Chondromalacia patellae

Transkript

1 Patientinformation Chondromalacia patellae Ved smerter i knæene, bag knæskallen Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling

2 Smerter i knæene Hvordan opstår generne? Knæleddets forreste del mellem knæskallen og lårbenet er det mest belastede led vi har. Smerter kan opstå i dette led uden speciel anledning, men som regel er årsagen overbelastning. Det kan tænkes, at en del medfødte variationer af knæet kan påskynde denne overbelastningssygdom. Det er meget muligt en kombination af flere belastningsformer, som hver for sig ikke er skadelige, men kombineret med andre vil forårsage smerter. Fælles for disse belastningsformer er, at knæet er bøjet, mens belastningen pågår. En anden væsentlig faktor for at få gener er overvægt. Hvad sker der i knæet ved sådanne skader? Det er brusken på bagsiden af knæskallen som lider først. Den bliver først blød og mindre modstandsdygtig og i værste fald kan den blive skadet og slidt. I de fleste tilfælde går det heldigvis aldrig så langt som til slitage, men det er vigtigt, at man ved første tegn på opblødning af brusken forsøger at aflaste den. Hvilke klager er karakteristiske ved denne skade? De første tegn er, at man har smerter efter aktivitet, senere også når man skal rejse sig efter at have siddet længe i samme stilling, som f.eks. biograf eller bil, når man går ned ad trapper og af og til også når man går op ad trapper, når man løber ned ad bakke og når man sætter sig på hug og skal rejse sig igen eller under andre aktiviteter, som brystsvømning, fodbold, roning eller efter længere løbeture på hårdt underlag eller cykling i for højt gear.

3 Smerter i knæene Smerterne kan komme lidt efter lidt, men også ganske pludseligt, f.eks. efter en lang vandretur evt. med oppakning eller f.eks. efter et maratonløb eller lignende løb på ujævnt og hårdt terræn. Man føler ofte en lille ubestemmelig svigtfølelse i knæet. Man kan også mærke knasning eller små smeld eller fornemmelse af sneboldknitren, eller en følelse af at knæet vil låse sig og ikke kunne strækkes helt ud. I sygdommens startfase hænder det også, at man kan få lidt væske i knæet. Smerterne sidder som regel rundt om og under knæskallen, indimellem med hovedvægt på udsiden eller indsiden af knæet. Det er vigtigt at skille denne sygdomstilstand fra andre skader og sygdomme i knæet. En del af de beskrevne sygdomstegn og også specielt smerterne findes selvfølgelig ved de andre sygdomsformer, det er derfor vigtigt, at en læge bliver rådspurgt.

4 Behandling A - knæskal, B - skinneben, C - udvendig menisk, D - lårben Hvad er behandlingen? Der findes desværre ingen fuldgod behandling for denne sygdom. Det er heldigvis heller ikke nødvendig at bruge specielle behandlingsmetoder, de allerfleste bliver nemlig friske igen uden speciel form for behandling, hvis man nøje følger de restriktioner, som man bliver pålagt, og dette er yderst vigtigt. Perioden med strenge restriktioner må være mindst 4 måneder, men kan strække sig op til 2 år. I denne periode må man ikke udøve den form for aktivitet, som sandsynligvis forårsager skaderne. Det kan være løb på asfalt (hårdt underlag) boldspil, roning, slalom, konkurrencecykling, bryst-svømning osv.

5 Træningsprogram Knæ - styrke A) Lig på ryggen med en pølle under det ene knæ. B) Stræk knæet ud og sænk langsomt benet ned. Storetåen skal pege mod næsen. Gentag bevægelsen 50 gange. Gentag 1 X per dag, 7 dage om ugen. Hofte flexor - styrke A) Lig på ryggen med strakte ben. (Hav evt. en vristmanchet om den ene vrist). B) Løft det ene ben opad Gentag bevægelsen 50 gange. Gentag 1 X per dag, 7 dage om ugen. Hofte - bevægelighed A) Lig på maven. B) Løft det ene ben mod loftet med strakte knæ. Behold hoften i gulvet, skift ben. Gentag bevægelsen 50 gange. Gentag 1 X per dag, 7 dage om ugen.

6 Træningsprogram Knæstrækker - styrke A) Brug en skammel B) Træd op og ned af skamlen OBS! Bøj ikke kroppen forover. Gentag bevægelsen 50 gange. Gentag 1 x pr. dag, 7 dage om ugen. Knæ extensor/hofte flexor - styrke A) Stå op og bøj det ene ben. Fat om det bøjede bens vrist med den ene hånd. B) Hold lænderyggen lige og pres hælen mod bagdelen i sekunder. Gentag bevægelsen 3 gange. Gentag 1 x pr. dag, 7 dage om ugen.

7 Behandling Hvad kan man gøre, når man har fået denne sygdom? Følgende aktiviteter er tilladt, og de er til og med at anbefale: 1. Vanlig jogning (let løb på jævnt, ikke for hårdt terræn). 2. Cykling på fladt eller jævnt terræn uden for megen modstand eller i for højt gear, eller ergometercykling uden modstand og i begge tilfælde med så højt sæde som muligt, så man cykler mest muligt med så strakte knæ, som muligt. 3. Svømning på ryg samt crawl, da svømmer man med strakte knæ, mens brystsvømning bør være forbudt. Generelt gælder den regel, at smerterne må opfattes som kroppens egne varslingssignaler, hvis der under nogen aktivitet opstår smerter, så bør man lytte til dette varslingssignal og slutte med den specielle aktivitet. Hvordan bliver knæet senere? De allerfleste, som har sådanne gener og tager de nødvendige hensyn på et tidligt tidspunkt, bliver normale efter en perioder med restriktioner i 4 mdr. til 2 år. Hos disse får denne skade og bløde brusk tid til på sig, til at blive modstandsdygtig igen. Selv små slitageskader kan sandsynligvis bliver repareret ved en slags erstatningsbrusk bygges op. Store slitageskader kan derimod ikke helbredes effektivt, og de kan senere give vedvarende gener. Det er dette, man skal forsøge at undgå ved beskrevne restriktioner. I nogle tilfælde, specielt hvis man kan påvise sikre medfødte anatomiske variationer ved knæet, kan operation komme på tale, men ellers findes der ingen operativ behandling for denne selvlimiterende sygdom. Med venlig hilsen Læger og sygeplejersker Ortopædkirurgisk afdeling Sygehus Sønderjylland

8 Sygehus Sønderjylland Egelund 10, 6200 Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID /2007 L.C. Godkendt af afdelingsledelsen