Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information
|
|
|
- Anne Merete Skaarup
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysik/Kemi 7. klasse årsplan og information Indhold FÆLLES MÅL... 2 DEN DAGLIGE UNDERVISNING... 2 BOGENS OPBYGNING... 3 LEKTIER... 3 EVALUERING... 3 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE:... 4 OPSTARTSUGE NYT FAG OG PRAKTISKE TING... 4 VI ARBEJDER MED FYSIK/KEMI... 4 VERDENS BYGGESTEN... 4 KEMIEN I HJEMMET... 4 BOLIGENS MATERIALER, EL og VARME... 5 MUSIK OG LYD... 5 DANSEN PÅ NATTEHIMLEN... 5 JORDEN GIVER BETINGELSER FOR LIV... 5 SOLEN VARMER OG SKABER VEJRET... 6 AFSLUTNING BROBYGNINGSFORLØB M. 6.KL... 6 ÅRSPLAN SKEMATISK OPSTILLET
2 FÆLLES MÅL De officielle mål for undervisningen er beskrevet i folkeskoleloven, og kan findes her: FYSIK/KEMI - FÆRDIGHEDS- OG VIDENSMÅL, KOMPETENCE MÅL DEN DAGLIGE UNDERVISNING Undervisningen vil have sit udgangspunkt i Ny Prisma 7 og de tilhørende forsøgsvejledninger. Derudover vil andre undervisningsmaterialer som små filmklip, film, avisartikler m.m. indgå i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt. I undervisningen vil aktuelle hændelser inden for det naturvidenskabelige område indgå i det omfang, det er muligt. Undervisningen vil som udgangspunkt være klasseundervisning. Undervejs i forløbene skal eleverne arbejde i grupper/par/individuelt. Der veksles mellem klasseundervisning, elevforsøg, demonstrationsforsøg og gruppearbejde/par/individuelt. Under alle emner udføres i sammenhæng med teori elevforsøg og/eller demonstrationsforsøg. Der udarbejdes af den enkelte elev en mappe, som indeholder egne notater og forsøgsvejledninger. IT implementeres i undervisningen i forbindelse med dataopsamling, databehandling, informationssøgning, formidling og mindre skriftlige opgaver. Emner i kursiv kan udgå, hvis vi mangler tid. 2
3 BOGENS OPBYGNING Ny Prisma 7 er bygget op om en række emner og faglige områder, der er relevante for eleverne i deres dagligdag i et moderne samfund. Der er lagt vægt på, at eleverne kan opleve en konkret sammenhæng mellem deres dagligdag og de fysiske og kemiske fænomener, der omgiver dem. Temaerne afsluttes med en opsamling Hvad har du lært?. Bogen er også tilrettelagt så den kan bruges som opslagsværk og til selvstudier. Ved emner, som støtter hinanden, er placeret sidehenvisning, og der er angivet et nummer i margenen, hvilke øvelser der hører til det pågældende afsnit. Bogen har en fyldig indholdsfortegnelse og et stikordsregister, så eleverne nemt kan orientere sig. Hvert tema indeholder desuden spots, som uddyber og perspektiverer det faglige indhold. LEKTIER Dagens arbejde vil for det meste blive beskrevet i ugeplanen på intra. På den måde kan I forældre følge med i, hvad vi skal arbejde med, lektier og hvor langt jeres barn er nået i forhold til dette arbejde. Det er vigtigt, at eleverne holder orden og styr på deres fysik/kemi-mappe med forsøgsvejledninger og notater. I 7.klasse vil der være særligt fokus på, at eleverne får tilegnet sig nogle gode vaner omkring dette. Lektierne i fysik/kemi i 7.klasse vil derfor hovedsagelig være, at holde styr på sin mappe. Vi arbejder frem mod prøven i 9.klasse, og her kan mappen være en vigtig støtte. Fysik/kemi-bogen Ny Prisma 7 og elevernes egen fysik/kemi-mappe med forsøgsvejledninger og notater skal medbringes til hver time. Der vil være mulighed for at opbevare sine bøger m.m. i en kasse i fysik/kemi-lokalet. EVALUERING Evalueringsformerne vil veksle mellem formative og summative evalueringer i form af mindre skriftlige opgaver, mundtlige fremlæggelser og evalueringsværktøjet på. Vi vil arbejde med portefolie således, at eleverne fra deres mappe kan udvælge et stykke arbejde, som har særlig værdi for dem, at de fx synes det har været lærerigt. Portefolien vil være udgangspunkt til skole/hjem-samtalen. Formålet med portefolien er hovedsagelig at få eleverne til at reflektere over deres egen læreproces, og på den måde give dem mulighed for at arbejde mere målrettet og med større ejerskab over for deres arbejde i undervisningen. 3
4 EMNER OG MÅL I FYSIK/KEMI I 7. KLASSE: OPSTARTSUGE NYT FAG OG PRAKTISKE TING (1 uge) Gennemfører sikkerhedskursus Opnår god laboratorieskik VI ARBEJDER MED FYSIK/KEMI Side 8-23 (7 uger) At eleverne arbejder med forskellige former for forsøg i fysik/kemi o Eftervisning, illustration, observationer, registreringer, undersøgelser og eksperimenter, fremstilling af et produkt At eleverne arbejder med fysiske og kemiske grundfænomener ved at tage udgangspunkt i deres hverdag. Kogepunkt, fordampning, filtrering, destillation, fortætning, rene stoffer, blandinger, mættede/umættede/overmættede opløsninger, opløselighed, fremstilling af krystaller, krystallers struktur, kemiske reaktioner, fysiske ændringer, rumfang, masse, massefylde, legeringer, luftmodstand, tyngdekraft, lufttomt rum, måling af strækning, måling af tid, beregning af fart VERDENS BYGGESTEN Side ( 4 uger) Får indsigt i udviklingen i menneskets forestillinger om verdens kemiske opbygning fra oldtiden til i dag Får kendskab til det kemiske tegnsprog Bliver introduceret for molekylmodellerne Får indsigt i opbygningen af Det periodiske system, herunder hovedgrupper og perioder Undersøger metaller og ikke-metallers elektriske og termiske ledningsevne atomernes størrelse, grundstoffer, kemiske forbindelser, grundstoffernes opdagelse, opbygningen af det periodiske system, hovedgrupper, perioder, kemiske egenskaber, metaller og ikke-metaller, gasser, ædelgasser KEMIEN I HJEMMET Side (5 uger) Får kendskab til vand som kemisk forbindelse, samt hvordan vand indgår i naturens kredsløb Får kendskab til syrer og basers fysiske og kemiske egenskaber, herunder måling af ph Får eksempler på fordele og ulemper ved fremstilling og anvendelse af produkter, samt på foranstaltninger, der kan begrænse skadelige virkninger på miljøet 4
5 Vands fysiske og kemiske egenskaber, vands bestanddele, opløselighed, sikkerhed og håndtering af kemikalier, surhedsgrad, ph-skalaen, måling af ph, indikatorer, syrer, baser, salte, fortynding, neutralisation, svage og stærke syrer/baser, kemikaliebehandling BOLIGENS MATERIALER, EL og VARME Side (7 uger) Får indblik i produktionen og anvendelsen af forskellige byggematerialer Får mulighed for at undersøge anvendelsen af elektrisk energi i boligen Får indblik i forskellige former for vand- og boligopvarmning Massefylde, joule, fremstilling af elektricitet, kredsløb, diagrammer, måling af spænding og strømstyrke, elinstallationer i boliger, sikringer, HFI- og HPFI-afbrydere, jordforbindelse, effekt, beregning af elforbrug, montering af ledninger og stik, elspareråd, centralvarme, cirkulationspumpe, varmekapacitet, ekspansionsbeholdere, varmestrømninger i luft, varmestrømninger i vand, varmeledere, varmtvandsbeholder, lysstråler og varmestråler, solfangere, indeklima MUSIK OG LYD Side ( 3 uger) Får kendskab til fysiske fænomener, der er tæt forbundet med lyd: frekvens, hastighed, refleksion, resonans, ekko Får kendskab til menneskets hørelse og ørets opbygning Får indsigt i, hvordan støj kan give stress og høreskader Får indblik i sammenhængen mellem lydens egenskaber og udformningen af musikinstrumenter Egenskaber ved lyd og bølger, frekvens, resonans, lydens hastighed i forskellige materialer, ultralyd, infralyd, ørets opbygning, høreområde, følsomhed, lydstryke decibel, støj, toner, overtoner, klang, lydfrembringelse på instrumenter DANSEN PÅ NATTEHIMLEN Side (4 uger) Får forståelsen for nogle af de grundlæggende træk i stjernehimlens opbygning Får viden om jordens bevægelse om solen og rotation om sig selv Får en forståelse af verdensrummets tredimensionelle opbygning Får eksempler på de forestillinger mennesket har haft om stjernehimlen stjernebilleder, jordens rotation, jordens bevægelse om solen, dyrekredsen, meteorider, gnidning, varme, meteoritter, månens lys, månens størrelse, månens faser, månens bevægelse om jorden JORDEN GIVER BETINGELSER FOR LIV Side (5 uger) Får indblik i atmosfærens betydning for livet på jorden Får indblik i vandets og solens betydning for livet på jorden 5
6 At give eleverne kendskab til kuldioxids kredsløb i naturen Får kendskab til stofbalancen i naturen, mennesker, dyr og planter er afhængige af hinanden Jordklodens dannelse og udvikling til i dag, atmosfærens opbygning, ionosfæren, stratosfære, troposfæren, luftens bestanddele ved jordoverfladen, oxygen, nitrogen, kuldioxid, hydrogen, (opbygning, påvisning, fremstilling og anvendelse), fotosyntese, åndingsprocessen, kulhydraters opbygning, stofbalancen i atmosfæren, kulstofs kredsløb SOLEN VARMER OG SKABER VEJRET Side (1 faguge) Får kendskab til grundlæggende fysiske fænomener: temperatur, lufttryk, fordampning og fortætning, som bestemmer vejret Får indsigt i stoffernes tilstandsformer: fast, flydende og luftformigt Får kendskab til vands kredsløb i naturen Får færdigheder i at formidle viden og fremlægge en række opgaver inden for et tema Temperaturskalaer, måling af temperatur, væsketermometeret, stoffers udvidelse og sammentrækning ved temperaturændringer, solens opvarmning af jorden, temperaturens afhængighed af jorden, temperaturens afhængighed af højden, vands kredsløb, molekylmodeller af tilstandsformerne, ændring af tilstandsformer, herunder fordampning, fortætning, smeltning og frysning, absolut og relativ luftfugtighed, måling af luftfugtighed, dannelse af nedbør, tågespor, lufttryk og enheder for lufttryk, trykmålere, Torricellis opfindelse af barometeret, lufttrykket i højderne, termik, dannelse af højtryk og lavtryk, søbriser, vinden, isobarer, polarfronten AFSLUTNING BROBYGNINGSFORLØB M. 6.KL 6
7 ÅRSPLAN SKEMATISK OPSTILLET Uge Emne Materialer Evaluering 33 Opstart, god Kopiark laboratorieskik, sikkerhedskursus m.m. At læse en forsøgsvejledning, læselog, at skrive journal Vi arbejder med fysik/kemi Ny Prisma 7: Vi arbejder med fysik/kemi s , 1.2, 1.3, 1.4, 1.5, 1.6, 1.7, 1.8, 1.9, 1.10, 1.11, 1.12, 1.13, (1.14), 1.15, 1.16, 1.17, 1.18, (1.19), 1.20, 1.21, 1.22, Vi arbejder med fysik/kemi 41 Verdens byggesten Ny Prisma 7: Verdens byggesten s , 2.9, 2.10, Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Mindre skriftlig opgave om et grundstof Verdens byggesten Kemien i hjemmet Ny Prisma 7: Kemien i hjemmet s , 3.2, 3.3, 3.4, 3.5, 3.6, 3.7, 3.10, 3.11, (3.12), Buffer Buffer Buffer 52-1 Juleferie Juleferie Juleferie Fysik/kemi-mappen afleveres uge Boligens materialer, el og varme Ny Prisma 7: Boligens materialer, el og varme s , 7.2, 7.3, 7.4, 7.7, 7.8, 7.9, 7.10, 7.11, 7.12, 7.14, 7.15, 7.16, 7.18, 7.19, 7.20, 7.21, 7.22, 7.23, 7.24, 7.25, 7.26, 7.27, 7.28, 7.29, 7.30, 7.31, Vinterferie Vinterferie Vinterferie Fysik/kemi-mappen afleveres i uge Boligens materialer, el og varme 7
8 10-12 Musik og lyd Ny Prisma 7: Musik og lyd s , 9.3, 9.4, 9.5, 9.6, 9.8, 9.9 App: Tonegenerator, decibel Filmklip fra DR-skole 13 Buffer Buffer Buffer 14 Påskeferie Påskeferie Påskeferie Dansen på nattehimlen Ny Prisma 7: Dansen på nattehimlen s , 6.2, 6.3, 6.4, 6.5, 6.6, 6.7, 6.8 App: NightSky Jorden giver betingelser for liv Ny Prisma 7: Jorden giver betingelser for liv s , 4.2, 4.3, 4.4, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8, Ny Prisma 7: Solen varmer og skaber vejret s Afslutning Evt. brobygningsforløb med 6.klasse 8
Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan
Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet
Hold 3 2013/2014. Årsplan for biologi, geografi, fysik og kemi. v/ faglærer Hanne Vilhelmsen.
Fysik og kemi. Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Årsplan Kemi/Fysik. Materiale. Oversigt. Mål. Aktiviteter. Evaluering. Kemi/fysik 7. klasse 2013-2014
Årsplan /Fysik /fysik 7. klasse 2013-2014 Oversigt / Fysik faget på Al Salam skolen foregår med 7. Klasse. Vi vil arbejde med grundbogen som udgangspunkt, men tit hoppe til andre læremidler og faglokaler
Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Undervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi
Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Årsplan for Sciencefagene i udskolingen
For skoleåret 2013-2014 på Skovgårdsskolen Mål: Formålet med undervisningen i de naturvidenskabelige fag er, at eleverne opnår indsigt og tilegner sig viden i vigtige fænomener og sammenhænge i naturen,
Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i Fysik 7.klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Klassen arbejder med 7 hovedemner: 1) Vi arbejder med fysik og kemi 2) Stofs egenskaber 3) Grundstoffer og kemiske forbindelser 4) luft 5) Lyd og Lys
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Læringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Fysik/kemi. Klasse: 7.V. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Klasse: 7.V Lærer: Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen
Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance
Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning
Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:
Fysik/kemi Klasse: Lærer: 7. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold
Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fysik, 1+2 semester 2013-2014 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin sommer 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Årsplan Fysik/kemi 8. kl.
Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.
Forløbet består af 7 fagtekster, 12 opgaver, tip en 12 er, 5 praktiske aktiviteter, flere kemi-sudokuer og en mindre skriftlig elevopgave.
Atomer og molekyler Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: I forløbet Atomer og molekyler arbejdes der med helt grundlæggende kemiske begreber omkring stofopbygning, derfor bør temaet placeres
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Naturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken. Atomer og øvelsen: Spændingsrækken
Kristiansen og Cederberg Aurum Kemi for gymnasiet 1 1. udgave - 2006 pensum sider # Kemi C 2 gange 16 spørgsmål Atomers opbygning og øvelsen: Spændingsrækken Kapitel 1 5-38 1 Det periodiske system, hvilke
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C
Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse
Studieretningsplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Teknisk Gymnasium
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Fysik A, 2a. 2011-2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk Gymnasium
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi
Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B
Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse
Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020
Årsplan i fysik for 7. klasse 2019/2020 Undervisningen i fysik/kemi er delt mellem en teoretisk gennemgang og praktisk arbejde med forsøg. Undervisningen arbejder frem til eksamen i 9. klasse. Der tages
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 14/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC hfe Kemi C Sanne Schnack
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål
Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro
Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion. Torsdag, den 18.11.2009
Sejlerkursus/Basisteori 2010-2011 SEJLER meteorologi 1.lektion Torsdag, den 18.11.2009 1 SEJLER meteorologi definition Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Spotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE
Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Kemi B stx, juni 2010
Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes
Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2016 Institution Københavns T ekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Htx Fag og niveau Kemi
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Det danske landskab Klasseundervisning, gruppearbejde og ekskursion til Galløkken og 39 Masseeksperiment 2012
Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Relativ massefylde. H3bli0102 Aalborg tekniske skole. Relativ massefylde H3bli0102 1
Relativ massefylde H3bli0102 Aalborg tekniske skole Relativ massefylde H3bli0102 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... Side 1 Formål... Side 2 Forsøget... Side 2- side 4 Konklusion... Side 4- side
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik
Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige
Du skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Naturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt
1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
