Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Tårnfalk. Tårnfalk, musende adult han. Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L)
|
|
- Ellen Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tårnfalk Tårnfalk, musende adult han Videnskabeligt navn (Falco tinnunculus) (L) Status og udbredelse Tårnfalken er udbredt som ynglefugl over hele landet. De fleste tårnfalke er standfugle, men nogle trækker væk om vinteren. Som andre rovfugle har den været efterstræbt og bortskudt, men efter totalfredning af samtlige rovfugle i 1967 er den gået pænt frem. Tårnfalken har også været ramt af miljøgifte som DDT, men nok i mindre grad en andre rovfugle, da den ligger lavere i fødekæden (æder fortrinsvis smågnavere) end f.eks. vandrefalken der næsten udelukkende ernærer sig ved fugle. Tårnfalkebestanden fluktuerer desuden en del, dels afhængigt af vintervejr, hvor der i hårde vintre går en del til, dels afhængigt af forårets musebestand, ynglesuccessen varierer med musebestanden er der mange mus, får de mange unger, undertiden op til 6-7 stykker, er der få mus blot et par stykker. Tårnfalkene havde formodentligt nogle gode år i perioden med braklægning, hvor mange marker stod med græs indtil hen på sommeren, og var gode jagtområder for falkene. Data for tårnfalk Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar Art Vægt (g) Han Vægt (g) Hun (cm) (cm) (cm) (år)** i DK*** Status# Tårnfalk (310*) YS/yt/TG/vg *I æglægningsperioden, samt lige før og efter er hunnerne en del tungere end gennemsnitte for året ** Fund af ringmærkede individer *** 2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst 1
2 Tårnfalken har en bred geografisk udbredelse, den yngler i hele Europa, i et bredt bælte ind over Sibirien og Centralasien til Asiens østkyst, og i områder i Japan. Desuden i hele Afrika, bortset fra Sahara og den tætte regnskov. De nordlige bestande er trækfugle. I Europa estimeres bestanden til at være imellem og par og at udgøre små 20% af verdensbestanden (Bird Life Int.). Slægtskab Da man oprindeligt opdelte de levende organismer i ordener, familier og slægter, blev det baseret på deres udseende (morfologi), og fugle med kløer og krumt næb blev placeret i en gruppe, det var de egentlige rovfugle, falke og ugler. Selvom man med tiden blev mere sofistikerede og så på detaljer på knogler, f.eks. på vingerne og benene, kunne man ikke rigtigt tage højde for det, der kaldes konvergent evolution, hvor forskellige ikke nært beslægtede arter, på grund af det miljø de lever i, eller deres levevis, kommer til at ligne hinanden. For de tre nævnte grupper har dét været gældende, og først med molekylærbiologiske teknikker (DNA) begyndte man at få styr på de egentlige slægtsskabsforhold. Falke, ugler og rovfugle har således ikke, selvom de ligner hinanden, og alle lever af rov, en direkte fælles stamfader. Der regnes med 38 arter inden for slægten Falco, hvortil tårnfalken hører. Tårnfalken er på grund af sin geografiske udbredelse opdelt i en række underarter (12), hvor vor hjemlige tårnfalk hører til underarten tinnunculus, som var den første der blev beskrevet (af Carl v. Linné), og derfor kaldes nominatformen. Træk og vandringer De danske tårnfalke er overvejende standfugle, men en del, trækker væk om vinteren, hvor trækretningen er sydvest og størstedelen overvintrer fra Tyskland ned til Frankrig. Nogle få når dog længere, til den Ibiriske Halvø og enkelte helt ned til Nordafrika. Før det egentlige træk, som foregår fra september spredes ungfuglene i alle retninger, ligesom vi også får gæster syd fra. Der trækker en hel del tårnfalke igennem Danmark, først og fremmest fra Norge (igennem Jylland), Sverige og Finland (over Sjælland). Nogle af gæsterne bliver i Danmark vinteren over. Tårnfalkene er generelt stedfaste og vender tilbage til de samme yngleterritorier. I områder, hvor gnaverbestandene har store udsving, som er tilfældet i mange udbredelsesområder nord for os, er tårnfalkene ofte nomader, og udsøger fra år til år de områder, hvor smågnaverbestandene er størst og giver tilstrækkeligt fødegrundlag for opfostringen af et kuld unger. I sådanne områder fluktuerer tårnfalkebestandene meget, og i takt med smågnaverbestandene. Levested/habitat De eneste områder tårnfalkene undgår er den egentlige skov, da de kræver åbent land til deres fødesøgning, men ellers træffes de fra bjergegne, åben sletter, kulturlandskabet fra landbrugslandet til helt ind i storbyen. Tårnfalke jagende fra henholdsvis udkigspost og musende i luften 2
3 Føde Tårnfalkens hovedføde er smågnavere, i stor udstrækning studsmus, men mange andre jordlevende smådyr indgår i menuen, mus, spidsmus, muldvarpe, firben, insekter og regnorm. Der indgår også fugle, navnlig unger eller ungfugle, da tårnfalken ikke som spurvehøgen er ekspert i at fange fugle i flugten. I byerne udgør småfugle en større andel af føden end fuglene der lever i det åbne land. Uden for yngletiden skal tårnfalken gennemsnitligt fange to markmus om dagen (hvis man regner med, at der gennemsnitligt opholder sig 4000 tårnfalke i landet igennem året, svarer det til at de konsumerer knap 3 millioner studsmus om året, igen svarende til imellem 85 og 90 tons). Tårnfalken har tre jagtmetoder, enten fra en fast udkigspost, eller i svæveflugt for a screene et større område, eller som man ofte ser den, stående stille i luften, musende på svirrende vinger eller blot op imod vinden. Normalt søger tårnfalkene føde i deres territorier (har både vinter og yngleterritorier, som forsvares), men byboende tårnfalke søger ofte føde et stykke fra deres yngleplads, på åbne områder som fælleder eller strandenge. Tabellen neden for angiver fødesammensætningen hos tårnfalk i forskellige geografiske og habitatsmæssige områder. Som det fremgår er studsmus, (f.eks. markmus) langt den vigtigste fødekilde de fleste steder, men tårnfalken er opportunist, og udnytter de forhåndenværende fødemuligheder, f.eks. på de to kanariske øer, hvor insekter (en stor andel græshopper) udgør en væsentlig fødekilde. Selv regnorm kan udgøre en pæn andel (England). Fugle indgår alle steder, og i nogle tilfælde, som f.eks. Finland kan, hvis gnaverpopulationen bryder sammen midt i tårnfalkens yngletid, komme til at udgøre en væsentlig andel. Selv flagermus og mursejlere kan indgå i fødesortimentet for nogle tårnfalke. Et eksempel for flagermus er beskrevet fra Spanien, hvor en tårnfalk udnyttede en koloni pipistrelleflagermus (arten forekommer også herhjemme). Falken placerede sig tæt ved flagermusenes dagrastekoloni, og var i stand til ved overraskelsesangreb at fange flagermusene i luften når de i skumringen fløj ud fra rast. Fødevalg hos tårnfalk i forskellige geografiske områder Vestfinland Nordøstkina England Lake District El Hierro Fuerta Ventura Po Dalen Toruń, Polen Fødeemne Antal Vægt Antal Vægt Antal Vægt Antal Vægt Antal Vægt Antal Vægt Antal Vægt *Studsmus 46,4 63,0 30,7 31,8 7,3 52,5 2,1 33,1 2,0 32,0 (?) 92,8 54,0 88,6 Fugle 9,1 27,0 4,3 1,4 0,6 7,1 0,4 6,8 0,7 11,2 (+) (+) 0,5 1,2 **Egentlige mus 6,7 4,7 51,5 43,1 0,6 3,6 # # # # (?) 4,7 4,9 6,6 Spidsmus 11,9 4,4 (-) (-) 3,4 9,00 (-) (-) 0,1 0,90 (?) 2,5 1,2 0,5 Jordegern/egern (-) (-) 7,9 19,0 (-) (-) (-) (-) 0,1 4,9 (-) (-) (-) (-) Frøer/krybdyr 0,8 0,6 1,8 1,6 0,7 0,7 2,1 17,7 4,5 15,0 (+) (+) 0,7 0,5 Insekter 25,1 0,3 (+) (+) 83,9 21,3 95,3 40,0 92,3 25,3 38,7 2,6 43,4 (?) Regnorm (-) (-) (-) (-) (?) 5,5*** (-) (-) (-) (-) (-) (-) *Markmus, rødmus etc. I Kina inklusive hamster. **Husmus, skovmus, halsbåndsmus etc., rotter også inkluderet ***Beregnet fra mængden af jord/sand i gylp #Ikke angivet med antal og er inkluderet i studsmus (meget lille andel) (-) ikke konstateret i gylp, men udelukker ikke gruppen som byttedyr. (+) Konstateret i gylp, men ikke kvantificeret. (?) Til stede men ikke udregnet for antal eller vægt. At studsmus de fleste steder er de almindeligste byttedyr, og ikke f.eks. de egentlige mus, skyldes dels, at skovmus og halsbåndsmus for det første ofte holder til inde i skoven, dels at de hovedsagligt er nataktive, hvor tårnfalken ikke jager. Studsmus er fortrinsvis dagaktive, og derfor eksponerede for tårnfalken. Overordnet set er tårnfalken fleksibel med hensyn til fødevalg, og er i stand til at tilpasse sig det forhåndenværende udvalg. Ultraviolet lysrefleksion til sporing af bytte Menneskets farvesyn er baseret på tre forskellige typer tappe i nethinden, som har størst følsomhed ved henholdsvis det røde, det grønne og det blå lys. Fuglene har fire typer tappe, hvor den sidste type kan sanse lys i det ultraviolette område. Tårnfalken udnytter denne udvidede synsevne til at spore smågnavere. 3
4 Smågnaveres urin reflekterer lys i det ultraviolette område, og når de strinter (duftmarkeringer) efterlader de derfor spor. Tårnfalken kan på den måde hurtigt få overblik over, om der er potentielle byttedyr i et område. Nogle forskere har sået tvivl om, om det ultraviolette lys vil kunne trænge igennem øjevæsken, men en kendsgerning er det, at mange fugle, inklusive falkene, har tappe der er følsomme i det ultraviolette områder, og adfærdsforskning tyder også på, at de udnytter det. Til venstre adult hun med firben, til højre juvenil der fanger stankelben. Læg desuden mærke til forskellen i tværstriberne på halerne, smalle på den gamle hun, og brede hos ungfuglen. Toprovdyr Rovdyr Tårnfalk Tårnfalken er et rovdyr. Hovedføden består af smågnavere, men også krybdyr, muldvarpe, spidsmus og småfugle, fortrinsvis ungfugle. I byerne kan fugle udgøre en større andel. Insekter, og eventuelt regnorme kan også indgå i diæten. Uden for yngletiden er det daglige indtag omkring 2 markmus. Med gnaverne indgår første rovdyrniveau som det største, men krybdyr og fugle giver en andel på andet rovdyrniveau. Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) For de tårnfalke der yngler nord på, hvor gnaverpopulationerne viser store udsving fra år til år, er det naturligvis vigtigt for dem at vælge områder tilstrækkelige smågnaverbestande til at opfostre ungerne. Tårnfalkene i disse områder er da også, i modsætning til vore tårnfalke, som er ret stedfaste, mere eller mindre nomader, og flytter ofte ynglested fra år til år, afhængigt af størrelsen af smågnaverbestanden. En undersøgelse udført i Finland (J.Vittala et al, Nature 373: (1995), dels i et laboratorium, dels i felten, har vist, at tårnfalkene bl.a. bruger smågnavernes UV reflekterende duftmarkeringer til at konstatere om der er smågnavere i et givet område. Laboratoriedelen bestod af fire opstillinger i en større lukket bygning: 4
5 1. Et område belyst med UV lys, og hvor der var udlagt materiale (strøelse), hvori der havde gået studsmus 2. Et område belyst med UV lys, men hvor der var ren strøelse 3. Et område belyst med dagslyslamper, og hvor der var udlagt materiale (strøelse), hvori der havde gået studsmus 4. Et område belyst med dagslyslamper, men hvor der var ren strøelse Tårnfalkene valgte i langt overvejende grad, at opholde sig i område 1, med UV lys og strøelse hvor der havde gået studsmus. Byttet fortæres, formodentligt en markmus 1. I den første områdetype havde man omkring redekassen anlagt overfladiske gange og spor, som studsmusene gør, og i sporene udlagt strøelse, hvori der havde gået studsmus, og derfor indeholdt både urin og fæces 2. I den anden områdetype havde man omkring redekassen, på samme måde, anlagt gange og spor, men brugt ren strøelse 3. I den tredje områdetype ændrede man ikke noget Når tårnfalkene hvilede sig, opholdt de lige længe i de tre områdertyper, men som par mere sammen om de kasser hvor der var markmusestrøelse, og når de jagede, næsten udelukkende i områderne med markmusestrøelse. I forsøgsperioden observeredes også fire fjeldvåger, og de interesserede sig også udelukkende for området med markmusestrøelse. Der er altså en tydelig indikation af, at det er UV refleksionen, og ikke kun markmusesporene tårnfalkene eller fjeldvågerne bruger, når de er på jagt. Fældning De voksne fugle har en årlig totalfældning, hvor hunnen for det meste begynder nogle dage til et par uger efter at hun i maj har lagt det første æg, hannen begynder et par uger efter hunnen. Fældningen fortsætter igennem juni, hvorefter den i perioden hvor ungerne kræver meget mad kan sættes i stå, og genoptages derefter i september, og er overstået i november. Ungfuglene har en partiel fældning hvor en stor del af kropsfjerene og nogle af dækfjerene fældes fra det tidlige efterår, og pågår indtil foråret. Eventuelt kan nogle af halefjerene fældes i løbet af vinteren, men ellers fældes hale, sving og de store dækfjer først når den første komplette fældning begynder i maj/juni. 5
6 Ynglebiologi Tårnfalkene bliver ynglemodne som etårige. Der er en stor andel af tårnfalken der i et givet år ikke yngler og hvor den hos de voksne typisk ligger i omegnen af 20-25%, ligger den for de etårige noget højere, i omegnen af 40-65% (der er flest hunner som yngler som etårige). Tårnfalkene er som regel territoriale og monogame i de enkelte ynglesæsoner, der er dog tilfælde, i år med mange studsmus, hvor bigyni (én hanto hunner) kan forekomme. Vore tårnfalke er stedfaste, og derfor kan det samme par godt holde sammen i flere ynglesæsoner. Reden kan anlægges mange steder, i forladte krage, skade eller rovfuglereder i skovbryn, på bygninger (tidligere ofte i kirketårne, som jo nu er lukkede), også i huller i træer eller i redekasser i det åbne land, opsat på pæle eller i elmaster. En stor del af tårnfalkene yngler i dag nok ikasser eller på bygninger. I pardannelses og parringsspillet indgår flyveakrobatik, typisk hvor hannen skinangriber den siddende hun. I pardannelsesperioden bringer hannen føden til hunnen, og hannen fortsætter med at fodre hunnen både i æglægnings og rugeperioden. Tårnfalken lægger typisk 4-6 æg, til dels afhængigt af mængden af byttedyr, er der få, lægges færre æg, er der mange lægges flere æg. Det ser bl.a. ud til, at mængden af føde, som hannen er i stand til at bringe hunnen i pardannelsesforløbet, har indflydelse på kuldstørrelsen, men også lægningstidspunktet, således at de tidlige kuld er størst, og senere kuld mindste (æglægningsperioden i en sæson, fra de første hunner lægger æg til de seneste, kan være 1½-2 måneder). Hunnen der er alene om det begynder at ruge, når ca. halvdelen af æggene er lagt (med to døgns mellemrum), og æggene klækkes asynkront, så der kan være stor forskel i størrelse på ældste og yngste unge. Det er en slags forsikring, hvis fødetilgængeligheden forbliver god, vil de fleste af ungerne blive flyvefærdige, men bliver der mindre føde tilgængeligt, vil de yngste unger gå til, men nogle dog overleve. I de første par uger efter at æggene er klækket, er det udelukkende hannen der bringer føden, men herefter deltager hunnen også i jagten. De første par uger, hvor det er hannen alene der bringer føde, overbringer han ofte den på særlige foderpladser, men når begge fuglene deltager i jagten, bringer han føden direkte til reden. I de første tre uger bliver ungerne madet af hunnen, men herefter kan de selv håndtere og sønderdele føden. De forlader reden efter små fire uger, men bliver herefter passet af forældrefuglene i yderligere ca. fire uger. Yngleforløbet hos tårnfalk Tårnfalkene lægger deres ene kuld fra midten af april til et stykke ind i maj. De lægger typisk 4-6 æg, med to dage imellem æggene, men undertiden (i gode museår) endda flere. Det er hunnen der ruger (hannen bringer føde), og hun begynder rugningen når halvdelen af æggene er lagt. *Som tre uger gamle kan de selv begynde at æde den hjembragte føde, som indtil da hovedsagligt bliver bragt af hannen, men bliver endnu 1 uge ved reden, og de opvartes yderligere godt 4 uger. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 5-12(15) dage Rugning: dage Klækning: Asynkront (3-5 døgn) Redetid: *27-32 dage Føringstid: 4-5 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. April Maj Juni Juli August September Oktober Fuglehåndbogen på nettet 6
7 Alder og dødelighed Den ældste kendte fritlevende tårnfalk blev næsten 24 år, men den gennemsnitlige levetid er meget kortere, nok under tre år. Dødeligheden er stor i det første år, hvor den som regel overstiger 50%. Den falder derefter noget, men ligger alligevel i området 35-45%. Hvis tårnfalkene kommer igennem det første år, kan de forvente at blive 3-4,5 år gamle, og hannerne er muligvis dem der bliver ældst. 7
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mereGråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs. 1.0:16.10.2015) Skovskade. Status
Skovskade Videnskabeligt navn: (Garrulus glandarius) (L) Status Skovskaden er en almindelig ynglefugl, udbredt over hele landet. Det er en skovfugl, men den har i de senere år bevæget sig ind i parker,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereHøge. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ)
Høge Vi har to ynglende høgearter i Danmark: Spurvehøg Videnskabeligt navn: Accipiter nisus Duehøg Videnskabeligt navn: Accipiter gentilis Status/træk Der er i dag opregnet godt 240 rovfuglearter, men
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs-1.0:03.12.2015) Husskade. Status
Husskade Videnskabeligt navn Pica pica (L) Status Husskaden er en almindelig og talrig fugl over hele landet. Oprindeligt har den beboet åbne skove med buskvækst og steppeagtige områder. I dag er den i
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:10.03.2015) Stær
Stær Figur 1Han med uplettet bryst og blålig næbbasis til højre. Hun til venstre med plette bryst og hvidlig næbbasis Videnskabeligt navn: Sturnus vulgaris Status Stæren er en almindelig ynglefugl i Danmark,
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereKFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf
Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm
Læs mereAlmindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Fuglekonge. Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat.
Fuglekonge Videnskabeligt navn: (Regulus regulus) Fuglekonge, her i fyr, men det er granskoven der er den foretrukne habitat Status Fuglekongen som er vor mindste fugl, er en almindelig ynglefugl, udbredt
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Natugle. Status#
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereNIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte
Læs mereGabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist
1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da
Læs mereSupplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med
Læs mereMåger. i Vesthimmerlands Kommune
Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-
Læs mereMøns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard
Møns Klint - Fauna Af Eskild Aagaard Hvis du besøger Møns Klint, kan du både se sjældne og almindelige fugle, pattedyr og insekter. Der er rigtig mange fugle i området. Flagspætten og lærken høres på lang
Læs mereLille vandsalamander Kendetegn Levevis
Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende
Læs mereMødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning:
Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge
Læs mereHans J. Nielsen. Træning af. Rovfugle. Atelier
Hans J. Nielsen Træning af Rovfugle Atelier 2006 Forlaget Atelier www.atelier.dk ISBN 87-7857-752-8 Layout: Elisabeth Gothart 2006 Bogen er skrevet af Hans Nielsen Tak til Leonard Durman-Walters Leonard
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status
Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved
Læs mereMusene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus
Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereFugleægget en ekstern livmoder
Fugleægget en ekstern livmoder Fugleægget kan nærmest betragtes som en ekstern livmoder, men adskiller sig dog, på flere områder, væsentligt fra pattedyrenes livmoder. Dels må alle næringsstoffer være
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereBESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Rørhøg. Gammel han. Status
Rørhøg Videnskabeligt navn: Circus aeruginosus (L) Gammel han Status Rørhøgen er en almindelig yngletrækfugl i den sydlige og østlige del af landet, langs den jyske vestkyst, og det østlige Jylland. Derimod
Læs mereStudieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse
Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Gravand. Gravand han, med stor næbknop. Status og udbredelse
Gravand Videnskabeligt navn (Tadorna tadorna) (L) Gravand han, med stor næbknop Status og udbredelse Gravanden er en almindelig ynglefugl i Danmark, hvor den yngler ved vore fjorde, søer og vandløb. Indtil
Læs mereOPTÆLLINGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN I VINTERHALVÅRENE 1970-75
75-002 VNTERTÆLLNGER OPTÆLLNGER AF ROVFUGLE PÅ ØSTMØN VNTERHALVÅRENE 1970-75 ACCPTER 1/1975 N. P.Andreasen. FORMÅL: Formålet var fra begyndelsen at danne os et indtryk af områdets værdi som tilholdssted
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereHelt tæt på ynglende lille præstekrave
Helt tæt på ynglende lille præstekrave Af Asbjørn Jensen, artsekspert i Atlas III Som et eksempel på en velegnet yngleplads for lille præstekrave er her valgt området omkring Nykøbing Falsters sukkerfabrik,
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereTrine Gregers, Naturhistorisk Museum
EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning
Læs mereFoto: CT SkadedyrsService
Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om
Læs mereTilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning
Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler
Læs mereBesøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016
Besøg på Fischzucht Kemnitz, 16. april 2016 Fiskeriet er et karpeanlæg, anlagt omkring 1910 (foto fra 2014) En lørdag i april var jeg i lidt praktik på et noget anderledes dambrug end jeg er vant til og
Læs meregyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal
INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.3: ) Natugle. Status
Natugle Videnskabeligt navn (Strix aluco) (L) Status Natuglen er en almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark, dog er den meget fåtallig i Vestjylland, hvor der mangler redemuligheder i form af gamle hullede
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.0: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereAage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius
Aage, Ejner og Elna Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius 2 3 11 Billederne Aage kan godt huske, da Marlene kom og spurgte, om hun måtte fotografere dem til sit projekt. Sådan noget pjat ville jeg
Læs mereData for svaler og mursejler
Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1: ) Solsort. Data for solsort. Vingelængde (cm)
Solsort Videnskabeligt navn: Turdus merula Status og udbredelse Solsorten er vor talrigeste ynglefugl, med næsten 2 millioner ynglepar. Den er oprindeligt en skovfugl, men har inden for de seneste 100-150
Læs merePopulationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00
KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen
Læs mereIndsatsplan. Indsatsområde Indsatsområdet er hele Roskilde Kommune.
Vedtaget af Roskilde Byråd Marts 2010, revideret april 2011 Indsatsplan Hjemmel Roskilde Kommune kan i henhold til bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo vedtage en
Læs mereHVALPEKØB. Lidt om avl
Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være
Læs mereMusvågetræk ved Falsterbo i perioden Årligt gennemsnit (13693 de seneste 10 år)
Løbende 10 års gennemsnit Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Musvågetræk ved Falsterbo i perioden 1973-2016 Årligt gennemsnit 11922 (13693 de seneste 10 år) 23512 10635 17165 5877 7958 13693 8985 7568 10555
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereMarkbrug nr. 301 November 2004. Grøn Viden. Majsrodbillen. Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel
Grøn Viden Majsrodbillen Lars Monrad Hansen, Peter Esbjerg, Ghita C. Nielsen, Brian Larsen og Christiane Scheel 2 Majsrodbillen (Diabrotica virgifera virgifera LeConte) er et meget betydeligt skadedyr
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereSund mad. til din kat. Din kat vil elske maden. www.atelier.dk. Killinger hjælpeløs hyggelig sød. Andre kattebøger: ATELIER Sund mad til din kat
Din kat vil elske maden Andre kattebøger: Killingen går på stille poter ind i dit liv Er dit hjerte allerede erobret af en lille killing, der tillidsfuldt ligger hos dig? Eller leder du stadig efter den
Læs mereUdlån af minkfælder. Københavns Statsskovdistrikt. Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB
Juni 2005 J.nr. Kø 2001-3444 Ref. JPB Udlån af minkfælder Minken som indvandrer Minken har sit naturlige udbredelsesområde i Nordamerika, heraf navnet amerikansk mink. Den blev importeret til Danmark og
Læs mereDet er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko, siger han.
Bill og Bob er to pen-ta-ce-ra-tops. Bill og Bob er på vej ind i en skov. De vil søge føde i den skov. Jeg er sul-ten, siger Bob. Det er jeg også, siger Bill. Jeg er så sul-ten, at jeg kunne æde en ko,
Læs mereLIDT OM NOGLE UDVALGTE FUGLEARTER I MOSEN GRÅGÅSENS INDVANDRING TIL UTTERSLEV MOSE.
LIDT OM NOGLE UDVALGTE FUGLEARTER I MOSEN GRÅGÅSENS INDVANDRING TIL UTTERSLEV MOSE. Af Henning Jensen Lad mig indlede med, at kunstneren Merete Jürgensen i 1995 udsmykkede gavlen på Zoologisk Museum med
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs merePAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje
PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.
Læs mereDet biologiske grundlag for jagt
Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse
Læs mereEdderkopper - målestok
Edderkopper - målestok MATEMATIK NATUR/TEKNIK BILLEDKUNST LÆRERVEJLEDNING Hos de fleste edderkopper er hunnen større end hannen. I disse opgaver tegner eleverne og får øvet finmotorik, samtidig med at
Læs mereInstruktion i kommandoerne.
Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mere-elektriske insektfangere
-elektriske insektfangere 72301027 Viden & erfaring mod skadedyr Elektriske insektfangere og UV-rør Flyvende insekter udgør en hygiejnerisiko, hvor fødevarer produceres og håndteres. Dette gælder både
Læs mereHavørne-parret på Tærø 2010.
Havørne-parret på Tærø 2010. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen Igen i 2010 skete der noget drastisk ved havørnereden i fyrretræet på Skallehoved, idet reden styrtede ned onsdag den 12. maj i en kraftig blæst
Læs mereUdbredelse: Kyst- og bjergegne i det estlige Australien, fra det nordlige Queensland til det sydlige Victoria.
Konger og rødvinger Engelsk: King parroat Tysk: Konigsittich AUSTRALSK KONGEPARAKIT Alisterus scapularis Farvebeskrivelse: Han: Hoved, hals og underside skarlagenrød ;nakkebånd og underryg blå ; øvrige
Læs mereTalrækker. Aktivitet Emne Klassetrin Side
VisiRegn ideer 3 Talrækker Inge B. Larsen ibl@dpu.dk INFA juli 2001 Indhold: Aktivitet Emne Klassetrin Side Vejledning til Talrækker 2-4 Elevaktiviteter til Talrækker 3.1 Talrækker (1) M-Æ 5-9 3.2 Hanoi-spillet
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereBeskrivelse og materialeliste for løbsledelsen:
Beskrivelse og materialeliste for løbsledelsen: Start: Hvert hold får sin egen farve, så vi kan kende holdene fra hinanden. Holdets farve males på kinderne af deltagerne og alles næser males røde med sminke-
Læs merePasningsvejledning Genette
Pasningsvejledning Genette Sværhedsgrad: Meget krævende Kort om dyret Genetten (Genetta genetta) er i dag den eneste art af desmerdyrene, der er lovlig i privat hold i Danmark. Foto: Frédéric Salein 1
Læs mereAnja og Ali på eventyr
3. Kong Løvehjerte Månen var bleg, træerne kastede lange skygger, flagermusene flagrede, uglerne tudede, der lød vilde løve- og heksehyl og før de fik set sig om, var de faret vild i Troldeskoven.»HJÆLP!«De
Læs mereMåger i byen. når mågen bliver en uønsket indflytter
Måger i byen når mågen bliver en uønsket indflytter Mange borgere oplever mågen som en smuk og interessant fugl at studere på nært hold. Andre opfatter den som en støjplage, specielt i fuglens yngletid.
Læs mereSamspil mellem varroa og virus
Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:
Læs mereFAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan
FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,
Læs mereNyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Nyhedsbrev fra DMU Afdeling for Kystzoneøkologi M I L J Ø M I N I S T E R I E T 2 Overvågning af fugle på Vejlerne 2001 Henrik Haaning Nielsen & Palle Rasmussen Vejlerne ligger nord for Limfjorden i Thy.
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereArternes kamp i Skjern Å!
Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været
Læs merePasningsvejledning Kinesisk hamster
Pasningsvejledning Kinesisk hamster Sværhedsgrad: Mellem Kort om dyret Nogle mener, at den kinesiske hamster består af to selvstændige arter, mens andre mener, den udgør én art. Derfor kan begge latinske
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (vs.1.2:24.01.2016) Fuglekald
Fuglekald Ikke alle fuglearter har en egentlig sang, men alle arter kommunikerer vokalt, og har for de fleste arters vedkommende et righoldigt repertoire af kald (det kan være vanskeligt helt specifikt
Læs mereVi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25
7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereBaggrund: Beføjelser:
Indsatsplan om regulering af måger 2015/2016 Baggrund: Gennem de seneste 30-40 år er mågerne rykket ind i byerne. Storbymåger er blevet et stigende problem i Danmark ja i det meste af Europa, hvor især
Læs mereFuglehåndbogen på nettet (BBJ) (vs. 1.2: ) Stenpikker. Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status. Vingefang (cm) Vingelængde (cm)
Stenpikker Videnskabeligt navn (Oenanthe oenanthe) (L) Folkelige navne: Digesmutte Stenpikker hun i yngletiden (maj) Status Stenpikkeren er en fåtallig yngletrækfugl i Danmark. Tidligere ynglede stenpikkeren
Læs mereAQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg
DEN EUROPÆISKE ODDER AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske odder Odderens udseende I Danmark er odderen det største rovdyr, der lever ved vandet. En han-odder vejer mellem 10 og 12 kg. Den
Læs mereDKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal
DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal Øvelsen består af 2 madskåle eller lignende fristelser samt 2 kegler, stolper eller personer og der skal gås et 8-tal rundt om de to yderste kegler.
Læs mereTJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:
TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger
Læs meremusefangst NATUREN PÅ KROGERUP
musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereAt holde høns. Få inspiration og viden om hønsehold. Sammen med din nabo eller i din egen have. www.hoenspaasamsoedk. www.dn.dk
At holde høns Sammen med din nabo eller i din egen have Få inspiration og viden om hønsehold www.hoenspaasamsoedk www.dn.dk AT HOLDE HØNS Sammen med din nabo eller i din egen have September 2014 Samsø
Læs mere