Københavns Miljøregnskab

Transkript

1 Københavns Miljøregnskab Tema om Kommunen Miljøcertificering Økologi Renhold Kommunens egne køretøjer Bæredygtigt byggeri i kommunen (udestår) Kommunens eget energiforbrug (udestår) November Teknik- og Miljøforvaltningen

2 Tema: Kommunen Emne: Miljøcertificering Mål for miljøcertificering Alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BRbeslutning 234/05) Hvad er gjort i 2013 Borgerrepræsentationen besluttede i 2013 at kommunen skal være miljøledelsescertificeret efter ét samlet system. Som følge heraf, er der udarbejdet en ny samlet håndbog for kommunens miljøledelsessystem, samt etableret nye procedurer for auditering. Hvad er opnået 6 af kommunens 7 forvaltninger er certificerede. Hvad er planlagt Københavns Kommune skal eksternt auditeres i uge Såfremt audit forløber som den skal, vil samtlige Københavns Kommunes institutioner herefter være miljøcertificeret, og kommunen har dermed nået målet om at være 100% certificeret. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Casper Marott; Kommunal Udvikling; casmar@tmf.kk.dk

3 Tema: Kommunen Emne: Økologi Mål for økologi Kommunen skal være gået foran (københavnerne) med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner i 2015 (Miljømetropolen, 2007) Hvad er gjort i 2013 For at øge økologiandelen er det ikke økonomisk rentabelt blot at erstatte konventionelt fremstillede råvarer med ø-mærkede. Det kræver derimod en væsentlig omlægning af hele madproduktionen for at kunne skabe forandringerne indenfor kostbudgettet f.eks. ved at bruge mindre kød og mere af årstidens grønt, mindske madspild og fremstille flere produkter fra bunden. I 2013 har Københavns Madhus blandt andet undervist køkkenpersonale i kommunens plejehjem i, hvordan de kan få langt mere økologisk kød for pengene ved at købe halve grise og selv stå for opskæringen. I begyndelsen var omlægningsindsatsen fokuseret omkring daginstitutionerne, som har været med til at trække kommunens gennemsnit op på grund af deres store antal og hurtige omlægning til stort set alle at bruge 90 % økologiske råvarer. De andre institutionsområder er støt fulgt med, og igennem årene har Københavns Madhus haft øget fokus på kommunens samlede resultat. I 2013 er det især køkkenerne i kommunens plejehjem og i centralkøkkenet Københavns Madservice, der har været igennem omlægning og derved har løftet økologien fra 58 til 64 %. Centralkøkkenet Københavns Madservice har i 2013 fordoblet økologiandelen til 37 %, hvilket har bidraget væsentligt til fremgangen. Hvad er opnået Hver dag serverer Københavns Kommunes køkkener måltider, og det løb i 2013 op i tons mad med et indhold af 79 % økologiske råvarer. Det er en fremgang i økologiprocenten på 3 i forhold til året før. Læs mere om økologi i Københavns Madhus årsrapport: Hvad er planlagt Københavns Madhus vurderer, at det vil kræve en ekstraordinær og intensiveret indsats af køkkener, forvaltninger og af Københavns Madhus, hvis målet på 90 % økologi skal nås. Dels fordi de resterende fødevarer har større prisforskel i forhold til de konventionelle, og dels fordi 90 % er tæt på smertegrænsen for køkkener, der skal have hverdagen til at fungere med det nuværende udbud, hvilket betyder, at samtlige køkkener skal løftes op på dette niveau. Cases: Når halve grise bliver til god økonomi og mere økologi

4 For at nå op på 90 % økologi før 2015, som er den politiske målsætning i Københavns Kommune, må især plejehjem være opmærksom på at få kødet med. I april 2013 var Heidi Hansen, kok og kulinarisk rådgiver i Københavns Madhus, på besøg på Højdevang Sogns Plejehjem i to dage for at inspirere køkkenpersonalet til selv at opskære grise for at spare penge - penge som kan bruges på økologi. Kristina Lyngevig, projektleder for ældremad i Københavns Madhus, forklarer hvordan udskæring, økonomi og økologi hænger sammen: "Når vi tager afsæt i plejehjemsbeboeres ønsker, ernæringsmæssige behov og kulturelle baggrund, kommer vi ikke udenom kødet. Kød er køkkenets guld, og når vi samtidig skal leve op til den politiske målsætning om 90 % økologi uden at driftsomkostningerne stiger, må vi tænke kreativt. Det gør vi fx gennem egen kødopskæring. En halv økologisk gris er langt billigere end hvis vi køber kødet udskåret cirka halv pris så det giver god køkkenøkonomi." Marianne Hansen, køkkenleder på Højdevang Sogns Plejehjem og alle køkkenmedarbejderne var begejstrede for kurset: "Medarbejderne har stadig hænderne over hovedet og synes, det var spændende og inspirerende at blive guidet og rådgivet i opskæring. Kombineret med et 3-dages kursus 'Fra strategi til praksis' i Københavns Madhus, føler de sig nu fagligt klædt på." Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Stine Balslev, Bydata, stine.balslev@gmail.com

5 Tema: Ren og sund storby Emne: På vej mod Europas reneste hovedstad Mål for Renhold i 2015 København skal være Europas reneste hovedstad og en af de reneste hovedstæder i verden (Miljømetropolen 2007) Affald i offentlige gader vil være fjernet inden 8 timer (Miljømetropolen 2007) Hvad er gjort i 2013 Rene gader, pladser og parker er med til at skabe trivsel og tryghed for både borgere og besøgende i København. København er i en positiv udvikling med flere borgere, mere udendørsliv og store byggerier som f.eks. metroudvidelsen. Selv om de mange aktiviteter giver mere henkastet affald, har kommunen kunnet holde et stabilt renholdelsesniveau. Det afspejles i borgernes tilfredshed med renholdelsen. Igennem et pilotforsøg i Gothersgade i Indre By er der blevet opsat nyudviklet byinventar målrettet nattelivets affaldsvaner. Målinger på baggrund af pilotforsøget viser en reduktion af henkastet affald på over 50 procent. I 2014 gennemføres et udvidet pilotforsøg for at undersøge, hvorvidt det første forsøgs resultater kan implementeres i stor skala. Hvad er opnået København er kommet i top tre i forhold til renholdelse af gader, stræder og parker, og der arbejdes stadig målrettet på at nå målet om Europas reneste hovedstad i 2015 Målet om, at affald i offentlige gader er fjernet inden 8 timer, blev allerede nået i I Indre By og andre særligt belastede områder fjernes affald således inden for 8 timer alle ugens dage. Grovere tilfælde af henkastet affald i hele byen fjernes også inden for 8 timer, blandt andet ved hjælp af borgeres henvendelser til Giv et praj, som findes som app til smartphone og på internettet (givetpraj.kk.dk). Generelt sikres otte-timers reglen ved, at renholdelsen af byen foregår 19 timer i døgnet alle ugens dage. Hvad er planlagt I september 2013 placerede København sig på en delt 3. plads blandt seks europæiske hovedstæder, som alle blev målt på renholdelse af bycentrum, bro- og villakvarterer samt parker. København fik 4,1 point på en skala fra 1 til 5, mens Wien scorede højest med 4,4 point, og Berlin scorede lavest med 3,5 point. I september 2010 blev de samme hovedstæder kun målt på renholdelse i bykernerne. Her lå København med 4,1 på en sidsteplads. Ses udelukkende på bykernerne, er København i 2013 rykket frem til en femteplads men stadig med 4,1 point. Her ligger Berlin på sidstepladsen med 3,7 point, mens Wien ligger på førstepladsen med 4,7 point. Vedr. pilotforsøg målrettet nattelivets affaldsvaner se ovenfor. Ren Kærlighed til København -kampagnen er et fortsat initiativ for et renere København. Kampagnen har foruden nudging fokus på partnerskaber og frivillighed. I 2014 er der blandt andet et øget fokus på

6 cigaretskodder. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Birgitte Damgaard Nielsen, Byens Drift, Link til mere info: Affaldskurve - Open Data København Flaske- og glascontainere - Open Data København

7 Tema: Kommunen Emne: Kommunens egne køretøjer Transportområdet er et af fire indsatsområder i KBH 2025 Klimaplanen, men kommunens egen transport er en selvstændig indsats i det fjerde indsatsområde, der omhandler kommunen som klimavirksomhed. Valg af transport og drivmidler indgår desuden i handlingsplanen for Grøn Mobilitet og i arbejdet med renere luft i København. Mål for kommunens køretøjer for 2025 angivet med BRs vedtagne indsatser til og med 2016: 1. Fra 2015 er det målet, at 85 % af kommunens personbiler kører enten på el eller brint. Benzin og dieselbiler bliver erstattet med el og brintbiler i takt med at bilparken udskiftes. 2. I 2025 kører alle Københavns Kommunes køretøjer på nye drivmidler som el, brint eller biobrændstoffer (KBH 2025 Klimaplanen, 2012). 3. Alle eksterne kørselsopgaver for Københavns Kommune sker uden brug af fossile drivmidler. 4. Medarbejdere er i relevant omfang uddannet i klimavenlig adfærd og opgaveløsning samt energirigtig drift. 5. Alle nyansatte i kommunen er introduceret til kommunens CO2 mål samt klimavenlige vaner og arbejdsrutiner. Hvad er gjort i 2013 Ad. 1: Køretøjer, der har skullet udskiftes, er blevet udskiftet til elbiler med mindre transportbehovet ikke har kunnet opfyldes derved, og ladepunkter er blevet opsat. Brinttankstationen i København er blevet opdateret, og de første 15 serieproducerede brintbiler er blevet leveret til kommunen. Ad 3: Tre Euro5 gasskraldebiler er leveret som led i pilotprojekt i 2013 samt en Euro6 skraldebil leveret i En gasfyldestation blev derudover etableret på Prags Boulevard. Udbud vedrørende affalds, haveog glasindsamling stiller krav om minimum to gasskraldebiler pr. kontrakt. I tilgift til gasmotorer stiller Københavns Kommune krav om brug af elkomprimatorer i stedet for dieselmotorer i komprimatorbiler. Kommunen er begyndt at varsle erhvervslivet igennem markedsdialog og krav til den eksisterende aftale om ad hoc taxa kørsel. Ad. 4: Kommunen har etableret et samarbejde med FDM om udvikling af et køreteknisk kursus i energirigtig drift i elbiler. Fokus er tilvænning til ny teknologi og at køre længst muligt på batteriet. Ad. 5: I sammenhæng med kurset arbejdes med udvikling af formidlingsprodukter, herunder til nyansatte. Hvad er opnået I forhold til måltallet om 85 % elbiler inden udgangen af 2015, er Københavns Kommune gået fra at have 15 % i 2012 til 43 % ved udgangen af 2013.

8 Der er blevet opsat 59 ladepunkter til kommunens køretøjer. Opsætningen skete i 2012 og 2013 på de parkeringsfaciliteter, hvor der konkret skete udskiftning til elbiler, og hvor der kunne forventes yderligere de kommende år. Kommunen tilbyder kurser i grøn kørsel i elbiler til forvaltningerne. Der afholdes basismoduler for mere end 100 medarbejdere, i særlig grad hos forvaltningen med flest elbiler. Hvad er planlagt Ad. 1: Der installeres GPS baseret Fleet Management i de kommende år, således at der fortsat arbejdes med evalueringer af transportbehov, hvorved udløbne leasingaftaler samt biler ældre end 8 år kan fornyes med elbiler medmindre kørselsbehov dokumenteres ikke at kunne blive opfyldt. Ad. 2: I 2014 udarbejdes rammeaftale for gasminibusser og vans ligesom yderligere muligheder ved bioethanol og biofuel undersøges. Ad. 3: Fremtidige skraldebiler vil køre på gas, og en række af disse vil blive leveret i løbet af Case Grøn kørsel skal der også til, når der sættes strøm til bilen På trods af at elbiler kan dække 97 % af danskernes transportbehov, er en af de største bekymringer ved introduktionen af elbiler, at de løber tør midt under en tur. Samtidig er kørestil afgørende for kapacitetsudnyttelsen for en elbils batteri. Med målet om 85 % elbiler i 2015 (100 % alternative i 2025) er det vigtigt for Københavns Kommune at dels 1) aflive myter og dels 2) give redskaberne til bedst muligt kapacitetsudnyttelse. Københavns Kommune havde i 2013 en pulje af midler til indsatser i miljøledelsesarbejdet. Midler herfra blev anvendt til at sende over 100 medarbejdere på kursus i grøn kørsel i elbiler i 2013 og 2014, samt til informationsmateriale. Hvem kan man kontakte, hvis man vil vide mere? Julie Torsbjerg Lynge, Byens Drift, zg9t@tmf.kk.dk