Mad- og måltidspolitik. for Dagplejen

Transkript

1 Mad- og måltidspolitik for Dagplejen

2 Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en ekstra dimension til den sunde mad som serveres i Dagplejen og sætter fokus på aktiviteter omkring mad som fremmer madglæde og madmod. Vi ønsker at skabe en god madkultur hos børn i Dagplejen, hvor vi udfordrer deres smagsløg og styrker madmodet. Mad og måltidspolitikken er en fælles ramme for dagplejere, børn, forældre og pædagoger til sunde og glade måltider i Dagplejen. Alle dagplejere har bogen: Mad i Dagplejen, som vi tager afsæt i. Bogen beskriver anbefalingerne fra Fødevarestyrelsen og indeholder desuden inspiration til måltider til dagplejebørn. Her beskrives detaljeret, hvordan maden tilrettelægges, så vi lever op til de officielle kostråd og Sundhedsstyrelsens forskrifter for de 0-3 årige. Derfor gengives kostrådene ikke her, men der suppleres med centrale punkter, som også har betydning for børnenes forhold til mad og sunde spisevaner og som kan tjene til fornyet inspiration og et fælles fokus i arbejdet med mad og måltider. Punkterne er: Madmod og madglæde Rammerne for måltidet Råvarernes kvalitet Sukker og særlige lejligheder. De daglige måltider i Dagplejen kan være en ramme, hvor kimen til et nysgerrigt og sanseligt forhold til mad lægges, hvor man møder naturen på ny, og hvor børn og voksne frembringer noget værdifuldt sammen. Dagplejen kan kort sagt være et sted, hvor gode madvaner skabes tidligt. Citater er fra bøgerne Madglæde og Madmod Meyers Madhus og FOA 2

3 MADglæde Madglæde er glæden ved den gode sunde mad, som vi spiser hver dag. Vi vil gerne opleve mere madglæde og begejstring og færre løftede pegefingre. Vi drømmer om børn og voksne, som får lys i øjnene af dejlig hverdagsmad og ikke blot når menuen står på festmad og fredagsslik. Madglæden er målet i sig selv, det er den der skal bære vores fremtidshåb om gode madvalg og madvaner. De daglige måltider stiller børnenes sult, men Børn har en medfødt eventyrlyst, og vi kan som voksne give den plads til at folde sig ud. Hvis vi kan åbne børnenes sind for maden og for naturen, giver det ikke bare mere vellykkede måltider men også bedre sprog og mere indlevelse i hinanden. de gør meget mere end det. Der er meget at lære i køkkenet og ved spisebordet om hinanden og om hvordan man gebærder sig sammen, om naturen og om en hel verden af nye ord. 3

4 MADmod Madmod og madskepsis er nye begreber, som bruges i stedet for kræsenhed. De udstråler den positive og anerkendende vinkel på det faktum, at ikke alle er lige begejstrede for at kaste sig ud i nye smagsindtryk. Der er udviklingspotentiale i madmod og en forståelse af, at vi er på vej. En af de sværeste nødder at knække er at lære børn madmod. Børn kan være utroligt konservative og tilbageholdende, når de smager nye ting. Det begynder for de fleste børn omkring 2-års alderen, og der kan være stor forskel på, hvor madskeptiske de er. Børn skal i nogle tilfælde smage ny mad gange, før de kan afgøre, om de kan lide det. En af de bedste måder at lære børn madmod på er at lade dem være med. Børn vil generelt hellere smage på mad, de selv har været med til at frembringe, end mad de møder første gang på tallerkenen. Og de fleste børn elsker at være med. Når de ser, rører, skyller, skrubber, skræller og skærer, får de mere lyst til og mod på at smage den mad, der kommer ud af anstrengelserne. Selv meget enkle opgaver er nok til, at børnene oplever, at de er med. Det handler lige så meget om at se og røre og blive fortalt om råvarerne, som det handler om selve tilberedningen. Børn kan også få mere lyst til at smage, når vennerne godt tør, og den voksne har en afslappet holdning til det. Nogen gange kan en lille smagsprøve på spidsen af en teske være mere overskuelig end at få maden direkte på sin tallerken. Madmod starter med os voksne. Det er også madmod at kaste sig ud i nye projekter, som f.eks. at lave mad med børnene uden at vide om det lykkes, eller maden bliver færdig til tiden. Det gør vi: Inddrager børnene mere i alt, hvad der har med maden at gøre. Udfordrer vores eget madmod ved at kaste os ud i nye projekter med mad. Styrker børnenes madmod ved at lade dem smage på meget forskelligt mad og turde gå ud over de sikre valg. 4

5 Måltidet og rammerne Måltidet kan være en udfordring med fire små mennesker men det er samtidigt en fantastisk læreplads. Der er masser af uskrevne regler omkring måltidet, regler som et lille barn er i fuld gang med at suge til sig, samtidigt med at maden styres ind i munden. Kunsten er at skabe en god stemning med tryghed og nærvær, så måltidet opleves som en glæde, og noget man ser frem til. Den gode stemning kan hjælpes på vej ved at tænke det æstetiske med: - maden anrettet indbydende med tanke for farver og variation, - en blomst fra haven, - et tændt stearinlys. Børnene vil hellere end gerne hjælpe med borddækning, og de større børn kan også sende maden rundt og hælde op, hvis de får lov. Fællesskabet omkring måltidet giver enestående muligheder for at styrke barnets sociale færdigheder og gøre dem selvhjulpne, såvel som at have øje for andre. Den voksne er en vigtig rollemodel og spiser derfor naturligt sammen med børnene. At sidde sammen om bordet, tale om maden, smage og sætte ord på, signalerer, at vi er med i fællesskabet. Vi snakker om maden med alle sanser i spil og tager levende del i, om maden smager surt, sødt, om den knaser, er blød osv. Det gør vi: Spiser sammen med børnene, så vi kan sanse maden sammen. Støtter børnene i at blive selvstændige og selvhjulpne. Inddrager børnene i at dække bord, øse op, sende rundt osv. En sjov oplevelse, en god stemning vil knytte maden til noget positivt og skærpe lysten til mad. 5

6 RÅVARE - kvalitet Børn skal have det bedste! Friske råvarer af god kvalitet med et minimum af tilsætningsstoffer. Små børn er mere følsomme overfor kemiske stoffer end voksne, så vi undgår helst madvarer med mange E-numre. Brug sunde enkle madvarer, som fuldkornsprodukter, årstidens frugt og grønt, middagsrester, æg, fisk, kød og minimer produkter med konserveringsmidler, farvestoffer osv. Anvend gerne mere hjemmelavet mad og mindre halv- og helfabrikata. Kig efter Nøglehullet og Fuldkornsmærket for sundere produkter. Gerne økologi. (For økologiske varer gælder strengere restriktioner for indhold af tilsætningsstoffer). Det gør vi: Serverer sund og indbydende mad. Inddrager årstidens frugt og grønt i måltiderne. Er opmærksom på at minimere tilsætningsstoffer. Vælger sunde produkter evt. med hjælp fra Nøglehul og Fuldkornsmærke (Ø-mærke). 6

7 SUKKER og festlige lejligheder I små børns kost er der stort set ikke plads til sukker og sukkerholdige madvarer, hverken slik, søde drikke, frugtyoghurt, marmelade eller sukkerristet morgenmad. Sukker indeholder ikke vitaminer og mineraler og optager derfor pladsen for den sunde mad og drikke, som børn har brug for for at vokse og udvikle sig. Derfor bør den smule sukker, der er plads til i en sund dagskost, reserveres til familien. Der kan dog ved festlige lejligheder serveres lidt sødt, men helst med fokus på de sunde muligheder. Det anbefales ikke, at erstatte sukker med kunstige sødestoffer. Det gør vi: Undlader sukkerholdig mad og drikke i det daglige. Til festlige lejligheder kan der serveres lidt sødt, men vi bestræber os på at vælge de sunde alternativer til sukker, som frugt og tørret frugt. Desuden opfordrer vi forældre til at medbringe sunde lækkerier til fødselsdage, som boller, frugtsalat, pålægsmand osv. Festlige lejligheder definerer vi som julefest, fastelavn og dagplejebørnenes fødselsdage. Opfordring Udnyt muligheden for at lave mad sammen i legestuen eller besøg hinanden og gå sammen om aktiviteter med mad. 7

8 Vejle Kommune Børn og Unge Skolegade Vejle Tlf