PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Transkript

1 PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Praktikstedsbeskrivelsen består af 4 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden praktikperiode D. Uddannelsesplan for tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder for Børn og Unge b) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med nedsat funktionsevne c) Specialiseringsmuligheder for Mennesker med sociale problemer Institutionens navn: A. Beskrivelse af praktikstedet Broskolen Adresse: Birkemosevej 11 Tlf.: lok. 32 adresse: Hjemmesideadresse: lander@slagelse.dk broskolen.dk Åbningstider: Åbningstid for SFO: kl Institutionsleder: Fysiske rammer, ude og inde: Faciliteter (herunder faciliteter i lokalområdet) Antal børn/unge/voksne: Aldersgruppe: Beskrivelse af målgruppen: Charlotte Paulsen, indskolingsafdeling og Lene Andersen, SFO Broskolen er en byskole i Korsørs nordlige bydel, Halsskov. Vi har god plads, store klasserum, gymnastiksale og en kæmpe skolegård. Vi bor tæt på strand, park og naturområder. Der er 2 spor på skolen med ca 22 børn i hver klasse. I SFOén er der 180 børn, de er delt i 2 afdelinger. Det er børn fra 6-10 år, kl. For studerende i første praktikperiode: De studerende vil være tilknyttet Broskolen 0.kl, med få timer i SFO. For studerende i anden og tredje praktikperiode: Vil de studerende være tilknyttet SFO i hele 1

2 Indsatsområder/ aktuelle projekter: Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Personalegruppens sammensætning: Linjefagsmuligheder på praktikstedet Hvilke linjefagsområder er der fokus på, sæt kryds Specialiseringsmuligheder på praktikstedet: For hurtigt overblik sæt kryds ved de specialiseringsmuligheder, der er på praktikstedet forløbet. De vil være i den afdeling hvor praktikvejlederen er primærpædagog. Se Mål og indholdsbeskrivelse på broskolen.dk Vi arbejder ud fra et anerkendende livssyn, funderet på dialog og god tone. Vi bruger LP som analyseværktøj. Vi samarbejder med interne og eksterne professionelle, efter udfordringernes karakter i forhold til Slagelse kommunes Handleguide. Børnehaveklasseledere, pædagoger, medhjælpere og øvrige studerende. Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Børn og Unge Mennesker med funktionsnedsættelser Mennesker med sociale problemer X X X X Praktikvejlederens kvalifikationer: Hvis der er flere vejledere sættes antal ud for de forskellige kvalifikationer. Hvis der er en vejleder, sættes kryds ud de forskellige kvalifikationer. Praktikvejleder kursus (2 dages kursus) Praktikvejlederuddannelse (6-8 ugers uddannelsesforløb) 2 2 Andet/andre uddannelser 1 Forbesøgets tilrettelæggelse Hvorledes inddrager praktikstedet flg. i forbesøget: Den studerendes praktikdokumentet med den studerendes forberedelse til forbesøget Dialog om praktikstedsbeskrivelsen Dialog om gensidige forventninger inden praktikkens start Introduktion til praktikstedet Straffe- og børneattest, tavshedspligt, ansættelsesbrev til lønnede praktikker m.v. Praktikstedets forventninger til den studerende Drøftelsen af læringsmål, uddannelsesplan På forbesøget gennemgås og afstemmes nævnte punkter. De første vejledningstimer bruges til bearbejdelse af førstehåndsindtryk og udarbejdelse af læringsmål samt praktikdokument. Vi anbefaler de studerende at skrive logbog i praktikperioden. Vi tilgodeser, så vidt muligt, den studerendes ønsker og behov for personlig læring. 2

3 og målformuleringen Den studerendes mødeplan Organisering af kontakt til uddannelsesinstitutionen i forbindelse med Godkendelse af læringsmål 2/3 udtalelse Afsluttende evaluering og indstilling Hvordan og hvornår finder det sted? Uddyb hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring/problemer i praktikforløbet Dato for sidste revidering: Ultimo 2012 Vi benytter os af de normale procedurer, men dette punkt forventningsafstemmes p.t. med forvaltningen. Ved bekymring/problemer kontaktes praktikkoordinator. B. Uddannelsesplan for første praktikperiode Tema: Den pædagogiske relation Kompetencemål for første praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for første praktikperiode a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. 3

4 Den studerende skal i praktikken have indsigt og indførelse i den daglige pædagogiske praksis. Det er den studerendes opgave at: Skabe relation til børn og personale Være nysgerrig, observerende og reflekterende Være aktiv og deltagende Forsøge at skabe sammenhæng mellem teori og praksis Kunne iværksætte et mindre pædagogisk forløb og i denne forbindelse udarbejde en projektbeskrivelse Vi forventer, at den studerende er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende, samt kan tage initiativ i forhold til børnene. Da et af vores formål er at skabe et socialt rum, hvor relationskompetencerne styrkes, er der rig mulighed for, at arbejde med alle ckf erne. I praksis sker dette gennem målrettede aktiviteter og fri leg. Det enkelte barns trivsel gennemgås jævnligt, især med fokus på evne til socialt samvær. I denne forbindelse skal den studerende være reflekterende over egne handlemåder og betydning for relationen til børnene. Vores vigtigste redskab er kommunikation. Det er derfor vigtigt, at den studerende forholder sig til sprog og kropssprogets betydning, samt til at ens egen personlige etik og moral har betydning for arbejdet. Den studerende får mulighed for at afprøve sig selv, blive opmærksom på egen læring samt relationerne mellem sig selv, børn, forældre og kolleger. Desuden vil der være rig mulighed for, at lære om kulturelle forskelligheder samt anerkendende relationer/kommunikation. Særlige informationer om 1. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? 8-14 evt enkelte dage, + tid til andet arbejde. Den studerende vil kunne forvente at arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil blive tilknyttet 0.kl og enkelte timer i SFO 4

5 Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? Der holdes hele tiden øje med at læringsmålene bliver opfyldt. Der vejledes i at læringsmålene er realistiske, og kan opnås. Vejledning efter gensidige behov i hverdagen. Anbefaling af relevant faglitteratur Andetsprogsdidaktik Lars Holm & Helle Laursen Det gode læseforløb Ingvar Lundberg & Katarina Herrlin Læseforståelse Merete Brudholm Folkeskolen DLF Børnehaveklassen Børnehaveklasseforeningen C. Uddannelsesplan anden praktikperiode Tema: Den pædagogiske institution Kompetencemål for anden praktikperiode Målet er, at den studerende ved praktikkens slut kan: a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for anden praktikperiode a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse e) Internt og eksternt samarbejde f) Magt og etik i den institutionelle ramme Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. 5

6 SFO Broskolen er en del af Slagelse kommune, som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde love, regler, værdier, overenskomster m.m., og det er nødvendigt at sætte sig ind i disse, for at kunne agere indenfor området. Den studerende skal i praktikken have indsigt og indførelse i den daglige pædagogiske praksis. Det er i denne praktikperiode den studerendes opgave at: Være en aktiv og deltagende del af den pædagogiske hverdag. Være nysgerrig, observerende og reflekterende. Udarbejde en mindre beskrivelse/observationsopgave. Forsøge at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Planlægge og iværksætte et pædagogisk forløb og i denne forbindelse udarbejde en mindre skriftlig opgave. Vi forventer, at den studerende er omsorgsfuld, nærværende og anerkendende samt kan tage initiativer i forhold til børnene. Vi er som institution opmærksom på samfundets øgede krav til den enkelte, og da SFO én kan betragtes som et tvunget frirum, vægter vi børnenes frie leg og ret til at vælge til eller fra. Samtidig er vi opmærksomme på vores rolle som omsorgspersoner og opdragere, og at det er vores opgave at skabe de bedste betingelser for det enkelte barns udvikling. Vi har et ugentligt personalemøde, hvor den studerende har sit eget punkt. Vi ser det som en force for personalegruppen, at den studerende stiller spørgsmål og er undrende overfor hverdagens forskellige problemstillinger samt lægger op til relevante faglige pædagogiske debatter. Vi har pædagogiske rådsmøder (lærer & pædagog), personalemøder og afdelingsmøder som den studerende skal deltage i, og der igennem opnå den nødvendige viden, om det interne og eksterne samarbejde. Derudover tilbydes den studerende vejledningstimer med lederen, hvor stedets organisation, kultur og ledelse gennemgås. Respekt, uafhængighed, åbenhed, fortrolighed og saglighed er vigtige etiske aspekter i det pædagogiske arbejde. Vi skal alle være opmærksomme på, hvordan vi taler og fremstår i vores daglige virke. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd Løgstrup. Hos os vil den studerende lære om: - Om de 6-10 åriges udvikling 6

7 - At arbejde selvstændigt og blive mere bevidst om sin faglige identitet. - At være ansvarlig for egen læring. - At differentiere de pædagogiske behov ud fra børnegruppens forskelligheder. - At få kendskab til, hvordan man planlægger pædagogiske forløb. Ved at: - Reflektere over egen praksis - Turde fremsætte egne holdninger og meninger og være åben overfor andres. - Være aktiv deltagende, lyttende og engageret. Særlige informationer om 2. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Kl. 9-17, med enkelte vagter fra kl Den studerende vil kunne forvente at arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil have fast tilknytning til enten 0.kl gruppen eller 1.-3.kl gruppen, afhængig af hvor praktikvejleder er primærpædagog. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? De første vejledningstimer bruges til bearbejdelse af førstehåndsindtryk og udarbejdelse af læringsmål samt praktikdokument. I det videre forløb bruges vejledningstimerne til at reflektere over generelle pædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i den studerendes oplevelser. Den studerende har et fast punkt på dagsordenen til personalemøderne, og kan til enhver tid sætte problematikker til debat. Der tilbydes vejledningstimer med lederen af institutionen, hvor praktikstedets organisation, kultur og ledelse gennemgås. Vejledning er fast planlagt, 1 time hver uge. Anbefaling af relevant faglitteratur Faglitteratur / artikler omkring anerkendende pædagogik. F.eks. KRAP og LP teori Dit lille skolebarn, Vibeke Manniche Samt relevant materiale om aldersgruppen 7

8 D. Uddannelsesplan tredje praktikperiode Tema: Den pædagogiske profession Kompetencemål for tredje praktikperiode Målet er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for tredje praktikperiode a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling e) Professionsbevidsthed og -identitet f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver Nedenfor beskrives, hvorledes man som studerende kan arbejde med CKF erne for at opnå de faglige kompetencemål? Dvs. her beskrives med eksempler/cases/praksisbeskrivelser, hvordan man i praksis kan arbejde med de forskellige kundskabsområder og færdigheder på dette praktiksted. Eller hvordan disse områder kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde. SFO Broskolen er en del af Slagelse kommune, som sætter de overordnede rammer for det pædagogiske arbejde love, regler, værdier, overenskomster m.m, og det er nødvendigt at have en vis indsigt i disse. SFO`en og skolen udgør en samlet organisation, som er underlagt folkeskoleloven og lov om social service. I denne periode skal den studerende arbejde selvstændigt og beherske den pædagogiske praksis. Vi forventer at den studerende er iagttagende, analyserende, ansvarlig og engageret. Derudover skal den studerende kunne dokumentere og være skriftlig. 8

9 P.t. er et af nøglebegreberne i SFO en anerkendende kommunikation og LP, og vi forventer derfor, at den studerende deltager i denne udviklingsproces. Vi forsøger sammen med lærerne, at give børnene et godt læringsrum og frirum, som skal danne basis for, at de kan mestre den verden de vokser op i. Vores daglige pædagogiske praksis, udvikling og innovation skaber vi via deltagelse, engagement, analyse, refleksion, kommunikation og dokumentation. Dette sker ud fra en cirkulær tankegang, hvor den enkelte tilegner sig nye færdigheder, kundskaber og værdier. Det er vores opgave at yde en målrettet indsats i forhold til målgruppens behov og i denne forbindelse opfylde de samfundsmæssige krav og værdier (opdragelse, dannelse og udvikling). Det har stor betydning for barnets samfundsmæssige socialisering, at pædagogen er med til at skabe relationer og fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at vi er meget bevidste omkring vores profession og egen identitet. Det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det enkelte barn og kræver et tæt samarbejde med forældre, skole og andre professioner. Vi er et praktiksted, som giver plads til at den studerende kan udfolde sig under ansvar. Den studerende får mulighed for at afprøve sig selv, blive opmærksom på egen læring samt relationerne mellem sig selv, børn, forældre og kolleger. Desuden vil der være rig mulighed for, at lære om kulturelle forskelligheder samt anerkendende relationer/kommunikation. Den studerende kan/skal lære: - At være ansvarlig for egen læring. - At arbejde selvstændigt og være bevidst om egen faglig identitet - At differentiere de pædagogiske behov ud fra børnegruppens forskelligheder. - At kunne planlægge og begrunde pædagogiske forløb med efterfølgende refleksion og udarbejdelse af skriftlig opgave. - At kunne koble teori og praksis. - At være synlig og opmærksom på opgaven som rollemodel. - At kunne argumentere for og begrunde egne valg. Vi tilbyder den studerende et læringsrum med plads til personlig og faglig udvikling, og forventer til gengæld, at den studerende tager hånd om, og udviser ansvarlighed overfor egen læring, ved bl.a. at: - Reflektere over egen praksis - Turde fremsætte egne holdninger og meninger og være åben overfor andres. - Være aktiv deltagende, lyttende og engageret. 9

10 Særlige informationer om 3. praktikperiode Arbejdsplan for studerende: Hvilke tidsrum skal den studerende forvente at arbejde indenfor. Kan den studerende forvente at arbejde alene? Kl. 9-17, med enkelte vagter fra kl Den studerende vil kunne forvente at arbejde alene. Den studerendes placering på praktikstedet Tilknytning til gruppe/stue/afdeling. Den studerende vil have fast tilknytning til enten 0.kl gruppen eller 1.-3.kl gruppen, afhængig af hvor praktikvejleder er primærpædagog. Organisering af praktikvejledning Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? De første vejledningstimer bruges til bearbejdelse af førstehåndsindtryk og udarbejdelse af læringsmål samt praktikdokument. I det videre forløb bruges vejledningstimerne til at reflektere over generelle pædagogiske problemstillinger med udgangspunkt i den studerendes oplevelser. Vejledning er fast planlagt, 1 time hver uge. Den studerende har et fast punkt på dagsordenen til personalemøderne, og kan til enhver tid sætte problematikker til debat. Der tilbydes vejledningstimer med lederen af institutionen, hvor praktikstedets organisation, kultur og ledelse gennemgås. Anbefaling af relevant faglitteratur Faglitteratur/artikler omkring anerkendende pædagogik (evt. KRAP), LP-teori samt relevant materiale omkring aldersgruppen. 10

11 D. a) Specialiseringsmuligheder Børn og Unge Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Ved at deltage i det daglige pædagogiske arbejde i institutionen, indgå i pædagogiske diskussioner og overvejelser med udgangspunkt i den anerkendende pædagogik og pædagogisk analyse (LP), samt være aktiv deltager i læringsmiljøet, og være bevidst om egen rolle som model for børnene, vil der være mulighed for at arbejde med CKFérne. Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter Her kan arbejdes med observation og dokumentation af børn og familiers trivsel og sociale relationer. Det vil være muligt, at deltage i udarbejdelse af handleplan for det enkelte barn. Arbejde projektorienteret med mobning, trivsel og den multikulturelle børnesammensætning. Det vil være muligt, at følge AKTfunktionen i det tværfaglige samarbejde omkring børn med udfordringer. Omsorgen er i hovedsædet sammen med ligeværdighed, anerkendende relationer og positiv tilgang til børn og forældre. Ved at være kritisk, analyserende og bevidst om magtrelationer og ligeværd som aktør i det pædagogiske arbejde i dagligdagen, skabes mulighed for at arbejde med disse 3 store emner. Leg og aktivitet er hovedingrediensen i hverdagen. Det er børnenes fritid, og derfor arbejder vi også med medbestemmelse og frie valg. Kendskab til barnets normale udvikling og børnekulturen kan skabes via 11

12 det daglige arbejde, og området kan undersøges projektorienteret. Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats Forebyggende arbejde og interventionsformer Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole Andre specialiseringsmuligheder? Mulighed for at følge primærpædagogen i forældresamarbejde ved den daglige kontakt, skolehjemsamtaler samt det tværprofessionelle samarbejde. Vi har en børnegruppe, hvor alle samfundsmæssige og kulturelle problematikker og udfordringer er repræsenteret. Her kan arbejdes med konflikthåndtering, LP-analyse, sparring med AKT/ressourcecenter, samt egen rolle og værdisæt. Ved hele tiden at debattere og have fokus på den anerkendende tilgang samt fælles regler og værdisæt, bevarer vi opmærksomheden på det forebyggende pædagogiske arbejde og specielt interventionsformen. Den studerende for mulighed for, at styrke sin deltagelse i pædagogiske debatter og forebyggelsesprocesser og evt. arbejde projektorienteret med emnet. Vores lovmæssige grundlag er barnets reform. Vores værktøj er Slagelse kommunes handleguide. Lokalt foregår arbejdet via vores AKT-pædagog og leder. Arbejdet kan følges, og det tværprofessionelle arbejde kan undersøges. Vi arbejder med Slagelse kommunes Brobygning mellem dagtilbud og skole i samarbejde med distriktets dagtilbud. Arbejdet kan følges, og det tværprofessionelle arbejde kan undersøges. Vi er en institution, som er meget åben for de studerendes egne ønsker til specialisering. 12

13 D. b) Specialiseringsmuligheder Mennesker med nedsat funktionsevne Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Kompensationsmuligheder Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser Andre specialiseringsmuligheder? 13

14 D. c) Specialiseringsmuligheder Mennesker med sociale problemer Centrale kundskabs- og færdighedsområder Nedenfor beskrives, hvilke af specialiseringens CKF er, der kan arbejdes med på dette praktiksted. Det er ikke nødvendigvis alle områderne, som er særlige for dette praktiksted. Der beskrives med eksempler og/eller cases, hvordan man som studerende kan arbejde med de forskellige områder? Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår Inklusion og eksklusion Omsorg, magt og relationsdannelse Opsøgende arbejde og interventionsformer Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Brugerinddragelse og rettigheder Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen Misbrug og psykiske lidelser Truede familier, sorg og krise Andre specialiseringsmuligheder? 14