Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Energiforbrug i KEjd December Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Kommunen Emne: Miljøcertificering Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BRbeslutning 234/05) Hvad er gjort i 2014? I 2014 blev Københavns Kommunes miljøledelsessystem implementeret i alle kommunens enheder. Hvad er opnået?/data I februar 2015 blev kommunen eksternt certificeret efter miljøledelsesstandarden ISO , og blev dermed en af de allerførste fuldt miljøledelsescertificerede hovedstæder i verden. Cases I regi af miljøledelsessystemet er der lavet indsats i alle kommunens forvaltninger. Nedenfor nævnes to eksempler. Svømmebadene i KFF: Miljøledelsen har sat fokus på og gang i miljøarbejdet. Der er lavet mange tiltag alt fra energibesparende tiltag som termotæpper over bassinerne, led-lys over og under vand, solceller til opladning af kystlivreddernes telefoner på strandene, affaldssortering, affaldskampagner på Amager Strand. Desuden har svømmebadene fokus på at minimere brugen af kemi gennem pædagogisk undervisning af skolebørn og deres lærere. Klasserne tages med i teknikrummene, hvor de ved selvsyn bl.a. kan se noget af det affald, der kommer fra bassinerne og lærer vigtigheden af at vaske sig omhyggeligt, inden de hopper i bassinet, så der ikke skal tilsættes så meget kemi. Daginstitutioner i BUF: Mange daginstitutioner er gennem miljøledelsesarbejdet blevet inspireret til direkte at inddrage Ressource og Affaldsplanens (RAP18) mål om sortering af affald i deres daglige pædagogiske praksis. Fx har daginstitutionen Margretegården i Valby opstillet en genbrugsspand/ressourcespand på alle stuerne, hvor alt genanvendeligt affald lægges (fx glas, plast, pap og metal). Denne spand tømmes så sammen med børnene og kobles til en snak om affald og ressourcer. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Casper Marott; Kommunal Udvikling; [email protected]

3 Tema: Kommunen Emne: Økologi Mål for økologi Kommunen skal være gået foran (københavnerne) med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Overordnede resultater I økologimålingerne offentliggjort i marts 2015 ligger den samlede økologiprocent for institutionerne i Københavns Kommune på 83 %. Det betyder, at ud af de ca. 11 mio. kg. fødevarer, som kommunens institutioner indkøber og serverer årligt, er ca. 9 mio. kg økologiske. Vi nærmer os verdensrekorden, men der ligger stadig en stor opgave, som skal løses for at indfri målet om 90 %. I alt er 439 institutioner i mål med økologien, mens 218 institutioner er tæt på med over 75 % økologi. Fokus for Københavns Madhus arbejde i 2015 er derfor særligt de 178 institutioner, som ligger under 75 % økologi. De skal flytte mange procenter på kort tid for at indfri målsætningen. Børnemad og Skolemad Ligesom forrige år indfrier området Børnemad og Skolemad samlet set kommunens mål for 2015 med en økologiprocent på 89,3 %. Da området udgør 56,5 procent af det samlede indkøb, er dette afgørende. Børnehaverne er steget fra 87,1 % til 90,1 %, de integrerede institutioner ligger stabilt på 91,9 % mod 91,6 i 2013, mens vuggestuerne, trods et mindre fald, fastholder kommunerekorden med 92,9 % mod 93,8 % i Dagområdet kan hidtil bryste sig af, at 347 institutioner har nået økologimålsætningen, hvilket er et flot resultat. 134 institutioner ligger under 90 %, heraf 23 institutioner under 75 %. Det tyder derfor på, at hovedparten kommer i mål inden udgangen af I 2015 vil indsatsen derfor have fokus på at hjælpe den sidste gruppe over målstregen. Ældremad Arbejdet med økologiomlægningen i institutionerne på Sundheds- og omsorgsforvaltningens område er gået ind i den sidste og afgørende fase. Og det store flertal af køkkenerne er godt med i processen. Områdets gennemsnitlige økologiprocent på plejehjem med eget produktionskøkken er 75 %,hvilket er en fremgang på 2 % i forhold til sidste år. Fremgangen kunne have været et par procenter større, hvis der ikke kunne konstateres tydelig tilbagegang hos et af områdets meget store køkkener. Indsatsen i det kommende år vil fokusere på den generelle fremdrift hos alle de plejehjem, som ikke er i mål, men også på at sikre, at en eventuel tilbagegang bremses og forebygges bedst muligt. Der er fortsat tre institutioner, som er i mål

4 på over 90 %, og i år er der mange flere, som er rigtig tæt på at komme i mål; 16 køkkener ligger over 75 %, hvilket er en stigning på 6 ift. sidste år, og antallet køkkener som ligger under 50 % er svundet fra 2 til blot ét enkelt. Sociale institutioner Arbejdet med at omlægge kommunens mange sociale institutioner resulterer i en fremgang på godt 3 % set i forhold til sidste år. Det betyder, at forvaltningsområdet samlet lander på 84 % økologi. Det er en flot fremgang, men der ligger stadig en stor indsats for at få de sidste institutioner i mål. Antallet af institutioner med en økologiprocent på 75 % er svundet fra 36 til 28 køkkener, og antallet af køkkener, der er i mål med 90 %, er steget fra 32 til 36 køkkener. Maden i kantiner, kulturhuse og idrætsanlæg Økologiforbruget i Københavns Kommunes kantiner er steget fra 77 % til 82 %, og der er derfor god fremdrift på området. Mange har allerede vist vejen til de 90 %, så der er grund til at tro på, at disse køkkener når i mål med hjælp fra Københavns Madhus omlægningsrådgivere. Kulturhusene og idrætsanlæggene ligger fortsat på 61 %. På baggrund af driftsformerne på området og de seneste års manglende fremgang er det besluttet, at målsætningen for idrætsanlæggene og medborgerhusene i 2015 nedsættes fra 90 % til 80 %. Det vil kræve en ekstraordinær indsats og øget samarbejde mellem både eksterne forpagtere af køkkenerne, forvaltningen og Københavns Madhus at nå 90%.

5 Tema: Ren og sund storby Emne: På vej mod Europas reneste hovedstad Mål for Renhold i 2015 København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden (Miljømetropolen 2007) Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer (Miljømetropolen 2007) Hvad er gjort i 2014 Rene gader, pladser og parker er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. København er i en positiv udvikling med flere borgere, mere udendørsliv og store byggerier som f.eks. metroudvidelsen. Selv om de mange aktiviteter giver meget henkastet affald, har kommunen kunnet holde et stabilt renholdelsesniveau. Det afspejles i en international benchmark med andre europæiske hovedstæder. Hvad er opnået I 2014 var København for tredje gang med i en international benchmark-undersøgelse af renholdelsen i seks europæiske hovedstæder. Siden den første undersøgelse i 2010 har København bevæget sig fra sjette- til tæt på andenpladsen med 4,3 point på en skala fra 1 til 5. Der arbejdes stadig målrettet på at nå målet om Europas reneste hovedstad i Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet (givetpraj.kk.dk). Generelt sikres otte-timers reglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. Hvad er planlagt Øget fokus på affald i nattelivet. Igennem et pilotforsøg i Gothersgade i Indre By er der blevet opsat nyudviklet byinventar målrettet nattelivets affaldsvaner. Målinger på baggrund af pilotforsøget viser en reduktion af henkastet affald på over 50 procent. Københavns Kommune er nu gået i gang med at udvikle et fast koncept på baggrund af de indledende forsøg. Ren Kærlighed fortsætter. Ren Kærlighed til København -kampagnen er et fortsat initiativ for et renere København. Kampagnen har foruden nudging fokus på partnerskaber og frivillighed. I 2015 fortsætter øget fokus på cigaretskodder.

6 Cases der beskriver indsatsen I 2015 har kommunen gennemført et vellykket forsøg med pantholdere på 25 affaldskurve, som nu fører til, at der etableres pantholdere på 500 affaldskurve rundt omkring i byen. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgitte Damgaard Nielsen, Byens Drift, [email protected] Link til mere info: Affaldskurve - Open Data København Flaske- og glascontainere - Open Data København

7 Tema: Kommunen Emne: Kommunens egne køretøjer Transportområdet er et af fire indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, men kommunens egen transport er en selvstændig indsats i det fjerde indsatsområde, der omhandler kommunen som klimavirksomhed. Valg af transport- og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Mål for kommunens køretøjer for 2025 angivet med BRs vedtagne indsatser til og med 2016: 1. Fra 2015 er det målet, at 85 % af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin- og dieselbiler bliver erstattet med el- og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. 2. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). 3. Alle eksterne kørselsopgaver for Københavns Kommune sker uden brug af fossile drivmidler. 4. Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift. 5. Alle nyansatte i kommunen er introduceret til kommunens CO2-mål samt klimavenlige vaner og arbejdsrutiner. Hvad er gjort i 2014 Ad. 1: Køretøjer, der har skullet udskiftes, er blevet udskiftet til elbiler med mindre transportbehovet ikke har kunnet opfyldes derved, og ladepunkter er blevet opsat. Ad. 2 I 2014 blev der udarbejdet rammeaftale for gasminibusser og vans. Ad 3: Fremover vil alle udbud angående skraldebiler stille krav om at de kører på gas. Der forventes således eksempelvis 70 stk. fra Hvad er opnået I forhold til måltallet om 85 % elbiler inden udgangen af 2015, er Københavns Kommune gået fra at have 15 % i 2012 til 43 % ved udgangen af 2013,og 57 % i Nedenfor ses fordelingen i antal pr. drivmiddel og prognose for 2015:

8 Fossil EL Brint Hvad er planlagt Ad. 1: Der installeres GPS-baseret Fleet Management i de kommende år, således at der fortsat arbejdes med evalueringer af transportbehov, hvorved udløbne leasingaftaler samt biler ældre end 8 år kan fornyes med elbiler medmindre kørselsbehov dokumenteres ikke at kunne blive opfyldt. Ad. 2: Yderligere muligheder ved bioethanol og biofuel undersøges. Ad. 3: Fremtidige skraldebiler vil køre på gas, og en række af disse vil blive leveret i løbet af Case Det gavner at stå sammen i indkøb på tværs af kommunegrænser I 2014 stod Københavns Kommune i spidsen for et indkøbsfællesskab, der tiltrak 13 andre offentlige organisationer. Forsvaret, Region Hovedstaden og 12 kommuner købte alle deres elbiler gennem en rammeaftale udarbejdet af Københavns Kommune. Dette gav sparede ressourcer ved de tunge EU-udbud og reduktioner i priserne på op til 29 %. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Julie Torsbjerg Lynge, Byens Drift, [email protected]

9 Tema: Kommunen Emne: Kommunens eget energiforbrug Hvad er målet? / Hvilke strategier eller handlingsplaner? Mål for energiforbrug i kommunens eget byggeri: I 2025 er energiforbruget i Københavns Kommunes bygninger reduceret med 40 % i forhold til 2010 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Kommunalt nybyggeri opføres indtil 2015 efter kravene til lavenergiklasse 2015 og indtil 2020 efter bygningsklasse 2020 (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). I 2025 er der etableret i alt m2 solceller på eksisterende kommunale bygninger og på kommunalt nybyggeri (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). Hvad er gjort i 2014? Københavns Ejendomme har i løbet af 2014 og 2015 iværksat en målrettet indsats, der skal sikre, at kommunens forbrug af fjernvarme, vand og el kan fjernaflæses i alle kommunens ejendomme. I 2017 forventes, at kommunen kan fjernaflæse varmeforbrug i alle bygninger og i 2018 for el. 30 % af kommunens fjernvarme- og vandforbrug er i dag fjernaflæst (100 ejendomme). Fjernaflæselige elmålere er afhængige af, hvornår DONG etablerer dem i København. Når der er opsat fjernaflæselige målere, er det muligt at sikre en effektiv energistyring og energirigtig drift som en permanent og integreret del af driften af kommunens bygninger. Der er fra 2012 og frem til i dag investeret 130 mio. kr. i energibesparende tiltag med kortere tilbagebetalingstid (under 10 år), herunder igangsat et "ESCO" projekt på 30 kommunale ejendomme med tilbagebetalingstid på 12 år. Solceller: Der er etableret 40 solcelleanlæg på eksisterende kommunale bygninger eller ca m2 - bl.a. blev der sat et stort anlæg op på Kløvermarkens Idrætsanlæg. I 2014 stoppede al aktivitet imidlertid på grund af ny lovgivning, der betyder, at det ikke længere er rentabelt at opsætte anlæg på eksisterende kommunale bygninger. Derfor må den procentuelle andel opnås på anden vis. Hvad er opnået? Københavns Kommune havde et samlet varmeforbrug i 2014 på ca. 220 GWh og et samlet elforbrug i 2014 på ca. 100 GWh. Dette dækker al kommunens forbrug og er ikke alene KEjd ejendomme. I Københavns Kommunes Ejendomme er der i perioden opnået en årlig besparelse på ca. 1,8 procent på varmeforbruget og tilsvarende ca. 3,1 procent på elforbruget. På baggrund af nøgletal for faktisk forbrug, har bygningsporteføljen for Københavns Kommunes Ejendomme opnået en reduktion på knap 10 % i perioden Hvad er planlagt?

10 I Københavns Kommune er der pt. 27 projekter om helhedsrenovering af folkeskoler i gang. Her lægges der vægt på at samle og koordinere indsatsen på forskellige områder, så samlet effektivisering og synergi opnås. Kommunens helhedsrenoveringer omfatter genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed. Projekterne eksekveres af Byggeri København. Energirigtig drift omfatter en række forskellige initiativer søsat af Københavns Kommune, som kan reducere energiforbruget i kommunens bygninger og dermed sænke CO2-udledningen fra Københavns Kommunes aktiviteter. Energirigtig drift kan i sig selv medføre store energibesparelser og andre forbedringer af bygningernes drift og indeklima. Desuden er energirigtig drift vigtig for at få det fulde udbytte af kommunens store investeringer i lavenergibyggeri og energirenovering. Cases Dyveskolen på Amager i København løb i 2014 med hæderen som årets skolebyggeri. Prisen blev givet på baggrund af en vellykket renovering og udvikling af en 1970 er skole. Dyveskolen er et eksempel på bæredygtig helhedsrenovering, hvor genopretning, modernisering, energirenovering, klimatilpasning, indeklima og tilgængelighed går op i en højere enhed 1. Når Københavns Kommune bygger nyt, herunder nye skoler, sker det efter strengere krav til et lavt energiforbrug, end kommunen er forpligtet til ifølge Bygningsreglementet. Således lever nye skoler, der opføres i dag op til de energikrav, der først gælder fra På Vestamager skole er man gået endnu videre, da skolen allerede i dag lever op til de skrappeste krav, der først er gældende fra 2020 (såkaldt Bygningsklasse 2020). Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Signe Bang Korsnes, Københavns Ejendomme, [email protected] Andreas Qvist Secher, Klimaenheden, [email protected] Mariann Andersson, Klimaenheden, [email protected] 1