Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Transkript

1 Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen

2 Hvad ved vi? Hvad har vi brug for at vide for at forebygge overgreb i familier? 1.Fakta: Har vi troværdige kilder 2.Myter: Hvilke, og på hvilken måde har de indflydelse på vores holdninger? 3. Sandheder der forstyrrer forebyggelse? 4.Hvordan får vi kortlagt risikofaktorer?

3 Kilder Spørgeskemaundersøgelser; børn, unge, voksne Fokusgruppeinterview Forudsætninger for valide resultater 1. Repræsentativitet 2. Meningsfulde spørgsmål 3. Forståelse: læsefærdighed, sprog, begreber 4. Korrekt tolkning af svar 1. Hvordan italesættes vold? 2. Kønsforskelle i opfattelsen af vold 5. Kan man stille spørgsmål om sensitive emner til børn og unge (og til voksne)

4 Nogle erfaringer fra SFI s undersøgelse: Hvad kan børn svare på? Selv unge på 15 år har svært ved at svare på spørgsmål om andre end dem selv, dvs. har vanskeligheder ved at besvare spørgsmål om forældre: skolebørn kan ikke svare på spørgsmål om forældres uddannelse Skoleklasseundersøgelser er ofte under tidspres: dvs. der er kort betænkningstid, eleven må trække på sin paratviden og svar vil være afhængige af hvorvidt temaet har været oppe at vende i familien eller i vennekredsen Spørgsmål der kan belyse social kompetence kan kun besvares af en del af årige og ikke af yngre børn Konteksteffekten har betydning for spørgsmål om fx familieforhold, skoletilfredshed og trivsel: hvis spørgsmålene stilles efter spørgsmål om mobning, problemer i samværet med kammerater opfattes spørgsmålet som en sammenfatning af disse temaer

5 Erfaringer fra vores pilotundersøgelse blandt 9.klasses elever 23% af de årige havde besvær med at forstå en række spørgsmål 2% havde haft svært ved at forstå ethvert (alle)spørgsmål Elever i observationsklasser kan ikke udfylde et papirbaseret spørgeskema; forstår ikke flowet i spørgsmålene Ordblinde kan have svært ved at nå igennem spørgeskema inden for den givne tidsramme (1 skoletime) 20% af eleverne var ikke sikre på at spørgeskemaundersøgelsen ville forblive anonym (eller de forstod ikke begrebet anonymitet ) Eleverne var i høj grad ukoncentrerede; ikkeinteresserede når det var papir-pen spørgeskemaer

6

7 Metodeudvikling: Computerbaseret selvinterview med brug af lyd og billede (Audio- CASI) Fordele 1. Høj forståelsesgrad ved kombination af tekst og lyd med mulighed for gentagelse af den oplæste tekst 2. Individuelt spørgeskema, betinget af træ-struktur 3. Optimeret koncentration blandt deltagerne og oplevelse af velbevaret anonymitet 4. Forudgående information om karakteren af følgende tema med mulighed for fravalg 5. Løbende information om adgang til rådgivning og anden støtte såfremt spørgsmålene gav anledning til ængstelse, genoplevelse mm. 6. Umiddelbar overførelse af data til analyseprogram 7. God mulighed for analyse af fritekst

8 Spørgsmål 1. Tidlige seksuelle erfaringer med jævnaldrende (max. 4 år ældre) 2. Seksuelle erfaringer med voksne 3. Familiære konflikter 4. Egen udsættelse for vold (Straus tactile scale) i og uden for familien 5. Vidne til vold mod mor, far eller søskende 6. Internet og mobil 7. Strafbare handlinger asocial adfærd 1. Familie: fødested, eget, fars, mors; forældres uddannelse o erhvervsstilling, fortrolighed, overvågning, måltider 2. Relation til kammerater 3. Helbred, psykisk trivsel SDQ, Christchurch questions og Hopkins modified: HSCL25 4. Sundhedsadfærd: alkohol, stoffer, rygning 5. Skoleundervisning om overgreb 6. Fritekst spørgsmål

9 Etniske kategorier 1. Dansk: født i Danmark af forældre, der begge er født i Danmark 2. Adopterede: Begge forældre født i Danmark, selv født i : Korea, China, Sri Lanka and India, Romania, Bulgaria, Russia, Columbia, Brazilien 3. Indvandrer: Født i andet land end Danmark og mindst ene forældre født i andet land end Danmark 4. Anden generations indvandrer A (Off-spring A): Født i Danmark og begge forældre født i andet land 5. Anden generations indvandrer B (Off-spring B): Født i Danmark og ene forældre født i andet land end Danmark

10 Deltagerne i 2008-undersøgelsen 9.klasses elever opdelt på herkomst Dansk/vestlig herkomst: 3.441; 1738 drenge og 1687 piger Ikke-vestlig herkomst: 432; 210 drenge og 222 piger

11 Alle elever: Udsættelse for verbal vold (skæld ud) og fysisk vold fra mor og far i løbet af de seneste 12 måneder (2008), procentandele Mother % Father % Boys Girls Non-physical 30,7 40,2 Mild physical 2,6 5,5 Severe physical 1,4 2,3 0 Boys Girls Non-physical 26,8 34,1 Mild physical 2,7 5,4 Severe physical 1,6 2,5

12 14-17årige piger: Herkomst og udsættelse for verbal og fysisk vold i eget hjem fra mor seneste 12 måneder (Procentandel) Enkelt type (skæld ud) Mindre alvorlig fysisk Grov vold Dansk/vestlig 31,8 2,6 1,2 Ikke-vestlig 28,1 2,2 1,2

13 14-17-årige drenge: Herkomst og udsættelse for verbal og fysisk vold fra far i eget hjem, seneste 12 måneder (Procentandel) Skæld ud Mindre alvorlig fysisk vold Alvorlig fysisk vold Dansk/vestlig 26,3 2,6 1,2 Ikke-vestlig 21,6 3,2 1,1

14 Alle unge: Været vidne til verbale og fysiske overgreb mod mor i eget hjem seneste 12 måneder (Procentandel) Ingen etniske forskelle i at have oplevet hver enkelt form for vold mod far og/eller mor men en større andel af etnisk minoritets unge rapporterer, at mor har været udsat for alle tre former for overgreb, dog mindre end 3 % Ikke-fysisk Mindre alvorlig fysisk Grov vold Drenge 39,2 5,4 5,4 Piger 51,1 6,3 6,4

15 Vold mod voksne kvinder datakilder der kan belyse mulige etniske forskelle 1. Politianmeldt vold: 1. Offerregister kombineret med data i Danmarks Statistiks befolkningsregistre 2. Identifikation af partnervold ud fra Offerregister, Kriminalregister og DSTs data om familieforhold 2. Spørgeskemaundersøgelse: 1. Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, 2000, 2005 og Udsættelse for specificerede former for fysisk vold 3. Spørgsmål om voldsudøverens relation til kvinden

16 Politianmeldt vold mod kvinder Fordeling på partnervold og anden vold og på etnicitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Partnervold Anden vold Kvindelige befolkning Efterkommere 3,1 2,1 0,8 Indvandrere 23,1 11,4 8,6 Dansk etniske 73,9 86,5 90,6

17 Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2010 Risikoen for at kvinder er udsat for vold fra nuværende eller tidligere partner, det seneste år, opdelt på etniske grupper 2,5 OR 2 1,5 1 0,5 0 Dansk Anden vestlig CI:0,96-5,1 Ikke-vestlig; CI 0,84-3,95

18 Viden om unges udsættelse for kærestevold Datakilde Kærestevoldsundersøgelser i 2007 og i 2011 Landsrepræsentativ stikprøve af årige men stratificeret mhp at opnå repræsentativt udsnit af drenge/unge mænd og af ikke-etnisk danske Svar fra etnisk danske Svar fra 343 ikke-etnisk danske (Danmarks Statistiks definition)

19 Etnisk danske unges svar på spørgsmål om det er tilladeligt at bruge vold Uenig Hverken uenig eller enig Enig 82,2 91,3 97,2 98,6 95, , ,8 4 12,2 27,2 7 1,7 2,2 0,7 0,9 0,5 2,8 1,6 Ved brug af vold eller trusler kan man få sin vilje Det er i orden at bruge vold, da man nogle gange kan blive provokeret til det Det kan være nødvendigt at bruge vold til at forsvare sig Det kan være nødvendigt at bruge vold til at opretholde familiens ære Det er i orden at slå sine børn Mænd må godt slå kvinder Kvinder må godt slå mænd

20 Etnisk minoritets unges holdninger til brug af vold 88, ,5 71,8 72,5 73, ,9 6,3 17,3 10,2 23,1 15,9 17,7 9 8,1 3 3,6 2,4 6 4,5 Ved brug af vold eller trusler kan man få sin vilje Det er i orden at bruge vold, da man nogle gange kan blive provokeret til det Det kan være nødvendigt at bruge vold til at forsvare sig Det kan være nødvendigt at bruge vold til at opretholde familiens ære Det er i orden at slå sine børn Mænd må godt slå kvinder Kvinder må godt slå mænd Uenig Hverken uenig eller enig Enig

21 Unges holdning til, om man kan bruge vold for at få sin vilje Kærestevoldsundersøgelse % Uenig Hverken uenig eller enig Etnisk danske kvinder 78,1 15,1 6,8 Ikke-etnisk danske kvinder 74,2 20,3 5,5 Etnisk danske mænd 62 23,8 14,2 Ikke-etnisk danske mænd 68,9 23,8 7,3 Enig

22 Unges svar på spørgsmål om brug af vold kan være tilladeligt, når man bliver provokeret % Uenig Hverken uenig eller enig Etnisk danske kvinder 89 9,4 1,6 Ikke-etnisk danske kvinder 80,9 14,2 4,9 Etnisk danske mænd 73,6 19,4 7,1 Ikke-etnisk danske mænd 62,5 21,1 16,5 Enig

23 Unges holdning til det tilladelige i at kvinder slår mænd, opdelt på etnicitet 120 % Uenig Hverken uenig eller enig Etnisk danske kvinder 97,6 1,6 0,8 Ikke-etnisk danske kvinder 92,4 3,3 4,4 Etnisk danske mænd 93,1 4,4 2,5 Ikke-etnisk danske mænd 86,2 9,2 4,6 Enig

24 Unges holdninger til om det er tilladeligt at bruge vold, hvis en kæreste er utro % Mænd kan bruge vold når kæresten er utro Etnisk danske kvinder Ikke-etnisk danske kvinder Etnisk danske mænd Ikke-etnisk danske mænd Uenig Hverken uenig eller enig Enig 93,1 5, ,7 3,3 92,5 5,3 2,2 75,8 15 9,2 Kvinder kan bruge vold når kæresten er utro % Etnisk danske kvinder Ikke-etnisk danske kvinder Etnisk danske mænd Ikke-etnisk danske mænd Uenig Hverken uenig eller enig Enig 88,9 7,9 3,2 83,1 9,8 7,1 86,2 8,3 5,5 75,2 15,7 9,2

25 De unges svar på spørgsmålet: Kan man bruge vold for at opretholde familiens ære? % Uenig Hverken uenig eller enig Etnisk danske kvinder 96,2 3,5 0,3 Ikke-etnisk danske kvinder 84,6 11,5 3,9 Etnisk danske mænd 85 11,5 3,5 Enig Ikke-etnisk danske mænd 59, ,1

26 Kærestevoldsundersøgelse i åriges svar på familiens håndtering af konflikter i barndomshjemmet. Reagerede forældre med vold % Truet med vold Skubbet og rystet i vrede Revet i håret Etnisk danske kvinder 3,3 10,7 2,4 Ikke-etnisk danske kvinder 10,8 9,7 7 Etnisk danske mænd 5 10,6 2,2 Ikke-etnisk danske mænd 12,1 14,7 5,1

27 14-17-åriges svar på spørgsmålet: Hvorfor behandler voksne deres børn dårligt og begår overgreb i familien Voksnes misbrug, hvor der i svarene ofte henvises til betydningen af alkoholmisbrug, mindre ofte til stofmisbrug. Social arv omfatter en lang række svar, hvor de unge forklarer de voksnes/forældrenes opførsel ud fra, at de selv har oplevet vold og misrøgt i deres barndom, og reproducerer deres opdragelse over for egne børn og hustru. Afmagt. Svarene beskriver, hvorledes de voksne ikke har overskud til at opføre sig ordentligt, men reagerer med vold over for konflikter, og også at de voksne ikke er egnede til at have børn, aldrig skulle have fået lov til at få børn, ikke har respekt for børn og ikke formår at give dem kærlighed, omsorg og tryghed. Aggressivitet og magtsyge. Denne kategori rummer besvarelser, hvor de unge kun henviser til, at voksne har magten og udnytter det som afløb for aggressivitet, og fordi de har magt dertil.

28 Der er forskelle i etnisk danske og ikke-etnisk danske familiers (fædres) mulighed for at skabe et harmonisk, ikke-voldeligt familieliv Overordnet er der ikke etniske forskelle i 9. klasses elevers angivelse af, hvorfor voksne behandler børn/unge og hinanden dårligt men i kærestevoldsundersøgelsen og i politianmeldt vold er der tendens til højere forekomst af vold i ikke-etnisk danske familier Der er ikke forskel i unges forslag til, hvad man kan gøre for at forebygge overgreb

29 Mulige årsager til og mulig forebyggelse af vold i etniske minoritetsfamilier En række ikke-vestlige unge vokser op under ganske forskellige familieforhold end danske unge: Få danske unge har fædre, der har været interneret i fangelejre Få/ingen danske fædre er vokset op i asylcentre Få danske fædre har i hjemlandet familie i flygtningelejre Få oplever diskrimination Få danske fædre/mødre oplever at familiens ære er særlig vigtig i en ukendte kulturel kontekst Forebyggelse skal baseres på: Udligning af sociale forskelle Begrænsning af længden af asylophold Adgang til rehabilitering efter tortur, asylophold, mm Undervisning før og i folkeskolen om respekt og ansvar