Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Transkript

1 Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin... 3 Ansættelserne i hoveduddannelsesforløbet... 3 Formål... 4 Målbeskrivelse... 4 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder... 4 Returdage... 4 Temadage:... 5 Obligatorisk teoretisk uddannelse Tværfagligt kursus i ledelse, administration og samarbejde - LAS Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin... 5 Forskningstræningsmodul... 5 Vagtkørsel... 5 Introduktionslæger:... 5 FASE 1 Hoveduddannelseslæger:... 6 FASE 2 Hoveduddannelseslæger:... 6 FASE 3 Hoveduddannelseslæger:... 6 Aktivitetsoversigt... 6 Uddannelsesprogrammer... 6 Generel del:... 6 Specifikke uddannelsesprogrammer... 6 Uddannelsesplan... 6 Kompetenceudvikling... 7 Skema over Hoveduddannelsens 111 kompetencer... 8 Portefølje: Vejledning i Den Lægelige Videreuddannelse Evaluering af Den Lægelige Videreuddannelse/uddannelsesstedet: Figur 1 Beskrivelse af uddannelsens sammensætning Bilag Tjekliste til kemisamtale: Bilag Tjekliste til introduktionssamtale: Bilag Tjekliste til 1. justeringssamtale: Tjekliste til 2. justeringssamtale (Midtvejssamtalen): Bilag Tjekliste til slutevalueringssamtalen Bilag Skabelon til Uddannelsesplan Bilag Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Bilag Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen

3 Indledning. Specialet almen medicin Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Der er cirka 3600 alment praktiserende læger med ydernummer spredt ud over hele landet der er dog mulighed for at dele et ydernummer, så reelt er der flere læger som arbejder som alment praktiserende læger. Almen medicin er en akademisk og videnskabelig disciplin med sit eget uddannelsesmæssige indhold, egen forskning, vidensbasering og klinisk aktivitet og er et klinisk speciale rettet mod den primære sundhedstjeneste. Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Uddannelsen i almen medicin Ansættelserne i hoveduddannelsesforløbet er som nedenfor. Der kan i hospitalsansættelserne være anden rækkefølge. Ansættelse nr. Speciale Praksis/afdeling Varighed Almen praksis Introduktionsstilling 6-12 mdr. 1 Almen praksis FASE 1 6 mdr. 2 Kirurgi 6 mdr. 3 Gynækologi/obstetrik 6 mdr. 4 Intern medicin 6 mdr. 5 Psykiatri 6 mdr. 6 Pædiatri 6 mdr. 7 Almen praksis FASE 2 6 mdr. 8 Almen praksis FASE 3 12 mdr. 3

4 Formål Formålet med ansættelse i hoveduddannelsesforløb i almen medicin er, at den uddannelsessøgende læge erhverver alle målbeskrivelsens kompetencer se nedenfor, og at den uddannelsessøgende således efter gennemført uddannelsesforløb med godkendte kompetencer og obligatoriske kurser kan søge speciallægeanerkendelse i almen medicin og herefter ret til at nedsætte sig som praktiserende læge. Efter fuldført klinisk basisuddannelse (KBU) er speciallægeuddannelsen 5-årig eller 5½-årig se nedenfor: ½ års introduktionsstilling (I) og 4½ års hoveduddannelse (H). Indeholder KBU ikke almen medicin er introduktionsstillingen på 12 måneder. I figur 1 se forneden - findes en skematisk oversigt over uddannelsens opbygning. Målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes på Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside: Målbeskrivelsen for almen medicin indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen og oplister specifikt de minimums kompetencer, som den uddannelsessøgende i almen medicin skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. I målbeskrivelsen findes 119 kompetencer i alt af disse skal 8 være erhvervet ved afsluttet I-forløb, og de resterende kompetencer skal erhverves i løbet af det 4½ års H-forløb. Fravær bortset fra ferie og kurser, som er en del af uddannelsesplanen må ikke overskride 10 %. Kompetenceerhvervelsen sker gennem et formaliseret og planlagt uddannelsesforløb, se nedenfor. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsessteder Hoveduddannelsesforløbet består af ansættelser i såvel almen praksis som på sygehusafdelinger. Praksisansættelserne finder sted i lægepraksis med godkendt tutorlæge(r) med godkendte uddannelsesprogrammer. Sygehusansættelserne finder sted i godkendte uddannelsesforløb på de pågældende afdelinger, ligeledes med godkendte uddannelsesprogrammer. Ansættelserne finder sted i de nedenfor beskrevne stillinger: Praksisamanuensis FASE 1 Intern medicin Parenkymkirurgi/ortopædkirurgi Pædiatri Gynækologi/obstetrik Psykiatri Praksisamanuensis FASE 2 Praksisamanuensis FASE 3 FASE 1 og 2 ligger i samme praksis 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 6 mdr. 12 mdr. Hele uddannelsesforløbet ligger i samme decentrale område. Returdage: Under sygehusansættelserne er der aftalt, at dagarbejdsfunktionen 1 dag om måneden ligger i den praksis, hvori FASE 1 og 2 afholdes. 4

5 Temadage: Der afholdes 2 heldagsmøder årligt for samtlige hoveduddannelseslæger decentralt. Her fokuseres på almen medicinske problemstillinger evt. med ekstern underviser. Endvidere uddannelsesmæssige problemstillinger samt netværksdannelse. Obligatorisk teoretisk uddannelse Det teoretiske uddannelseselement i hoveduddannelsesforløbet fremgår af figuren med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin (bilag 1). Der er dels tværfaglige kurser, det specialespecifikke teoretiske kursus og dels forskningstræningsmodulet. 1. Tværfagligt kursus i ledelse, administration og samarbejde - LAS Kurset består af 3 moduler i alt 10 dage. Kurset afholdes dels regionalt og dels centralt og Det Regionale Råd er ansvarlig for den praktiske udmøntning af kurset LAS 1 & LAS 2. LAS 3 afholdes af Sundhedsstyrelsen. For nærmere beskrivelse af disse tværfaglige kurser henvises til målbeskrivelsen. Husk tilmelding til LAS 1 og LAS 2 ved Karen Margrete Nielsen Karen.M.Nielsen@regionsyddanmark.dk Tilmelding til LAS 3 foregår ved Sundhedsstyrelsen 2. Specialespecifikt teoretisk kursus i almen medicin Placeringen af det specialespecifikke teoretiske kursus i almen medicin fremgår af Figur 1, se forneden med den skematiske opbygning af specialeuddannelsen i almen medicin. Der undervises i alt i 30 dage. For en nøjere beskrivelse af indholdet på de enkelte kursusdage henvises til masterplanen for kurserne. Kursusplanen kan ses på Alle kurser for læger i hoveduddannelse i almen medicin, Region Syd, foregår i Odense. Forskningstræningsmodul Forskningstræningen består dels af et kursuselement, et e-learningsmodul og dels af et individuelt/ gruppevis forløb, hvor et mindre forsknings- eller kvalitetsudviklingsprojekt gennemføres. Sluttelig skal dette projekt evalueres med henblik på godkendelse ved en fremlæggelsesdag. Forskningstræningen er fortrinsvis placeret i sidste sygehusdel og i FASE 2. Indholdet i dette modul er nøjere beskrevet på videreuddannelses hjemmeside Forskningstræningsmodulet planlægges af Det Regionale Råd, og forløbet sker i samarbejde med Det Almenmedicinske Institut og Forskningsenheden Odense. Beskrivelse se Vagtkørsel Der hører obligatorisk et antal vagter til uddannelsen, med tutorlægen som bagvagt. Vagtuddannelsens baggrund kan findes på De til uddannelsen hørende vagter i de forskellige praksisansættelser ses i nedenstående. Introduktionslæger: Det forventes, at alle forud for ansættelse i almen hoveduddannelse har haft 3 følgevagter. 5

6 FASE 1 Hoveduddannelseslæger: 3 køre og konsultationsvagter. FASE 2 Hoveduddannelseslæger: 4 køre og konsultationsvagter. FASE 3 Hoveduddannelseslæger: (etårig stilling) 4 køre og konsultationsvagter 2 visitationsledsagervagter 2-4 timer tutor ansvar for aftaler 2 selvstændige visitationsvagter Vagtudvalget Region Syd indkalder, i relation til første specialespecifikke kursus i FASE 1, til et vagtkursus før afholdelse af de 3 obligatoriske vagter. Dette ligger i tæt relation til det teoretiske kursus vedr. vagtproblematikken. Vagtkørsel sker iht. gældende overenskomst. Aktivitetsoversigt For at gøre uddannelsen mere overskuelig, er der vedhæftet en oversigt over aktiviteterne i det enkelte uddannelseselement. Det er vigtigt at uddannelseslægen selv holder sig orienteret om datoer på de enkelte hjemmesider. Uddannelsesprogrammer Generel del: Ud fra målbeskrivelsen er der udarbejdet et uddannelsesprogram for uddannelsen i almen medicin i Region Syd. Dette indeholder dels en generel del, som udleveres ved ansættelsens start og dels en specifik del, der er delt op i 8 specifikke uddannelsesprogrammer, der dækker den enkelte ansættelse på den afdeling eller i den praksis elementet ligger. Disse programmer udleveres ved start på hver ansættelse. Dvs. et samlet uddannelsesprogram indeholder; en generel del, FASE 1, medicin, kirurgi, gynækologi, psykiatri, pædiatri, FASE 2 og FASE 3. Dette udgør et samlet uddannelsesprogram for hele uddannelsen. Specifikke uddannelsesprogrammer Komplementært til det generelle uddannelsesprogram udarbejder alle de uddannelsesgivende praksis/sygehusafdelinger specifikke programmer for deres del af uddannelsen. Disse indeholder en beskrivelse af formålet med uddannelseselementet, en beskrivelse af uddannelsesstedet, introduktionsprogrammet og den personlige læreplan samt en beskrivelse af de kompetencer, konkretiserede mål, lærings- og evalueringsstrategier som skal gælde for uddannelseselementet. Disse vil være indeholdt i et kompetenceskema med læsevejledning overført fra Målbeskrivelsen. Hertil beskriver de specifikke uddannelsesprogrammer supplerende bemærkninger til lærings- og evalueringsstrategier samt vejledning gældende for den almenmedicinske uddannelse ved uddannelsesstedet. Disse programmer udleveres umiddelbart før ansættelse i praksis eller på afdelingen. Uddannelsesplan Ud fra det enkelte uddannelsesprogram skal hver praksis eller afdeling i samarbejde med den enkelte uddannelseslæge, udarbejde en uddannelsesplan. Se bilag 5 og 6. Heri beskrives blandt andet specifikt, hvorledes læring og evaluering af de til uddannelseselementet knyttede kompetencer og delkompetencer sker, herunder hvem der er ansvarlig for vejledning og 6

7 evaluering af de enkelte kompetencer og delkompetencer. Hovedvejleder/praksistutor sikrer sammen med uddannelseslægen at læreplanen bliver gennemført og sikrer en løbende justering af læreplanen samt informerer de andre vejledere (praksiskolleger) om planen. Kompetenceudvikling De kompetencer som skal opnås i løbet af uddannelsen bygger på de kompetencer som er opnået i klinisk basisuddannelse og introduktionsuddannelsen. De enkelte uddannelsessteder er ansvarlige for, at de tildelte kompetencer, som er minimumkompetencer, er indlærte ved afslutningen af uddannelseselementet. Den konkrete planlægning af kompetenceudviklingen i uddannelseselementet sker ved udarbejdelse af din personlige læreplan. Der skal opnås i alt 119 overordnede kompetencer fordelt på de syv læge roller: Medicinsk specialist, professionel, administrator, kommunikator, sundhedsfremmer, akademiker og samarbejder. Skema over fordelingen af kompetencer mellem de forskellige elementer i uddannelsen er: se skema herunder 7

8 Skema over Hoveduddannelsens 111 kompetencer H-kompetencer; praksis, sygehusafdelinger, FASE 2 og 3. PRAKSISAMANUENSIS FASE 1 11 Forskellige kontaktformer Vagtkursus 18 Edb 21 Samarbejde med sygehusvæsenet 22 Samarbejde med praktiserende speciallæger 28 Sekundær profylakse 29 Pædagogik 34 Perspektiver på individniveau 107 Lægens færdigheder 108 Mundhule 109 Symptomer fra næsen 110 Symptomer fra øret 111 Symptomer fra hals 112 Det kroniske øje 114 Synstest 115 Det akutte øje TEORETISK KURSUS SPECIALESPECIFIKT Medvirker ved opnåelsen af adskillige kompetencer (se masterplanen for det teoretiske kursus) ingen kompetencer skal dog godkendes på selve kurset det teoretiske element skal stå sin prøve i klinikken og kompetencebedømmelsen finder sted i klinikken. MEDICIN 8

9 44 Ødemer 45 Akutte tilstande 46 Allergi 47 Symptomer fra bevægeapparatet 48 Brystsmerter 49 Diabetes mellitus 50 Dyspepsi 51 Dyspnoea 53 Hovedpine 55 Lipothymi 56 Lymfeknudesvulst 57 Neurologiske symptomer 58 Neurologisk anfaldsfænomener 59 Svimmelhed 62 Vægtændringer 63 Afføringsændringer 67 Organiske psykosyndromer KIRURGI 14 Afbrudt patientkontakt 76 Urologiske klager/tilstande Samarbejde med urologisk afd. 78 Smerter i abdomen 84 Gastrointestinale klager 88 Mamma 9

10 FOKUSERET OPHOLD UNDER DEN KIRURGISK ANSÆTTELSE 86 Led- og muskelrelaterede tilstande 87 Karrelaterede lidelser 90 Chirurgia minor 95 Ortopædiske klager GYN./ OBS. 74 Gynækologisk blødning 75 Provokeret abort og sterilisation 77 Udflåd 79 Screening 80 Prævention 81 Gynækologiske undersøgelser 83 Graviditet, fødsel og puerperium 2 af 2 85 Klimakteriet 101 Genetik og kromosomer 118 Seksuelt overførte sygdomme PSYKIATRI 13 Kommunikation med specielle patienter 64 Angst 65 Personlighedsforstyrrelser 68 Misbrug I samarbejde med FAB 69 Psykisk handicappede I samarbejde med distriktspsykiatrien 70 Psykotiske tilstande I samarbejde med distriktspsykiatrien 10

11 71 Relateringsproblemer 72 Spiseforstyrrelser FORSKNINGTRÆNINGSMODUL 37 Kvalitetsudvikling og forskning 38 Teoretiske forståelsesrammer 41 Forholde sig til viden PÆDIATRI 91 Urinvejsinfektioner / genitalia 92 Truede / risikobørn 93 Dårlig trivsel 96 Det nyfødte barn 97 Mavepine 98 Luftveje og thorax 99 Livstruende tilstande 100 Kroniske syge barn 102 Det socialt utilpassede barn 103 Det blege og trætte barn 104 Det febrile barn 105 Kramper og symptomer fra CNS 106 Diarre/obstipation og analgener PRAKSISAMANUENSIS - FASE 2 4 Anmeldelsespligt 10 Samfundsmæssige forhold og kommunikation 11

12 15 Kommunikation med børnefamilier 20 Praksisdrift 25 Samarbejde med lokale samarbejdspartnere 27 Primær profylakse 30 Sundhedsfremmende arbejde 43 Organisationsudvikling og det lærende miljø 60 Den terminale patient 61 Træthed 82 Graviditet, fødsel og puerperium 1 af 2 94 Det raske barn 113 Hjælpeforanstaltninger til synshæmmede 116 Hudlidelser 119 Hyppigt forekommende hudlidelser PRAKSISAMANUENSIS FASE 3 3 Værdier 5 Etik og tavshedspligt 6 Katalysator 7 Profilrollemodel 8 Strategi 12 Det gentagne møde 17 Samarbejde og ledelse internt i praksis 19 Bogføring 23 Selvstændig erhvervsdrivende 12

13 24 Samarbejde med kommunale / amtskommunale myndigheder 31 Forebyggende konsultationer 32 Problempåpeger 33 Stress og stressrelaterede tilstande 35 Perspektiver på individniveau 39 Kritisk refleksion 40 Personlig uddannelse og udvikling 42 Udvikling af klinisk praksis 66 Minoritetsgrupper 73 Tab og/eller traumer 89 Seksuelle problemer 117 Hud som sygdomsmarkør 13

14 Portefølje: Der anvendes en elektronisk internetbaseret portefølje se Du skal være opmærksom på dit medansvar for læringen ikke mindst ved omhyggeligt at reflektere over og bogføre din læring i porteføljen den danner grundlag for vejledersamtaler, introduktionssamtale, justering af personlig læreplan, justeringssamtale og evalueringssamtale. Det er disse godkendte kompetencer i logbogen der benyttes til ved udskrift sidst i uddannelsen at indsende til Sundhedsstyrelsen for at få godkendt uddannelsen og dermed blive speciallæge. Vejledning i Den Lægelige Videreuddannelse Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i Den Lægelige Videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for vejledning i Den Lægelige Videreuddannelse, herunder hoveduddannelsesforløbet i almen medicin. Den overordnede vejledning finder sted i forbindelse med de tre samtaler (introduktionssamtalen, justeringssamtalen og slutevalueringssamtalen) bilag 2, 3 og 4. Disse samtaler finder sted ved de enkelte ansættelsers start, efter ca. 3 måneder og ved ansættelsernes afslutning. Der er derudover især i relation til praksisansættelserne anbefalet en kemisamtale - bilag 1 NB! Vejledningssamtalen ved ansættelsernes afslutning afsluttes med udfærdigelse og underskrift af skema Attestation for tidsmæssigt gennemført Uddannelseselement i speciallægeuddannelsen, og en forudsætning for dette er, at alle planlagte kompetencer er erhvervede. Mindst ligeså vigtig som disse formelle samtaler er den daglige vejledning, der finder sted i praksis/på afdelingen. Denne daglige vejledning beskrives i de enkelte uddannelsesprogrammer for ansættelserne. Ansvaret for de formelle samtaler er placeret hos tutorlægen/vejlederen på afdelingen. Ansvaret for den daglige vejledning er placeret hos tutorlægen/de øvrige speciallæger i praksis og hos alle uddannelsesgivende læger på afdelingen. Den uddannelsessøgende læge har naturligvis et medansvar for såvel de formelle tre samtaler som den daglige vejledning både hvad angår form og indhold. Der vil ved påbegyndelse af hvert uddannelseselement blive udpeget en hovedvejleder/praksistutor. Ved sygehusafdelinger sikrer den uddannelsesansvarlige overlæge at vejledningen finder sted. Hovedvejleder/praksistutor gennemfører fortløbende vejledersamtaler. Hovedvejleder/praksistutor såvel som daglige vejledere/praksiskollegaer yder daglig klinisk vejledning og giver feedback. Uddannelsesstedernes specifikke programmer beskriver, hvornår og hvordan vejledning finder sted ved hvert enkelt uddannelsessted. I alt det ovenstående er beskrevet uddannelsesgivernes ansvar for uddannelsen. Denne kan imidlertid ikke gennemføres uden at du selv påtager dig et tilsvarende ansvar for at læreplanen gennemføres. Husk daglig ajourføring af porteføljen. Evaluering af Den Lægelige Videreuddannelse/uddannelsesstedet: Hovedvejleder/praksistutor er ansvarlig for gennemførelse af evalueringssamtaler. Det drejer sig både om introduktionssamtalen, afstemning af forventninger, opfølgningssamtaler, midtvejsevaluering og slutevaluering. Formålet med dette evalueringssystem er dobbelt: - dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre justering af praksis s/afdelingens uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sundhedsstyrelsens vejledning) 14

15 - dels skal praksis s/afdelingens uddannelsesindsats evalueres: der gives feedback til praksis/afdelingen med henblik på optimering af praksis s/afdelingens uddannelsesfunktion. Slutevalueringen foretages elektronisk via Praksis kan her læse evalueringen. Uddannelsesstedet evaluerer og rådgiver uddannelseslægen med udfyldelse af evalueringsbilag C. Vedrørende godkendelsesbilag for Tidsmæssigt gennemførte uddannelseselementer henvises til eller bilag 7. De skriftlige evalueringer registreres i en fælles database, som offentliggøres af det Regionale Videreuddannelsesråd. Det samme gælder inspektorrapporter fra de uddannelsesgivende (og andre) afdelinger. Den almen medicinske uddannelseskoordinator/postgraduate kliniske lektor har ansvaret for opfølgning på disse evalueringer. 15

16 Figur 1 Beskrivelse af uddannelsens sammensætning Almen Medicinsk Uddannelse Klinisk uddannelse Teoretisk uddannelse Specialespecifikt teoretisk kursus Tværfaglige kurser Forsknings -træning Klinisk Basisuddannelse Hospitalsafdelinger, + almen praksis (80%), 12 mdr. I alt 9 dage Introduktionsstilling Introduktions-amanuensis, 6 mdr. I alt 4 dage Praksis-amanuensis, FASE 1, 6 mdr. Hoveduddannelse Hospitalsafdelinger, 30 mdr. Returdage til praksis I alt 30 dage I alt 8 dage I alt 20 dage Praksis-amanuensis, FASE 2, 6 mdr. Praksis-amanuensis, FASE 3, 12 mdr. 16

17 Bilag 1 Det anbefales at den uddannelsessøgende læge kontakter og besøger praksis i ugerne op til start på ansættelsen. Samtalen ved dette første besøg kaldes kemisamtalen. Tjekliste til kemisamtale: Fremvisning af klinik Gensidige forventninger Lønforhold Forsikring Arbejdsplan/forhold Sygebesøg/-transport Afspadseringsregler Uddannelsesprogram 17

18 Bilag 2 Introduktionssamtalen afholdes inden for de første 2 arbejdsuger. Tjekliste til introduktionssamtale: Mangler fra kemisamtale såfremt den ikke er afholdt Spørg ind til tidligere arbejds- og træningserfaring med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Hvordan var rammerne? Graden af selvstændighed i arbejdet? Hvilke funktioner har du varetaget? Hvad faldt dig let, hvad var særligt svært? Graden af supervision og opbakning, hvad har du savnet? Har du tænkt over, hvornår du lærer mest? Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse Udfærdigelse af uddannelsesplan Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker Lav aftaler om: Ferieplanlægning Frihed til kurser Forhold under egen og børns sygdom Brug af logbog Supervision Følgevagter Arbejdstider Andre regler 18

19 Bilag 3 Det anbefales at holde en justeringssamtale efter ca. 1 mdr. Erfaringsmæssigt går der for lang tid hvis der er noget der skal rettes til og næste samtale først er midtvejssamtalen. Tjekliste til 1. justeringssamtale: Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. Sufficient supervision Gennemgang af uddannelsesplan og evt. justering De 8 kompetencer evt. vha. logbog Evt. færdiggørelse af ferieplanlægning og planlægning af følgevagter Tjekliste til 2. justeringssamtale (Midtvejssamtalen): Gennemgang af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan og justering for den sidste halvdel af opholdet. Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. De 8 kompetencer evt. vha. logbog Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor) Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: Stærke og svage sider i det kliniske arbejde Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner Kursusdeltagelse Forskningsdeltagelse Samarbejdsrelationer Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 19

20 Bilag 4 Slutevalueringssamtale. Husk at få den uddannelsessøgende til at evaluere praksis på evaluer.dk inden samtalen. Den uddannelsessøgende bør medbringe skriftlig kopi af evalueringen. Tjekliste til slutevalueringssamtalen Udfærdigelse af attestation for tidsmæssig gennemførelse af uddannelsen. Færdiggøre attestation af kompetencer i logbogen Drøftelse af den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold Gennemgang af vurderingsskema til brug til faglig profil Drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: 1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde 2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber 3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner 4 Organisatorisk arbejde 5 Kursusdeltagelse 6 Forskningsdeltagelse 7 Samarbejdsrelationer 8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 20

21 Bilag 5 Skabelon til Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge tutor 21

22 Bilag 6 Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, kompetencer m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor 22

23 Bilag 7 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Læge.. CPR -.. har som introduktionsuddannelse / del af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i... gennemført Ansættelse ved.. (Uddannelsesstedets navn og afd.) i perioden fra: til:.. Det attesteres, at: Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum; det bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af uddannelsesdelen og, at: den uddannelsessøgende læge har erhvervet de i uddannelsesprogrammet for ansættelsen anførte kompetencer. Sted og dato... Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift.. Uddannelsesansvarlig overlæges stempel 23