6. Leg og lær også med maden

Transkript

1 6. Leg og lær også med maden Af Eva Dollerup i samarbejde med Fødevarestyrelsen Uddannet folkeskolelærer fra Haderslev Statsseminarium med linjefag i bl.a. hjemkundskab. Har undervist på efterskoler, i folkeskolen, på VUC Sønderjylland og på læreruddannelsen i linjefaget hjemkundskab. Er tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syd, Haderslev, og underviser på uddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed. Videreuddannelse: Læselæreruddannet, pd-modulerne Human Ernæring samt Kost, ernæring, sygdom og forebyggelse, master i Sundhedspædagogik. Foto: Venligst udlånt af Arla. Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevarestyrelsens hovedkontor i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Arbejdet i Fødevarestyrelsen er baseret på videnskabeligt grundlag. Kontor for ernæring tager sig af lovgivning og oplysning på området for ernæring. På hjemmesiden findes den ernæringsoplysning, der har som formål at forbedre børn og unges kostvaner og at give troværdig information om sund mad og ernæring for den almindelige danske befolkning. Der lægges vægt på følgende målsætninger: At fremme sund mad og måltider i skoler og institutioner for herigennem at påvirke børns kostvaner samt at styrke og samle Fødevarestyrelsens ernæringsoplysning, desuden at være en naturlig indgang til oplysninger om, hvordan man spiser sundt. Indledning Ville det ikke være dejligt at kunne spise sin livret hver dag? Det er måske også muligt, hvis man sørger for at have tilpas mange livretter. Det er nemlig ikke særlig sundt altid kun at spise det samme. At sætte tænderne i noget, man ikke rigtig kender, kommer måske til at betyde, at man så for allerførste gang smager en helt ny livret. Variation er godt Der er god dokumentation for, at variation i kosten er af stor betydning for den ernæringsmæssige sundhed. Variation i kosten øger sandsynligheden for at få alle de næringsstoffer, kroppen har behov for. Sund og varieret mad er vigtig for alle - også børn der er fysisk aktive. Mange børn og unge fylder sig med tomme kalorier på bekostning af sund og næringsrig mad, og der er en tendens til at spise meget smalt, altså dagligt at indtage de samme få fødevarer uden den store variation. Dette spisemønster giver færre næringsstoffer og muligvis trætte, energiforladte og ukoncentrerede børn, som er svære at motivere i det daglige arbejde. Men at vælge en varieret kost kræver kendskab til og viden om det, der er at vælge imellem. En simpel måde at sikre variation i kosten er at sørge for, at de fleste fødevaregrupper er præsenteret i måltiderne, således at der til: Alle måltider serveres noget fra stivelsesgruppen, der består af brød, gryn, ris, pasta og kartofler. De fleste måltider, gerne til alle måltider, serveres noget fra frugt og grøntgruppen. Flere af dagens måltider serveres noget fra kødgruppen, der består af kød, fisk, indmad og æg. Flere af dagens måltider serveres noget fra mejerigruppen, der består af mælk, syrnede mejeriprodukter og ost. Sammensættes dagens måltider ud fra disse principper samtidig med, at der sørges for at skifte mellem forskellige råvarer og produkter inden for hver gruppe, er børn godt dækket ind med hensyn til en sund og varieret kost. De enkelte sunde fødevarer indeholder forskellige vitaminer, mineraler og mange andre vigtige stoffer. Ved at spise lidt af det hele sikres det, at kroppen får alle de næringsstoffer, den har brug for. At spise varieret betyder i praksis at sammensætte måltiderne med råvarer og produkter fra alle fødevaregrupper. 46

2 Nye udfordringer Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Børn skal have chancen for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, råvaren spises på. På den måde har børnene således større mulighed for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt. Børn skal lære at blive fortrolige med en lang række forskellige smagsindtryk. De skal have lov til at mærke, dufte og smage forskellige fødevarer, så de bliver vant til et bredt udbud af smagsoplevelser. Børn er tilbøjelige til at vælge det, de kender. Det gælder også for mad. Skal børnene spise varieret, har de brug for at blive præsenteret for mange forskellige fødevarer. Jo flere de kender, jo større er muligheden for variation i kosten. Derfor er det en god ide at lade børn røre, se og smage forskellige fødevarer. Spis med sanserne Alle vore sanser tages i brug, når vi spiser. Lyden fra den mad, vi spiser, vil være med til at bestemme, om det er noget, vi har lyst til. Nogle er vilde med sprøde ting, der knaser. Andre vil hellere have blød mad uden så meget lyd. Frisk grønt er sprødt og knaser, men når det koges, bliver det blødere og lyden svagere. Tvebakker er på samme måde sprøde, men puttes de i koldskål, bliver de bløde og mere smaskende at høre på. Vi spiser ikke kun med munden, men også med øjnene. Når maden ser indbydende ud, får vi lyst til at spise den. Leger vi med de farver, der er i maden, og sammensætter maden, så der også er noget for øjet, øger det appetitten. Også børn får større lyst til at smage på maden, når den ser indbydende ud. Børn bruger deres sanser, når de undersøger og smager på mad. Et barn, der kan bruge sine sanser og give udtryk for dem, kan forholde sig mere nuanceret til det, som spises. Det gør det lettere for barnet at acceptere forskellig mad, så den kan blive mere varieret, og variation er vigtigt i en sund kost. Måltidet som en oplevelse Mad og måltider handler ikke kun om næringsstoffer, sunde fødevarer og varieret kost, men også om gode måltider, kulinariske oplevelser og sociale samværsformer. Vore spisevaner er tæt forbundet med de oplevelser, vi får omkring mad og måltider. En sjov oplevelse eller en god stemning omkring maden, enten når den tilberedes eller under måltidet, vil knytte maden til noget positivt, så lysten til netop den mad eller den form for måltid øges. Endvidere har den kulturelle og sociale baggrund og de levevilkår vi er en del af, stor betydning for hvordan vi spiser, og hvad vi er vant til, og har mulighed for at spise i hverdagen og ved festlige lejligheder. Fælles mål Kapitlet Leg og lær også med maden er stilet til underviseren, og opgaverne henvender sig til børn fra klasse. Materialet er tænkt som inspirationskilde til projektuger og tværfagligt samarbejde. Kapitlet indledes med en oversigt over, hvorledes materialet tilgodeser, dels mål for det frivillige år i børnehaveklassen, og dels trinmål for faget Natur/teknik (Faghæfte 13) og folkeskolens obligatoriske emne Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab (Faghæfte 21). Er underviseren ny inden for det sundhedspædagogiske område, henvises der til Fælles Mål, Faghæfte 21 Sundhedsog seksualundervisning og familiekundskab, der indeholder en undervisningsvejledning til sundhedsundervisningen i grundskolen med udgangspunkt i det brede, positive sundhedsbegreb. Børnehaveklassen, uddrag af indholdstemaer Sprog og udtryksformer: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle. Indgå i samtale og dialog. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for sig selv at meddele sig i tale, skrift og tegning. Naturen og naturfaglige fænomener: Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt. 47

3 Det praktisk musiske: Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Sociale færdigheder: Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion. Samvær og samarbejde: Kende og efterleve almindelige regler og normen for klasseundervisning. Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde. Tage initiativ og foretage valg. Fordybe sig individuelt og i samarbejde med andre. Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål. Natur/teknik, uddrag af trinmål efter 2. klasse Den nære omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Beskrive dele af lokalområdet for andre. Beskrive udvalgte planter. Kende de naturområder, hvor navngivne planter gror. Kende menneskets sanser. Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen sundhed, herunder søvn, mad og trivsel. Anvende vigtige regler for god hygiejne. Den fjerne omverden: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Kende planter fra forskellige naturområder. Arbejdsmåder og tankegange: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser. Udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet. Beskrive enkle fænomener. Indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser. Kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglig begreber. Formidle egne resultater og erfaringer bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering. Anvende vigtige regler for god hygiejne. Indtaste og ordne enkle data. Sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab, uddrag af trinmål efter 3. klasse Årsager og betydning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Give eksempler på forhold, der har betydning for deres egen og deres kammeraters sundhed, herunder mad. Fortælle om enkle, vigtige regler for sund levevis. Kende deres krop, kroppens reaktioner og kroppens sprog. Visioner og alternativer: Udtrykke tanker om og ønsker for dem selv og andre. Handling og forandring: Give forslag til, hvordan forhold af betydning for dem selv og andre kan blive bedre. Opdage muligheder og barrierer gennem handlinger. 48

4 49

5 Opgaverne Til hver opgave er der beskrevet en eller flere løsningsmuligheder, så det er muligt at differentiere undervisningen. Der er ikke sat klassetrin på opgaverne, så underviserens valg af opgavetype må afhænge af elevernes kundskaber og færdigheder inden for området snarere end elevernes klassetrin. Undervisningens opfyldelse af ovennævnte trinmål er selvfølgelig afhængig af underviserens valg af opgaver, og hvordan underviseren vælger at vinkle de enkelte opgaver. Det er hensigten med kapitlet, at underviseren anvender de opgaver, der ud fra didaktiske og metodiske overvejelser passer til klassen, og det forløb der skal køres. Opgaverne 1 til 14 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne frugt og grønt, men ideerne kan fint overføres til andre fødevaregrupper. Opgaverne 15 til 18 tager udgangspunkt i fødevaregrupperne mælke- og osteprodukter. Til disse opgaver kan der rekvireres undervisningsmaterialer hos Mejeriforeningen Det skal bemærkes, at i forhold til arbejdet med mejeriprodukter i undervisningen er der til de forskellige forsøg/opgaver vigtige informationer og gode råd om temperaturforhold, hygiejne mv. forrest i bøgerne fra Mejeriforeningen. En del af opgaverne i kapitlet kan løses i og uden for klasseværelset, men nogle af opgaverne kræver specielle remedier, så det er formålstjenligt at benytte et faglokale. Sidst i kapitlet er der henvisninger til relevante internet-sider og relevant litteratur, der er rettet mod underviseren, og kan anvendes i forbindelse med kapitlets opgaver samt til opgradering af viden inden for det sundhedsfaglige/ sundhedspædagogiske felt. OPGAVE 1 Hvad er sundhed? En drøftelse i klassen om, hvad sundhed er, kunne tage sit afsæt i en af nedenstående opgaver: Tegn det sundeste menneske, du kender. Fortæl om det sundeste menneske, du kender. Hvad tænker du på, når du hører ordet sundhed? Tegn/fortæl. Klassens bidrag kan skrives/tegnes/limes på en stor planche. OPGAVE 2 Opgaven skal aktivere elevernes viden om råvarerne i den valgte fødevaregruppe. Samtidig giver elevens løsningsforslag på opgaven underviseren et indblik i den enkeltes/holdets aktuelle viden inden for området. Det er meningen, at opgaven kører løbende under hele forløbet og bruges i evalueringen. Hvor mange frugter/grønsager har du smagt? Hver elev får en plads til en planche på væggen i klasselokalet. Eleven laver sin egen baseline ved at lime billeder/ fotos/tegninger op af de frugter/grøntsager, han/hun har smagt inden forløbet sættes i gang. Eleven skal løbende vedligeholde planchen, når han/hun har smagt nye råvarer. Opgaven kan udvides ved at: Underviseren bidrager med billeder af/viden om råvarernes oprindelse hvor gror de på buske/træer/i jorden/ hvilket land etc. OPGAVE 3 Hvad er sundt og hvad er usundt? Her kan eleverne med udgangspunkt i inspiration fra reklamer og blade kategorisere forskellige fødevarer på en planche i overordnede grupper som: Frugt. Grønt. Brød. Mælk. Kød. Fisk. 50

6 Slik. Læskedrikke. Kage. Kiks. Herunder kan eleverne inddele de enkelte fødevarer i de forskellige grupper med hensyn til, hvad der er sundt, og hvad der er usundt. Det kan generere snak om, hvilke grupper der kun indeholder usunde fødevarer, hvilke grupper der indeholder begge dele, og hvilke grupper der kun indeholder sunde fødevarer. I forlængelse af denne snak kan du som lærer vælge at introducere Frokosthånden eller Frokostguiden. Den kan bruges til at snakke om, hvad en sund madpakke indeholder. Frokostguiden kan downloades på > materialer > frokostguide 7-10 år. Herefter kan børnene gå i køkkenet og lave madpakker. Der skal gerne være forskellige madpakkeemner at vælge i mellem. Det er ideen, at børnene skal lave madpakker ud fra det, der er at vælge i mellem og gerne følge anbefalingerne fra Frokostguiden. Er alle 5 elementer med? Er madpakken sund eller usund. Synes børnene at madpakken ser indbydende ud? Vil de gerne spise den sunde/usunde madpakke? På > undervisning > materialer svin > mad og ernæring, findes Vidste du at plakater, der viser energiindholdet i forskellige portioner af sunde og usunde fødevarer samt opskrifter på populære retter til børn. De kan være god inspiration til samtale eller for eleverne at tage med hjem og vise mor og far. OPGAVE 4 Opgaven omhandler tilgængeligheden af frugt og grønt. Samt viden om emballering og opbevarelse af frugt/grønt Hvor kan man købe frugt og grønt i din by/hvor du bor/tilsendt? Eleverne kan fotografere/skrive/finde reklamer i lokalbladet/afkrydse på bykort, e. lign. Hvilke frugter/grønt/krydderurter dyrker I selv/nogen I kender? Eleverne kan evt. medbringe smagsprøver. Hvordan er frugt/grønt pakket ind? Fordele/ulemper ved forskellige måder at emballere frugt/grønt på. Hvordan opbevares frugt/grønt derhjemme? Koldt/varmt/sammen med andet/hver for sig/i plastik/frit etc. Denne opgave kunne endvidere lægge op til viden om årstidens frugt/grønt - skal vi kunne spise alt hele året, og hvilke konsekvenser har det? OPGAVE 5 Hvor meget er 400 g frugt og grønt? Lad eleverne veje forskellig slags frugt og grønt. Vejningen kan evt. foregå derhjemme over en periode. Hvor stort er et æble/banan/gulerod/agurk på 100 g? Elevernes resultater kan løbende visualiseres/noteres på en planche. Kan der laves en nem huskeregel, fx 400 g frugt og grønt er lig med stk.? Lad eleverne fordele en dagsration på dagens hoved- og mellemmåltider. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag først i forløbet. Lad eleverne registrere hvad og hvor meget frugt og grønt de spiser en bestemt dag sidst i forløbet. Registreringsskemaet kan være fortrykt evt. med tegninger. (under 10 år: 400 g frugt og grønt pr dag/over 10 år: 600 g frugt og grønt pr. dag). Baggrundsviden og inspiration for underviseren: > De 8 kostråd > Spis frugt og grønt 6 om dagen. OPGAVE 6 Dagens frugt/grønsag: Start timen med en præsentation af dagens frugt/grønsag. Præsentationen kan foretages af læreren ved fx: At vise/fortælle 5 facts/fortælle en historie/synge en sang/lade eleverne smage. 51

7 52

8 Præsentation af dagens frugt/grønsag kan vinkles på mange måder og oplysningerne behøver ikke kun at være af naturvidenskabelig art. Historisk/kulturel/interkulturel viden kan inddrages. At give oplysninger, en for en og lade eleverne gætte (kendt råvare). At lege 20 spørgsmål til professoren. At lave en følekasse eleverne føler/beskriver/gætter/tegner. At lave en duftekasse eleverne dufter/beskriver/associerer/tegner. At lave smagekasse eleverne smager/beskriver/gætter/sammenligner. Præsentationen kan evt. gå på skift blandt eleverne ved fx: At eleven viser og fortæller om den frugt/grønsag, han/hun bedst kan lide. At eleven viser og fortæller om en frugt/grønsag, han/hun har smagt hos sin bedstemor/hos en ven/i et andet land. Tag billeder af frugter/grønsager, lav vendespil: Brikker parvis med ens billeder. Her kan et print af huskespillet på > materialer > Husk det lige (huskespil) fungere som inspiration for eleverne. Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med første bogstav i navnet på frugten/grønsagen. Brikker parvis, men det ene billede kan skiftes ud med hele navnet på frugten/grønsagen. Tag billeder af frugter/grønsager, lav billedlotteri: Med billeder. Med billeder/ord. Dagens idiom Hvad betyder: At gå agurk. At være en hård banan. At bide i det sure æble. At presse citronen. At noget bærer frugt. At spille kong Gulerod. At rage kastanjerne ud af ilden. At gøre kål på noget. At have stikkelsbærben/blomkålsører/jordbærtud. At jokke/træde i spinaten. Dagens frugtsalat Start dagen med at lege frugtsalat det giver æblekinder! Alle sidder på en stol i en rundkreds. Æblemanden, den, der ikke har nogen stol, står i midten. Alle får nu navnet på en frugt (3 forskellige) appelsin, pære, æble (evt. flere hvis I er mange). Når æblemanden siger æbler, rejser alle æblerne sig og bytter plads. Siger æblemanden Frugtsalat, rejser alle sig og bytter plads. Det gælder for æblemanden om at få en plads, så en ny kan blive æblemand. OPGAVE 7 Råvarecollage: Eleverne skal i grupper lave en råvarecollage med billeder fra reklamer og blade. Gruppernes kriterier for valg af råvarer kan være forskellige fx: Begyndelsesbogstav/lyd/antal stavelser. Farve/form. Smag sød/sur/bitter/stærk. Dyrkes i Danmark. Dyrkes ikke i Danmark. Gror i jorden. Plukkes af buske. Plukkes fra træer. Hvad spises: Rødder - blade bær/frugter. 53

9 54 Spis med sanserne

10 OPGAVE 8 Hvad hører sammen? Produkt + råvare - tip en 13 er. På et bord lægges forskellige produkter og råvarer, der hører sammen fx: Sukker - sukkerroe. Cornflakes - majskolbe. Smør - piskefløde. Pasta - durumhvede. Chips - kartofler. Chokolade - kakaobønner. Tørret tomat - frisk tomat. Kaffe - kaffebønne. Havregryn - havreaks. Rosiner - vindrue. Syltet rødbede - frisk rødbede. Stødt chili - frisk chili. Vanillesukker - vanillestang. Produkterne lægges vilkårligt i en række, og råvarerne lægges vilkårligt i en række overfor. Læg et skilt ved hvert produkt med bogstaverne fra A - M. Ved hver råvare lægges et skilt med tallene fra Der laves en tipskupon til eleverne med 13 kasser i to rækker. Det er så meningen, at børnene skal parre tal og bogstaver mellem de ting, som de mener hører sammen. Tipskuponen kan evt. være fortrykt, så eleven kun skal forbinde bogstav med tal. Lad eleverne arbejde i par. Opgaven lægger endvidere op til at tale om de forskellige råvarer og deres forarbejdning samt emballering. OPGAVE 9 Hvad hører sammen? Krydderier - tip en 13 er. Se OPGAVE 7. Denne opgave kan også laves udelukkende med krydderier. Brug friske, tørrede, syltede og pulveriserede krydderier. Lad eleverne dufte og smage sig frem til at tippe en 13 er. OPGAVE 10 Lav en smagsstjerne eller et smagsbarometer: Lad eleverne lave en model, hvor de kan registrere smag. Modellen kan fx udformes som en stjerne eller et koordinatsystem. Nogle af følgende ord kunne måske indgå i modellen: Surt, sødt, bittert, stærkt, hårdt, blødt, sprødt, saftigt, tørt. Inspiration til modeller kan hentes på eventuelt under Tidligere år> Fremtidens smag 2002 side 5 og 26. OPGAVE 11 Æblesmagning: Lad eleverne i grupper smage på 3 forskellige slags æbler. Æblerne skal skæres i mundrette stykker (gerne nogle stykker til hver elev) og placeres i hver sin bunke, inden forsøget starter. Lad eleverne snakke om æblernes smag ud fra de parametre, de har valgt at måle på i deres smagsmodel (se opgave 9). OPGAVE 12 Snit en figur: Lad eleverne ud fra et læreroplæg, en historie eller andet lave/snitte/skære/sammensætte en figur af frugter og/ eller grønsager. Lad eleverne i grupper bruge figurerne i en lille selvdigtet teaterforestilling. OPGAVE 13 Lav en hovedret Lad eleverne lave en hovedret af frugter og grønsager. Eleverne skal på en tallerken lave et hoved af råvarer med øjne, næse, mund, hår, kinder m.m. Der må skæres, hakkes, snittes og rives. 55

11 Ud af en bolle kan ørerne laves. Bollen skæres igennem på den forkerte led. Hver halvdel får et snit på den rigtige led, så de to halve boller kan skubbes ind på kanten af tallerkenen overfor hinanden og fungere som ører. Hvilken hovedret indeholder flest råvarer? Hvilken hovedret er mest fantasifuld? Hvilken hovedret har de flotteste farver/det flotteste farvespil? Hvilken hovedret er den mest appetitlige? Hvilken hovedret er mest cool? Osv. Go appetit - og husk at tage billeder, før I spiser. OPGAVE 14 Lav din egen Y-tallerken: Denne opgave kan laves i to versioner: Hver elev skal have en paptallerken, hvor der tegnes et Y, så tallerkenen bliver inddelt i 1/5, 2/5 og 2/5. I det mindste felt tegner børnene selv fisk, kød og æg. I de andre felter tegnes henholdsvis grøntsager i den ene side og ris, brød, pasta og kartofler i den anden. På finder du inspiration til Y-tallerkener ved at skrive Y-tallerken i søgefeltet. Denne type tallerken kan man ikke spise af, men den er god til at visualisere, hvordan fordelingen af mad på en tallerken ser ud, når den er sund. Hver elev medbringer selv en rund middagstallerken hjemmefra. Herpå tegnes et Y og indholdet i felterne skal være som ovenstående. Til at tegne med findes tusser beregnet til at tegne på keramik eller glas i hobbyforretninger. Eleverne kan så få tallerkenen med hjem og spise af ved det varme middagsbord derhjemme. OPGAVE 15 Fremstil dit eget smør: Lad eleverne fremstille og smage deres eget smør. Undervisningsmateriale: > Biologi > Smør og anvendelse af mælkefedt, klasse. OPGAVE 16 Lav din egen ost: Lad eleverne prøve at fremstille og smage på deres egen ost.: Kærnemælksost. Tykmælksost. Ostefigurer. Undervisningsmateriale: - OST emner til natur/teknik, klasse. OPGAVE 17 Forsøg med mælk og mælkeprodukter: Lad eleverne prøve at fremstille og smage deres egen: Tykmælk. Kakaomælk. Tørret frugt til tykmælk og yoghurt. Undervisningsmateriale: - Mælk og syrnede mælkeprodukter, klasse. OPGAVE 18 Smag forskellige mælkeprodukter: Lad eleverne vurdere smag og konsistens på forskellige mælkeprodukter. 56

12 57

13 Undervisningsmateriale: - Mælk og syrnede mælkeprodukter, klasse. Evaluering Forslag til forskellige former for evaluering: Udbygning/færdiggørelse af de plancher eleverne har lavet med de råvarer, de har smagt (opgave 2). Lav en lille udstilling med alle de råvarer eleverne har smagt på i forløbet. Billeder, tegninger, friske varer osv. Der kan til ferniseringen serveres frugt- og grønsagsspyd komponeret og fremstillet af eleverne. Lad eleverne i grupper lave smagekasser for hinanden (blindsmagning). Lav en lille konkurrence om, hvem der gætter flest rigtige. Udvid konkurrencen med føle- og duftekasser. Sæt fokus på forløbets betydning for elevens indtag af fx frugt og grønt. Der kan tages udgangspunkt i opgave 4 i elevernes egenregistrering af, hvor meget frugt og grønt de spiser en dag først i forløbet og en dag sidst i forløbet. Lav et billedlotterikort med frugt og/eller grønt eller en stak enkeltbilleder. Lad eleverne arbejde i par. Husk det lige huskespil fra Fødevarestyrelsen kan bruges som inspiration: Lav en lille test med udgangspunkt i opgave 5 fx: Sæt ring/kryds/prik/tal ved de grønsager, der har/er/kommer fra/ gror Hvis kampagnens resultater skal leve videre, er det vigtigt at få gode vaner etableret som en del af elevernes hverdag både hjemme og i skolen. Lad eleverne komme med forslag til, hvordan der kan laves forbedringer på deres skole. Det kan være i forhold til madpakker, skoleboden, opstilling af drikkedunke, etablering af frugtordninger, legefaciliteter i frikvarterer osv. Giv eleverne en mulighed for at være aktive medspillere i skolens sundhedspolitik, så de oplever, at deres engagement og handleparathed er med til at gøre en forskel. Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer > Sund mad tips til sunde madpakker. - herunder madklassen Fødevarestyrelsens råd om kost, - baggrundsviden + materialer til sundhedsundervisningen. - ideer til lege, opskrifter og historier der bygger på de 5 huskeråd: Løb, leg, hop og dans hver dag, spis dig mæt i sund mad, drik vand når du er tørstig, vær gode kammerater og vask hænder tit. - billeder af frugter og grønsager, der kan bruges til vendespil/ billedlotteri. > børnehjørne > aktiviteter og lege. > ernæring & velvære > det gode måltid > smag, duft og farver. - Inspiration til tema fester. - Fødevarestyrelsens hjemmeside + publikationer om ernæring. > publikationer > ernæring > Husk det lige, 6 om dagen - Huskespil med frugter og grøntsager på brikkerne. NB! Kan kun downloades. >publikationer > ernæring > grønsagsguf og frugtfiduser - Opskrifter på et samlet ark, der kan printes ud. - Mælkens vej fra koen til de færdige mejeriprodukter klasse. - Mælkens vej fra koen til mejeriet klasse. > publikationer > Sundhed på Spil Sundhed på Spil er et dialogspil, der lægger op til, at forældre og klasselærere skal diskutere sig frem til fælles holdninger og aftaler om elevernes sundhed. Spillet lægger op til diskussioner om bl.a. madvaner, mobning, bevægelse og rusmidler. Spillet sætter fokus på sundhed i bredeste forstand: Eleverne skal ikke blot være raske de skal også have det godt. - Inspirationsmateriale, med gode øvelser, bl.a. intro til smagsstjernen og smagsbarometeret. - Inspirationsmateriale. Clausen, Marianne: Varekendskab, Erhvervsskolernes Forlag - Præsentation af råvarer. Faghæfte 25, Fælles mål - Børnehaveklassen. Faghæfte 21, Fælles mål - Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Faghæfte 13, Fælles mål - Natur/teknik. 58