Udkast til udviklingsaftale. for området. Planlægning
|
|
|
- Elisabeth Lauritsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 12. november 2013 Udkast til udviklingsaftale for området Planlægning
2 Indledning Aftalen indgås mellem Plan- og Byggeudvalget og centerchefen for Center for Plan og Erhvervsudvikling. Målet med aftalen er at præcisere de politiske mål og forventninger til udviklingen af Planlægning for de kommende 2 år. Dette sker inden for de alment gældende regler i Slagelse Kommune, samt den tildelte budgetramme. Aftalen er gældende for perioden Efter det første år foretages en midtvejsstatus over aftalen med mulighed for at foretage nødvendige tilpasninger og justeringer af aftalen i forhold til økonomi, mål og evt. lovgivningsmæssige ændringer m.m. Området Planlægning varetager opgaver i forhold til en helhedsplanlægning for kommunens samlede udvikling samt konkrete opgaver i forhold til: Kommuneplan og planstrategi Lokalplaner Byudvikling og udbygningsprojekter Temaplaner (inkl. masterplaner) Miljøvurderinger VVM Boligbyggeprogram By- og områdefornyelse Bymidtegrupper Bygningsbevaring Arkitektonisk rådgivning og arkitekturpolitik Kulturmiljøer Landskabsvurdering samt planlægning efter landskabskaraktermetoden Vej-, sti- og grøn planlægning Opgaverne varetages i Center for Plan og Erhvervsudvikling, hvor teamet for Planlægning varetager hovedparten af opgaverne. Foruden planlægning, ligger også Erhvervsudvikling og Intern Service (digitale kort, sekretariat, kommunikation, økonomi) i center for Plan og Erhvervsudvikling. Der er i alt beskæftiget 20 medarbejdere samt en chef. 8 af disse arbejder i planteamet. 2
3 Ressourcer De fleste ressourcer på området anvendes til løn- og personaleudgifter, som ligger i økonomiudvalgets regi. Ressourcerne inden for Plan- og Byggeudvalgets område vedrører de tre områder byfornyelse, kommuneplanlægning og projektudarbejdelse med følgende beløbsmæssig fordeling: Plan- og Byggeudvalget Budget 2014 kr. Byfornyelse, låneydelser Reduktion af budgetrammen Byfornyelse, øvrige driftsudgifter Anlægsprojektpuljen I alt kr. Som det ses af ovenstående figur, udgør byfornyelse den største ressource på planområdet i udvalgets regi. Ressourcerne under projektudarbejdelse kan anvendes til større projekter som foranalyser, projektbeskrivelser, handlingsplaner og projektledelse, og udgør således de samlede ressourcer, som Planlægning har til at understøtte egen indsats, bortset fra kommuneplanlægningen. Center for Plan og Erhvervsudvikling indstiller at uforbrugte midler fra 2013 overføres til Det drejer sig særligt om 3 mio.kr., der oprindeligt var øremærket til Uddannelsesby Slagelse, og kr. til kommuneplanlægning, som ikke er brugt i Førstnævnte beløb er i stedet øremærket til nedrivningspulje. Sidstnævnte kan anvendes til den næste planstrategi og kommuneplan, da der ikke er reserveret midler hertil. Desuden skal det bemærkes, at der ikke i 2014 er reserveret midler til byfornyelse. Der forventes at kunne overføres omkring 1 mio.kr. til dette fra 2013, for derved at have et mindre budget for byfornyelse i
4 Nøgletal For planlægning er der ikke tilknyttet forudgående eller historiske nøgletal ved nuværende eller kommende evalueringer. Planlægnings opgaver er meget kvalitative og uensartede, hvorfor nøgletal ikke ligger ligefor. Det mest målbare er imidlertid lokalplanlægning, som også er det største enkeltområde målt i årsværk. I forbindelse med fokus på en mere ensartet procedure og skabelon er der fokus på ressourcestyring og ressourceforbrug. I den forbindelse vil der blive arbejdet med opstilling af nøgletal i forhold til leverancer. 4
5 Udviklingstendenser Det fysiske område Som i resten af landet er byggeaktiviteten rundt omkring i kommunen stadig præget af den generelle afmatning, der fulgte med finanskrisen. Slagelse Kommune er imidlertid begunstiget med et relativt højt antal offentlige byggeprojekter til både lokalplanlægning og kommuneplanlægning. Projekter af denne type omfatter handicapboliger, institutioner og projekter udløst af den kommende vestlige omfartsvej omkring Slagelse samt ikke mindst udbygningen af Slagelse Sygehus og opførelse af et samlet psykiatrisygehus for hele regionen. Desuden ses der den tendens, at flere eksisterende lokalplaner skal erstattes af nye, fordi elementer i dem har vist sig ikke at være egnede i forhold til den aktuelle efterspørgsel. Efterspørgslen på planlægning er derfor generelt intakt i Slagelse Kommune. Konkrete udviklingstendenser Der er med vedtagelsen af Kommuneplan 2013 udarbejdet masterplaner for kommunens tre købstæder. Masterplanerne viser mål og strategi for udvikling af de tre købstæder. Alle masterplaner vil blive udmøntet i mere konkret planlægning og være ramme for eks. byforskønnelsesprojekter, yderligere lokalplanlægning mm. Etablering af nyt psykiatrisygehus, et udvidet sygehus, Campus, ny omfartsvej osv. er udslagsgivende for de generelle udviklingstendenser i kommunen. Der forventes mange afledte effekter der medfører nye muligheder for erhvervsudvikling og bosætning generelt i kommunen, men også et ændret trafikmønster i Slagelse. Efter etablering af de nye sygehuse og campus vil der ske en fraflytning fra eksisterende bygninger, hvor for der er udarbejdet helhedsplan for Slagelse by i Helhedsplanen forholder sig til ny anvendelse, udvikling og trafikale strukturer. Det meste udvikling vil kræve nye lokalplaner. Med Kommuneplan 2013 er alle mindre byer og landsbyer planmæssigt blevet harmoniseret. Alle bysamfund uden for købstæderne har derved samme planmæssige rammer som for nogens vedkommende vil kræve ny eller revideret planlægning. Flere erhvervsområder er beliggenhedsmæssigt eller bygningsmæssigt ikke tidssvarende. Det giver et øget behov for ny planlægning, enten i form af decideret byomdannelse eller i form af et opdateret plangrundlag. Eksempelvis i forhold afstand mellem støjende erhverv og boliger. Slagelse Kommune er inviteret til sammen med Naturstyrelsen at gennemføre et eksempelprojekt hvor der ses nærmere på disse problematikker. Naturstyrelsen folder løbende ændrede lovgivninger, ny praksis eller nye metoder ud til landets kommuner. Stramningen om Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSDområder) er et eksempel herpå. Her kan kommunerne kun byudvikle i OSD-områder efter særlige begrundelser og analyser. Hele Slagelse by og en del af det resterende areal i kommunen er underlagt dette krav, hvilket sætter særlige krav til en ønsket byudvikling. Det åbne land er planlægningsmæssigt dækket af kommuneplanens retningslinjer. Med Kommuneplan 2013 er udpegningsgrundlaget for dette kvalificeret med en landskabsanalyse lavet efter landskabskaraktermetoden. Dette giver et bedre grundlag for sagsbe- 5
6 handling, men kan også kræve ekstra ressourcer i indkøringen, idet der er tale om en ny metode at vurdere landskabet efter. Organisatorisk Planlægning ligger i Center for Plan og Erhvervsudvikling, der også varetager erhvervsudviklingsopgaver, og fungerer som back up for Center for Erhvervsservice. Det betyder bl.a. at centret har en særlig rolle i forhold til aktiviteter i forbindelse med Én Indgang. Én Indgang og erhvervsvenlighed er i øvrigt et centralt tema for planlægning såvel som for øvrige myndighedsområder inden for det tekniske/fysiske område. Planlæggere kan ikke lave planerne alene. En stor del af en planlæggers rolle er, at indsamle faglige vurderinger fra de forskellige centre, og finde en linje i dette. Dertil at indgå i samarbejder med bygherrer, naboer, konsulenter oma. Der ses derfor en udviklingstendens inden for planlægning generelt, der går på at planlæggere snarere er proceskonsulenter eller projektledere frem for specialister. Samarbejde, tværfaglighed og kommunikation er derfor helt centrale begreber for en velfungerende planafdeling. Handlemuligheder Planlægning er et vigtigt redskab til at understøtte en given udvikling på, selv om planlægningen ikke genererer udvikling i sig selv. Overordnet planlægning Udvalgets mål er at lave en planlægning der er så robust og gennemarbejdet, at den kan følges i langt de fleste tilfælde. Således gives planlægningen et tydeligt pejlemærke for bygherrer og andre interessenter i forhold til hvad der arbejdes med hvor. Ikke mindst skal planlægningen tage afsæt i byrådets visioner. Derfor er målet at starte op med en planstrategi i starten af den ny byrådsperiode primo Den vigtigste opgave for Planlægning bliver derfor at understøtte og skabe rammerne for den ønskede udvikling. Det betyder også at der skal prioriteres i opgaverne, og at planlægningen skal strammes til og målrettes. Visionens fokusområder bosætning, erhverv, uddannelse, kultur og oplevelser har alle en planlægningsmæssig dimension. Således er det helt afgørende for udmøntningen af visionen, at planlægningen følger med og skaber rammerne for den udvikling, der arbejdes med. Både planernes mål, prioriteringen af indsatser og det faktiske indhold i planerne skal hænge sammen med de politikker, der skal gennemføres. Plan- og Byggeudvalget en særlig rolle i visionsarbejdet, idet planstrategien jo netop indeholder mål og strategier til udmøntning af alle temaer. Konkrete indsatsområder I forhold til den oplevede efterspørgsel vil der i perioden særligt være fokus på: Synliggørelse af hvad vi har på hylderne boligområder såvel som erhvervsområder Gennemgang af udlagte erhvervsområder, så disse svarer til det efterspurgte Slagelse Kommune i forhold til omverdenen, fokus på regional udvikling Imødekomme den tilstrækkelige planlægning til de massive offentlige investeringer, der begunstiger Slagelse kommune i disse år. Etablering af Campus Opgradering af bymiljøerne som levende bymidter. Slagelse som uddannelsesby, og bymidteforskønnelse i Skælskør og Korsør Skabe muligheder for studieboliger 6
7 Planlægning for Ny Trelleborg og Tropebyen Omdannelse og ny anvendelse af utidssvarende erhvervsområder og kommunale bygninger, hvis brug måtte ophøre Planlægning for bevaringsværdige miljøer Gennemgang af ikke aktuelle lokalplaner, ophævelse af dem der måtte stride mod aktuelle planønsker Udvikling af landområder, landsbyplaner/udviklingsplaner i samarbejde med borgerne Udmøntning af masterplaner for Slagelse, Korsør og Skælskør Planstrategi, udviklingsstrategi 2014 Kommuneplan 2017 Desuden vil udmøntning af visionen være central for den kommende planlægning. 7
Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen
Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig
Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Bygnings- og Arkitekturpolitik
Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
OPLÆG OM PLANLÆGNING I KOLT-HASSELAGER HELLE KALLESØ, PLAN, AARHUS KOMMUNE
OPLÆG OM PLANLÆGNING I KOLT-HASSELAGER 30.10.2018 HELLE KALLESØ, PLAN, AARHUS KOMMUNE Dagsorden Lokalsamfundet Kolt-Hasselager og lidt om hvorfor det er mig, der er kommet i dag Planhierarkiet Den historiske
Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020
Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i
Faxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.
Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for
Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Offentligt borgermøde
Offentligt borgermøde Udbyneder Forsamlingshus Mandag den 24. april 2017 46 nye vindmøller ved Overgaard Randers Kommune Aftenens program, kl. 19.00 21.00 Velkommen, v. RK chef for Plan, Byg og Veje, Rune
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 [email protected] www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Kommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune
Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur
Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Vision for Rebild Kommune
Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet
Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 36
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 36 Etageboligområde Rugårdsvej 33y Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Frederikssund Kommune Kommuneplan
Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 44
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 44 Erhvervsområde i Højme Ændring af kommuneplanområde 6 Bellinge Dyrup - Højme Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE
STRATEGI for alment boligbyggeri I ASSENS KOMMUNE FORORD FORMÅL MED STRATEGIEN Alle har brug for et godt sted at bo og leve. Et sted, hvor man trives og holder af at være. I Assens Kommune arbejder vi
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune
BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021
Tillæg nr. 10 Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Tillæg nr. 10 til Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2009-2021 Vordingborg Kommune Valdemarsgade
BRØNDERSLEV KOMMUNE. Lokalplan 01-E Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord
BRØNDERSLEV KOMMUNE Lokalplan 01-E-16.01 Erhvervsområde, Øster Brønderslev vej Nord FORDEBAT 22. februar - 10. marts 2019 Indholdsfortegnelse Hvad er en lokalplan? 1 Status og proces 4 Fordebat 6 Deltag
IGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER
IGANGSATTE BYUDVIKLINGSPROJEKTER Assens Kommune en del af den fynske udvikling - StrategiFYN 2014-2017 - Ny strategifyn 2018-2021 på vej Vision 2018 Vi vil have flere til at bo i vores kommune, fordi Vision
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Syddjurs Kommuneplan 2016 Hidtidig proces og endelige vedtagelse
Syddjurs Kommuneplan 2016 Hidtidig proces og endelige vedtagelse Gennemgang af Fokuspunkterne for kommuneplanrevisionen 2016 og proces indtil nu Indstillede væsentlige ændringer i forbindelse med den endelige
Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan
PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 1 til Kalundborg Kommuneplan 2017-2028 For erhvervsområder forbeholdt produktionserhverv Tillægget er offentlig bekendtgjort den 12. juni 2019 KALUNDBORG KOMMUNE Plan, Byg
