Efterskolelærer i tiden

Transkript

1 Efterskolelærer i tiden Enhver skole er et kunstigt rum, hvor et menneske kan lære alt, også den kunst at blive et menneske og en del af fællesskaber. Engang var skolens, kirkens, familiens og kulturens rum fælles og enige om denne læring. Nu står skolen og du stort set alene med en opgave, som skal omfatte alle børn, unge og deres forældre.

2 Min baggrund 1951 Uffe Raahede, Salling Ungdomsskole, født 1969 Viborg Katedral- & Gymnastikhøjskole, student 1973 Skive & Marselisborg Seminarium, studerende 1978 Stevns Efterskole, lærer 1981 Skyum Efterskole, lærer 1983 Høng Efterskole, lærer 1991 Baunehøj Efterskole, forstander Gift, 2 voksne børn Min metode Sætte spørgsmålstegn Opsøge information Læse, lære og erfare Sige min mening og blive modsagt Tro på frimodighed og kamplyst Bekæmpe ismer af enhver art Vælge side og leve med konsekvenserne Det,vi skal arbejde med her, skal ikke være interessant men farligt! (sagt af Jens Kruuse til min far i den første undervisningstime på Askov Højskole i sommeren 1944)

3 Skoleformens historie med udgangspunkt i egen skole.

4 Jytte Mette Roxana Dennis Berit Louise Jacob Benjamin Kristine Lasse Maiken Metilde Mette Tone Tina Kenneth Jannick Thileeban Birthe Lene Heidi Maya Jeanette Mads Anne Henriette Maj Jonas Trine Helene Mette Birgitte Cecilie Tanje Thomas Karina Rikke Thomas Niels Liselotte Mette John Ole Giv lige de andre 5 gode grunde til at du er blevet efterskolelærer? Agerskov Ungdomsskole Baunehøj Efterskole Borremose Efterskole Elbæk Efterskole Eriksminde Efterskole Fanø Efterskole Femmøller Efterskole Flakkebjerg Efterskole Frijsenborg Efterskole Gram efterskole Himmerlands Ungdomsskole Hårslev Efterskole Kongenshus Efterskole Mellerup Efterskole Midtsjællands Efterskole Rejsby Europæiske Efterskole Ringe Fri- og Efterskole Rønde Efterskole Samsø Efterskole Skals Efterskole Stevns Gym- & Idrætsefterskole Store Andst Efterskole Tjele Efterskole Vesterlund Efterskole Viby Efterskole Waldemarsbo Efterskole Østergård, Efterskolen

5 Agerskov Ungdomsskole Baunehøj Efterskole Borremose Efterskole Elbæk Efterskole Eriksminde Efterskole Fanø Efterskole Femmøller Efterskole Flakkebjerg Efterskole Frijsenborg Efterskole Gram Efterskole Himmerlands Ungdomsskole Hårslev Efterskole Kongenshus Efterskole Mellerup Efterskole Midtsjællands Efterskole Rejsby Europæiske Efterskole Ringe Fri- og Efterskole Rønde Efterskole Samsø Efterskole Skals Efterskole Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole Store Andst Efterskole Tjele Efterskole Vesterlund Efterskole Viby Efterskole Waldemarsbo Efterskole Østergård, Efterskolen Hvor gammel er efterskolen? Har bygningerne tjent andet formål? Hvilken kreds stod/står bag efterskolen?

6 Eriksminde Efterskole 1865friskole grundtvigsk Elbæk Efterskole 1887friskole grundtvigsk Rønde Efterskole 1897højskole kfum/k-im Himmerlands Ungdomsskole 1920afholdshotel grundtvigsk Vesterlund Efterskole 1921 grundtvigsk Frijsenborg Efterskole 1949? Mellerup Efterskole 1949valgmenighed grundtvigsk Stevns Gymnastik- & Idrætsefterskole 1953friskole/højsk grundtvigsk Midtsjællands Efterskole 1960 kfum/k-im Borremose Efterskole 1962 kfum/k-im Baunehøj Efterskole 1972husholdningsskole kfum/k-im Flakkebjerg Efterskole 1972ungdomshjem? Samsø Efterskole 1975 grundtvigsk Store Andst Efterskole 1983? Tjele Efterskole 1985? Skals Efterskole 1990 grundtvigsk Viby Efterskole 1990realskole grundtvigsk Gram efterskole 1998? Fanø Efterskole 2005søfartsskole? grundtvigsk Agerskov Ungdomsskole?? Femmøller Efterskole?? Hårslev Efterskole?? Kongenshus Efterskole? grundtvigsk Rejsby Europæiske Efterskole? grundtvigsk Waldemarsbo Efterskole? særligt tilrettelagt Østergård, Efterskolen? særligt tilrettelagt Ringe Fri- og Efterskole?friskole grundtvigsk

7 På Odder-egnen udgik den gudelige vækkelse især fra pastor Otto Møller, Gylling. Han holdt månedlige "forsamlinger" flere steder på egnen, bl.a. på Randlev Hedegård hos Sejer Nielsen. Her var der efter krigen i 1864 indkvartering af prøjsiske og østrigske soldater. De var indlogeret i gårdens overstue - en 4-fags stue i hele husets bredde. Der blev oprettet friskole i Gylling i 1865, og Otto Møllers sognebåndsløsere i Randlev-Bjerager overvejede at sende deres børn i skole der, men vejen var for lang for de mindre børn. Da freden blev sluttet, rejste soldaterne hjem, og overstuen blev ledig. Sejer Nielsen indrettede stuen til skole, idet der blev taget lidt fra til soveværelse til en lærer og til en forgang. På Otto Møllers anbefaling antog forældrene lærer Hans Nielsen, der var fra Gylling. Læreren fik gratis logi hos Sejer Nielsen, middagsmad på omgang blandt de nærmestboende i forældrekredsen og kr. om året til sine øvrige fornødenheder. Skolen begyndte med ca 30 elever i alle aldre. De fleste kom fra Randlev og Dyngby skoler, nogle få fra Rørth og Odder. En elev fra den tid fortalte, at den lavloftede stue blev til en højsal, når der blev fortalt historie og sagn.

8 Kirke Tro Anskuelse vejen, sandheden og livet Skole Før 1864 bestod Danmark af: 1) Kongeriget Danmark, 2) Hertugdømmer ne Slesvig og Holsten. 3) Lauenburg,Island, Færøerne, Grønland og De vestindiske Øer. En multinational helstat. Efter 1864 måtte indad vindes hvad udad tabtes. GUD Frelse gennem tro "Frelse" gennem samfund Antikken Middelalder (katolsk) Enevoldsstat Nationalstat

9 76 i Grundloven Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.

10 5 dogmer du skal huske Universelt menneskesyn Menneskets selvbevidsthed Menneskets oprindelse Menneskets fald Menneskets genopretning Gud 1838 Folkeoplyser 1825 Kultkristen (1806) 1811 Bibelfundamentalist 1806 Romantiker 1801 Rationalist Frelse gennem tro "Frelse" gennem samfund Luther Grundtvig Antikken Middelalder (katolsk) Enevoldsstat Nationalstat Velfærds stat Konkurrencestat Oplysningstid Romantik Rationalisme

11 Et tingsted (Oldnordisk: þing) var I Vikingetiden og Middelalderen et folkeligt forsamlingssted FOLKETING

12 GÅDEFULDHED DYGTIGHED Eksperiment Fortælling Skolen et rent menneskeligt anliggende Skolen et fælles anliggende Skolen for alle livsanskuelser Skolen ikke danne men oplyse/undervise Livsoplysning skal være levende - levende vekselvirkning - munter og naturlig - engagerende Livsoplysning skal udspringe af livet - vedkommende - konkret og direkte - rodfæstet Livsoplysning skal sigte mod livet - meningen med livet - det levende, fælles og almindelige Folkelighed er hvad vi har fælles uanset køn, alder, uddannelse økonomi, tro, livsanskuelse og social status. Forstand (hånd) Det logisk rationelle Fantasi (ånd) Det historisk poetiske Følelse (hjerte) LIGEVÆRDIGHED Gensidige frihed Fælles bedste TROVÆRDIGHED Myndiggørelse Oprigtighed