Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Transkript

1 Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet sig i naturfag klasse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Fysikkens og kemiens verden Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. Arbejdsmåder og tankegange. Emneoversigt: Grundstoffer og kemiske forbindelser. Og tidligere tiders eksperimenter og opdagelser indenfor stofopbygning og stofomdannelser. Elektricitetslære Energi og energiforbrug Naturlove i fysikken, og gennemgang af de historiske opdagelser, som førte til disse fysiske naturlove. Syre og baser Kemi i hverdagen (mad, sæbe) Astronomi Magnetisme Atomteori og radioaktivstråling Lys og farver Formål Formålet med undervisningen i fysik og kemi er, at børnene opnår fysisk og kemisk viden og indsigt samt opnår forståelse for, at naturvidenskaben er en del af vort verdensbillede. Denne forståelse sættes i perspektiv ved at beskæftige sig med den historiske udvikling indenfor den fysiske og kemiske viden, som er en del af den kultur, vi tilhører. Undervisningen skal være med til at fremme og udvikle børnenes interesse for de naturgivne fænomener og for den teknik, som bruges på grundlag af disse. 1

2 Undervisningen skal give børnene kendskab til grundlæggende fysiske og kemiske begreber og lovmæssigheder og sætte dem i stand til at forholde sig til den udnyttelse og viden, som fysik og kemi er en del af i den verden, vi er en del af. Elevernes alsidige og personlige udvikling I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en helhed gennem forløbet fra 6. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen skal bidrage til elevernes alsidige og almene personlige udvikling, således at de centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for en naturvidenskabelig almen dannelse så eleverne får mulighed for at: tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle og stimulere alle elevers interesse og nysgerrighed overfor naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. forstå fysik og kemi og deres anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede. engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt som borgere i det danske samfund, hvor problemstillinger med naturfagligt indhold indgår i den demokratiske proces. få indsigt og handlemuligheder i de naturvidenskabelige valg, som er en del af dagligdagen for børnene som borgere i det danske samfund. I øvrigt skal fysik og kemi undervisningen lægge op til at piger og drenge arbejder på lige fod med de naturvidenskabelige problemstillinger, således at den traditionelle opdeling mellem drenge- og pige-fag undgås. Pigerne skal opnå en tro på, at de er i stand til at argumentere og eksperimentere på lige fod med drengene i de mere teknisk betonede fag. Faget har også en vigtig rolle i forhold til elevernes samarbejdsevne.. Afsluttende kundskaber og færdigheder Undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder inden for fysikkens og kemiens verden der sætter dem i stand til at forstå og benytte et fagsprog og fagspecifikke begreber, som er kendetegnet for naturfagene. Eleverne skal nå til en indsigt med hvordan naturfagene prøver at beskrive og forklare virkeligheden, både den levende og den ikke levende og kende stoffernes kredsløb i naturen, og forstå på hvilken måde naturfagenes beskrivelser op og resultater bliver til. Der skal arbejdes begrebsdannelse samt elevens tilegnelse og brug af faglige begreber gennem hele forløbet, men således at der lægges stadig større vægt på faglig fordybelse, overblik og forståelse af større sammenhænge. Undervisningen skal lede frem mod at eleverne inden for udviklingen af den naturvidenskabelige erkendelse gøres bekendt med, hvordan videnskabelig erkendelse bliver til, og hvordan 2

3 videnskabsfagene siden deres begyndelse har gennemgået en udvikling inden for den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser fra tidligere former til den nutidige form. Videnskabsfagene fysik og kemi er, som alle andre naturvidenskabelige fag, en vigtig del af vores kulturarv og sammenhængen mellem den teknologiske udvikling og den naturvidenskabelig udvikling spiller en afgørende i rolle i den naturvidenskabelige erkendelse. Undervisningen inden for anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der er med til at udvikle eleverne til kompetente og ansvarlige borgere og giver dem indsigt i, hvordan fysisk og kemisk indsigt bruges i hverdag og samfund. Eleverne skal være i stand til at: beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger. beskrive og forklare eksempler på produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet. beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning. Undervisningen i arbejdsmåder og tankegange skal lede frem mod at: eleverne gennem det praktiske og undersøgende arbejde opnår en større og bredere forståelse af de naturfaglige begreber. praktisk og undersøgende arbejde danner udgangspunkt for elevens arbejde med at identificere og formulere relevante spørgsmål, opstille enkle hypoteser, planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser. udvikle stadig mere komplekse sammenhænge, hvor kravene i forhold til håndtering af hypoteser, gennemførelse af undersøgelser, brugen af udstyr, apparatkendskab, valg af metoder og forskellige former for fremlæggelse af resultater øges. Faglig progression Emner Faglige begreber Undervisnings materialer 6. klasse Vand & luft Tryk, temp., Luft og vand tilstandsformer, vands (arbejdshæfter + kredsløb, kvælstoffets grundbog) kredsløb, gasser El-huset (Elektricitetslære) Strømveje, diagrammer, lodning, El 7 7. klasse Verdens byggesten Det periodiske system, Ny Prisma 7 3

4 (Atomteori) Fysiske love Kemiske stoffer i dagligdagen (syre og baser) metaller og ikke metaller, molekylemodeller, Massefylde, tyngdekraft, fart, fald, timer Syre, base, ph-værdi, indikatorer, fortynding, neutralisation Elektricitetslære Gasser Lys og farver 8. klasse Styr på tingene (Elektricitetslære) Volt, ampere, ohm, serieforbindelser, parallel forbindelser Oxygen, nitrogen, hydrogen, kuldioxid, påvisning, fremstilling og anvendelse, drivhuseffekten, fotosyntesen Bølger, refleksion, brydning, øjet, additiv farveblanding Elektronisk styring, transistorer, modstande, kredsløb, saltindikator Ny Prisma 8 (Ny fysik/kemi El i hverdagen ) Lim mellem atomer (Atomteori) Oktet-reglen, ædelgasser, Ioner, prikformel, stregformel, kovalente bindinger Energi og energiforbrug Hverdags kemi Alkaner, vedvarende energi, benzinmotoren, raffinering, forbrænding, destillation Sæbe, mættede og umættede fedtsyrer, emulsion, kulhydrater, proteiner, vitaminer, mineraler og tilsætningsstoffer 4

5 En lille verden (Atomteori) Vort solsystem (Astronomi) Atommodeller, atommasse, nukleider, isotoper, kernefysiske skrivemåder, kernekræfter Tyngdekraft, massetiltrækning, himmellegemer Valgemner. 9. klasse Syrer, baser og salte Jordens salte Metaller Radioaktivitet definition af syrer, baser og salte. Stærke og svage syrers egenskaber. Salte, ioner, formler. Elektrolyse. Mol-beregning. Analysebestemmelser af syrer og baser. Neutralisation. Ledningsevne. ph værdi. Jordanalyse. ph-værdi. Nitrater, fosfater og kalium. Minimumsloven. Fremstilling af ammoniak. Nitrogens kredsløb, gødningssalte, ioner i kalk, fjernelse af fosfor Metallers egenskaber. Legeringer. Metaltræthed. Elektrongas. Korrosion. Elektrokemisk celle (galvanisk element). Spændingsrækken Baggrundsstråling, ioniserende partikler, ioniseringsevne, registrering af ioniserede partikler, gennemtrængningsevne, halveringstid, bestrålede fødevarer, energifremstilling, radioaktivt affald, strålingsfare Ny Prisma 9 Ny fysik/kemi 4, 5 og 9 5

6 Magnetisme (Luft og luftforurening) Alkoholer Magnetiske feltlinier, jordens magnetiske felt, elektromagnetisme, spoler, induktion, generator, vekselstrøm, vekselspændingskurven, elektromotoren, transformation, transport af energi Forbrænding, forbrændingsgasserne SO2, NOx, CO2, CO, CxHx, sur nedbør, CO2 og drivhuseffekten, røgrensning, SNOX-anlæg Definition af alkoholer, molekylbygning, undersøgelser af alkoholer, alkoholprocent og massefylde, alkoholgæring, destillation 6