undersøgelsesmediet, og undersøgelsens anonymitet blev pointeret. Folderen blev bilagt eksempler på spørgsmål. Til forældrene blev der udarbejdet et brev med information om undersøgel- LITTERATURLISTE 137

146 sesmetode, undersøgelsens baggrund og om muligheden for at kontakte projektlederen for yderligere information. En enkelt skole meldte tilbage, at de ønskede at deres skolepsykolog var tilstede, når undersøgelsen blev gennemført. Ved midtvejs og endelig evaluering af undersøgelsens forløb, med deltagelse af de fire interviewere, blev det oplyst, at langt størstedelen af skolerne og eleverne var glade for at deltage i undersøgelsen, at der ikke havde været rejst kritik fra klasselærere, skoleledelse eller forældre. Enkelte klasselærere havde ønsket information om undervisningsmateriale om seksuelle overgreb og blev henvist til Formidlingscenter for Fyn og Sønderjylland i Aabenraa, der varetager denne opgave. Eleverne blev i løbet af undersøgelsen informeret om mulighederne for at få rådgivning og kontakt til psykolog. Samme information blev udleveret på et visitkort. Ud af de i alt elever, der deltog i undersøgelsen, var der kun to elever, der har henvendt sig til den telefoniske psykologrådgivning. Desuden blev den stedlige skolepsykolog kontaktet af en elev, som ikke tidligere havde ønsket hjælp vedrørende et seksuelt overgreb, der var kendt i lokalsamfundet. Der kan være forskellige forklaringer på, at så få af de elever, der havde været udsat for uønskede seksuelle oplevelser med ældre personer, benyttede sig af tilbudet om psykologisk hjælp: 1. En del havde ifølge deres egne oplysninger allerede fortalt om overgrebene til venner/veninder, familiemedlemmer og andre, og man kan forestille sig, at sådanne betroelser til ikke-professionelle, men sympatisk indstillede venner og familiemedlemmer har været tilstrækkeligt til at de har kunnet bearbejde oplevelserne. 2. En anden del har måske, efter at have besvaret undersøgelsen, på tilsvarende måde valgt en nær ven eller familiemedlem at betro sig til og foretrukket dette frem for en professionel hjælper. 3. En del har henvendt sig til klasselæreren, skolesundhedsplejersken eller skolepsykologen og fået hjælp der. 4. En del har i forvejen valgt at prøve at glemme det der er sket, og selvom undersøgelsen måske har rippet op i fortiden, har de alligevel fastholdt strategien med at lægge det bag sig uden at tale om det. 138 LITTERATURLISTE

147 5. En del har i forbindelsen med undersøgelsen fået behov for at fortælle om overgrebene, men har alligevel foretrukket at tie stille, måske af angst for ikke at blive troet eller angst for at blive beskyldt for selv at have en andel i hændelsesforløbet. 6. En del af de elever der har været udsat for seksuelle overgreb har ikke haft behov for at tale om det, fordi de ikke føler at overgrebene har været så ubehagelige, at de har behov for hjælp. 7. Man kan teoretisk forestille sig en form for sneboldeffekt, hvor behovet for hjælp først vil vise sig et stykke tid senere, når spørgsmålene i undersøgelsen har bundfældet sig. 8. Endelig kan man antage, at det er lykkedes at konstruere spørgsmålene og selve spørgemetoden på en så nænsom måde, at eleverne har følt at de har fået talt ud om begivenhederne, også selvom det har været til en computer. Informationsbrev til skolelederen her indsætte brevet til skolelederen og beskrivelse af det praktiske forløb dvs. 2 dokumenter LITTERATURLISTE 139