Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
|
|
- Svend Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1
2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres fulde potentiale. Børne- og Ungepolitikken udtrykker Ishøj Kommunes ambitioner for arbejdet med børn og unge og fastlægger de værdier, der lægges vægt på. Kommunens sundhedspolitik har den vision, at alle børn og voksne får mulighed for at træffe sunde valg, der giver livskvalitet og livsglæde. Det betyder blandt andet, at de professionelle voksne i dagtilbud, sfo er, skoler og ungdomsskolen samarbejder med forældre, børn og unge om at træffe de sunde valg. Ernæringsprincipperne skal bidrage til at børn og unge udvikler sunde madvaner. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en forebyggelsespakke med fokus på mad og måltider. Her fremhæves det, at madens sammensætning og indhold af næringsstoffer kan have en både sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende virkning i et livsforløb. Det understreges også, at de sociale rammer omkring børn og unges måltider har vist sig at være centrale for opbygningen af sociale tilhørsforhold. Sundhedsstyrelsen påpeger også, at regelmæssige måltider i løbet af en dag fremmer muligheden for at fastholde sunde madvaner. Fra 2014 får alle børn i kommunens dagtilbud et sundt frokostmåltid. I forbindelse med indførelse af frokostordningen har byrådet besluttet, at med- borgerpolitikkens principper om at mangfoldighed er Ishøjs styrke skal respekteres også i kostvalget i dagtilbuddene. Det betyder blandt andet, at der skal serveres en varieret kost i kommunens dagtilbud, der tilgodeser alle forældrenes ønsker således, at der ikke af religiøse grunde på forhånd vælges nogle kosttyper fra. Det er fortsat forældrene i de enkelte dagtilbud, der beslutter det konkrete kostvalg. Det er endvidere besluttet, at den nedre grænse for den økologiske andel af kosten skal være 50 %. Børn og unge tilbringer en stor del af deres liv i kommunale rammer, og det giver kommunen et ansvar for den mad, som tilbydes i disse rammer. Ernæringsprincipperne giver et godt fundament for udviklingen af sunde madvaner. Borgmester Ole Bjørstorp
3 Ernæringsprincipper 1. Mangfoldighed i kosttilbud. Der serveres en varieret kost i kommunens dagtilbud og skoler, der tilgodeser alle forældres ønsker, således at der ikke af religiøse grunde på forhånd vælges nogle kosttyper fra. 2. Regelmæssige måltider. Børn og unge skal helst spise regelmæssigt for at få dækket deres behov for energi, vitaminer og mineraler. 3. Ishøj Kommune følger Fødevarestyrelsens officielle kostråd. 4. Den mad, som tilbydes i dagtilbud, sfo er, skoler og Ungdomsskolen, skal minimum være 50 % økologisk. 5. Madmod og madglæde. Mad og måltider skal være med til at sætte fokus på og udvikle børn og unges madmod og madglæde. 6. Maddannelse. Måltidet har en dannelsesmæssig betydning. En hyggelig atmosfære fremmer et socialt samvær og udviklingen af gode spisevaner. 7. Ishøj kommune sætter fokus på børn og unges deltagelse i madlavning. 8. Brug mindre sukker. Ishøj Kommunes dagtilbud, sfo er, skoler og Ungdomsskolen arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget. 9. Specialkost skal være lægeligt begrundet.
4 Princip 1 Mangfoldighed i kosttilbud Byrådet har besluttet, at medborgerpolitikkens principper om at mangfoldighed er Ishøjs styrke skal respekteres i kostvalget i dagtilbud og skoler. Det betyder, at der skal serveres en varieret kost i kommunens dagtilbud, sfo er og skoler, der tilgodeser alle forældres ønsker således, at der ikke af religiøse grunde på forhånd vælges nogle kosttyper fra. Det er vigtigt at lære børnene og de unge om mangfoldigheden, herunder at børn spiser forskellige typer af mad. Byrådet ønsker, at tilbyde alle former for mad, herunder svinekød. Princip 2 Regelmæssige måltider Børn og unge skal helst spise regelmæssigt, så de har nok energi til at lege og lære hele dagen. Derfor skal kosten fordeles over tre hovedmåltider og gerne to-tre mellemmåltider, hvis det overhovedet er muligt., Morgenmad En sund og mættende morgenmad giver et godt udgangspunkt for at gå dagen i møde og mindsker desuden lysten til at spise usundt. Med morgenmad i maven er det nemmere at koncentrere sig og lære hele dagen. Frokost Frokosten er vigtig, fordi den er hovedenergikilden indtil aftensmaden. En frokost, som ser indbydende ud, stimulerer lysten til at spise, og så er det rent ernæringsmæssigt lige meget, om den er varm eller kold, bare den er rigtig sammensat. Tallerkenmodellen kan være en god vejledning. Den viser fordelingen af kød, fisk, æg og ost, grøntsager og kartofler, ris, brød eller pasta, som måltidet bør indeholde. Kød, fisk, æg og ost Grøntsager Kartofler, ris, brød eller pasta
5 Mellemmåltid Børn og unge skal helst spise flere gange i løbet af en dag for at få dækket deres behov for energi, og for at opnå et stabilt blodsukker. I mellemmåltidet er der mulighed for at supplere med den mad, der mangler, for at dagens samlede måltider bliver sammensat af mange forskellige fødevarer. Et godt mellemmåltid kan for eksempel bestå af en halv bolle med pålæg samt frugt eller grønt. Det kan også være en lille skål med et mælkeprodukt og korn, kerner eller nødder. Dagens energiindtag - fordelt på dagens måltider: Morgenmad % Formiddagsmellemmåltid 5 10 % Frokost % Eftermiddagsmellemmåltid % Aftensmad 25 % Sen aften 5 % 7
6 Princip 3 Fødevarestyrelsens officielle kostråd Ishøj Kommune følger så vidt muligt Fødevarestyrelsens officielle kostråd fra Kostrådene sikrer, at kroppen får dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. De væsentligste kostråd er: Vælg fuldkorn: Det anbefales at vælge fuldkornsprodukter, da fuldkorn indeholder mange kostfibre, mineraler og vitaminer og derfor mætter godt. Til varme måltider vælges kartofler, fuldkornsris, fuldkornsbulgur eller fuldkornspasta. Til kold frokost serveres rugbrød eller andet fuldkornsbrød. Det anbefales så vidt muligt at vælge produkter mærket med Fuldkornsmærket. Mere fisk: Det anbefales at servere fisk som varm ret mindst en gang om ugen. Til kold frokost anbefales det, at der mindst er en slags fiskepålæg. Det er vigtigt, at variere mellem fede og magre fisk. Alle fisk tæller med, også fiskefrikadeller, fisk på dåse såsom torskerogn og makrel samt frossen fisk. Mange grønsager og frugt: Anvend helst årstidens grønt og frugt. Det anbefales at spise grønsager til alle hovedmåltider og grønt og frugt til mellemmåltiderne. Det er væsentligt at vælge så grove grønsager som muligt, for eksempel rodfrugter, løg, broccoli, bønner, ærter. De indeholder få kalorier og mange kostfibre og mætter derfor længe. Grønsagerne kan bruges både rå og forarbejdede og blandes i for eksempel kødsovs eller frikadeller.
7 Mindre mættet fedt Det anbefales at skære ned på forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier, for eksempel rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine. Skrab brødet, eller undlad helt at bruge fedtstof. Steg kød og grønsager i olie i stedet for smør. Det anbefales at vælge kød og kødpålæg med max 10 % fedt. Det er væsentligt, at tilberede kødet på forskellige måder, for eksempel ved kogning, stegning på en pande og i ovnen. Det anbefales så vidt muligt at anvende produkter mærket med Nøglehulsmærket. Fødevarer med Nøglehullet lever op til et eller flere krav for indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre derfor gør Nøglehullet det nemt at vælge sundere Drik mælk: Det anbefales, at børn under et år får modermælkserstatning. Børn fra et - to år bør have letmælk og surmælksprodukter af letmælk. Fra to år anbefales fedtfattige mælkeprodukter, det vil sige skummet -, mini- eller kærnemælk samt surmælksprodukter af samme slags. Der serveres vand til hovedmåltiderne, mælk eller vand til mellemmåltiderne. Oste bør maks. indeholde 17 % fedt (30+). Drik vand: Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker væskebehovet uden at bidrage med unødvendige kalorier. Det vil sige: Drik vand i stedet for sodavand, juice og saftevand måltiderne og i forbindelse med motion. Når det ikke er så varmt, er det som regel at drikke én til halvanden liter væske i døgnet. Vælg gerne vand fra hanen. Vand fra hanen i er rent
8 Princip 4 Økologi Den mad, som tilbydes i dagtilbud, sfo er, skoler og Ungdomsskolen skal minimum være 50 % økologisk. Kommunen anvender økologiske fødevarer for at fremme sundheden og beskytte miljøet og dyrene. Men det er ikke kun andelen af økologiske fødevarer, der er afgørende for at et køkken kan kalde sig økologisk. Det handler i høj grad om at ændre vaner og måder at tænke madlavning på. Det vil for eksempel sige, at bruge årstidens frugt og grønt, benytte hele grønsagen, reducere madspild, købe lokale produkter og spare på indtaget af kød. Økologi påvirker den daglige køkkenrutine og den mad, der tilberedes.
9 Princip 5 Madmod og madglæde Mad og måltider skal være med til at sætte fokus på og udvikle børn og unges madmod og madglæde. Børn får mod på at spise mad, som de ikke ville spise hjemme, ved at kigge på deres kammerater og de voksne, de spiser sammen med. Derfor betyder det meget, at den voksne går foran med et godt eksempel ved at udtrykke nysgerrighed, nydelse og begejstring. Madglæde opstår både i tilberedningsprocessen, i oplevelsen ved at spise sammen med andre og fornemmelsen af at blive udfordret på sine sanser, mens man bliver mæt. Princip 6 Maddannelse Måltidet har en dannelsesmæssig betydning. En hyggelig atmosfære fremmer et socialt samvær og udviklingen af gode spisevaner. Rammerne omkring måltidet er vigtige for, at det bliver en god oplevelse. Først når maden lander i maven, kan den kaldes sund og nærende. På vejen derned er der mulighed for også at bringe omsorg, opdragelse og læring i spil. Det er vigtigt for børn og unge, at der er en god stemning under måltidsfællesskabet. Især for de mindre børn kræver det koncentration, ro og nærhed at få spist et måltid. Ved at gøre måltidet hyggeligt og lære børnene, hvilke regler, der gælder, når man spiser sammen med andre, vænnes børnene til, at man kan tale sammen, mens der spises. 11
10 Princip 7 Børn og unges deltagelse i madlavning Børn og unge i dagtilbud og skoler må gerne deltage i madlavningen. Men i hvilket omfang, det kan lade sig gøre, afhænger af indretningen i det enkelte dagtilbud og skole, blandt andet om der er plads nok. Det kræver også, at personalet tager ansvar for: at madlavningen foregår på en hygiejnisk forsvarlig måde at børnene og de unge bliver instrueret tilstrækkeligt om hygiejne at maden fremstilles hygiejnisk forsvarligt ifølge fødevarelovgivningen Børn og unge skal opfylde de samme krav i forhold til fødevarelovgivningen om personlig hygiejne som personalet.
11 Princip 8 Brug mindre sukker Ishøj Kommunes dagtilbud, sfo er, skoler og Ungdomsskolen arbejder bevidst på at reducere sukkerforbruget. Børn og unges sukkerindtag er steget kraftigt i de senere år, blandt andet på grund af magnumstørrelser af både slikposer og sodavand. Ifølge Fødevarestyrelsen får 6 ud af 10 børn for meget sukker. Sukker giver huller og syreskader i tænderne. Dertil kommer overvægt, som kan give trivsels, - adfærds- og indlæringsproblemer. I den modsatte ende af vægtskalaen findes også tynde sukkerbørn, der lever af søde drikke, hvidt brød, slik osv. De risikerer et ustabilt blodsukker, idet sukkeret optager pladsen for det sunde, og de bliver derfor ofte urolige, ukoncentrerede og pirrelig. Ifølge Fødevarestyrelsen må børn hver dag maksimalt få: 0-3 år: 0 g sukker 3-6 år: 30 g sukker Skolebørn g sukker For at reducere sukkerforbruget tilbydes der i dagligdagen ikke slik, saft, sodavand og søde morgen- og mellemmåltider i dagtilbud, sfo er, skoler og Ungdomsskolen. Til fødselsdage findes gode alternativer til is og kage. Disse forslag kan videregives til forældrene. Børn og unge bør derimod have let adgang til frugt, grønsager, postevand og gøres bevidste om det sunde valg.
12 Princip 9 Specialkost I Ishøj Kommunes dagtilbud, sfo er og skoler skal specialkost være lægeligt begrundet Det kan være svært at skelne mellem egentlig fødevareallergi eller intolerans og de ting, som forældrene mener, deres børn ikke kan tåle. For at begrænse kravene om særlig kost til børnene til det strengt nødvendige skal der foreligge lægelig dokumentation. Udarbejdelse af mad- og måltidspoltik Med udgangspunkt i ernæringsprincipperne udarbejder bestyrelserne i dagtilbud, skoler og i ungdomsskolen en mad- og måltidspolitik. Orientering til forældre Dagtilbud og skoler er ansvarlige for at formidle deres mad- og måltidspolitik til forældrene. Orientering om Ishøj Kommunes ernæringsprincipper sker via Ishøj Nyt og kommunens hjemmeside.
13 Links og referencer Fødevarestyrelsens hjemmeside med de 10 kostråd, opskrifter samt regler for at have børn i køkkenet. Max og Munju lærer børn om mad og motion på en sjov måde Gode ideer til sunde og ind- bydende madpakker Kolofon: Enæringsprincipper er udgivet af Ishøj Kommune. Redaktion: Center for Børn og Undervisning og Familiecenteret. Layout: Kommunikation Foto: Thomas Mikkel Jensen 16
Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015
2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og
Læs merePolitikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.
Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereBørnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften
Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereHandleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser
Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2011 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereF:\bhmfælles\Kost og Mad\Kostvejledning Molevitten.docx
Kostvejledning Måltidet er en oplevelse for barnet og en pause fra dagens andre aktiviteter. Gode måltider fremmer sunde spisevaner og god trivsel. I Molevitten vil vi gerne give børnene sunde spisevaner
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereKostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg
Kostpolitik på Socialog Sundhedsskolen Esbjerg Forord Her på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg formulerede vi i 2006 vores første kostpolitik, idet vi allerede dengang anså det for en vigtig opgave at
Læs mereKOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD
KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET
Læs mereMad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008. Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: De 8 kostråd (fra www.altomkost.
Mad - og måltidspolitik for Børnehuset Hyrdehøj August 2008 Roskilde Kommunes mål for kostpolitikken er at: Den mad, der serveres i kommunens institutioner, er sund, varieret og ernæringsrigtig Institutionerne
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereKostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018
Kostpolitik for Gildbroskolen 1. august 2018 Gildbroskolens kostpolitik, 01-08-2018 1 Gildbroskolens kostpolitik. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereKOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012
KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereMadmod og Madglæde. i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg
Madmod og Madglæde i daginstitutionen Agtrupvej/Brunebjerg Småfolk er elskelige og sårbare, opmærksomme og letpåvirkelige. De er indlæringsparate og har alle muligheder for sammen med de voksne at skabe
Læs mereCenter for Børn og Familie DAGTILBUD. Kost og madkultur i Dagplejen
Center for Børn og Familie DAGTILBUD Kost og madkultur i Dagplejen April 2015 Mætte børn er glade børn - der har lyst og energi til at lege og lære. Det er derfor vigtigt at børnene dagen igennem får nok
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereRetningslinjer for. kost i dagplejen. En pjece til dagplejere og forældre
Retningslinjer for kost i dagplejen En pjece til dagplejere og forældre 2 Retningslinjer for kost i dagplejen i Aalborg Kommune Indhold Retningslinjer for kost i dagplejen... 3 Formål med retningslinjerne...
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. for børn og unge i gribskov kommune
Kost- og bevægelsespolitik for børn og unge i gribskov kommune april 2009 Formålet med kost- og bevægelsespolitikken er at fremme alle børn og unges sundhed. Forældre har hovedansvaret for deres børns
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN
SUNDHEDSPOLITIK I TINSOLDATEN Politikken er udarbejdet af personalet og bestyrelsen i fælleskab og ved opstart har hele forældregruppen været inddraget. Overordnet målsætning Vi ønsker i fællesskab med
Læs mereKostpolitik. Regnbuen, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole
Kostpolitik, Valhalla og Fjelsted Harndrup Skole Kære forældre! Middelfart Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis herunder sunde fødevarer og gode kostvaner i alle kommunens dagtilbud, skoler og
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereKostpolitik. Tovværkets Børnegård
Kostpolitik Tovværkets Børnegård Formålet med en kostpolitik Vi har på Tovværkets Børnegård valgt at udarbejde en kostpolitik for at tydeliggøre, hvilke pædagogiske overvejelser vi har gjort os i forhold
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs mereLokal mad og måltidspolitik. Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd.
Lokal mad og måltidspolitik Folderen er udarbejdet i samarbejde med Forældrebestyrelsen og følger de 8 kostråd. Udarbejdet Marts 2013 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Det sunde frokostmåltid Side 4-5
Læs mereKOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS
BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk
Læs mereVed 14 tiden spiser vi frugt og brød. Vi har en frugtordning, som forældrene mod betaling kan tilslutte sig.
Mad og kostpolitik Børnehaven har tilbud om morgenmad i tidsrummet fra 6.15-7.30. Til frokost, som vi spiser ved ca. 11.15 tiden, skal børnene selv medbringe madpakke hjemmefra. Ved 14 tiden spiser vi
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs mereOrions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!
Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.
Læs mereDr. Neergaardsvej 11 2970 Hørsholm 45 54 24 50 www.skovstjerneborn.dk. Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen
Dr. Neergaardsvej 11 2970 Hørsholm 45 54 24 50 www.skovstjerneborn.dk Kostpolitik - om mad og måltider i Børnehuset Skovstjernen 1 Forord Hvorfor have en kostpolitik? Forældrebestyrelsen i Børnehuset Skovstjernen
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereKort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereKostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010
Kostpolitik i Regnbuen Udarbejdet 2010 Indledning Det er vigtigt for børns trivsel og helbred, at de under deres opvækst får en god og ernæringsrigtig kost. Regnbuen har siden august 2005 haft en forældrebetalt
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereKostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole
Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.
Læs mereSundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen
Sundhedspolitik Sundhedspolitik for Dannevirkeskolen Sundheden påvirkes umærkeligt af den måde, vi lever på Sundhedspolitik Sundheden påvirkes umærkeligt, af den måde vi lever på, og alle de ting vi udsætter
Læs mereNedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej.
Baggrund Nedenfor er beskrevet de rammer Frederiksberg Kommune har opstilet for bestyrelsens arbejde med mad og måltidspolitikken for Børnehuset Adilsvej. Frederiksberg Kommune har besluttet, at der skal
Læs mereMØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK
MØLLEBJERGHAVES KOSTPOLITK At børnene får en sund og ernæringsmæssig rigtig kost minimering af sukkerindtaget som minimum økologiske basisprodukter At vi gennem dialog, samarbejde og vidensdeling hele
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereforældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:
Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet
Læs mereMad- og måltidspolitik. i Børnehuset Gravhunden
Mad- og måltidspolitik i Børnehuset Gravhunden 0 Kost, kok og økologi Visioner og mål for politikken Forhold som ernæring har stor indflydelse på barnets fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig
Læs mereKostpolitik for Trækronerne
Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereMad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.
Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereKOSTPOLITIK. Emmerske Efterskoles
Emmerske Efterskoles KOSTPOLITIK Vi vil gerne servere en sund og varieret kost. Vi vil give gode spisevaner og madkultur. Vi vil opdrage til god dansk bordskik. Et måltid skal være en god sanseoplevelse.
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereMad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereKost- og bevægelsespolitik. Børnehuset Nysgerrium
Kost- og bevægelsespolitik Børnehuset Nysgerrium Revideret december 2015 Indledning Denne kost og bevægelsespolitik er blevet til på baggrund af drøftelser i forældrebestyrelsen, Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14
SUNDHEDSPOLITIK BØRNEHUSET STJERNEN Redigeret 28/8-14 Her kan I læse om vores retningslinier for mad & måltider, bevægelse samt hygiejne. Vi har i Børnehuset Stjernen udarbejdet en sundhedspolitik på områderne
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKost- og ernæringspolitik
Kost- og ernæringspolitik Sommersted skole Forord 1 På Sommersted Skole har kostudvalget, pædagogisk råd og skolebestyrelsen udarbejdet en politik for kost- og ernærings området, der kan læses i denne
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereDe kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereKOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG
KOSTPOLITIK PÅ SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN ESBJERG Forord Med det mad vi serverer på Social- og Sundhedsskolen Esbjerg, vil vi gerne give alle vores kunder spændende madoplevelser igennem en blanding af nye
Læs mereKød i voksnes måltider
Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mere