6 Sociale relationer

Transkript

1 Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge og overvinder lettere sygdom end personer med svage sociale relationer. Stærke sociale relationer mindsker fx risikoen for hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser. Der er endvidere dokumenteret en sammenhæng mellem stærke sociale relationer og god immunfunktionen og lavere niveau af stresshormoner. Personer med stærke sociale relationer har endvidere lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Ugifte og fraskilte har eksempelvis større sygelighed og dødelighed end gifte (1,2). Personer med stærke sociale relationer har desuden mindre risiko for at blive syge, når de udsættes for helbredsbelastende hændelser. Eksempelvis er det velkendt, at personer, der bliver arbejdsløse, har større risiko for at blive syge, blive indlagt og for at have behov for lægemidler. Der er dog store forskelle i risiko afhængig af, hvor stærke sociale relationer den arbejdsløse har. Stærke sociale relationer virker således også som en beskyttelse mod de helbredsbelastende virkninger af arbejdsløsheden (1). Årligt indtræffer der ca dødsfald relateret til svage sociale relationer, hvilket svarer til cirka 2 af alle dødsfald (3). med svage sociale relationer dør i gennemsnit tre år for tidligt, mens kvinder med svage sociale relationer dør to år for tidligt. Desuden kan personer med svage sociale relationer forvente færre gode leveår uden langvarig belastende sygdom end personer med stærke sociale relationer. Personer med svage sociale relationer er her defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, eller personer, som ikke regner med at kunne få hjælp af andre i tilfælde af sygdom. Der er store forskelle i mænds og kvinders sociale relationer. har generelt flere kontakter og bredere netværk, mens mænd i højere grad har sociale relationer til fx kolleger (2). De sociale relationer kan beskrives ved en strukturel og en funktionel dimension. Den strukturelle dimension dækker over, hvor mange og hvilke personer man har kontakt med dvs. den kvantitative del af de sociale relationer. Den funktionelle dimension beskriver, hvorledes de sociale relationer fungerer. Altså hvilken grad af følelsesmæssig støtte, praktisk hjælp og værdsættelse en person kan modtage fra sine sociale relationer, eller de problemer og bekymringer sociale relationer giver dvs. den kvalitative del af sociale relationer (2). I nærværende undersøgelse belyses det strukturelle aspekt ud fra spørgsmål om, hvor ofte man træffer henholdsvis familie, venner, kolleger eller studiekammerater, naboer eller beboere i lokalområdet samt personer man mest kender fra internettet. Det funktionelle aspekt belyses ud fra spørgsmål om, hvor ofte man føler sig uønsket alene, om man i tilfælde af sygdom kan forvente at få hjælp fra andre til praktiske problemer, og om man har nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte. Af tabel 6.1 fremgår det, hvor ofte befolkningen har kontakt med familie, venner og bekendte, som de ikke bor sammen med. En større andel blandt kvinder (41,3 ) end blandt mænd (27,9 ) har kontakt med familie dagligt eller næsten dagligt. Der ses ingen markante kønsforskelle ved de øvrige former for sociale relationer. Der ses en sammenhæng mellem sociale relationer og selvvurderet helbred. Det fremgår af figur 6.1, at blandt personer, der sjældent eller aldrig er uønsket alene, er der en større andel, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, end blandt personer, der ofte eller en gang imellem er uønsket alene. I figur 6.2 ses den samme tendens i forhold til selvvurderet helbred, og hvorvidt man har nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte. Der er en større andel, der har et fremragende, vældig godt og godt selvvurderet helbred, blandt personer, der ofte eller for det meste har nogen at tale med, end blandt personer, der nogle gange, næsten aldrig eller aldrig har nogen at tale med. I de følgende opslagstabeller fokuseres der på forekomsten af svage sociale relationer. Det drejer sig om andelen, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, ofte er uønsket alene, sjældent eller aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, sjældent eller aldrig kontakt med familie og sjældent eller aldrig kontakt med venner.

2 Sociale relationer Kapitel 6 Tabel 6.1 Kontakt med familie, venner og bekendte, som man ikke bor sammen med. Procent Dagligt eller næsten dagligt 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Aldrig I alt Antal svarpersoner Familie, som du ikke bor sammen med 27,9 45,3 18,2 7,3 1,3 1, Venner 32,3 41,1 18,9 6,3 1,4 1, Kollegaer eller studiekammerater i fritiden 17,4 17,7 17,6 24,7 22,7 1, Naboer el. beboere i dit lokalområde 17,8 31,3 2,9 17,9 12,2 1, Personer, du mest kender fra internettet 7,1 9,4 8,5 15,6 59,4 1, Familie, som du ikke bor sammen med 41,3 41,6 11,7 4,6,8 1, Venner 31,3 42,1 19,4 5,8 1,4 1, 81.1 Kollegaer eller studiekammerater i fritiden 15,5 16,8 18,3 24,8 24,6 1, Naboer el. beboere i dit lokalområde 17,1 3, 2, 19,1 13,8 1, Personer, du mest kender fra internettet 5,8 8,6 8,1 13,5 64, 1, Figur 6.1 Andel, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, i forhold til hvorvidt man er uønsket alene. Køns- og aldersjusteret procent Figur 6.2 Andel, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, i forhold til hvorvidt man har nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte. Køns- og aldersjusteret procent Ja, ofte Ja, en gang imellem Ja, men sjældent Aldrig Nej, aldrig eller næsten aldrig Ja, nogen gange Ja, for det meste Ja, ofte 1. Due P, Holstein B. Sociale relationer og sundhed. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G, Jensen BB, red. Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark, Lund R, Due P. Sociale relationer og helbred. I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE, Due P, red. Medicinsk sociologi- samfund, sundhed og sygdom. København: Munksgaard, Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 26.

3 Kapitel 6 Sociale relationer Andel, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , 2,36 (2,2-2,76) ,9 1,89 (1,67-2,14) ,9 1,84 (1,63-2,9) ,3 1, år 1,2,3 (,14-,65) år 1,,27 (,11-,64) år 2,6,66 (,39-1,11) år 3,8 1, år 4,2 1,11 (,72-1,7) år 5,9 1,57 (1,3-2,4) år 6,2 1,66 (1,1-2,72) 542 Alle mænd 3, år 1,7,47 (,25-,91) år 1,4,41 (,2-,82) år 3,2,93 (,58-1,5) år 3,5 1, år 3,4 1, (,63-1,58) år 4,3 1,27 (,81-1,99) år 6,9 2,9 (1,33-3,29) 74 Alle kvinder 3, Uddannelse Under uddannelse 1, Grundskole 5,4 1,79 (1,2-2,67) Kort uddannelse 3,2 1,29 (,92-1,8) Kort videregående uddannelse 2,4 1,8 (,7-1,66) 1.66 Mellemlang videregående uddannelse 2,2 1, Lang videregående uddannelse 2,6 1,22 (,79-1,87) Anden uddannelse 7,4 3,2 (1,96-4,67) 882 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 2,5 1, 8.87 Arbejdsløs, herunder i aktivering 3,6 1,25 (,57-2,74) 444 Førtidspensionist 6,8 2,63 (1,71-4,6) 525 Efterlønsmodtager 4, 535 Alderspensionist 5, Andet 5,2 393 Samlivsstatus Gift 3,1 1, Samlevende 1,9 1,5 (,68-1,6) Enlig (separeret, skilt) 5,4 1,68 (1,2-2,35) 972 Enlig (enkestand) 5,1 1,9 (,73-1,64) 867 Enlig (ugift) 2,7 1,71 (1,16-2,51) Etnisk baggrund Dansk 2,9 1, Anden vestlig 6,4 2,52 (1,64-3,87) 398 Ikke-vestlig 6,4 3,15 (2,12-4,69) 55 Region Hovedstaden 3,3 1,6 (,89-1,27) Sjælland 3,7 1,8 (,87-1,35) Syddanmark 3,6 1,7 (,88-1,29) Midtjylland 2,8,89 (,73-1,8) Nordjylland 3,,92 (,71-1,18) Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 21

4 Sociale relationer Kapitel 6 Regner ikke med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Køn og alder: I alt oplyser 3,3 af den voksne befolkning, at de ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Der ses ikke nogen nævneværdig forskel på andelen blandt mænd og blandt kvinder. Med undtagelse af den yngste aldersgruppe (16-24 år) stiger andelen med stigende alder blandt både mænd og kvinder. Uddannelse: Der ses ingen klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer, der ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom. Dog er forekomsten relativ høj blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (5,4 ). Erhvervsmæssig stilling: Andelen, der ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, er større blandt førtidspensionister (6,8 ) end blandt beskæftigede (2,5 ). Etnisk baggrund: Blandt personer med anden vestlig (6,4 ) og ikke-vestlig (6,4 ) baggrund er der en større andel, der ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, sammenlignet med personer med dansk baggrund (2,9 ). Region: Andelen, der ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, i de fem regioner afviger ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Udvikling: Forekomsten af personer, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, er faldet i perioden 1994 til 25. Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 21 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der ikke kan regne med hjælp fra andre i tilfælde af sygdom, er højest blandt enlige (separerede, skilte og ugifte). Andel, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre i tilfælde af sygdom Procent Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

5 Kapitel 6 Sociale relationer Andel, der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,3,75 (,64-,87) ,7,65 (,55-,76) ,6,62 (,56-,68) ,4,6 (,54-,66) ,6 1, år 6,6 1,27 (1,11-1,46) år 5,1,96 (,82-1,11) år 4,4,83 (,72-,95) år 5,3 1, år 4,2,79 (,69-,9) år 4,,75 (,65-,86) år 7,6 1,46 (1,27-1,69) Alle mænd 5, år 7,9 1,6 (1,42-1,81) år 5,7 1,13 (,99-1,29) år 4,6,89 (,78-1,2) år 5,1 1, år 4,9,96 (,85-1,8) år 5,2 1,2 (,9-1,16) år 11,2 2,34 (2,8-2,63) Alle kvinder 6, Uddannelse Under uddannelse 7, Grundskole 9,7 3, (2,69-3,34) Kort uddannelse 4,9 1,45 (1,32-1,6) Kort videregående uddannelse 4,3 1,2 (1,6-1,35) Mellemlang videregående uddannelse 3,5 1, Lang videregående uddannelse 3,4,98 (,86-1,13) Anden uddannelse 8,5 2,54 (2,22-2,9) Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 3,2 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 12,5 4,61 (4,12-5,16) 6.25 Førtidspensionist 16, 7,23 (6,52-8,2) Efterlønsmodtager 2, Alderspensionist 6, Andet 11, Samlivsstatus Gift 2,5 1, Samlevende 3,1 1,24 (1,1-1,39) Enlig (separeret, skilt) 12, 5,47 (5,2-5,96) Enlig (enkestand) 13,6 6,75 (6,8-7,5) Enlig (ugift) 9,4 4,23 (3,86-4,63) Etnisk baggrund Dansk 5, 1, Anden vestlig 7,7 1,61 (1,41-1,83) 4.69 Ikke-vestlig 12,7 2,87 (2,61-3,16) Region Hovedstaden 5,5,97 (,93-1,2) Sjælland 5,6 1,2 (,96-1,9) 2.43 Syddanmark 6,2 1,1 (1,4-1,15) Midtjylland 5,1,9 (,85-,95) Nordjylland 5,7 1,2 (,96-1,8) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og

6 Sociale relationer Kapitel 6 Ofte uønsket alene Køn og alder: I alt angiver 5,6 af den voksne befolkning, at de ofte er alene, selvom de har mest lyst til at være sammen med andre. Der ses ingen nævneværdig forskel på forekomsten blandt mænd (5,1 ) og kvinder (6, ). For både mænd og kvinder er forekomsten højest i aldersgruppen 75 år eller derover. Der er ligeledes en høj forekomst blandt mænd og kvinder i aldersgruppen år. Uddannelse: Andelen, der ofte er uønsket alene, er størst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (9,7 ) og mindst blandt personer med en mellemlang (3,5 ) eller lang (3,4 ) videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 4,9. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der ofte er uønsket alene, ses blandt førtidspensionister (16, ) og den laveste forekomst ses blandt beskæftigede (3,2 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 12,5. Etnisk baggrund: Den højeste forekomst af personer, der ofte er uønsket alene, ses i gruppen med ikke-vestlig baggrund (12,7 ), og den laveste forekomst ses i gruppen med dansk baggrund (5, ). Forekomsten blandt personer med anden vestlig baggrund er 7,7. Region: Andelen, der ofte er uønsket alene, er større i Region Syddanmark og mindre i Region Midtjylland end i Danmark som helhed. Udvikling: I perioden 1987 til 25 er der overordnet sket et fald i forekomsten af personer, der ofte er uønsket alene. Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 21 ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Samlivsstatus: Andelen, der ofte er uønsket alene, er markant større blandt enlige end blandt samlevende og gifte. Andel, der ofte er alene, selvom de havde mest lyst til at være sammen med andre Procent Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og

7 Kapitel 6 Sociale relationer Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,5,57 (,51-,64) ,4 1, år 4,2,63 (,55-,73) år 3,6,54 (,46-,63) år 4,7,7 (,62-,8) år 6,6 1, år 6,3,96 (,86-1,7) år 8, 1,24 (1,11-1,38) år 9,6 1,51 (1,33-1,71) 6.64 Alle mænd 5, år 2,2,66 (,55-,81) år 1,7,51 (,41-,63) år 2,6,79 (,67-,93) år 3,2 1, år 3,3 1,4 (,9-1,2) år 4, 1,25 (1,7-1,45) år 4,8 1,51 (1,29-1,77) Alle kvinder 3, Uddannelse Under uddannelse 3, Grundskole 7,1 2,69 (2,39-3,2) Kort uddannelse 4,6 1,73 (1,56-1,91) Kort videregående uddannelse 3,5 1,55 (1,36-1,76) Mellemlang videregående uddannelse 2,4 1, Lang videregående uddannelse 3, 1,14 (1,-1,31) Anden uddannelse 7, 2,72 (2,35-3,14) 7.86 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 3,2 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 6,9 2,37 (2,6-2,72) 6.26 Førtidspensionist 9, 2,96 (2,63-3,34) Efterlønsmodtager 4, Alderspensionist 6, Andet 5, Samlivsstatus Gift 3,7 1, Samlevende 2,5,96 (,86-1,8) Enlig (separeret, skilt) 7,9 2,37 (2,16-2,6) Enlig (enkestand) 5,8 1,5 (1,32-1,71) 9.94 Enlig (ugift) 5,4 2,37 (2,15-2,6) Etnisk baggrund Dansk 4, 1, Anden vestlig 6,2 1,74 (1,51-2,) Ikke-vestlig 9,5 3,13 (2,81-3,48) Region Hovedstaden 4,2 1,2 (,97-1,7) Sjælland 4,6 1,4 (,97-1,11) Syddanmark 4,9 1,12 (1,6-1,18) 39.6 Midtjylland 4,3 1,2 (,96-1,8) Nordjylland 3,6,82 (,77-,88) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne og

8 Sociale relationer Kapitel 6 Aldrig nogen at tale med Køn og alder: I alt angiver 4,4 af den voksne befolkning, at de aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte. Forekomsten er højere blandt mænd (5,8 ) end blandt kvinder (3, ). Med undtagelse af den yngste aldersgruppe (16-24 år) stiger forekomsten med stigende alder for både mænd og kvinder. Uddannelse: Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, er størst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (7,1 ) og mindst blandt personer med en mellemlang videregående uddannelse (2,4 ). Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 4,6. Erhvervsmæssig stilling: Den højeste forekomst af personer, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, ses blandt førtidspensionister (9, ), og den laveste forekomst ses blandt beskæftigede (3,2 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 6,9. Etnisk baggrund: Den højeste forekomst af personer, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, ses i gruppen med ikke-vestlig baggrund (9,5 ), og den laveste forekomst ses i gruppen med dansk baggrund (4, ). Forekomsten blandt personer med anden vestlig baggrund er 6,2. Region: Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, er mindre i Region Nordjylland og større i Region Syddanmark end i Danmark som helhed. Udvikling: Forekomsten af denne indikator vurderes at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og derfor er 21 ikke direkte sammenlignelig med 25. Samlivsstatus: Andelen, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, er markant større blandt enlige sammenlignet med gifte og samlevende. Andel, der aldrig eller næsten aldrig har nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte Procent Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 21 og

9 Kapitel 6 Sociale relationer Andel, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 8,2,76 (,54-1,6) år 6,3,57 (,38-,84) år 7,5,69 (,5-,95) år 1,5 1, år 9,4,88 (,67-1,16) år 7,,64 (,46-,89) år 7,8,72 (,48-1,6) 532 Alle mænd 8, år 8,3 1,25 (,89-1,76) år 2,3,32 (,19-,55) år 4,9,72 (,5-1,4) år 6,7 1, år 4,5,65 (,45-,95) år 5,4,8 (,55-1,16) år 4,4,63 (,4-1,) 691 Alle kvinder 5, Uddannelse Under uddannelse 9, Grundskole 8,8 1,66 (1,26-2,2) 1.62 Kort uddannelse 6,3,99 (,78-1,25) Kort videregående uddannelse 5,4 1,1 (,74-1,38) Mellemlang videregående uddannelse 5,5 1, Lang videregående uddannelse 5,4,91 (,67-1,25) Anden uddannelse 8,1 1,46 (1,2-2,9) 878 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 6, 1, 8.75 Arbejdsløs, herunder i aktivering 8, 1,7 (1,13-2,57) 444 Førtidspensionist 11,5 2,6 (1,48-2,87) 524 Efterlønsmodtager 6,4 535 Alderspensionist 5,9 3.7 Andet 8,6 394 Samlivsstatus Gift 5,4 1, Samlevende 5,5 1,21 (,93-1,58) Enlig (separeret, skilt) 9,3 1,76 (1,35-2,29) 968 Enlig (enkestand) 6,4 1,44 (,97-2,14) 859 Enlig (ugift) 9,8 2,21 (1,75-2,79) Etnisk baggrund Dansk 6, 1, Anden vestlig 11,9 2,23 (1,57-3,16) 396 Ikke-vestlig 14,2 2,75 (2,7-3,64) 51 Region Hovedstaden 7,2 1,13 (1,-1,28) Sjælland 8,3 1,27 (1,9-1,48) Syddanmark 6,,9 (,78-1,3) Midtjylland 6,,92 (,79-1,6) 3.59 Nordjylland 5,8,85 (,7-1,3) 1.615

10 Sociale relationer Kapitel 6 Sjældent eller aldrig kontakt med familie Køn og alder: I alt angiver 6,7 af den voksne befolkning, at de sjældent eller aldrig har kontakt med familie, som de ikke bor sammen med 8,2 blandt mænd og 5,2 blandt kvinder. Forekomsten er relativ høj blandt mænd i aldersgrupperne år og år. Uddannelse: Andelen, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, er relativ stor blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Blandt førtidspensionister (11,5 ) og arbejdsløse (8, ) er der en større andel, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, end blandt beskæftigede (6, ). Etnisk baggrund: Blandt personer med anden vestlig (11,9 ) eller ikke-vestlig (14,2 ) baggrund er der en større andel, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, end blandt personer med dansk baggrund (6, ). Region: Andelen, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, er større i Region Sjælland end i Danmark som helhed. Udvikling: Spørgsmålet omkring kontakt til familie er ændret i forhold til de tidligere SUSYundersøgelser, og det er således ikke muligt at belyse udviklingen. Samlivsstatus: Andelen, der sjældent eller aldrig har kontakt med familie, er større blandt enlige (separerede, skilte og ugifte) sammenlignet med gifte. Andel der sjældent eller aldrig har kontakt med familie. 21. Procent

11 Kapitel 6 Sociale relationer Andel, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner Procent OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År , år 1,5,15 (,8-,28) år 3,9,41 (,26-,64) år 6,4,7 (,5-,97) år 9, 1, år 1, 1,12 (,85-1,47) år 9,3 1,4 (,77-1,4) år 13,2 1,54 (1,9-2,18) 518 Alle mænd 7, år 2,,18 (,11-,31) år 3,,27 (,17-,42) år 6,,55 (,41-,75) år 1,3 1, år 9,9,96 (,73-1,25) år 7,5,71 (,52-,96) år 12,4 1,23 (,9-1,68) 64 Alle kvinder 7, Uddannelse Under uddannelse 2, Grundskole 13,3 2,25 (1,75-2,89) Kort uddannelse 7,2 1,35 (1,9-1,68) Kort videregående uddannelse 7,3 1,32 (1,2-1,72) Mellemlang videregående uddannelse 5,4 1, Lang videregående uddannelse 6,2 1,24 (,93-1,64) Anden uddannelse 8,8 1,59 (1,13-2,22) 873 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 6,4 1, 8.49 Arbejdsløs, herunder i aktivering 6,9 1,31 (,85-2,3) 442 Førtidspensionist 14,3 1,86 (1,38-2,5) 511 Efterlønsmodtager 7,2 529 Alderspensionist 1, Andet 1,8 386 Samlivsstatus Gift 7,8 1, Samlevende 5,8 1,25 (,99-1,59) Enlig (separeret, skilt) 8,6 1,1 (,78-1,32) 96 Enlig (enkestand) 1,2,95 (,72-1,25) 832 Enlig (ugift) 4,8 1,29 (1,1-1,64) Etnisk baggrund Dansk 6,8 1, Anden vestlig 11, 1,93 (1,35-2,75) 395 Ikke-vestlig 1, 2,13 (1,55-2,94) 499 Region Hovedstaden 6,7,97 (,86-1,1) Sjælland 8,8 1,18 (1,2-1,36) 2.95 Syddanmark 7,6 1,1 (,89-1,15) Midtjylland 6,4,91 (,8-1,5) Nordjylland 6,8,94 (,79-1,12) 1.597

12 Sociale relationer Kapitel 6 Sjældent eller aldrig kontakt med venner Køn og alder: I alt angiver 7,1 af den voksne befolkning, at de sjældent eller aldrig har kontakt med venner. Der ses ingen nævneværdig forskel på forekomsten blandt mænd (7,1 ) og blandt kvinder (7,2 ). For både mænd og kvinder er forekomsten højest i aldersgruppen 75 år eller derover. Uddannelse: Andelen, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner, er størst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: I gruppen af førtidspensionister (14,3 ) ses der en højere forekomst af personer, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner, sammenlignet med gruppen af beskæftigede (6,4 ). Blandt arbejdsløse er forekomsten 6,9. Etnisk baggrund: Der ses en højere forekomst af personer, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner, i gruppen med anden vestlig (11, ) eller ikke-vestlig (1, ) baggrund end i gruppen med dansk baggrund (6,8 ). Region: I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst af personer, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner, i Region Sjælland. Udvikling: Spørgsmålet omkring kontakt til venner er ændret i forhold til de tidligere SUSYundersøgelser, og det er således ikke muligt at belyse udviklingen. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner, er højere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Andel, der sjældent eller aldrig har kontakt med venner. 21. Procent