PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: Adresse: A. Beskrivelse af praktikstedet Tlf.: adresse: Hjemmesideadresse: Faxe Sociale Udviklingscenter (FSU) Industriparken 4, 4640 Faxe eka@faxekommune.dk Åbningstider: mandag-torsdag 08:00 15:30/16:00 fredag 08:00-13:00/15:00 Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Kim Hald-Sørensen Rydahl FSU er placeret på flere forskellige lokationer og omfatter fx en café, butik, værksteder, en gård og 2 aktivitetshuse Ca år FSU favner flere forskellige målgrupper: - En målgruppe er visiteret efter servicelovens 103 og 104. Dvs. mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne, samt mennesker med særlige sociale problemer - En anden målgruppe er arbejdsledige som visteres efter Lov om Aktiv Beskæftigelse. det vil typisk være mennesker som efter den ny kontanthjælpsreform kategoriseres som aktivitetsparate, men der kan også være mennesker som er uddannelsesparate. 1

2 Indsatsområder/ aktuelle projekter: Typisk vil målgruppen i FSU som er visiteret efter LAB-loven, have forskellige vanskeligheder med at opnå og fastholde arbejde eller uddannelse på henholdsvis det ordinære arbejdsmarked og i det ordinære uddannelsessystem. - Den tredje målgruppe er unge under 25 år, som ikke har ressourcer til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse heller ikke med støtte. Denne målgruppe vil typisk være karakteriseret ved nedsat funktionsevne. Det kan være ADHD, Autisme, hjerneskade, psykisk udviklingshæmmet m.m. FSU er fokuseret på at udvikle kvaliteten og indholdet af de forskellige tilbud. Det handler om at identificere hvilke tilbud som er gode til hvilke mennesker og samtidig sikre at de konkrete opgaver/aktiviteter giver mening og har værdi for målgruppen. På den måde skabes et bedre udgangspunkt for også at styrke, udvikle og fastholde kvaliteten af den pædagogiske og læringsmæssige indsats. I løbet af 2013 har FSU åbnet en café i Faxe Sundhedscenter, som fungerer både som aktivering, beskyttet beskæftigelse og uddannelsessted. Caféen kan benyttes af alle og har en meget central funktion i Sundhedscentret, hvor den servicere både borgere, personaler og patienter som er indlagt på Sundhedscentret. (der er ikke hospital, men aflastningspladser som kan være et alternativ til hospitalsindlæggelse, hvis man ikke kan være i eget hjem) I løbet af 2013 har FSU ligeledes indledt et metodeudviklingsprojekt i samarbejde med jobcentret- Projektet hedder T3 og er målrettet mennesker som pga sociale forhold (fx misbrug, kriminalitet, psykiske problemer m.m.) har vanskeligt ved at profitere af andre tilbud på beskæftigelsesområdet. Projektet tager udgangspunkt i en metode fra hjemløseområdet, kaldet CTI (Critical Time Intervention), der bygger på tre faser i forbindelse med indflytning fra gade/herberg til egen bolig. T3 forsøger at tilpasse og afprøve metoden i forhold til 2

3 Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. beskæftigelsesindsatsen i stedet for bolig. FSU arbejder ikke efter én konkret pædagogisk metode, men tilpasser den pædagogiske og læringsmæssige praksis i forhold til den enkelte person. T3 som nævnt ovenfor er dog mere systematisk i sin metode. Tilgangen er et grundlæggende og anerkendende princip om at mennesker er værdifulde. Det handler om at bidrage til og understøtte den enkeltes personlige og faglige udvikling, således at vedkommende kan opnå størst mulig selvstændighed, samt realisere sit potentiale for at deltage i og bidrage til fællesskabet. Det understøttes også ved fokus på brugerinddragelse. Der er fx valgt 2 repræsentanter for den beskyttede beskæftigelse til FSU s LokalMED. Og der forsøges afholdt kursistrådsmøde, en gang månedligt, hvor kursister har mulighed for at drøfte FSU med ledelsen. Der anvendes 4 betegnelser som dækker over de forskellige persongrupper i FSU. Personale = ordinært ansat Medarbejdere = ansatte i beskyttet beskæftigelse, samt beskæftigelse efter 104 i SEL Kursister = borgere visiteret til aktivering fra Jobcentret Elever = STU Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: (betegnelserne er hentet fra Faxe Vandrehjem og er vedtaget på LokalMED i august 2013) Socialrådgivere Misbrugskonsulenter Social- og Sundhedsassistenter/hjælpere Sygeplejersker Læger Lærere FSU består af en tværfaglig personalegruppe og rummer håndværkere, ufaglærte, pædagoger, ernæringsassistenter, lærere og kontorfunktionærer 3

4 Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) Andet/andre uddannelser Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan og målformuleringen Den studerendes mødeplan Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Forbesøg vil typisk aftales med den kommende praktikvejleder: Forbesøget vil tage udgangspunkt i de nævnte punkter, ligesom primær formalia omkring praktikken vil blive gennemgået, herunder forventninger til den studerende, behov for indhentning af straffeattest osv. Med udgangspunkt i dialog ved forbesøget tilrettelægger praktikvejleder efterfølgende en introduktionsplan, som typisk vil omfatte hele FSU, og sammensætter sammen med de relevante personale og leder et arbejdstidsskema for praktikken. Praktikvejleder vil efter aftale og i dialog med leder sikre godkendelse af læringsmål (umiddelbart før eller straks efter opstart), udtalelse og evaluering foretages inden deadline til uddannelsesinstitution, således at udtalelse og evaluering kan drøftes med den studerende inden fremsendelse. Bekymring/problemer i praktikforløbet håndteres som udgangspunkt mellem praktikvejleder og den studerende med orientering til ledelse. Hvis det efterfølgende fortsætter involveres leder og praktikansvarlig i 4

5 Dato for sidste revidering: Faxe Kommune orienteres/inddrages. Sidst eller ved bekymring om mulighederne for godkendelse kontaktes uddannelsesinstitution. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Der er mange forskellige muligheder for at tilrettelægge praktikken alt efter hvilket tilbud den studerende placeres i. Alle tilbuddene indeholder forskellige aktiviteter/opgaver/beskæftigelse, som den studerende på forskellig vis skal deltage i. Dvs. den studerende kan være med i opgaver, fx udendørs vedligehold eller håndværksmæssige opgaver på snedkeriet. Beskæftigelsen skaber nogle forskellige vilkår for den pædagogiske praksis og for det relationelle den studerende vil i nogle tilbud kunne opleve, at den enkelte kursist, medarbejder eller elev har bedre kvalifikationer i forhold til den praktiske opgave end den studerende det skaber nogle anderledes vilkår for pædagogikken og for relationen, når den studerende bliver afhængig af en kursist, elev eller 5

6 medarbejder for at løse den praktiske opgave. Alle 4 CFK-punkter bliver således bragt i anvendelse i en sådan situation. Omvendt kan der være andre tilbud, hvor den enkelte pædagog eller studerende er helt afgørende og skal være mere styrende i aktiviteterne både planlægning og gennemførelse. Det vil eksempelvis være tilfældet i aktivitetshusene. Der sætter CFK erne i spil på en anden måde, hvor særligt magtfaktoren også bliver en risiko. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet 7:45 15:30 1 dag om måneden til kl. 18 grundet personalemøde. Det er forventeligt at den studerende alt efter hvilket tilbud som vedkommende tilknyttes at den studerende kan forventes at arbejde alene i konkrete situationer. Det vil samtidig være forventeligt at den studerende i mindre omfang vil kunne tilrettelægge og gennemføre aktiviteter eller varetage konkrete opgaver alene. Det vil dog altid aftales med den dagligt ansvarlige og praktikvejleder, herunder, hvordan den studerende skal handle ved problemer eller hvis den studerende bliver usikker. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Aftales i forbindelse med formøde. Stedet kan variere alt efter de aktuelle muligheder og den studerendes læringsmål og interesseområder. Det kan ikke garanteres at den studerende interesseområde kan imødekommes vil indgå i vurdering forud for placeringen. Den studerende vil ikke i første praktikperiode som udgangspunkt ikke kunne indgå i den socialfaglige gruppe, hvor der varetages individuelle forløb ud af huset. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Praktikvejledningen organiseres umiddelbart efter opstart i forhold til den konkrete praktik, herunder den enkelte studerendes placering i FSU og behov for vejledning. Anbefaling af relevant faglitteratur C. Uddannelsesplan anden praktikperiode 6

7 Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. FSU dækker over flere målgrupper og flere lovgivninger. Det giver en unik mulighed for at forholde sig til pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution, lige som det giver mulighed for at forholde sig til den pædagogiske praksis og opgave som et offentligt anliggende. Særligt i forbindelse med visitation til FSU efter LAB-loven, er der mennesker, som ikke selv ønsker tilbuddet og som kun møder op pga. pligt det skaber et anderledes udgangspunkt for relationen og den pædagogiske praksis end mennesker der allerede fra starten møder pga. lyst. Samtidig vil der være situationer, hvor man ikke mener at andre dele af det offentlige har foretaget de rette vurderinger eller at loven er forkert og hvor man alligevel skal leve op til sin forpligtelse som offentligt ansat og dermed udøver af de demokratiske beslutninger, som er vedtaget både på statsligt- og kommunalt niveau. Den organisatoriske og ledelsesmæssige del af FSU er levende, forstået på den måde at det ændre sig i takt udviklingen og således også en inkluderet del ved personalemøder, temadage og lignende. Det er forhåbningen at studerende kan bidrage til betragtninger af FSU, som afslører svagheder, blinde pletter og på den måde også bidrage til den kvalitative udviklingen af virksomheden. Forventningerne til den studerende i anden praktikforløb er større selvstændighed, hvorfor der også vil være flere muligheder for at varetage konkrete opgaver og ansvarsområder under praktikforløbet. Særlige informationer om 2. praktikperiode 7

8 Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet 7:45 15:30 1 dag om måneden til kl. 18 grundet personalemøde. Det er forventeligt at den studerende alt efter hvilket tilbud som vedkommende tilknyttes at den studerende kan forventes at arbejde alene i konkrete situationer. Det vil samtidig være forventeligt at den studerende vil kunne tilrettelægge og gennemføre aktiviteter eller varetage konkrete opgaver alene. Det vil dog altid aftales med den dagligt ansvarlige og praktikvejleder, herunder, hvordan den studerende skal handle ved problemer eller hvis den studerende bliver usikker. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Aftales i forbindelse med formøde. Stedet kan variere alt efter de aktuelle muligheder og den studerendes læringsmål og interesseområder. Det kan ikke garanteres at den studerende interesseområde kan imødekommes vil indgå i vurdering forud for placeringen. I anden og tredje praktik er det ligeledes muligt at blive tilknyttet den socialfaglige gruppe eller varetage konkrete individuelle forløb i samarbejde med den socialfaglige gruppe. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Praktikvejledningen organiseres umiddelbart efter opstart i forhold til den konkrete praktik, herunder den enkelte studerendes placering i FSU og behov for vejledning. Anbefaling af relevant faglitteratur D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og 8

9 e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. Udover indhold beskrevet i første og anden praktikperiode, vil studerende i tredje praktikperiode forventes at være selvstændige og kan indgå og varetage konkrete udviklingsprojekter eller individuelle forløb, som del af den socialfaglige gruppe. Tredje praktikperiode tænkes således tilrettelagt på en måde som også specifikt kan styrke udviklingen af FSU. Den konkrete opgave aftales mellem den studerende, praktikvejleder og leder Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Arbejdstiden ligger typisk i tidsrummet 7:45 15:30 1 dag om måneden til kl. 18 grundet personalemøde. Det er forventeligt at den studerende alt efter hvilket tilbud som vedkommende tilknyttes at den studerende kan forventes at arbejde alene i konkrete situationer. Det vil samtidig være forventeligt at den studerende vil kunne tilrettelægge og gennemføre aktiviteter eller varetage konkrete opgaver alene. Det vil dog altid aftales med den dagligt ansvarlige og praktikvejleder, herunder, hvordan den studerende skal handle ved problemer eller hvis den studerende bliver usikker. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. 9

10 Aftales så vidt muligt i forbindelse med formøde. Stedet kan variere alt efter de aktuelle muligheder og den studerendes læringsmål og interesseområder. Det kan ikke garanteres at den studerende interesseområde kan imødekommes vil indgå i vurdering forud for placeringen. På samme måde vil et muligt udviklingsprojekt kunne have betynding for den organisatoriske placering i FSU I anden og tredje praktik er det ligeledes muligt at blive tilknyttet den socialfaglige gruppe eller varetage konkrete individuelle forløb i samarbejde med den socialfaglige gruppe. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen Herunder, hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Praktikvejledningen organiseres umiddelbart efter opstart i forhold til den konkrete praktik, herunder den enkelte studerendes placering i FSU og behov for vejledning. Anbefaling af relevant faglitteratur 10

11 D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? 11

12 D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Kun i begrænset omfang i forhold til pårørende Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger I begrænset omfang Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? 12

13 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer I begrænset omfang Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser I begrænset omfang Samarbejde med misbrugs- og psykiatritilbud Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 13