SUSY UDSAT Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007
|
|
|
- Lene Lange
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SUSY 2017 Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet DGI-byen, 30. april 2019 Rådet for socialt udsatte Seniorforsker, Nanna Ahlmark, [email protected]
2 Mit oplæg i dag Formål med undersøgelsen Dataindsamling og metode Sociodemografiske data Overordnede og udvalgte fund
3 Den tredje sundhedsprofil udarbejdet for og finansieret af Rådet for Socialt Udsatte
4 FORMÅL Beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i Billede af rapporten Sammenligne med den generelle danske befolkning. Undersøge udviklingen i socialt udsattes sundhed fra 2007 til 2017.
5 HVEM ER DE SOCIALT TE? Hjemløshed Stofmisbrug Alkoholmisbrug Sindslidelse Prostitution Fattigdom Flydende, ikke klart afgrænset begreb. Kategoriseringer rummer ikke komplekse sammensætning af problemer.
6 SOCALT TE I DENNE UNDERSØGELSE Brugere af herberger, forsorgshjem, væresteder, varmestuer, natcaféer, institutioner, botilbud og andre sociale tilbud.
7 DATAINDSAMLING Alternativ og opsøgende tilgang til dataindsamling. Spørgeskemaer uddelt på ca. 180 herberger, væresteder mm. i ca. 70 byer. Engagement hos ansatte på herberger mm. afgørende. Implikationer ved hjælp fra ansatte. Dataindsamling fra maj-oktober 2017.
8 MATERIALE OG METODE Spørgeskemaet udviklet jf. tre kriterier: - Særlige livsomstændigheder. - Meningsfuldhed. - Sammenlignelighed (nationale undersøgelser). I alt indgår besvarelser. Data indtastet manuelt. Fleksibilitet og kreativitet nødvendigt også her.
9 UDVALGTE SOCIODEMOGRAFISKE DATA 35 % kvinder, 65 % mænd. 45,6 år i gn. snit. 73 % er enlige. 54 % har børn. 80 % født i DK 8 % født i Grønland
10 UDDANNELSE OG INDTÆGTSKILDE Indtægtskilde Procent Lønnet job 13 Kontanthjælp 41 Førtidspension 27 Anden overførselsindkomst 12 Anden indtægtskilde 7
11 SVARPERSONER FORDELT PÅ SOCIALT TE GRUPPER Antal Procent Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY
12 OVERORDNEDE FUND Socialt udsatte har markant dårligere helbred end den generelle befolkning. Det står lige så slemt til som for 10 år siden. Kvinder er generelt dårligere stillet end mænd. Sundhedstilstand forværres jo flere belastende livsomstændigheder, man udsættes for.
13 UDVALGTE RESULTATER
14 SELVVURDERET HELBRED Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, i SUSY 2017 og i SUSY i forhold til køn og alder. Procent. SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Fattigdom Øvrige SUSY Hjemløshed Stofmisbrug SUSY Total Mænd Kvinder år år år år Antal
15 SELVVURDERET HELBRED Andel med fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, i grupper med forskellige antal belastende livsomstændigheder. Procent Ingen* eller flere Antal belastende livsomstændigheder Andelen der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt, godt falder med stigende antal belastende livsomstændigheder.
16 STRESS I DAGLIGDAGEN Andel, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY Alkoholmisbrug SUSY Total Mænd Kvinder år år år år Antal Næsten halvdelen er stressede i dagligdagen mod 17% i den generelle befolkning.
17 STRESS I DAGLIGDAGEN Andel, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, i grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder (alkoholmisbrug, sindslidelse, hjemløshed, stofmisbrug, fattigdom). Procent Ingen* eller flere Antal belastende livsomstændigheder Andelen, der ofte føler sig stresset i dagligdagen, stiger med stigende antal belastende livsomstændigheder.
18 FÅR OFTE IKKE MAD NOK, FORDI DER IKKE ER RÅD Andel, der ofte ikke får mad nok, fordi der ikke er råd, i SUSY 2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Total Mænd Kvinder Antal
19 MINDRE END 20 TÆNDER Tabel Andel, der har mindre end 20 tænder tilbage, i SUSY 2017 og SUSY 2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Sindsl idelse Stofm isbrug Fattig dom Øvrige SUSY Alkoholmisbrug Hjemløshed SUSY Total Mænd Kvinder (13) (3) 4 år år år år Antal
20 BASALE HVERDAGS- BEHOV VARIERET KOST 26% spiser ofte ikke den ønskede kvalitet eller variation af mad, fordi der ikke er råd mod 13 % i generelle befolkning. SØVN 23 % får aldrig el. næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilet - mod 15 % i generelle befolkning. BAD 27% kommer nogle gange/sjældent/aldrig i bad i det omfang, der er behov for det mod 17% i generelle befolkning.
21 SELVMORDSFORSØG Andel, der nogensinde har forsøgt at tage sit eget liv, i SUSY Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY Ja, inden for det seneste år Ja, tidligere Nej Antal I alt 41 % har forsøgt selvmord nogensinde % blandt kvinder - 37 % blandt mænd
22 FYSISK VOLD Inden for det seneste år har Andel, der inden for det seneste år har været udsat for grov fysisk vold i grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder % været udsat for grov fysisk vold mod 2% i den generelle befolkning Andelen stiger med stigende antal belastende livsomstændigheder 10 0 Ingen* eller flere Antal belastende livsomstændigheder *Identisk med gruppen Øvrige SUSY
23 VOLDTÆGT Inden for det seneste år har 6% kvinder været udsat for voldtægt mod 1% i den generelle befolkning Andel, der inden for det seneste år har været udsat for gennemført tvunget samleje, i grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. procent 1 0 Ingen* eller flere Antal belastende livsomstændigheder
24 ANDRE SEKSUELLE OVERGREB Andel, der inden for det seneste år har været udsat for andre seksuelle overgreb. Inden for det seneste år har 16% kvinder været udsat for andre seksuelle overgreb mod 2% i den generelle befolkning. SUSY 2017 Sindsli delse Alkoholmisbrug Hjemløshed Stof- Fattigd mis-- om brug Øvrige SUSY SUSY Total Mænd 2 (1) 2 (2) 4 5 (1) 1 Kvinder
25 UØNSKET SEKSUEL OPMÆRKSOMHED Andelen, der har været udsat for sex chikane stiger med stigende antal belastende livsomstændigheder. Andel, der inden for det seneste år har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, i grupper med forskelligt antal belastende livsomstændigheder. Procent Ingen* eller flere Antal belastende livsomstændigheder
26 RYGNING Andel, der ryger dagligt, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Hjemløshed Alkoholmisbrug Sindslidelse Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder Antal % ryger dagligt mod 18 % i den generelle befolkning.
27 ALKOHOL Andel, der drikker alkohol hver dag eller næsten hver dag, i SUSY 2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY Total Mænd Kvinder år (2) år (2) år (4) år (20) 6 Antal
28 HASH Andel, der har brugt hash inden for den seneste måned, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder år 42 (83) år (7) år år (28) 19 1 Antal
29 STOFINDTAGELSESRUM 5% af alle socialt udsatte benytter stofindtagelsesrum dagligt eller næsten dagligt. Blandt stofmisbrugere bruger 13 % stofindtagelsesrum dagligt eller næsten dagligt Blandt stofmisbrugere, som bor i en by med stofindtagelsesrum, bruger 21 % disse dagligt eller næsten dagligt.
30 LANGVARIG SYGDOM Andel med langvarig sygdom, handicap eller anden langvarig lidelse inden for de seneste seks måneder, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder år år år år Antal I alt oplever 63 % langvarig sygdom mod 34 % i den generelle befolkning.
31 SMERTER ELLER UBEHAG Inden for seneste 14 dage, oplever: 30 % smerter/ubehag i ryg eller lænd mod 14 % i den generelle befolkning. 37 % smerter/ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter, led eller fødder mod 14 % i den generelle befolkning.
32 BRUG AF SUNDHEDSVÆSEN Inden for de seneste tre måneder har: -60 % været i kontakt med praktiserende læge -18 % været i kontakt med skadestue -14 % været i kontakt med en vagtlæge -16 % været indlagt på et hospital I alt har 45 % været til tandlæge inden for det seneste år. I alt 9 % har været i kontakt med en socialsygeplejerske i forbindelse med indlæggelse på hospital inden for de seneste tre måneder.
33 PRAKTISERENDE LÆGE Andel, der har været i kontakt med en praktiserende læge inden for de seneste tre måneder, i SUSY 2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY Total Mænd Kvinder år år år år (59) 63 Antal
34 MENTAL SUNDHED Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst Andel, der har været meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst inden for de seneste 14 dage, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Hjemløshed Alkoholmisbrug Sindslidelse Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder I alt var 30 % meget generet af ængstelse, nervøsitet, uro eller angst indenfor de seneste 14 dage mod 6 % i den generelle befolkning.
35 NEDTRYKT, DEPRIMERET ELLER ULYKKELIG Andel, der har været meget nedtrykt, deprimeret, ulykkelig inden for de seneste 14 dage, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Sindslidelse Hjemløshed Alkoholmisbrug Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder Antal I alt var 27 % meget nedtrykt, deprimeret eller ulykkelig indenfor de seneste 14 dage mod 6 % i den generelle befolkning.
36 UØNSKET ALENE Andel, der ofte føler sig uønsket alene, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder år år år år (53) 14 5 Antal I alt siger 25 % af de socialt udsatte, at de ofte føler sig uønsket alene mod 6 % i den generelle befolkning
37 REGNER IKKE MED AT FÅ HJÆLP I TILFÆLDE AF SYGDOM Andel, der ikke regner med at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom, i SUSY 2017 og i SUSY-2017 i forhold til køn og alder. Procent SUSY 2017 Alkoholmisbrug Sindslidelse Hjemløshed Stofmisbrug Fattigdom Øvrige SUSY SUSY-2017 Total Mænd Kvinder år år (5) år år (32) 13 6 Antal I alt siger 16 % af de socialt udsatte, at de ikke regner med at kunne få hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom mod 4 % i den generelle befolkning
38 AFRUNDING Rapporten vidner om stor ulighed i sundhed og trivsel. Brug for flere, bedre eller mere differentierede tiltag, der når socialt udsatte? Brug for bedre forebyggelse? Undersøgelser af, hvor det går galt?
39 Tak for opmærksomheden Forfattere til rapporten: Nanna Ahlmark Ivalu Katajavaara Sørensen Michael Davidsen Ola Ekholm
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
SUSY UDSAT Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED
SUSY UDSAT 2017 Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sådan udfylder du skemaet Brug en kuglepen, når du udfylder
Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom
Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark 27 Syddansk Universitet Sundhedsprofil for socialt udsatte
Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige
Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Sundhedsprofil Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, Sundhed og Sygdom i Nordjylland Forebyggelse i gamle dage Forebyggelsespakke 1: Forår: Rens kroppen for at få de dårlige væsker ud Forebyggelsespakke 2: Sommer: Undgå aktiviteter
Sundhedsprofilen 2017
Sundhedsprofilen 2017 Spørgeskema- undersøgelsen Hvordan har du det? v. Susanne Vangsgaard, Tværsektorielt samarbejde Hvordan har du det? Fakta Borgere på 16 år eller derover Ca. 57.000 borgere inviteres
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark SUSY UDSAT 2012
Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse af SUndhed og SYgelighed blandt socialt udsatte i Danmark Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007 Pia Vivian Pedersen Maria Holst
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed
Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet Pia Vivian Pedersen Statens Institut for Folkesundhed Formål med dagens oplæg Præsentere udvalgte resultater fra to undersøgelser: 1. Socialt udsattes dødelighed
Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?
Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.
Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Sundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987
Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette
Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår
Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår Sammenfatning Juni 2009 Leyla Gransell og Henning Hansen Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transkønnedes levevilkår 8 CASA,
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer. Ivan Christensen, Mændenes Hjem
Stofscenen på Vesterbro afmagt, forråelse, skadesreduktion og udfordringer Ivan Christensen, Mændenes Hjem Mændenes Hjems aktiviteter Halmtorvet Den Runde Firkant: Sundhedsrum, Café & Stofindtagelsesrum
3-I-1 MÅLING Nordfyns Kommune total Nordfyns Kommune Sundhed. Antal besvarelser: Svarprocent: 92%
total beelser: 1.670 3-I-1 MÅLING 2017 Svarprocent: 92% HELBRED 01 I denne rapport vises undersøgelsens resultater vedrørende sundhed. Yderst til højre sammenlignes afdelingens resultat så vidt muligt
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland
Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere
Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg
Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Mændenes Hjem. Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser. Ivan Christensen
Mændenes Hjem Brugerrettede skadesreducerende aktiviteter & indsatser Ivan Christensen Den åbne stofscene kan enkelt defineres som et sted (gade, plads, park, etc.,) hvor flere stofbrugere har socialt
Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
