Hårdt og blødt vand. (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine)

Transkript

1 Hårdt og blødt vand (Bilag til præsentation af sodavandsmaskine) Hårdt vand kommer fra dybe brønde, altså grundvand, fra søer og floder. Der er i vand ikke kun vandmolekyler, men en række mineraler, især calcium (kalk), magnesium, mangan, vanadium, lithium og krom. Blødt vand indeholder større mængder af metallerne cadmium, bly, kobber og zink, da blødt vand lettere kan opløse disse stoffer fra fx vandrør. Der er derimod meget mindre kalk og magnesium i blødt vand. Calcium - kalken - i vandet modvirker skader fra bly og cadmium, der fremmer åreforkalkning, men nogen undersøgelser tyder på, at det særlig er magnesium i vandet, der beskytter mod sygdomme i blodkarrene i bla. hjertet og hjernen. Man mener også, at hårdt vand kan modvirke kræftsygdomme, da der er færre af disse lidelser i områder med hårdt vand, måske fordi hårdt vand ikke er så tilbøjeligt til at opløse skadelige metaller fra vandrørene. Hårdt vand modvirker også klart dannelse af nyresten. Undersøgelser i blandt andet Japan og Grækenland har vist, at et lavt indhold af calcium og magnesium i vand øger risikoen for sten i urinvejene, altså blødt vand. Så vi skal være glade for, at langt de fleste i Danmark har vand af en god vandkvalitet i hanerne, oftest af den mineralrige, hårde slags. Dette er uddrag fra en hjemmeside på hvor der ingen steder gøres krav på copyright, eller andre forbud mod at mangfoldiggøre hjemmesidens indhold.

2 (Bilag 1.1) Omfyldning af CO2 fra en sodavandsmaskine til en urinpose. Det er med de fleste normale sodavandsmaskine en simpel sag, at fylde en urinpose med CO2. Undtagelse er sodavandsmaskiner som har en dør der skal lukkes før man kan starte påfyldningen, og på sodavandsmaskiner som ikke har et glat rør ligesom vist på billederne. På billedet vises hvordan man holder slangen op mod sodavandsmaskinens røråbning, mens man betjener sodavandsmaskinen, som om man ville fremstille en dansk vand. På det ene billede er noget af slangen klippet af, og urinposen er sat direkte på. Det er også muligt at benytte en gummiprop som en slags muffe. (Pas på ikke at få posen til at eksplodere)

3 (Bilag 1.2) Omfyldning af CO2 fra en sodavandsmaskine til en almindelig plastikpose. Med de fleste normale sodavandsmaskiner kan man selv fylde en plastikpose med CO2. Undtagelse er de maskiner som har en dør der skal lukkes før påfyldningen kan begyndes. På billedet vises hvordan man holder en plastikpose op over det rør som gassen strømmer ud gennem. Med den anden hånd, benyttes sodavandsmaskinen, præcis som når man ville lave en dansk vand. Det kan godt kræve lidt træning, og hvis man vil undgå huller i plastikposen, kan det tilrådes at holde posen omkring en gummiprop.

4 Brugsanvisning til sneproducer. (Bilag 2.1) Advarsel! Denne sneproducer er udelukkende fremstillet til skolebrug. Skal opbevares utilgængelig for eleverne. Sneproduceren må kun anvendes i overensstemmelse med denne brugsanvisning. Åbningen på siden må aldrig lukkes helt til! Sneproduceren kan også anvendes som ildslukker, men kun i overensstemmelse med denne brugsanvisning. Formål og anvendelse: Sneproduceren er kun beregnet til fremstilling af kulsyresne fra 300g Cylindre til sodavandsmaskiner, og til simple brandslukningsøvelser. Vejledning til montering af sneproduceren: Før påmonteringen starter, drejes skruen 2-3 cm tilbage. Sneproduceren skrues nu helt ned over cylinderen, indtil den ikke kan skrues længere. (Er skruen ikke på forhånd skruet langt nok tilbage, kan der under påmonteringen pludselig strømme CO2 ud af cylinderen). Efter påmontering skrues skruen igen ned til berøring med ventilen. Sneproduceren er nu klar til fremstilling af kulsyresne. Fremstilling af kulsyresne: Det mest sikre er at bruge arbejdshandsker for at undgå forfrysninger! En bomuldsstrømpe sættes ned over cylinderen, så sneproduceren forsvinder helt ind i strømpen. Gennem strømpen findes skruen øverst på sneproduceren. Cylinderen drejes nu på hovedet, mens man drejer skruen og åbner for cylinderens ventil. Strømpen holdes tæt omkring cylinderen mens der strømmer CO2 ud af cylinderen. I løbet af kort tid har man nu fremstillet en pæn mængde kulsyresne inde i strømpen. Vejledning i brug af sneproducer til brandslukning. Her skal der anvendes beskyttelsesbriller og arbejdshandsker for at undgå ulykker! Når der ikke anvendes en strømpe og cylinderen åbnes ved hjælp af sneproduceren mens den vender på hovedet, så har man en ildslukker. Den kolde strøm af kulsyresne holdes hen mod flammerne. Det er vigtig at den udstrømmende CO2 aldrig har retning mod personer! Cylinder og sneproducer skal altid transporteres adskilt. I skolegården, og må en cylinder med påmonteret sneproducer aldrig have mulighed for at falde mere end 1,5 meter. Firmaet Sprudel Service påtager sig intet ansvar for uansvarlig håndtering af cylinder med påmonteret sneproducer. Vejledning omkring udluftning: Det er op til den ansvarlige lærer at sørge for tilstrækkelig udluftning. Som vejledning gælder at en Cylinder indeholder ca. 150 liter CO 2, og at der til enhver tid ikke må være mere end 5% kuldioxid i luften i et klasseværelse. En høj koncentration af kuldioxid virker trættende, og giver hovedpine. En meget høj koncentration af kuldioxid fører til besvimelse og lammelse af åndedrættet. Kuldioxid har en højere massefylde end alm. luft, og lægger sig nede ved gulvet. En optimal udluftning fås ved at åbne et vindue og en dør.

5 Forsøg med bagepulver (Bilag 2.2) Materialer: 3 Reagensglas 1 Teske 3 Luftballons (pust ballonerne en gang op før forsøget, så de senere lettere pustes op igen) Bagepulver Kold vand, varm vand, citronsaft Fyld 1 teske bagepulver i hver af de3 reagensglas. Vigtigt: Så snart man har fyldt væske i reagensglasset med bagepulver, skal luftballonen straks sættes ned over reagensglasset. Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 1 teeske bagepulver og ca. 20 ml kold vand. 1 teeske bagepulver og ca. 20 ml varmt vand. 1 teeske bagepulver og ca. 20 ml citronsaft Iagttag hvad der sker! Skriv ned hvad der sker i hver af de 3 forskellige forsøg! (Ballon, bagepulver...)

6 Hvordan virker bagepulver! Brugsanvisning for bagepulver: Læs den nedenstående tekst grundig igennem, og understreg det du mener der er vigtig i teksten. Backpulver: Bagepulver er et kemisk produkt som skal få dejen til at hæve. Det består af Natriumhydrogencarbonat og andre kemiske substanser. Så snart bagepulver kommer i berøring med en væske begynder det at virke. Der dannes kuldioxid (CO2). Ved brug af en kold væske kommer denne reaktion langsom. Varme får processen til at gå hurtigere. kold vand langsom gasdannelse varmt vand hurtig gasdannelse CO2-gassen (CO2) får dejen til at udvide sig, så det der bages ikke bliver så hård. Bagepulver skal opbevares tørt, og ikke i nærheden af stærke krydderier. Bagepulveret skal blandes med melet før det tilsættes dejen, så det bagefter hæver lige meget overalt. Bagepulver skal anvendes efter følgende regler: Indsæt ordene de rigtige steder: tørt, straks, bageform, jævnt fordelt, varm, begrænset Dej med bagepulver i skal bearbejdes, ellers går virkningen af bagepulveret tabt. Før der tilsættes væske skal man have en parat, og ovnen skal være. Bagepulver og mel skal først blandes godt sammen, og bagefter være i dejen, så dejen hæver lige meget overalt. Citronsaft eller Orangesaft må kun anvendes i omfang. Bagepulver skal opbevares.

7 Påvis CO2 med kalkvand (Bilag 3.1) Det skal du bruge: Marmorstykker (CaCO3) Saltsyre (HCl), 2 Mol Mættet kalkvand (Ca(OH)2) Gummislange Glasrør Baggrund for forsøget 2 stk. reagensglas Forbrænding er en nødvendighed for verdens overlevelse. Forbrænding foregår mange steder f.eks. i dyrs kroppe, i et lejrbål, på fjernvarmeværker, i et oliefyr, i et halmfyr, på elværker osv. Ved forbrænding af kulstofholdige stoffer dannes CO2. Du har valgt at undersøge, hvordan man påviser CO2. Du bør vide noget om kemiske reaktioner i saltsyre. Du kan også vælge at bruge CO2- indikator og CO2 på flaske til at påvise CO2 med, i stedet for at bruge dette forsøg. Fremgangsmåde Tag et reagensglas og fyld det 1/3 med mættet kalkvand Tag et andet reagensglas og put 2-3 stykker marmor ned i det Hæld op til 1/3 saltsyre i reagensglasset med marmoren og iagttag reaktionen Sæt en prop med glasrør og slange i reagensglasset med saltsyre og marmor Hvilket stof bobler op gennem slangen? Stik enden af slangen ned i kalkvandet på det første reagensglas og lad det boble 5-7 minutter Iagttag hvad der er sket i glasset med kalkvandet Undersøg selv og lav forsøg Kan CO2 påvises på andre måder end med kalkvand? Udvikles CO2 når et stearinlys brænder? Udvikler mad CO2, når det brændes? Er der andre ting der udvikler CO2, når det brændes? Udvikler biler, som kører på solenergi (solceller), CO2? Hvilken forskel ville det gøre, hvis vi kunne lave el med brændselsceller, som arbejder på brint?

8 (Bilag 4.1) Biomasse består af organiske materialer, dvs. at de indeholder kulstof ligesom fossile brændsler. Ved forbrænding afgiver de varme og danner CO 2. Biomasse til forbrænding kan være træ eller planter. Hvis man kun dyrker det for at bruge det som brændsel, kaldes det "energiafgrøder". Biomasse kan også være andet organisk materiale som f.eks. slammet fra et spildevandsrensningsanlæg (slammet kaldes "aktivt slam", fordi det består af levende mikroorganismer). Dette slam lader man forrådne, og under denne forrådnelse dannes en gas, der kan brænde. Energiafgrøder Før kul, koks og olie blev almindeligt at anvende til opvarmning i danske hjem, brugte man især træ fra de danske skove samt kasseret tømmer. Træ blev også brugt til bygningstømmer og fremfor alt til skibsbyggeri. Derfor var presset på skovene så stort at, kun 5% af Danmark var dækket af skov i Siden lykkedes det at genplante landet med træer, men skal træerne bruges som energiråstof i stor stil, må man ikke fælde mere end det, der vokser til. En del af de træer, der fældes og indsamles i danske skove, bruges til opvarmning i privatboliger, men det er kun i få hjem at brændeovnen er den vigtigste varmekilde. Hovedparten af træet bruges til bygninger, møbler mv. Efter brug ender det meste på et forbrændingsanlæg, som laver fjernvarme. Halm fra markerne afbrændes på halmkraftværker, der laver fjernvarme og el. Brænde og træaffald indgår også i energiforsyningen. Nogle steder dyrker man raps for at anvende olien i frøene som brændstof i bilmotorer. Alligevel dækker alt dette kun 3-4 % af Danmarks samlede energiforbrug. Træbrændselsfyring En af de ældste former for opvarmning sker ved afbrænding af træ. Dette har mest været i en form som f.eks. grene eller ophuggede stammer. Nu hvor træindustrien over hele verdenen er vokset enormt, og der derfor dannes enorme mængder af savsmuld, er der behov for at finde metoder til at udnytte dette affaldsprodukt. Det gøres ved at tørre og presse savsmulden til små piller træpiller. Derudover bruges træflis fra f.eks. afbarkningen af træer. Der er konstrueret særlige fyr der vha. en transportsnegl kan hente træpillerne ind efter behov. Derudover kan de forbrænde røggassen, hvilket gør røgen meget ren, og gør forbrændingen meget effektiv, da den røg der normalt stiger op fra brændeovne indeholder brændbare gasser. Fyret kan direkte erstatte et oliefyr, og fyringsprisen er meget lavere nogle gange op til 60% lavere!! Forrådnelsesprocessen Forrådningsprocessen er en kompliceret proces. Meget forenklet kan den skrives således: Organiske syrer + bakterier CH 4 + CO 2 + slamrest Denne proces giver en ønsket gas nemlig CH 4 som er sumpgas (prutter) også kaldet metan. Metan kan brændes og giver en forholdsvis ren forbrændingsrøg. Når metan afbrændes sammen med ilt fra luften, dannes CO 2 og vand: CH 4 + 2O 2 CO 2 + 2H 2 O Miljøgevinst Hvis biomasse anvendes som brændsel, vil det give et udslip af CO 2 ligesom fossile brændsler. Hvis vi kun afbrænder træ og halm svarende til det, der gror i skove og på marker, vil disse planter i deres vækst optage ligeså meget CO 2, som de afgiver ved afbrændingen. Dvs. der vil være balance mellem optagelse til vækst og afgivelse ved forbrænding. En forudsætning for anvendelse af biomasse over længere tid er, at vi ikke fjerner mere end det, der svarer til tilvæksten i mark og skov. Problemet er derfor, om der er biomasse nok til rådighed til, at en væsentlig del af energiforsyningen kan baseres på biomasse. En australsk forsker mener, at der er biomasse nok i verden til at dække 40% af verdens energiforbrug! I Danmark er der stor tilvækst i brug af træpillefyr, da prisen på opvarmning med olie er blevet meget høj. Det er i dag muligt at købe træpiller og træpillefyr hos nogle olieselskaber. Nogle steder lader man piletræer vokse i jord, som vandes med spildevand. Dette vand indeholder en del næringsstoffer, som vi enten bruger ressourcer på at fjerne i kommunale spildevandsrensningsanlæg eller bare leder urenset ud i vandløb. I stedet kan piletræerne bruge det som næring til deres vækst. Herved slår man to fluer med et smæk: Man slipper af med det urene vand og får i stedet biomasse, som kan bruges til opvarmning.

9 Drivhuseffekt (Bilag 5.1) Når der tales om drivhuseffekt, er der i virkeligheden tale om den menneskeskabte forstærkede drivhuseffekt som får jordens gennemsnitstemperatur til at stige mere end det, der allerede har fundet sted i århundreder. Der findes en naturlig drivhuseffekt som ikke er skabt af mennesker, og som i århundreder har hævet jordens gennemsnitstemperatur med formodentlig omkring ved 33 grader. Den menneskeskabte drivhuseffekt formodes, i de kommende år, at bevirke en gennemsnitlig temperaturstigning på 2-4 grader celcius. Dette synes ikke til at være ret meget, men kan få store følger på grund af, at isen ved polerne smelter og Verdenshavene stiger. Golfstrømmen kan eventuel også gå hen og ændre sit forløb, således at det giver store klimaforandringer. Her ses et billed som forklarer hvordan drivhuseffekt fungerer. 2. En del af solstrålerne bliver reflekteret fra bakken og atmosfæren. Drivhuseffekt 4. Varmestrålingen optages af drivhusgasserne, som så sender noget af varmen tillbage til jordoverfladen. Dette skaber drivhuseffekt. 1. Atmosfæren slipper kortbølgede solstråler igennem, som opvarmer jorden. 3.Jorden udsender langbølget varmestråling. 5. Menneskeskabte drivhusgasser, som CO2 fra fabrikker, forstærker drivhuseffekten.

10 Ordliste til Undervisningsforløb CO2: (Bilag ) Absorbering af energi Adiabatisk ekspansion Ændring af bølgelængde Atomer Biomasse Blødgøring af vand Bundfald CO2 balance i naturen De 3 tilstandsformer Drivhuseffekt Elektromagnetisk stråling Energi Energiform E-stoffer Faseændring Forandring af energiform Forbrænding Fossil brændstof Fotosyntese Gastryk/damptryk Global opvarmning Gnidningsmodstand Kalkvand Katalysator Kemisk formel Kemisk reaktion Kuldioxid Kulsyre Ligevægt Lys og varme Massefylde Metan Molekyle bevægelser Molekyle model Molekyler Naturgas Opdrift Opløsning i væsker Organisk kemi Overfladespænding Overtryksventil Princip for luftpudevogn Reaktionsligning Reflekton af lys og varme Reversibel proces Sikkerhedsventil Smelte/størkn snekrystaller Sublimering Temperatur og tryk Termodynamik Trykbeholdere og sikkerhed Tyngdekraft Tåge Væskedynamik Varmestråling Viskositet

11 Forklaringer af ord og begreber til undervisningsforløbet CO2: Absorbering af energi: Oplagring af energi. F.eks. når en solen skinner på vandet, bliver vandet varm fordi det optager energi fra solens stråler. Adiabatisk ekspansion: Når en sammenpresset gas pludselig får lov at udvidde sig meget, opstår kulde. Det sker når man laver kulsyresne. Ændring af bølgelængde: Når et stof opvarmes optager det energi. Denne energi optages ofte i form af elektromagnetiske bølger med en bestemt bølgelængde. Den optagne energi afleveres ofte igen som elektromagnetisk stråling med en anden bølgelængde. F.eks. UV-lys fra solen, som har en kort bølgelængde opvarmer jorden om dagen. Om natten afleverer jorden denne energi som varmeenergi med en lang bølgelængde. Atomer: I naturen er alt opbygget af atomer, på samme måde som ord er opbygget af bogstaver. Lige som forskellige ord skrives med forskellige bogstaver, så er forskellige stoffer opbygget af forskellige slags atomer. CO2 er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer. C står for kulstof og O står for Oxygen. Biomasse: Mens fossil brændsel er den brændsel som findes i jorden, og som naturen har dannet for mange år siden, er biomasse den brændsel som naturen helt aktuel har dannet indenfor de sidste få år. Blødgøring af vand: Det er især når vand indeholder meget kalk, at man taler om hårdt vand. Blødgøring af vand sker hovedsagelig ved at fjerne kalken fra vandet. Bundfald: Nogle kemiske reaktioner giver et fast stof. Hvis dette nye reaktionsprodukt lægger sig på bunden ligesom når kalkvand og CO2 reagerer med hinanden, så taler man om at der er dannet et bundfald. CO2 balance i naturen: Hvis naturen skal blive ved at være i balance, skal der være ligevægt mellem den CO2 som fremstilles og den CO2 som igen fjernes ved fotosyntesen. For igen at skabe balance i naturen, laves der i øjeblikket forsøg med at pumpe CO2 ned i undergrunden, hvor den så skal blive.

12 De 3 tilstandsformer: Et stof kan findes enten som fast stof, væske eller som gas. Et stof skal ændre temperatur for at ændre tilstandsform. Når is smelter, går vand fra at være på fast form og til at være en væske. Når vand koger, går vand fra at være på væskeform og til at blive en gas. Forandringen mellem to tilstandsformer, kaldes også en faseændring. Drivhuseffekt: Under drivhuseffekt forstår man den varme som kommer fra solen og ikke igen forsvinder ud i verdensrummet. Der findes en naturlig drivhuseffekt som har eksisteret i tusinder af år. Det som bekymrer mennesker i dag, er den menneskeskabte drivhuseffekt, som giver en yderligere temperaturstigning på 2-4 grader, end den som den naturlige drivhuseffekt giver. Elektromagnetisk stråling: Al slags lys, både synlig og usynlig lys er elektromagnetisk stråling. Den radioaktive gammastråling og varmestråling er også elektromagnetisk stråling, bare med forskellig bølgelængde/frekvens. Denne stråling bevæger sig med lysets hastighed, km i sekundet. Man kan også forstille sig denne stråling som små vægtløse energipakker som også kaldes fotoner. Energi: Når noget er istand til at udføre et stykke arbejde, så siger vi at det indeholder energi. Energiform: Energi kan være oplagret på mange forskellige måder. Energiformen er den måde hvorpå energien er oplagret. I kul og olie er energien oplagret som kemisk energi. I atomkraftværker udnytter man atomkernens energi. I et vandkraftværk benyttes vandets energi når det falder ned. En vindmølle udnytter vindens energi. E-stoffer: Alle tilsætningsstoffer i levnedsmiddelindustrien har man givet et E-nummer. Kuldioxid har fået nummer E-290. Faseændring: Når et stof ændrer sin tilstandsform mellem gas, væske eller fast form, så er det en faseændring. Forandring af energiform: Energi kan ikke bare forsvinde og blive til ingenting, der sker altid det at det ændrer form. Sættes der f.eks. ild til noget, så ændres den kemiske energi i stoffet til varmeenergi. Forbrænding: For at udnytte den kemiske energi i et stof, skal der bruges oxygen fra atmosfæren. Denne proces hvor der frisættes kemisk energi ved hjælp af Oxygen kaldes for en forbrænding. I f.eks. en forbrændingsmotor i en bil udnyttes den energi som findes i benzin. Når temperaturen er høj nok op, så reagerer Benin og oxygen med hinanden. Benzinen laves

13 sammen med oxygen om til vand og kuldioxid ( H2O og CO2). En forbrænding er det modsatte af fotosyntese. Fossil brændstof: Brændsel lige som olie, kul og gas som er blevet dannet for mange år siden, kaldes for fossil brændstof. Fotosyntese: Det er den proces som planterne udfører, når kuldioxid og vand ved hjælp af solens energi igen laves om til sukker/stivelse og oxygen. Det er det modsatte af en forbrænding. Gastryk/damptryk: Trykket fra en sammenpresset gas afhænger af gassens temperatur. Jo højere temperatur jo højere tryk. Når der advares mod at lade en kulsyrecylinder ligge i solen, er det for at undgå en unødvendig høj tryk inde i cylinderen. Global opvarmning: Efterhånden som vi mennesker med CO2, metan gas og andre drivhusgasser har forbedret atmosfærens evne til at holde på den energi jorden hele tiden får fra solen, så vil jordens gennemsnitstemperatur stige og jorden vil opvarmes mere og mere. Gnidningsmodstand: Det er på grund af gnidningsmodstand at alle ting som er sat i bevægelse på et eller andet tidspunkt stopper med, at bevæge sig. Et cykelhjul som drejer frit i luften, holder f.eks. af sig selv op med at dreje rundt, på grund af den gnidningsmodstand som er i hjulets ophæng. Kalkvand: Den kalkvand som der skal bruges til at eftervise CO2, laves med en læsket kalk som opløses i vand og bagefter filtreres. Den kalkvand vi skal benytte har formlen: Ca(OH)2 Katalysator: Med en katalysator får man sat gang i en eller flere processer, som så forløber hurtigere end ellers ville have gjort. Kemisk formel: Alle stoffer er opbygget af forskellige byggematerialer som kaldes grundstoffer. De forskellige grundstoffer og deres forkortelser findes i noget man kalder et periodisk system. F.eks. har oxygen forkortelsen O kulstof har forkortelsen C. Kuldioxid består af 1 C og 2 O, og den kemiske formel er CO2. Kemisk reaktion: En kemisk reaktion er når 2 stoffer reagerer med hinanden og der dannes nye stoffer. Kuldioxid: CO2 er den kemiske formel for stoffet kuldioxid. Kuldioxid er ved stuetemperatur en gas som består af molekyler. En CO2 molekyle er opbygget af 1 C atom og 2 O atomer.

14 Kulsyre: Når CO2-gas og vand reagerer med hinanden får vi en svag syre som har den kemiske formel H2CO3 og som kaldes kulsyre. Ligevægt: Et andet ord for balance. Benyttes ofte om en tilstand hvor der ikke mere sker nogen forandring hverken kemisk eller fysisk. Lys og varme: Lys og varme er elektromagnetisk stråling. Se Elektromagnetisk stråling. Massefylde: Hvis man vil sammenligne forskellige stoffers relative vægt, dvs. deres vægt i forhold til størrelse, så undersøges hvor meget 1 cm3 af stoffet vejer. Massefylde er vægten målt i gram for 1cm3 af stoffet, eller den vægt i kilogram som 1 dm3 har, eller den vægt i tons som 1 m3 som et stof har. F.eks. vand vejer ca. 1 gram/cm3, og skal vi have rosinerne til at flyde, så skal rosiner + CO2 bobler have en gennemsnitlig massefylde mindre end 1 gram/cm3. Metan: Metan er den gas med den kemiske formel CH4. Der findes mange forskellige navne for CH4. Naturgas, sumpgas, grubegas og mange andre. Molekylebevægelser: Gasser og væsker er normalt opbygget af molekyler, som hele tiden er i bevægelse. Først ved det absolutte nulpunkt ved -273,15 C holder molekylerne helt op med at bevæge sig. Det er molekylebevægelser fra CO2 molekyler, som gør at der opstår tryk i en fyldt CO2- cylinder. Jo højere temperaturen er jo kraftigere bliver molekylebevægelserne, og jo højere bliver ligeledes trykket i en beholder. Molekylemodel: Når 1 kulstofatom og 2 iltatomer går sammen og danner CO2, så har vi et molekyle. Forskellige molekyler kan vises med små plastikkugler forbundet med plastikstænger. Når forskellig farvede plastikkugler sammensættes efter et bestemt mønster og forestiller forskellige molekyler som f.eks. CO2, H2O eller O2, så kaldes disse for molekylemodeller. Molekyler: Molekyler opstår når atomer forbinder sig til små samlede enheder som f.eks. CO2. Et molekyle kan på mange måder sammenlignes med ord. Et ord er sammensat af bogstaver, på samme måde som et molekyle er sammensat af atomer. Det er sammensætningen af atomerne som bestemmer hvilket stof vi har. Naturgas: Naturgas er det samme som Metan CH4. Se også Metan.

15 Opdrift: Opdrift er den kraft som får noget til at flyde. Er Tyngdekraften større end opdriften vil det som er i en væske synke ned til bunden. Når en isbjerg svømmer i vandet, er det fordi is har en mindre massefylde end vand. Alle legemer i en væske er påvirket af en opdrift. Det med den mindste massefylde vil flyde ovenpå, da tyndekraften virker stærkest på det med den største massefylde. Opløsning i væsker: Når salt opløses i vand, får vi en saltvandsopløsning. Lige som der er grænser for hvor meget salt der kan opløses i vand, kan der kun opløses ca 2 gram CO2 i 1 liter vand. En mættet opløsning er når der er opløst den maximale mængde i en væske. Mætningspunktet afhænger af temperaturen. F.eks. tåge dannes når en varm luft fyldt med vanddamp afkøles, og vandmolekylerne går sammen til små vanddråber. Den afkølede luft er blevet overmættet med hensyn til vandmolekyler. Organisk kemi: Kulstof indgår som byggesten i al organisk liv på jorden. Organisk kemi er med få undtagelser al den kemi hvor kulstof indgår. Når fossil brændstof hører til under den organiske kemi, er det fordi den er opbygget af kulstof. Overfladespænding: Når der nogle gange kan fyldes så meget vand i et glas, at overfladen af vandet står højere end glasset selv, så er det på grund af overfladespænding. Overtryksventil: En overtryksventil er lavet så den åbner ved et bestemt tryk. Mange overtryksventiler er lavet for at forhindre uønskede eksplotioner og ulykker, og kaldes så i reglen for sikkerhedsventiler. En CO2-cylinder kan tåle et tryk på 200 bar, og har en sikkerhedsventil som åber lang tid før trykket kommer op på 200 bar. Når sikkerhedsventilen i en CO2- cylinder åber, strømmer gasse langsom og kontrolleret ud af et lille hul i ventilen. Kølersystemet på en bil har normalt en overtryksventil indbygget i låget på den beholder hvor kølervæsken påfyldes. Når bilen kører og bliver varm stiger trykket i kølesystemet, og overtryksventilen sørger for at der ikke opstår overtryk. Princip for luftpudevogn: En luftpudevogn bevæger sig nærmest gnidninsfrit i forhold til undergrunden, fordi den hele tiden holdes svævende ved hjælp af udstrømmende luft fra luftdyser under vognen. Reaktionsligning: En reaktionsligning er når to stoffers reaktion med hinanden vises således, at man både kan se hvad der var før og efter reaktionen. En reaktionsligning vises for det meste med kemiske symboler. Reflektion af lys og varme: Når noget rammes af lys og varme, og det ikke absorberes men tilbagekastes igen, så taler man om en reflektion. Når lys rammer en vandoverflade, vil noget af lyset reflekteres mens en anden del vil gå ned gennem vandet.

16 Reversibel proces: Når et kemisk reaktionsprodukt igen har mulighed for at gå tilbage i sin oprindelige tilstand, er det en reversibel proces. CO2 kan både reagere med vand og danne kulsyre, og kulsyren kan igen gå tilbage og blive til CO2-gas og vand. Sikkerhedsventil: Se overtryksventil. Smelte/størkne: Når et fast stof går på flydende form eller omvendt, er der henholdsvis tale om at smelte eller om at størkne. Snekrystaller: I et snekrystall har molekylerne ordnet sig i et helt bestemt mønster. Der findes mange forskellige slags krystaller, men fælles for alle krystaller er at det er et fast stof. Sublimering: Når et stof går direkte fra fast form og over i gasform, uden først at blive en væske, så smelter stoffet ikke men sublimerer stoffet. Temperatur og tryk: Der er gennerel altid en sammenhæng mellem tryk og temperatur. Jo højere temperatur jo højere bliver også trykket. Termodynamik: er læren om hvordan temperaturer, tryk og lignende har indflydelse på forskellige legemer, væsker, gasser, osv. Trykbeholdere og sikkerhed: Håndtering af enhver form for trykbeholdere skal altid ske med omtanke. Selvom en CO2-cylinder til sodavandsmaskiner hører til blandt de mest sikre trykbeholdere, er der stadig mulighed for ulykker og skader. Især brugen af sneproduceren giver mulighed for ulykker. Sodavandspatronen tømmes under omstændigheder så hurtig, at der opstår fare for forfrysninger. Brugsanvisningen skal følges. Tyngdekraft: Ethvert legeme tiltrækker andre legemer. Når man springer ud og falder ned, er det fordi jorden trækker i alt som har en masse (vægt). Den kraft jorden trækker med kaldes for jordens tyngdekraft. Tyngdekraften på jorden er ca. 10 Newton/kg. Da månen er mindre trækker den også med en mindre tyngdekraft. Væskedynamik: er læren om hvordan væsker, har indflydelse på forskellige legemer, gasser, osv.

17 Varmestråling: Varme betegnes ofte som varmebølger eller som varmestråling, afhængig af hvilken slags varme det er. Varmen fra en brændeovn betegnes ofte som varmestråling, idet den føles mere intensiv, end varmen fra en radiator. Fra en brændeovn udsendes meget mere varme med kortere elektromagnetisk bølgelængde end fra en radiator. Den stråling som jorden absorberer fra solen, udsendes igen som varme med forskellig bølgelængde. Viskositet: Er et udtryk for hvor tykflydende en væske er.