et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Tlf.

Transkript

1 m et nej er et nej Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Tlf.:

2 Et nej er et nej copyright 2000 Center for Voldtægtsofre, Århus rev. 5/2007 Udgivet af: Center for Voldtægtsofre, Skadestuen, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, Nørrebrogade 44 Manus: sygeplejerske Mette H. Thomsen psykolog Maiken Knudsen Grafisk tilrettelæggelse: Kommunikationsafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C telefon

3 Forord Denne pjece er skrevet til personer, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Formålet med pjecen er at: informere om voldtægt orientere om reaktioner der kan opstå hos offeret efter en voldtægt give råd til offeret give råd til pårørende Indhold Forord Myter om voldtægt Hvad er voldtægt Har du anmeldt overgrebet til politiet Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Mulige reaktioner Hvor kan du søge hjælp Hvordan kommer du videre Råd til din familie og dine venner Kontakt Center for Voldtægtsofre Adresser og telefonnumre

4 Myter om voldtægt Der har gennem tiderne været utallige myter og holdninger omkring voldtægt. Myter som: Kvinder/mænd kan ikke voldtages, hvis de ikke selv vil. Når en kvinde sig nej, mener hun ja. Når en kvinde selv lægger op til sex, er hun også selv ude om det. Gennem påklædning eller åbenhed opfordrer man selv til sex. Disse og mange lignende myter har været med til at påvirke holdningerne omkring voldtægt på mange måder. Fra samfundets side har sådanne holdninger og myter betydet, at der tidligere ikke var hjælp og støtte til voldtægtsofre, ligesom de betød, at gerningsmanden ofte slap for straf. Også familie og venner kan lade sig påvirke af myter og kan tilsigtet eller utilsigtet udtrykke disse over for offeret, der dermed udsættes for en yderligere belastning. Nogle voldtægtsofre kan også selv være underlagt disse myter, der kan bevirke skyldfølelse og selvbebrejdelser hos offeret. Hvad er voldtægt? At have været udsat for voldtægt eller andet seksuelt overgreb er en stor belastning for offeret og betragtes af samfundet som en alvorlig forbrydelse. Mellem offer og gerningsmand er der ofte forskellige opfattelser af, om der er tale om voldtægt. Ikke sjældent føler offeret sig voldtaget eller seksuelt krænket, mens gerningsmanden udtrykker, at forholdet var frivilligt og foregik i enighed. Udtalelserne kommer således til at stå som påstand mod påstand. Det er her vigtigt at understrege, at i det øjeblik en person mod sin vilje med vold eller trusler om vold bliver tvunget til sex, er der rent juridisk tale om en voldtægt. Der har gennem årene været myter om, at mænd ikke kan voldtages. Imidlertid viser erfaringerne, at det også sker, at mænd voldtages af andre mænd, hvilket natur- 4

5 ligvis er lige så krænkende, som når kvinder voldtages. Voldtægten handler ikke kun om at få tilfredsstillet et seksuelt behov hos gerningsmanden, men lige så vel om at få tilfredsstillet et behov for at dominere og for at føle, at her er en situation, hvor han har magt til at gennemføre, det han vil. Der er tale om voldtægt, hvis man med vold eller trusler om vold tvinges til seksuelt samvær. Har du anmeldt overgrebet til politiet Lægeundersøgelse og sikring af spor: Det er vigtigt at beskrive tegn på en voldtægt og sikre sig spor og prøver, som kan være med til at afsløre gerningsmanden. Derfor er du blevet grundigt undersøgt af en læge. De prøver, vi har taget fra dig og eventuelt dit tøj, har været prøver af blod, spyt, sæd, hår og andet organisk materiale, der indeholder DNA fra gerningsmanden. Prøverne kan derfor bruges som bevisførelse mod ham. Politiet: Politiet indsamler information/beviser i sagen. For eksempel vil de afhøre vidner, undersøge gerningssted og afhøre gerningsmanden, hvis hans identitet er kendt. Det er muligt, at politiet ønsker at afhøre dig igen. I så fald kontakter de dig. Husk, at en god ven, veninde eller din bistandsadvokat eventuelt kan være med under afhøringen. Når politiet har modtaget anmeldelsen, vil deres fokus være på opklaring af sagen og anholdelse af gerningsmanden. Bistandsadvokat: Du har ret til at få gratis bistand fra en advokat. Du har måske et ønske om en bestemt advokat. Bed i så fald politiet om at få vedkommende beskikket. Hvis du ikke ønsker en bestemt advokat, kan du få tilbudt en af de advokater, som normalt arbejder med sager som denne. 5

6 En bistandsadvokat kan være behjælpelig på mange måder: være med under afhøring give råd og vejledning i tilfælde af økonomiske problemer på grund af sagen hjælpe med eventuel erstatningskrav forberede dig på retssagen hjælpe dig med vidneforklaring, hvis du skal afgive en sådan i retten give råd og vejledning i, hvad du kan gøre, hvis gerningsmanden chikanerer dig. Når politiet har indsamlet oplysninger og beviser i sagen, vil politiet og anklagemyndigheden vurdere, om der er beviser nok til at få gerningsmanden straffet. Nogle sager vil blive henlagt på grund af manglende beviser, eller fordi man ikke har fundet en gerningsmand. I så fald får du brev fra politiet. Retten: Hvis sagen kommer for retten, vil du måske blive indkaldt for at afgive forklaring. Det kan være en ubehagelig oplevelse for dig, men der er nogle muligheder, der kan gøre det lidt lettere for dig at afgive forklaring i retten: at dørene lukkes (ingen andre end de få, der har med sagen at gøre, må være til stede, mens du afgiver forklaring) at der nedlægges forbud mod, at pressen gengiver din forklaring at tiltalte føres ud af retssalen, mens du afgiver forklaring. Tal med din advokat om disse muligheder. Han vil viderebringe dine ønsker til politiet, eller rettens kontor før retssagen. Det er dog dommeren, der træffer den endelige afgørelse med hensyn til sådanne ønsker. 6

7 Når overgrebet ikke er anmeldt til politiet Hvis du har fået foretaget en lægeundersøgelse, og der er taget prøver/sporsikring, gemmer vi disse prøver og beskrivelsen af undersøgelsen i tre måneder. Når de tre måneder er gået, vil prøverne blive destrueret. Eventuel senere politianmeldelse: Hvis du inden for de tre måneder alligevel ønsker at anmelde overgrebet, skal du henvende dig til politiet. Da du er blevet lægeundersøgt, og sporsikring er lavet lige efter overgrebet, er din sag ikke blevet forringet af, at der er gået nogen tid. Du kan henvende dig til politiet på alle tidspunkter af døgnet. Men for, at du er sikker på at komme til at tale med politifolk, der er vant til at have med disse sager at gøre, er det bedst, at du henvender dig på en hverdag. Politiet vil kontakte Center for Voldtægtsofre, og vi vil så udlevere den beskrivelse og de prøver, vi har opbevaret. Vi kan udlevere bevismaterialet, da du i forbindelse med lægeundersøgelsen har underskrevet en erklæring, der tillader os dette. NB: Hvis du ikke har anmeldt overgrebet til politiet, og vi på Center for Voldtægtsofre har opbevaret dit tøj, som du måske ønsker at få tilbage, skal det afhentes hos os inden de tre måneder er gået. Ring til Skadestuen på Amtssygehuset, inden du kommer for at hente det. 7

8 Mulige reaktioner Alvorlige hændelser som voldtægt eller forsøg på voldtægt kan sætte mange reaktioner i gang hos den person, der rammes. Vi reagerer forskelligt, og der er ingen reaktioner, der er mere rigtige eller mere forkerte end andre. Desuden vil det være forskelligt fra person til person hvor meget og hvor længe, vi reagerer. Alligevel viser erfaringer, at der er visse fysiske og psykiske reaktioner, som kan gå igen, ligesom man ofte også ser reaktioner, der påvirker ens sociale liv og aktiviteter. I det følgende vil nogle af disse reaktioner blive beskrevet. Du vil måske kunne genkende nogle af dem, mens andre vil være fremmede for dig. Der er ingen reaktioner der er mere rigtige eller mere forkerte end andre. Uvirkelighedsfølelse: Det er ikke ualmindeligt, at have en uvirkelighedsfølelse som om det, der er sket, ikke har noget med én selv at gøre, selv om man inderst inde godt ved, at det har det. Tidsfornemmelsen: Tidsfornemmelsen kan ændre sig, og tiden kan føles uendelig lang, eller som om den er gået i stå. Det er som om fremtiden er blevet uendelig lang! Humørsvingninger: Humøret kan være svingende, således man det ene øjeblik kan være ulykkelig og grædende for i næste øjeblik at være overstadigt pjattende. Det ene øjeblik græder jeg det næste øjeblik kan jeg reagere, som om intet er sket! Kaos: Du kan føle dig ganske kaotisk og have vanskeligt ved at overskue, hvad du skal gøre, og hvor du skal søge hjælp. 8

9 Genoplevelser: I dagene og ugerne efter overgrebet er det ikke ualmindeligt at hændelsen genopleves igen og igen som en indre film, der bliver ved med at køre, eller som billeder der dukker op på en indre skærm. Denne film eller disse billeder kan komme tilsyneladende uprovokerede og uden for din kontrol. De kan være meget smertefulde og kan fremkalde angst. De kan dukke op, når du er alene, eller når du forsøger at slappe af, skal til at sove, eller mens du er blandt andre mennesker, eller de kan dukke op for eksempel ved bestemte lyd-, lys- eller synsindtryk. Hver gang, jeg skal til at sove, ser jeg hans øjne for mig og jeg kan ikke få billedet væk! Vrede: Følelser som vrede mod gerningsmanden eller mod skæbnen er ganske naturlige. Eller vrede mod omgivelserne, familien og vennerne, som du måske ikke oplever støtter rigtigt eller tilstrækkeligt. Du kan måske reagere med irritation og vrede på selv ubetydelige ting. Angst: Det er heller ikke ualmindeligt at føle sig mere angst. Angsten kan komme til udtryk på flere måder som for eksempel angst for et nyt overgreb, angst for at møde gerningsmanden eller for at være alene, angst for at gå ud, eller for at sove alene osv. Jeg tør ikke længere gå alene hjem om aftenen! Kontroltab: Du kan måske føle dig dybt krænket og ydmyget og have en oplevelse af at have mistet kontrollen over dit eget liv, din omverden og dig selv. 9

10 Andre svære følelser: Skam og skyldfølelse kan også forekomme, hvor man spørger sig selv, om man kunne have gjort noget for at forhindre det skete. Du får muligvis et behov for en forståelse af, hvorfor hændelsen lige netop skulle overgå dig. Du kan føle dig uren på kroppen på trods af at have taget bad utallige gange. Eller du kan reagere med at være skamfuld eller fuld af selvbebrejdelser. Måske ønsker du ikke eller orker ikke at snakke med andre om hændelsen, men vender det hele indad og går alene med alle tankerne og følelserne. Koncentration og hukommelse: Det er muligt, at du vil have svært ved at koncentrere dig og have svært ved at huske. Du kan eksempelvis have svært ved at koncentrere dig om at læse avisen eller se en film i fjernsynet, eller svært ved at koncentrere dig i skolen eller på arbejdet. Og du kan have svært ved at huske, hvad du kort forinden har læst, eller hvad der skal købes ind. Søvnproblemer: Du vil måske have svært ved at sove for en periode, og det er heller ikke ualmindeligt at have mareridt, hvor hændelsen eller dele af hændelsen genopleves igen og igen. Jeg vågner svedende op flere gange om natten, fordi jeg drømmer, at der er én der følger efter mig! Kropslige reaktioner: Du kan føle uro, og kroppen kan reagere med muskelspændinger med mave- og/eller hovedpine til følge. Kvalme, opkastninger eller svimmelhed er heller ikke ualmindeligt. 10

11 Jeg har ikke længere lyst til at gå i seng med min kæreste, selv om han jo ikke kan gøre for det! Seksualitet: Efter en voldtægt eller et voldtægtsforsøg kan der opstå problemer i det seksuelle samliv. Du kan have svært ved at genoptage samlivet igen, eller kan få smerter ved samleje, fordi du spænder i underlivsmuskulaturen. Måske fordi situationen minder om overgrebet, eller fordi du er usikker og bange. Depression: Af andre reaktioner kan nævnes, at du i efterforløbet kan udvikle kortere eller længerevarende depressive perioder. Ovenstående reaktioner er ganske normale reaktioner omend meget smertefulde og måske tillige angstprovokerende. 11

12 Hvor kan du søge hjælp? Center for Voldtægtsofre: De der henvender sig til Center for Voldtægtsofre bliver tilbudt en samtale med centrets psykolog. Du vil én af de nærmeste dage blive kontaktet af vores psykolog, som vil tale med dig om, hvordan du har det, og som kan tilbyde dig yderligere samtaler, hvis du har brug for det. Selvom du ikke ønsker at tage imod tilbudet om psykologsamtalerne fra centret her og nu, er du velkommen til at kontakte centret senere. Hvad enten du ønsker et samtaleforløb eller ej anbefaler centret, at du udfylder og returnerer det skriftlige materiale, vi vil sende til dig. Ud fra dette materiale kan vi opfange evt. oversete eller opståede problemer i relation til voldtægten. Såfremt undersøgelsen viser, at der er fortsatte problemer, vil vi kontakte dig og tilbyde et supplerende behandlingsforløb. Andre muligheder for hjælp: Egen læge: Du kan altid kontakte din egen læge. Denne har mulighed for at tilbyde dig samtaler, hvis du ønsker det. Privatpraktiserende psykolog: Via din egen læge, er der også mulighed for at blive henvist til en privatpraktiserende psykolog, der har en aftale med Sygesikringen. Din læge kan oplyse, hvilke psykologer, du kan bruge. Du kan få bevilliget op til 12 konsultationer. Du skal dog selv betale 224 kr. per gang (pr. januar 2000). Har du økonomiske problemer med denne betaling, kan du kontakte din sagsbehandler i din hjemkommune, kontanthjælpsafdelingen, for at høre om muligheden for at få støtte til egenbetalingen. Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, er du berettiget til et tilskud på 90 kr. pr. gang fra Danmark, hvis du har fået bevilliget psykologsamtalerne via egen læge. 12

13 En anden mulighed er, at du frit og efter eget ønske kan henvende dig til en privatpraktiserende psykolog, hvor du selv betaler pr. konsultation. Den vejledende minimumstakst for en konsultation er kr. 590 per gang (januar 2000). Herudover kan du søge hjælp ved Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Rådhusstræde 7, 1., 8900 Randers, tlf Landsforeningen tilbyder juridisk, social og psykologisk bistand. Endvidere findes der i flere større byer Socialvagter, Krisecentre for voldsramte kvinder og Joansøstrene, Mødrehjælpen og Selvhjælpsgrupper, hvor man kan søge støtte, råd og vejledning. Bagest i pjecen er der en liste med navne og telefonnumre på steder, hvor man kan søge hjælp. 13

14 Hvordan kommer du videre? Efter en voldtægt kan det være svært og uoverskueligt at forestille sig, hvordan man nogen sinde skal kunne få det godt igen eller få et ordentligt liv oven på det, som er sket. Vi er som tidligere nævnt forskellige som mennesker og har forskellige måder at klare vanskelige eller smertefulde oplevelser på. Ligeledes har vi forskellige behov for hjælp og støtte. Her er nogle råd om, hvordan du kan hjælpe dig selv videre og igen få et liv på trods af den traumatiske hændelse: Tag imod den hjælp og støtte der tilbydes dig fra venner og familie, når du har brug for det. Tal om hændelsen med de mennesker, du er tryg ved. Fortæl hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Bliv ikke bange for dine egne følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Du reagerer sandsynligvis normalt på en unormal hændelse. Søg professionel hjælp, hvis du har behov. Se under afsnittet Hvor kan du søge hjælp? Udtryk tanker og følelser søg information. Nogen har glæde af at skrive om hændelsesforløbet ved overfaldet og om deres tanker og følelser som en slags dagbog. Andre kan bedre tegne eller male hændelsen eller måske skrive digte. Atter andre vil hellere læse faglitteratur eller romaner, der handler om emnet. Måske kan du også bruge nogle af disse redskaber, men det vil være forskelligt fra person til person. Det som hjælper én person, hjælper ikke givetvis en anden. Undgå at isolere dig derhjemme. Inviter venner og familie hjem til dig de kan selv lave kaffe eller te, hvis du ikke synes, du har overskud til at stille op med et traktement. 14

15 Har du fået seksuelle problemer få det talt igennem. Ved problemer i det seksuelle samliv kan det være vigtigt at få talt med din partner, så denne ved, hvordan du har det. Det er også vigtigt at få talt om, at det er dig, der bestemmer, hvad der skal ske i det seksuelle samvær og i hvilket tempo. Din partner kan være meget usikker på, hvordan han skal tackle situationen for ikke at gøre dig bange eller ked af Der kan være mulighed for, at du kan genoptage dit arbejde på en delvis sygemelding. Derved kan du eventuelt starte op på deltid, selv om du får fuld løn. Tal med din læge om dette. Genoptag hurtigst muligt de daglige rutiner. Forsøg så vidt muligt at genoptage dine daglige gøremål og dit arbejde så snart, du har kræfter til det. Der kan være en vis tryghed i de daglige rutiner, ligesom de kan distrahere dig fra det mylder af tanker, der kan være efter et overgreb. De kan ligeledes give dig en pause og et pusterum fra din angst og usikkerhed. Du kan være mere distræt, end du plejer at være, have svært ved at samle tankerne og koncentrere dig, ligesom du muligvis også vil være mere træt. 15

16 Råd til din familie og dine venner Når et nærtstående familiemedlem eller en god ven/veninde udsættes for voldtægt eller voldtægsforsøg kan det være svært at vide, hvordan man bedst muligt hjælper og støtter offeretet. Man kan være usikker på, hvor meget man skal spørge ind til hændelsen, og hvad man skal spørge om. Ligesom man kan være usikker på, hvad man skal gøre, hvis offeret græder eller bliver vred eller opfarende eller måske slet ikke reagerer. Nogle nærtstående reagerer i deres egen usikkerhed ved slet ikke at tale om eller spørge til hændelsen. Andre undgår måske helt offeret, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre eller sige. I det følgende har vi nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe en person, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Det kan være vigtigt at huske på, at hver enkelt menneske reagerer forskelligt i belastede situationer og har forskellige behov for hjælp og støtte. Fortæl offeret, hvis du er usikker på, hvordan du bedst hjælper og støtter. Men fortæl også, at du gerne vil hjælpe. Vær omkring offeret. Tilbyd at være omkring offeret de første dage og nætter efter overgrebet, hvis du har mulighed for det, eller find andre der kan. Lyt og spørg ind til hændelsen og vær støttende. Offeret har brug for at kunne få lov at fortælle om hændelsen igen og igen. Vedkommende kan have mange forvirrede og også modstridende følelser, som der er brug for at få luft for. Og det kan være en lettelse at få lov at græde. Stil dig ikke tvivlende over for det offeret fortæller. Det er vigtigt for et voldtægtsoffer at blive troet på og accepteret. Hvert menneske reagerer forskelligt i traumatiske situationer og har forskellige behov for hjælp og støtte. 16

17 Vær tålmodig. Det tager tid at komme over en så alvorlig hændelse. Tilbyd praktisk hjælp. Det kan være helt uoverskueligt for offeret at udføre selv almindelige gøremål. Hjælp med at lave struktur. Offeret kan været kaotisk og usikker på, hvad hun skal stille op med sig selv og sin situation. Det kan være en hjælp at bidrage med at lave en struktur over det, der skal gøres i dagligdagen, og over det, der kan vente til senere. Brug dit eget netværk. Det kan være overvældende og også lidt skræmmende at forsøge at støtte og hjælpe en person der har været udsat for en traumatisk hændelse som for eksempel en voldtægt. Hvis det bliver for meget for dig, eller du føler dig magtesløs, så brug dit eget netværk. Her kan du tale om dig selv, og hvordan du har det. Vær til rådighed i det omfang du selv har kræfter. Hvis overgrebet ønskes anmeldt til politiet, så forhør dig, om du selv eller en anden skal tage med ligeså til lægen, hvis der skal laves en lægeundersøgelse. 17

18 Kontakt Center for Voldtægtsofre Skadestuen, tlf hvis: du har reaktioner, du ikke forstår, eller som du bliver bange for du er usikker på, hvad du skal gøre du går rundt og er angst dine omgivelser ikke forstår dine reaktioner du er bange for at være blevet gravid eller at have fået en kønssygdom der er noget omkring din situation, du er i tvivl om du blot har brug for en snak Centret kan fortælle dig, hvor du kan henvende dig, eller hvem du kan tale med. Centret har ligeledes mulighed for at tilbyde dig, eller måske din familie, en personlig samtale 18

19 Nyttige adresser og telefonnumre Center for Voldtægtsofre Skadestuen Århus Universitetshospital, Aarhus Sygehus Nørrebrogade Århus C (døgnet rundt) Socialvagten Sønder Allé Århus C (kl ) Århus Politi Ridderstræde Århus C (døgnet rundt) Lægevagten Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade Århus C Bygning 02A (stuen) (kl ) Landsforeningen Hjælp Voldtægtsofre Rådhusstræde 7, 1. sal 8900 Randers Mødrehjælpen af Mejlgade Århus C tidsbestilling: mandag, tirsdag kl onsdag kl torsdag kl fredag kl Joan Søstrene Peter Fabersvej Århus V Selvhjælpsgrupperne i Århus Spanien 63, stuen, 8000 Århus C (mandag og torsdag kl tirsdag kl ) Århus Krisecenter Søndervangen Viby (døgnet rundt) Din egen praktiserende læge Privat praktiserende psykolog 19