Belgien og Luxembourg

Transkript

1 Den kgl. Danske ambassade Bruxelles Maj ØKOLOGIDEPECHE Belgien og Luxembourg Rapport 2002 Statskonsulent Anders Buch Kristensen

2 1. Oversigt 2 Økologi både som fødevarer, andre produkter og som diskussionsemne er ikke en væsentlig faktor i Belgien eller Luxembourg. I 2000 var der som følge af dioxinkrisen for første gang væsentlig omtale af økologi i pressen i Belgien, landbrugsministeren markerede sig som positiv overfor økologi og satte et mål på 4 pct. i 2003 og 10 pct. økologisk i Selv om ministeren har offentliggjort disse i mål i en handlingsplan, er der ikke mange handlinger i planen, der understøtter disse mål. I løbet af 2002 er interessen for økologi svindende og produktion og forbrug er faldende. I Luxembourg er der interessen svagt stigende men stadig på et lavt niveau. 2. Regler Begge de regionale landbrugsministre I Belgien går stærkt ind for økologi; de har mål om at nå op på 10 pct. i I 1995 blev der i begge lande indført støtte til omlægning til økologisk landbrug i henhold til RFO 2078/92 og 2092/91. Der er fra 1. december 1999 indført regler for animalske produkter svarende til den nye EU regler. Offentlig støtte i Belgien Euro/ha pr år Afgrøde 5 årig støtte 2 årig omlægning Afgrøder med ha støtte fra EU Afgrøder uden ha støtte Græsarealer Grøntsager Frugt Ordningen var åben for tilgang indtil , og producenterne kan altså få støtte til og med 2004; Producenter, der konverterer herefter, får støtte under Landdistriksforordningen, hvor der er for er afsat 21,3 mill. euro. Den væsentligste ændring er at grønsager får højere støtte, 992 euro/ha 1. år, 867 euro/ha 2. år, og 744 euro/ha i de følgende år. Endelig er der indført støtte til undersøgelse før beslutning om konvertering på 100 euro/bedrift. Der ydes desuden en beskeden offentlig støtte til forskning og rådgivningsvirksomhederne i Belgien. Der sker ingen økologisk forskning i Luxembourg, men der ydes 50 pct. statsstøtte til rådgivning.

3 3 Der er ingen økologiske landbrugsskoler hverken i Belgien eller Luxembourg, men enkelte skoler tilbyder kurser i økologi Der er i Belgien netop oprettet en uddannelse som økologisk agronom og forskningen i økologi prioriteres I Luxembourg er støtten 175 euro/ha i de første 2 år og 150 euro/ i de følgende år. Mærkning og kontrol er i Belgien hidtil udført af private organisationer (BLIK VZV i Flandern og ECOCERT SPRL i Vallonien), der er godkendt og under tilsyn af det nye fødevaredirektorat, AFSCA, under Sundhedsministeriet. Kontrol i Luxembourg sker af den tyske "Kontrollverein Ökologischer Landbau" Udgifterne betales af det luxembourgske landbrugsministerium. 3. Produktion, forarbejdning og distribution Der er i Belgien en økologisk producent forening for Vallonien, Unab, en for Flandern, Belbior og en for den tysktalende region, Agölob ; de har dannet en fællesorganisation, BioForum, der er medlem af den internationale organisation, IFOAM og repræsenterer økologerne overfor myndighederne, i forsøgscentrene PCBT og CEB og i kontrolorganerne. Mange producenter og forbrugere er også medlemmer af Nature & Progres, der har et mærke, der især bruges ved direkte salg og af små specialiserede salgsboder, men i øvrigt er af mindre betydning. Forarbejdere af økologiske produkter er organiseret i Probila-Unitrab, der også er medlem af BioForum, der også samler økologiske distributører og konsulentvirksomhederne Carab og Blivo. BioForum har overtaget funktionerne fra den tidligere paraplyorganisation Biogaranti, der nu kun er det fælles mærke for økologiske produkter. Dette mærke kan bruges for produkter, der indeholder over 95pct. økologiske produkter, og med tilføjelsen x pct.økologiske produkter, hvor indholdet af økologiske produkter er mellem 70 og 95 pct. Dette mærke kendes af 78 pct. af de økologiske forbrugere og af 63 af øvrige forbrugere. Der er i 1999 i Belgien etableret et officielt mærke: ROYAL SEAL, der har det danske Ø mærke som forbillede, men det er endnu ikke begyndt at virke. I økologiske kredse henvises ofte til udviklingen i Danmark, og der kommer en del henvendelser om oplysninger om forholdene for økologer i Danmark. I Luxembourg er der 2 producentorganisationer: en afdeling af DEMETER og en lokal, Biolabel.

4 4 Den økologiske produktion i Belgien udgør 1,6 pct. af landbrugsarealet og 1,1 pct. af bedrifterne i Belgien. Der er ca. 720 økologiske bedrifter med et samlet areal på ha (1,4 pct. af det belgiske landbrugsareal). Heraf 4500 ha i Flandern og i Vallonien. Arealet i Flandern består af 61 pct. græs, 22 pct. hovedafgrøder, 12 pct. gartneri og 5 pct. frugt, mens det i Vallonien består af 90 pct. græs og 10 pct. hovedafgrøder. Der var økologiske malkekøer, og der blev produceret svin og får. 1.3 pct. af ammekøerne, 1pct. af malkekøerne, 0,1 pct. af æglæggende høner, 0,07 pct. af slagtekyllinger og 1,2 pct. af fårene var økologiske. Der produceres især økologisk frugt og grønt i Flandern og økologisk mælk i Vallonien. I 1999 er der imidlertid oprettet et økologisk mejeri, der starter med t mælk i Flandern, hvilket ventes at stimulere mælkeproduktionen hos større producenter i denne region. Interessen for økologisk produktion målt ved antal bedrifter er dobbelt så stor i Vallonien som i Flandern. Efter en kraftig vækst i er væksten i den økologiske produktion aftagende. I 2002 blev afsløret svindel med salg af t traditionel hvede som økologisk.; der har også været andre tilfælde og forbrugerne er ved at miste tilliden til økologisk produktion. I Luxembourg er der kun 32 økologiske landbrug (1,2 pct.) med 1 pct. af arealet (1200 ha). De producerer især mælk og kød. Desuden er der for frugt 3 og for grønt 5 økologiske producenter. Også i Luxembourg er produktionen mindre end forbruget, hvorfor der er en stor import især fra Tyskland og Nederland. 4. Forbrug Afsætningen af den belgiske produktion er dårligt organiseret og prismæssigt ikke særlig konkurrencedygtig; ca 60 pct. af forbruget dækkes derfor af import. Forbruget sker især i Flandern. De væsentligste produkter er grøntsager og æg; der er tilbagegang i forbruget af økologisk kød og mejeriprodukter. Selv for mælk er kun godt 1 pct. af produktionen økologisk. Supermarkedskæderne Delhaise, med 2000 produkter, og Colruyt, med 300 produkter, er førende i afsætningen og har separate sektioner i butikkerne for økologiske varer; Delhaise har dog i 2002 opgivet ar videreføre et supermarked med kun økologiske varer. Colruyt opretholder derimod sit supermarked i Gent, der kun sælger økologiske produkter. De to kæder har 50 pct. af afsætningen af økologiske produkter, der i øvrigt sælges fra andre supermarkeder, (især Carrefour og Match), gårdbutikker og på markeder; den samlede omsætning var 170 mill. euro; svarende til 1 pct. af omsætningen.

5 5 Desuden er der i Flandern succes med abonnementssalg; 4000 familier får en ugentlig frugt og grøntpakke. De økologiske foreninger har netop udgivet en brochure, der angiver forretninger, hvor man kan købe økologiske varer. På grund af den lille omsætning er økologiske produkter generelt pct. dyrere end traditionelle produkter, men hovedparten af forbrugerne er kun villige til at betale en overpris på pct. Prisspredningen er stor på økologiske produkter. For æg er prisen den dobbelte, for mælk 25 pct. De mindste overpriser (helt ned til 5 pct.) findes for direkte salg og gårdsalg og for brød, mælk, frugt og grønsager. De største overpriser (helt op til 100 pct.) findes i diæt- og økobutikker og for æg, kød, ost og specialiteter. Den gennemsnitlige overpris skønnes af ligge på 40pct. men den har været for nedadgående, især efter at der blev indført støtte til produktionen. En belgisk undersøgelse fra 2000 viser, at kun 2 pct. af forbrugerne bruger udelukkende økologiske fødevarer og 7 pct. af forbrugerne køber pct. af deres forbrug som økologiske varer. 40 pct. af ikke-forbrugere nævner prisen som årsag og 74 pct. af økoforbrugerne ville købe mere, hvis prisen var lavere. Halvdelen af begge grupper ønske bedre garanti for, at produkterne er økologiske, og pct. ville gerne vide mere om produktionsmetoder for økologi. En undersøgelse i 2000 viser, at forbrugere mellem 25 og 45 år med mellem uddannelser, boende i familier med børn og i byer er de største forbrugere af økologiske produkter. Derimod viser en undersøgelse fra 1999, at det især er veluddannede, der køber økologiske produkter. De væsentligste grunde til at købe økologisk er: 35 pct. sundhed, 26 pct.miljø,13 pct. kvalitet og resten andre grunde. 70 pct. af de økologiske forbrugerne angiver, at de savner udbud af økologisk kød. I Luxembourg sker forarbejdning og afsætning af egen produktion typisk på bedrifterne; Det dominerende mejeri, Luxlait har dog netop startet salg af økologisk mælk. 1. Distribution og Samhandel med andre lande Den vigtigste distributør i Belgien er engrosforretningen LIMA med afdelingen BIOSERVICE, der omsætter for 400 mill. kr. og eksporterer 80 pct. af omsætningen. For grønt er BRAVA den største distributør med en omsætning på 40 mill. kr. I Luxembourg er den vigtigste distributør Bio-Gros

6 6 Importen af økologiske produkter i Belgien og Luxembourg anslås at dække pct. af forbruget. Importen sker især fra Frankrig og Tyskland, hovedsageligt som råvarer med forarbejdning og pakning i Belgien. Der er ikke statistik for eksport af økologiske fødevarer fra Belgien Salget af økologiske fødevarer er endnu lavt i Belgien og Luxembourg, men det er kraftigt stigende, og der kunne være en mulighed for at oparbejde et marked for danske økologiske produkter. Problemet kan være at forbruget er så lavt og så spredt, at det er vanskeligt at afsætte og distribuere danske økologiske produkter, især fordi eksporten af danske fødevarer til Belgien og Luxembourg generelt er meget lavt. Man kan derfor ikke supplere et indarbejdet sortiment og medsende økologiske varer i ladninger af traditionelle varer. Yderligere oplysninger om den økologiske situation i Belgien og Luxembourg kan findes på