Det er almindeligt at reagere
|
|
- Albert Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere for dig at acceptere og godtage dem. Det er også godt, hvis dine kolleger, din familie og dine nærmeste kender til krisereaktioner. Voldsomme hændelser skaber utryghed. Vores sædvanlige måde at løse problemer på slår ikke til, og vores opfattelse af tilværelsen, os selv og måske andre mennesker, bliver rystet. Det reagerer vi på, og den ramtes reaktioner kan være få eller mange. Formålet med folderen er at formidle viden om: Kriser og kriseforløb Almindelige reaktioner efter voldsomme hændelser Hjælp til selvhjælp Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte Hvornår man bør opsøge professionel hjælp Hvor og hvordan man kan få professionel hjælp Generelt om krisehjælp samt organisatorisk rådgivning Litteratur og nyttige links. Hvad er en krise? En krise er et dramatisk forløb præget af hurtigt skiftende følelser samt stærke, fremmede og overvældende reaktioner. De begivenheder, som sætter alle disse reaktioner i gang, kan være mange forskellige, men de har følgende til fælles: Det er ydre begivenheder, personen har mistet eller har oplevet en trussel om at miste noget betydningsfuldt, og tidligere erfaringer samt måder at løse problemer på slår ikke til. Krisen kendetegnes også ved, at der er tale om et forløb i retning af en mere normal funktionsmåde indenfor nogle måneder. Der er altså iflg. definitionen tale om en kortvarig og tidsafgrænset tilstand. At krisen er kortvarig er ikke ensbetydende med, at det skete nødvendigvis er bearbejdet. Det kan være fortrængt, gemt væk fra bevidstheden, men der vil under alle omstændigheder finde en tilpasning sted-. Tilpasningen kan være uhensigtsmæssig, personen oplever forringet livskvalitet, der kan vise sig ved såvel fysiske som psykiske symptomer. Side 1
2 Krisens forløb Almindeligvis opdeles en krises forløb i fire faser: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen samt nyorienteringsfasen. Selvom forløbet beskrives som faser, vil d fleste kriseramte oplevet forløbet som en dynamisk proces med spring mellem faserne. Chok-fasen Den kriseramte er ude af stand til at tænke og handle rationelt, der sker en midlertidig lammelse. Chokket beskytter den kriseramte mod at handle overilet samt mod voldsomme følelsesmæssige indtryk. Chokket kan vare fra få øjeblikke til nogle døgn. Den kriseramte oplever at være i en osteklokke, at se det hændte som en film, at det ikke er sket for vedkommende. I denne fase har den kriseramt brug for at blive beskyttet og passet på. Reaktions-fasen Den kriseramte vil prøve igen og igen at forklare, hvad der hændte for at finde en mening med det, der er sket. Ofte vil der opstå følelser af skyld og skam. Der vil være mange modsatrettede følelser, nogle vil være voldsomme, nogle vil være næsten usynlige. Reaktionsfasen kan vare i ugevis, men med god social og psykisk støtte vil reaktionerne langsom aftage. Den kristeramt3e har brug for at blive lyttet til anerkendt for sine tanker og følelser. Bearbejdnings-fasen Den kriseramte accepterer det skete, sine følelser, reaktioner og tanker. Hændelsen er begyndt at blive en historie, der kan tales om mere en noget, der skaber lidelse. Fokus kan igen begynde at være på andre ting i livet. Denne fase kan være fra uger til måneder. Nyorienterings-fasen Den kriseramte har integreret hændelsen, sine reaktioner og ofte nye sider af sig selv. Der er nu energi til at se fremad med en ny erfaring og læring som grundlag. Ofte vil hændelsen medvirke til øget opmærksomhed om det væsentlige i livet. Almindelige reaktioner i de første timer Følelser af uvirkelighed Det skete kan opleves som en form for drøm eller mareridt noget, der ikke er virkeligt. Mange beskriver det som en film, de er tilskuere til. Ens tidsfornemmelse kan forandre sig tiden går enten meget langsomt, eller den styrter af sted. Bestemte sanseindtryk kan brænde sig fast i bevidstheden. Det skete kan virke uvedkommende på én, og man kan føle sig underlig tom og have en fornemmelse af at være i en glasklokke. Voldsomme følelsesudbrud Mange har i den akutte situation ingen følelsesmæssige rationer. Dette kan vær3e3 tegn på, at man er i choktilstand, som er med til at beskytte én mod psykisk sammenbrud., Senere kan Side 2
3 man overvældes af hjælpeløshed og reagere stærkt med fx gråd, vrede, skrig eller anfald af raseri. Frygt Man kan opleve frygt for at blive skør psykisk syg, fordi man ikke kan genkende sig selv i alle disse voldsomme følelser. Frygt for at blive forladt, frygt for sine næres liv, frygt for aldrig at kommer over det eller frygt for, at den voldsomme hændelse skal gentage sig. Angst Angst er ikke rettet mod noget bestemt, som kan føre til uro og rastløshed samt gøre en ude af stand til at fortage sig noget konkret. Ved at forsøge at sætte ord på sin følelse af angst, kan den blive vendt til frygt, der er rettet mod noget konkret. Det er lettere at håndtere frygt for noget bestemt, end følelsen af angst. Kropslige reaktioner Kroppen kan reagere på forskellige måder. Der kan være tale om smerte i hovedet, ryg og mave. Man kan have kvalme og opkastninger. Ens knæ kan føles svage, eller man kan have ryst3eture eller koldsved. Man kan også generes af hyppige vandladninger, diarré, hjerterbanken eller vejrtrækningsproblemer. Almindelige reaktioner i dagene og uger efter Ufrivillige genoplevelser Mange oplever, at de i tiden efter oplever det skete i form af flashbacks, mareridt eller påtrængende erindringer. Erindringerne vil ofte være meget livagtige og rumme detaljerede billeder af oplevelsen og medføre intense følelser. Tanker om begivenheder eller bestemte lugte eller lyde kan være nok til, at de kropslige reaktioner udløses igen. At være evigt på vagt Man forskrækkes let af lyde og lugte samt synsindtryk og farer hurtigt sammen Søvnproblemer Vanskeligheder med at falde i søvn måske vågner man mange gange i løbet af natten eller vågner tidligt op. Sårbarhed og irritabilitet De fysiske og psykiske belastninger gør én skrøbelig og tyndhudet. Man misforstår lsine omgivelser og føler sig hurtigt svigtet og misforstået af andre. Dette kan føre til svigtende tålmodighed, irritation og konflikter med andre. Skyld og skamfølelse Skyldfølelse og selvbebrejdelse er også almindelige reaktioner, selv i de tilfælde, hvor der ikke er nogen konkret grund til det. Man kan føle skyld over ikke at have hjulpet andre ved en ulykke eller over noget, man aldrig fik sagt eller gjort. Det kan være svært at tilgive andre og næsten umuligt at tilgive sig selv. Man kan også føle skyld over at have været heldigere end andre. Skamfølelser kan knytte sig til oplevelsen af ikke at have haft kontrol over Side 3
4 situationen, eller man kan føle skam over, at man ikke umiddelbart idså alvoren af situationen. Koncentrations-og hukommelsesproblemer Det kan være svært at koncentrere sig om det samme i længere tid ad gangen. Man synker let ind i sin egen verden, hvor tankerne konstant kredser om oplevelsen. Nogle har for en tid også svært ved at huske. Fortvivlelse og isolation Man kan føle sig trist og tung og have lyst til at isolere sig fra omgivelserne for ikke at blive mindet om det, der er sket. Meningen med livet Det kan forekomme håbløst at finde en ny mening med livet. Alt er uvæsentligt i sammenligning med det, der er sket. Mange begynder at spekulere over, hvor kort skridtet mellem liv og død er. For nogle fører denne erkendelse til en større opmærksomhed på det vigtige i livet. Hjælp til selvhjælp Accepter at det er naturligt at reagere Godtag alle følelser, tanker og handlinger, også dem, du finder skræmmende og mærkelige. Det letter at græde. Del dine tanker og følelser med andre Vis din svaghed, så andre ikke tror, du klarer det hele selv. Tag imod andres støtte og omsorg. Har du mulighed for det, er det godt at være sammen med andre, der har oplevet noget lignende. Det er særligt vigtigt at dele oplevelser og erfaringer med de mennesker, der var en del af begivenheden, og de mennesker, der er tæt på dig. Bliv ved med at fortælle -Også når nyhedens interesse er væk. Find nogle som kan være dine fortrolige. Hver gang du sætter ord på det, du føler, får du sat dele af den svære oplevelse på plads. Konfronter dig med virkeligheden Gerne sammen med én du kender og føler dig tryg ved: kig på fotografier, se på de beskadigede eller ødelagte ting; opsøg steder og personer, du forbinder med det sket; vend tilbage til ulykken; se den afdøde, hvis du har mistet en nærtstående og deltag i begravelsen. Lad dine opgivelser reagere Lad både dine børn og dine nære give udtryk for deres følelser og tanker, alle vil være påvirket af situationen på hver deres måde. Oprethold den daglige rutine Genoptag dit arbejde så snart du synes, du kan klare det. Bed evt. om særordning/ skånearbejde, som letter den sværeste tid. Side 4
5 Pas på dig selv Nye ulykker- også færdselsulykker- sker oftere efter voldsomme begivenheder. Sørg for en god nattesøvn Hvis du i den første tid ikke kan falde til ro om aftenen, kan du evt. tage en godnat-øl eller få lidt sovemedicin af in læge. Flygt ikke fra problemerne Når livet gør ondt, er det nemt og fristende at bruge flugtveje som medicin, alkohol eller hektisk aktivitet. Flugtveje dulmer måske den umiddelbare smerte, men hvis de udvikler sig til en måde at leve på, hober nye problemer sig op. Søg adspredelse Sørg for ind i mellem at tænke på noget andet og foretage dig noget, du godt kan lide. Fysisk aktivitet er godt det modvirker stresstilstande. Det er tilladt - og hjælper atter at kunne glæde sig over store og små ting. Psykisk førstehjælp og medmenneskelig støtte Vær til rådighed Tag kontakt til den kriseramte og vær sammen med ham eller hende. Menneskeligt nærvær er i sig selv meget helende. Giv information Giv relevant information til den kriseramte, så vedkommende kan få en form for overblik over, hvad der er sket. Gentag vigtige informationer. Kriseramte mennesker kan havde svært ved at huske, hvad de har fået at vide, da en generelle koncentrationsevner er nedsat. Lyt aktivt Forhold dig åbent og accepterende til den ramtes udlægning af det sket. Lyt til beretninger igen og igen. Lad være med at bagatellisere, overdramatisere eller bortlede den kriseramtes tanker og oplevelser. Undgå også at bruge tomme fraser, det kan den ramte ikke bruge til noget. Stil spørgsmål Stil direkte, konkrete og uddybende spørgsmål, der hjælper den kriseramte med at få hold på det, der er sket. Man fx sige: Prøv at fortælle mig, hvad der først sket. Hvad gjorde/tænkte du, da det skete? Hvem var tilstede? Hvor befandt du dig? Hvad skete bagefter? Hvad gjorde/ tænkte du så? Hvordan reagerede du? Hvordan har du det nu? Hvad tænker du på nu? Hvad skal der ske nu/ og senere? Har du brug for hjælp/støtte? Undgå at spørge hvorfor Hvorfor -spørgsmål lægger op til et fordi -svar. At komme med forklaringer er svært for kriseramte, da de ofte er meget forvirrede over det, der er sket. Side 5
6 Prøv ikke at fjerne skyldfølelser Når en skyldreaktion bliver mødt med respektfuld lytten og saglig information, kan det virke meget beroligende. Modsat kan en besked om at være realistisk, at der ikke er grund til at spekulere over ting, som ikke kan gøres om, resultere il at den kriseramte oplever, at det ikke nytter noget at tale med andre. Insister venligt på kontakten Det kan ske, at den kriseramte ikke ønsker at tale om hændelsenæ Bliver du afvist, kan du sige, at det vil gavne at tale om det, der er sket. Hvis vedkommende fortsat ikke ønsker at tale om det, må du forsøge igen på et senere tidspunkt. Tilbyd praktisk hjælp Hjælp den kriseramte med praktiske gøremål, hvis vedkommende har behov for det. Den praktiske hjælp skal dog udelukkende fungere som støtte til den ramte, og man skal således ikke overtage ansvaret, da det kan forøge den ramtes oplevelse af hjælpeløshed. Hvornår bør man søge professionel hjælp? Hvis man ikke har nogen at tale med om det skete Hvis man selv er meget bekymret for sin tilstand Hvis man bliver ved at føle sig dårligt tilpas Hvis familie- og arbejdslivet bliver påvirket mere og mere negativt Hvis man får seksuelle vanskeligheder, plages af vedvarende søvnbesvær eller mareridt Hvis man uophørligt plages af selvbebrejdelse og skyldfølelse Hvis man bliver mere og mere irritabel, opfarende og ukoncentreret Hvis man bliver tiltagende ligeglad med sig selv og sine opgivelser Hvis man er nødt til at være i konstant aktivitet for ikke at mærke, hvordan man har det Hvis man udvikler fysiske symptomer Hvis man er på vej ud i et konstant forbrug af alkohol eller medicin Det er forskelligt, hvordan, hvor meget og hvor længe mennesker reagerer på voldsomme oplevelser. Måske forstærkes reaktionen af, at tidligere fortrængte oplevelser er dukket frem i forbindelse med den nuværende situation. Et overordnet alarmsignal, som vidner om, at der er brug for professionel hjælp, er, at reaktioner varer ved eller ligefrem øges i intensitet. Side 6
7 Dine reaktioner er ikke tegn på svaghed, men hvis du flere uger efter det skete oplever din hverdag meget belastende, bør du søge professionel hjælp. Offentlige tilbud om hjælp Hos din praktiserende læge eller den lokale præst kan du bestille tid til en samtale. Desuden kan din læge efter aftale med dig henvise til psykolog eller psykiater. For følgende personer det muligt at få økonomisk tilskud til psykologhjælp fra den offentlige sygesikring: Røveri-,volds-,voldtægtofre Trafik- og ulykkesofre Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Pårørende ved dødsfald Personer, der har forsøgt selvmord Kvinder, der som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Personer med let til moderat depression fra 18 år Personer med let til moderat angstlidelse, herunder OCD, mellem 18 og 38 år Henvisning til psykologhjælp kan normalt ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden. Hvis flere i samme gruppe eller familie ønsker at få psykologhjælp, kan man vælge par eller gruppesamtaler. Der ydes tilskud til max. 12 konsultationer. Medlemmer af Sygesikringen Danmark kan yderligere få økonomisk tilskud til psykologhjælp. Psykriatisk behandling er gratis, når lægen har henvist.- Side 7
8 Nyttige links Angstforeningen På denne side vil du få kendskab til og forståelse for: Angst stress- fobi Depressions Foreningen Få mere viden om depression, støttegrupper, temaaftener, forskning og medier Foreningen Kræftens Bekæmpelse Læs om hvordan du kan få hjælp, hvi du eller din nære har kræft. Landsforeningen for efterladte. På siden kan se, hvordan du får hjælp, når en nærtstående person begår selvmord Psykiatrifonden På denne side kan finde information om depression, årsdage, behandling mm., læse personlige historier om mødet med depression, få henvisning til mere information om depression m.v. Sundhedsstyrelsen Her kan du læse om de området, styrelsen arbejder med, der berører de fleste og se eksempler på konkrete tiltag. Sundhedsvæsenet på nettet Her kan du nemt og hurtigt få adgang til informationer, du har brug for som patient, pårørende og medarbejder i sundhedsvæsnet. Side 8
9 Dokumenttitel Side 9
KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs mereOmsorg, sorg og krise
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende. Pjecen er udgivet af: Region Nordjylland Planlægning, Kvalitet og Analyse Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø tlf. 96 35 10 00 www.rn.dk region@rn.dk
Læs merePsykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser
Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom
Læs mereKRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk
KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereKriser og krisehåndtering
Kriser og krisehåndtering regionsyddanmark.dk Udarbejdet af psykologerne: Morten Holler og Mette Nayberg, Dansk Krisekorps, Edtvar Krogh, HR Region Syddanmark Februar 2009 2 Hvad forstår vi som en krisereaktion?
Læs mereAt blive udsat for vold
At blive udsat for vold Når det er dig der bliver ramt Region Midtjylland Regionshuset Viborg, Skottenborg 26 postboks 21, 8800 Viborg www.rm.dk Indholdsfortegnelse Når det er dig, der er udsat for vold...
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2015
Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer 1 Ventetidsundersøgelse I sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse om ventetider ud til
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs merePSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP. Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International.
PSYKOLOGISK FØRSTEHJÆLP Viden og gode råd om krisereaktioner fra SOS International www.sos.eu Krisereaktioner Alle reagerer på voldsomme oplevelser men ikke altid på samme måde. Voldsomme oplevelser vil
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs merePsykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser
Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereSorg og kriseplan for Glumsø Børnehus
Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereKriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner
Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer
Læs mereRapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid på at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer maj 2016
Rapport over undersøgelse af lægehenviste s ventetid at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer Ventetidsundersøgelse I udsendte Dansk Psykolog Forening en undersøgelse om ventetider til alle
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereKrise-sorgpjece. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.
Krise-sorgpjece Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Indhold Forord... 4 1. Struktur, omsorg og information...5 Struktur... 5 Omsorg... 5 Information... 6 2. Børns typiske krisereaktioner...7
Læs merePsykologisk kriseintervention
Psykologisk kriseintervention i daginstitution og skole Psykologenheden Lay out: Vejen Kommune Tekst: Psykologenheden Fotos: Colourbox.dk Ordrenr.: 639-16 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Januar 2016 Indhold
Læs mereSorghandleplan for Østerbyskolen
Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereViby Gymnasium og HF
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereBørneborgens sorg og kriseplan
Børneborgens sorg og kriseplan At børn og voksne rammes af sorg- og krisesituationer, kan vi ikke ændre, men måden, vi tackler dem på, kan vi gøre noget ved. Ved en krise forstås en ændring i barnets livssituation,
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereSeksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm
Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereSorghandleplan for Skovgårdsskolen
Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Sorghandleplan for Skovgårdsskolen Denne sorghandleplan er udarbejdet som en hjælp for lærere, GFO personale og ledelse på Skovgårdsskolen, så de i et samspil med forældre
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereVadgård Skoles Omsorgsplan
Vadgård Skoles Omsorgsplan Skolen fylder en meget stor del af et barns hverdag og må derfor medvirke til at ledsage børn gennem kriser. Det er vigtigt at understrege, at den hjælp, skolen umiddelbart kan
Læs mereViby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne
Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereHenvisning til psykolog
Henvisning til psykolog V. Patricia Hammershøj Binggeli, aut. psykolog og praksiskonsulent for psykologi i Region Hovedstaden Patricia.Binggeli@regionh.dk Samarbejdet læge - psykolog Kontaktflader: Henvisning
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs merePsykisk førstehjælp. Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser
Psykisk førstehjælp Hjælp til selvhjælp og medmenneskelig støtte i forbindelse med ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser Indledning I Dansk Krisekorps har vi siden 1994 ydet psykisk førstehjælp
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereAt støtte et barn i sorg kræver ikke, at du er et overmenneske, blot at du er et medmenneske.
Sorg og kriseplan i Hadsten By Området: Indledning: Vi ved, at børn som har mistet bærer på en sorg og nogle følelser, som vi ikke kan tage fra dem og som vi heller ikke skal tage fra dem, men som vi i
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereNy med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag
Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereHar du ondt i hovedet
Har du ondt i hovedet -og brug for en at tale med? Jan. 2013 Gratis og anonym hjælp til alle, der er eller har været udsendt af den danske stat i fredsbevarende eller fredsskabende missioner. - Og til
Læs mereSelvhjælps- og netværksgrupper
Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereInformation til pårørende til voldtægtsofre
Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, som er blevet udsat for et overgreb. Du får pjecen, så du kan finde den information, du har behov for, når der er tid og plads til det. I pjecen
Læs mereHar du ondt i hovedet
NATO FN OSCE EU Jan. 2012 Kammeratstøtte består af 80608030. En gratis og anonym telefonlinje, som betjenes af frivillige, der alle har været udsendt. Telefonen er åbent døgnet rundt. Aktiviteter og muligheder
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereBaggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre.
Omsorgsplan Sammenskrivning af Rødkilde Skoles omsorgsplan: Baggrund: I Danmark dør 1200 personer i alderen 20-54 år af kræft og nogle af dem er forældre. Hver dag oplever 10-20 børn at deres mor eller
Læs mereMed depression i rygsækken 10.september 2014
Med depression i rygsækken 10.september 2014 Psykolog Anne Kaplan www.cense-psyk.com/ Malmøgade 2 2100 KBH Ø 1 Lidt om mig Specialiseret I at arbejde med og omkring unge - Januscentret - PsykiatriFondens
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mereKrisepsykologi i forbindelse med uheld
I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereNår ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp
Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,
Læs mereGode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende
Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende Du har været udsat for en alvorlig hændelse. Det kan helt naturligt medføre nogle psykiske reaktioner. På disse sider får du nogle
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereSolgårdens syge-og sundhedspolitik.
Solgårdens syge-og sundhedspolitik. MED oktober 2011 1 Thisted kommunes overordnede politik om sygefravær. Målet med sygefraværspolitikken er at skabe et kollegialt miljø med engagerede medarbejdere, der
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereKrise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.
Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder
Læs mereHåndtering af den svære samtale
Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet
Læs mereSådan tackler vi vold mod ansatte
Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereSorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.
Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed
Læs mereAngst- og panikanfald
Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som
Læs mere