Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016
|
|
- Frode Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksamensprojektet - eux Vejledning April 2016 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne vejledning/råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration. Citater fra bekendtgørelsen er anført i kursiv. 1. Rammer for eksamensprojektet Eksamensprojektet omfatter to til tre fag og udarbejdes individuelt. Projektet tilrettelægges i henhold til reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse og afsluttes med en individuel mundtlig prøve på baggrund af en synopsis. Eleven vælger selv de fag, som eksamensprojektet skal udarbejdes i, idet fagene dog skal omfatte mindst ét fag på mindst B-niveau og ét fag fra erhvervsuddannelsen. Særlige krav til fagvalget kan fremgå af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. Eleven skal udarbejde eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, som eleven har eller følger i fagene. Eksamensprojektet er individuelt, omfatter to til tre fag, og afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Ifølge 3 indgår eksamensprojektet med en uddannelsestid på 25 timer. Eksamensprojektet udarbejdes i den sidste del af undervisningsperioden i det semester, hvor det studiekompetencegivende forløb afsluttes for merkantile eux-forløb, og i det semester, hvor erhvervsuddannelsen afsluttes for tekniske eux-forløb. Skolen tilrettelægger uddannelsestiden i forbindelse med afviklingen, og eleverne informeres i god tid inden projektets start om den nøjagtige placering af eksamensprojektet. Tanken er, at eksamensprojektet skal koble den gymnasiale faglighed med den erhvervsfaglige faglighed, og derfor skal der både indgå fag, der er tonet mod den gymnasiale faglighed og den erhvervsfaglige faglighed. Helt almene fag som dansk og engelsk er derfor ikke så velegnede til at repræsentere den erhvervsfaglige faglighed. I forlængelse heraf må fag fra grundforløbet gerne kombineres med fag fra det studiekompetencegivende forløb. Skolen sikrer, at der sker en faglig orientering om eksamensprojektet med hensyn til placeringen og med eksempler på mulige emner og fagkombinationer for alle de elever, der skal udarbejde et eksamensprojekt. Alle fagkombinationer, der opfylder nedenstående principper fra bekendtgørelsen, er mulige. Det er eleven, der vælger fagkombination for eksamensprojektet. I orienteringen vil det være naturligt, at lærerne gør opmærksom på de vanskeligheder, der kan opstå, hvis fagkombinationen kan være uhensigtsmæssig. Orienteringen bør placeres således, at eleverne har god tid til at overveje valg af fag, men modsat bør den tidsmæssige afstand mellem orientering og påbegyndelse af projektet ikke være for stor. Lærerne i de
2 enkelte fag orienterer om særlige forhold i netop deres fag. Eleven udarbejder eksamensprojektet på det højeste faglige niveau, eleven har haft faget. Hvis eleven for eksempel vælger at udarbejde eksamensprojektet i teknik og et erhvervsfag C, og eleven har valgt teknik som valgfag på A-niveau, er det A-niveauets faglighed, der indgår i eksamensprojektet. Eleven skal kunne bruge al sin viden i faget. Merkantil eux På merkantil eux er fagene der kan indgå i eksamensprojektet almene GYM-fag i kombination med det uddannelsesspecifikke fag fra GF2 og/eller de erhvervsrettede GYM-fag, som er særegne for HHX (afsætning, erhvervsret, international økonomi, virksomhedsøkonomi, finansiering). Faget fra erhvervsuddannelsen i eksamensprojektet skal ligge inden for den erhvervsfaglige faglighed. Det mest oplagte fag er det uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets anden del, men et merkantilt grundfag på C-niveau kan også anvendes. Teknisk eux På teknisk eux vil alle gymnasiale fag, som eleven har eller har haft på mindst B-niveau kunne indgå i eksamensprojektet. Såfremt der er krav til at bestemte gymnasiale fag skal anvendes i eksamensprojektet, vil dette fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte erhvervsuddannelse. Skolen udpeger vejleder/vejledere for eleven i de fag, der indgår i projektet. Så vidt muligt tildeles eleven en vejleder (eller to, hvis det skønnes at være relevant), som eleverne kender fra undervisningen i de fag, der indgår i eksamensprojektet, men der kan forekomme tilfælde, hvor dette ikke er hensigtsmæssigt eller muligt. Der kan for eksempel være tale om, at eleverne er blevet undervist på forskellige hold i et fag, at den enkelte vejleder arbejds- og tidsmæssigt set har et stort antal vejledningsopgaver, eller at skolen råder over en lærer, som har særlige kompetencer inden for det område, hvori eksamensprojektet skal udarbejdes. Eleven har ikke krav på at få en bestemt vejleder. Vejlederen bør hvis det er relevant - medvirke i alle projektforløbets faser således at vejlederen er impliceret i hele processen vedrørende eksamensprojektet. Vejlederen understøtter således de forskellige funktioner og arbejdsopgaver i denne proces. Det vil dog være naturligt, at vejlederen medvirker mest i begyndelsen af forløbet, hvor emnet skal indkredses og afgrænses. Hvis der er flere vejledere involveret i processen, bør der gennemføres og formuleres en eksplicit fordeling af arbejdsopgaverne. Det kan anbefales at skemalægge vejledningen, så eleverne sendes ind i proces hvor der er en klar dagsorden for hvert vejledningsmøde og eleverne ikke får lov til at gemme sig bag usikkerhed, manglende emnevalg eller andre forhold der kan få elevernes til at udskyde deres proces frem mod eksamen. Eleven vælger i samråd med vejlederen/vejlederne et emne, hvor de valgte fag indgår. Emnet skal afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en problemformulering, som sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er afleveret og rettet.
3 I praksis vil valg af fag og fastlæggelse af emne ofte være tæt forbundne processer. Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet sker en grundig drøftelse, således at det sikres, at eleven ikke kommer til at bruge mange ressourcer på at udforske et emne, som senere viser sig at være fagligt ufrugtbart. Emnet for eksamensprojektet bør for eksempel ikke fastlægges for snævert, da det kan vise sig, at der ikke er stof nok. Det er vigtigt at fastlægge emnet, så der tages hensyn til fagenes muligheder for samspil, til fagenes niveau og til den tid, der er til rådighed til arbejdet. Vejlederen/vejlederne skal desuden sikre, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Dette indebærer ikke, at eleven ikke må arbejde videre med et emne, som der tidligere er arbejdet med skriftligt, men direkte genanvendelse må ikke kunne forekomme. Emnet kan således ligge i forlængelse af emner, der er arbejdet med i undervisningen eller i den store skriftlige opgave, men det skal indeholde nyt stof eller nye synsvinkler. Hvis en elev vælger at arbejde videre med et allerede kendt emne, må vejlederen/vejlederne sikre sig, at eleven kender præmisserne herfor. Fagene skal kunne se sig selv i emnet og problemformuleringen, men der ikke noget krav om en bestemt vægtning af fagene i projektet. Eleven vælger fag, og det er eleven, der har ansvaret for rettidig aflevering af meddelelse om valg af fag og emne. Skolen fastlægger en procedure for, hvordan eleven oplyser de valgte fag og emne. I planlægningen af undervisningen, der leder op til projektet, er det vigtigt at have den overordnede progression for øje. Teknisk eux har fokus på tekniske elementer, som sammenhæng mellem teknisk udvikling og samfundsudviklingen, innovative processer og formidling af videnskab og teknik. Den type samspil der vægtes i eksamensprojektet, er det metodiske samspil, hvor fagene i fællesskab elevens praktiksted bruger bestemte kompetencer hos eleverne. Den teoretiske dimension skal forstås som en almen fagforståelse, hvor eleverne skal opnå kendskab til forudsætninger, normer og metoder, der hører til uddannelsens forskellige fagområder. I forløb hvor teknologi og teknikfag indgår, er der gode muligheder for at koble elementet om videnskab og vidensformer til konkret problemløsning, og derigennem fastholde den praktiske forankring, der kendetegner eux. Udgangspunktet er problembaseret projektarbejde. Problemstillingen er selvvalgt. Eleven skal ikke kun vise forståelse og kunne besvare en problemstilling, men også selv kunne identificere, formulere og begrunde en problemstilling. Hvor er problemet, og hvorfor er det et problem? Der bør være en progression i projektarbejdet, der går fra det emneorienterede projektarbejde over projektarbejde med en given problemstilling til det problembaserede projektarbejde.
4 Eleven udarbejder en synopsis, som indeholder: titel på emne og angivelse af de fag, der indgår i projektet problemformulering oversigt over de problemstillinger, der er arbejdet med i projektet en præcisering af projektets konklusioner oversigt over, hvilke metoder der er anvendt i arbejdet en konklusion, herunder eventuelt formulering af spørgsmål til videre arbejde en oversigt over anvendte kilder. En synopsis kan karakteriseres som en tekst, der ikke kan stå alene, men forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og efterfølgende dialog. Synopsen udgør med andre ord ikke en fuldstændig besvarelse af opgaven. Synopsen er karakteriseret ved - i modsætning til traditionelle opgavebesvarelser - at være åben for uddybninger og tilføjelser, og den indeholder momenter, som lægger op til dialog. Synopsen tjener desuden til at strukturere den efterfølgende mundtlige fremlæggelse, og synopsen fungerer herved som et samtalepapir, der danner basis for diskussionen og hjælper til at fastholde den røde tråd i fremlæggelse og efterfølgende samtale. De metoder, der er anvendt til at undersøge og belyse problemformuleringen, anføres. Det kan være litteraturstudier og/eller indsamling af data (eksperimenter, observationer, interview, spørgeskema). Metodedelen bør også indeholde overvejelser over valg/fravalg af materiale. Med metode menes der primært, hvilke fremgangsmåder der er anvendt. Konklusionen resumerer kort besvarelsen. Den bør normalt angive hovedresultaterne af arbejdet samt gøre rede for, hvilket belæg der er for dem. Konklusionen kan stille spørgsmål til et videre arbejde med emnet eller til flere undersøgelser af området. Der skal endvidere være en præcis oversigt over de kilder og det materiale, der er anvendt til arbejdet med emnet, således at det klart fremgår, hvad der er brugt, og hvor det er tilgængeligt. Synopsen har typisk et omfang på to til tre sider. Ved eksamensprojektets afslutning afleverer eleven synopsen til skolen. Synopsen sendes til censor inden prøven. Skolen fastlægger en procedure herfor. Skolen fastsætter regler for, hvor mange eksemplarer af synopsen eleven skal aflevere. Skolen fastsætter en procedure for aflevering og fremsendelse til censor. Censor udpeges af ministeriet og eksaminator og censor repræsenterer de to fag der indgår i projektet. Hvis en elev vælger at bruge fagene Dansk A og Afsætning B til projekteksamen i merkantil eux og ministeriet udpeger en censor i Dansk er eksaminator automatisk vejlederen i Afsætning. Den afsluttende prøve er en individuel, mundtlig prøve baseret på en synopsis. Udgangspunktet for eksaminationen er synopsen, hvor eksaminanden har valgt fokuspunkter, som præsenteres i en oversigt over oplægget. Fokuspunkterne omfatter ikke blot problemformulering, analyser og konklusion, men også vigtige indholdsmæssige pointer i form af centrale begreber og teorier samt facts og dokumentation. Det er muligt for eksaminanden at inddrage nye aspekter i diskussionen ud over dem, der er nævnt i synopsen, hvis de er relevante for eksaminationen. Eksaminanden kan i sin præsentation gøre brug af for eksempel et præsentationsprogram. Præsentationen afsluttes med et oplæg til dialog,
5 hvorefter eksaminanden indgår i en faglig dialog med eksaminator, med inddragelse af censor. Der afholdes en mundtlig prøve på baggrund af synopsen. Eksaminanden medbringer synopsen og eventuelt supplerende noter til prøven. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Prøven består af eksaminandens præsentation af og fremlæggelse af synopsen suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Det er vigtigt at sikre at eleverne er klar over hvor lang tid de har til at præsentere deres projekt. Det kunne typisk være 10 minutter. Et alternativ er at eksaminator (og censor) stiller spørgsmål under hele eksaminationen, men dette kræver at eleven får mulighed for at afslutte sin præsentation i de ca. 25 minutter den faktiske udprøvning varer. Da eksaminator og censor repræsenterer to forskellige fagligheder vil det være naturligt at censor også stiller spørgsmål ved eksaminationen. Bedømmelsen af eksamensprojektet sker på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Ved bedømmelsen lægges herudover vægt på: behandling af emnet ud fra problemformuleringen strukturering og formidling af det faglige stof inddragelse af relevant baggrundsstof. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering. Da problemformuleringen inddrager flere fag, indebærer det, at det i bedømmelsen må inddrages, hvorvidt eksaminanden formår at inddrage flere fags faglighed i behandlingen af problemstillingen. Desuden lægges der vægt på, at de faglige mål i de indgående fag er opfyldt i den udstrækning det er relevant for projektet. Ved bedømmelsen af præstationen indgår strukturering og formidling af stoffet under den mundtlige prøve. Der skal lægges vægt på, at eksaminanden er i stand til at fremlægge stoffet, således at den røde tråd fremtræder klart for censor og eksaminator, og at eksaminanden er i stand til at anvende fagsprog i de indgående fag. Endvidere indgår det i bedømmelsen, i hvilket omfang eksaminanden er i stand til at indgå i faglig dialog med eksaminator og evt. også med censor. Dialogen mellem deltagerne i eksaminationen skal tage udgangspunkt i fremlæggelsen af projektet, så eventuelle spørgsmål til fagets faglige mål skal eksplicit stilles med udgangspunkt i fremlæggelsen af projektet. Den faktiske bedømmelse er alene af den mundtlige præstation og en tilbagemelding til eleven om karakteren tager udgangspunkt i opfyldelsen af de faglige mål og dermed på grundlag af en helhedsvurdering af den mundtlige præstation i forhold til de faglige mål i de fag, der indgår i projektet. Det er således vigtigt at begge bedømmere skal bedømme det faglige indhold af det faktiske projekt i fremlæggelsen og ikke om fagene er ligeligt repræsenteret, eller andre forhold der ikke står i bedømmelseskriterierne.
6 Bilag 1: Problemformulering og opgaveformulering mv. 1. Emnevalg - Det er eleven der i princippet finder det emne, som han/hun vil arbejde med i forbindelse med eksamensprojektet. I nogle tilfælde fastlægges emnet efter konsultation hos en eller flere lærere, men som udgangspunkt er det elevens ansvar at nå frem til emnet. 2. Problemformuleringen - Eleven udarbejder selv problemformuleringen. Det vil typisk ske efter konsultationer med en vejleder. - En problemformulering skal pege på det problem, som vil være i fokus i forbindelse med opgaven, og derfor kræver det, at eleven har sat sig ind i og læst om emnet, før en problemformulering kan opstilles. Man kan ikke pege på en central problemstilling, hvis man ikke kender noget til emneområdet. En problemstilling omkring emnet Videnskab og ansvar kunne for eksempel lyde: Der kan ofte opstå en konflikt mellem personlig etik og loyalitet over for virksomheden hos den enkelte videnskabsmand. Det vil man så skulle undersøge og verificere eller falsificere gennem belysning af emnet eller som oplæg i synopsen. Det kan også formuleres som et spørgsmål: Hvorfor kommer den enkelte videnskabsmand nogle gange i konflikt.. I en problemformulering forsøger man altså at formulere et centralt problem for det videre arbejde med opgaven. - Eleverne skal trænes i denne måde at tænke på gennem de opgaver, der stilles i den forudgående undervisning, når de skal kunne arbejde på et sådant analytisk niveau, men det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at niveauet svarer til eux-uddannelsens generelle faglige niveau.
7 . Bilag 2: Særligt for merkantil eux Arbejdsformen kan svare til det casebaserede projektarbejde, hvor eleverne arbejder med en pædagogisk arbejdsform, som er karakteristisk for de erhvervsøkonomiske fag, nemlig casemetoden. Hovedformålet med casemetoden er at udvikle elevernes evne til at arbejde med komplekse og ustrukturerede data. Centralt i elevernes arbejde med projektet er metodeforståelsen, det gælder både den overordnede arbejdsmetode, det casebaserede projektarbejde, samt fagenes metoder. Der vil her være en naturlig sammenhæng til faget erhvervsøkonomi på grundforløbet, hvor man hensigtsmæssigt kan have introduceret eleverne til grundlæggende erhvervsøkonomisk metode, samt arbejdet med en mindre, afgrænset case. Der vil i arbejdet med projektet specielt være fokus på elevernes kompetencer, som de er beskrevet i læreplanerne for fagene afsætning og virksomhedsøkonomi. Elevernes økonomiske tankegangskompetence udfordres i første omgang, ved at eleverne helt grundlæggende opnår forståelse af, hvilken slags virksomhed de har med at gøre, samt at de identificerer, hvilke forhold der har betydning for virksomhedens afsætning og fortsatte økonomiske vækst. Da denne kompetence er central for det videre arbejde med virksomheden, er det vigtigt, at der arbejdes intenst og med stigende progression med eleverne tankegangskompetence. Ligeledes er der i arbejdet med eksamensprojektet fokus på elevernes problembehandlingskompetence, hvor eleverne udfordres på deres evne til at identificere, formulere og behandle de udfordringer, en given virksomhed står overfor. I dette arbejde vil eleverne naturligt skulle bruge deres modelleringskompetence ved at udvælge og anvende relevante modeller fra fagene til at analysere relevante forhold. Ræsonnementskompetencen, som handler om at kunne forklare sammenhænge mellem en række økonomiske forhold, udfordres især ved den mundtlige eksamination. Meget centralt i arbejdet med eksamensprojektet og i tæt tilknytning til arbejdet med fagenes metoder er databehandlingskompetencen. Der vil her være fokus på elevernes evne til at indsamle, udvælge og behandle relevant datamateriale, dels ud fra de foreliggende data, dels i form af egne indsamlede data omkring virksomheden/problemet og den situation der behandles i problemformuleringen. Dette arbejde trækker på arbejdet fra stor skriftlig opgave og rækker frem mod såvel informationsindsamlingen til arbejdet med problemformuleringen i eksamensprojektet. Endelig arbejdes der i eksamensprojektet med elevernes kommunikationskompetence på to fronter. I forbindelse med det indledende projektarbejde udfordres eleverne på den ene side af kommunikationskompetencen, nemlig den del, der handler om at kunne sætte sig ind i og fortolke andres økonomiske udsagn og tekster. Den anden side af kommunikationskompetencen udfordres i såvel den skriftlige dimension i forståelsen af
8 synopsisgenren - som til den mundtlige eksamen, hvor eleverne arbejder med at kunne udtrykke sig på forskellige måder om økonomiske forhold over for forskellige kategorier af modtagere. Det faglige stof udvælges, sådan at det fremmer målopfyldelsen i eksamensprojektet. Stoffet udvælges i forhold til fagenes indhold og metoder, og sådan at eleverne bedst muligt bliver i stand til at arbejde med problemfelter og løsningsmuligheder i en virksomhed. For elever, der undervises i afsætning A og virksomhedsøkonomi A, er det derfor vigtigt at medtænke målene for B-niveau et i planlægningen af forløbet. Der henvises til fagenes læreplaner for udfoldelsen af fagligt stof. Det casebaserede projektarbejde I de erhvervsøkonomiske fag er casemetoden en empirisk undersøgelsesmetode, der undersøger et fænomen en virksomhed - inden for dets virkelige liv i sammenhæng med omverdenen. Casemetoden er ydermere karakteriseret ved at være handlings-orienteret, hvilket betyder, at den kan bruges til at beskrive forskellen mellem den nuværende og den ønskelige situation. Denne definition af casemetoden stammer oprindeligt fra Harvard Universitetet i USA og er en anerkendt metode til at lære at forstå virksomheders udfordringer det være sig muligheder eller trusler. Når man bruger casemetoden som en pædagogisk arbejdsform, er der et underforstået aktørsynspunkt. Undersøgeren identificerer sig med konsulenten, og er på den måde ikke direkte involveret selv i det undersøgte objekt i dette tilfælde en virksomhed. Konsulentens rolle er at lege kritisk ven for virksomheden ved at stille sig undrende over for de beslutninger som virksomheden og dens ledelse foretager. I eksamensprojektet er det eleven, der har konsulentrollen. I casemetoden er der et underliggende paradigme eller et mål, man arbejder henimod hvilket er er vækst og going concern. Det er så at sige den underliggende dagsorden for arbejdet med casemetoden: Undersøg virksomheden med henblik på at identificere områder, dels hvor virksomheden kan udvikle sig udnytte muligheder - dels hvor virksomheden skal forbedre sig for ikke at miste omsætning i fremtiden eliminere trusler. Projektet har et studieforberedende sigte. Gennem forløbet udfordres eleverne i forhold til at indsamle, behandle og præsentere viden på en troværdig måde. Som en vigtig del af arbejdet med casemetoden anvender eleverne de erhvervsøkonomiske fags metoder i bestræbelserne på at opnå et troværdigt og anvendeligt beslutningsgrundlag. Informationsindsamling og kildekritik en centralt i dette arbejde. Det drejer sig bl.a. om indsamling af såvel primære som sekundære data såvel som interne og eksterne data. Derudover arbejder eleverne med at anvende de indsamlede data i faglige analyser og modeller. Faserne i det casebaserede projektarbejde I den oprindelige casemetode fra Harward er der 9 faser; dette er i eksamensprojektet kogt ned til 5 faser. Fase 1: Forståelse Forståelsesfasen handler om at forstå problemstillingen ved at trække relevante oplysninger
9 og informationer ud af casens mange informationer og hermed identificere nøgledata. Den først fase i casemetoden handler således om at sætte sig ind i virksomhedens udfordringer, dens eksistensgrundlag, dens umiddelbare kernekompetencer og betingelser for bæredygtighed. Man ser objektivt på virksomheden med en konsulents briller, og eleverne udfordres specielt på deres økonomiske tankegangskompetence. Ofte kan det være en god hjælp i første fase af casearbejdet at anvende mindmap eller en lignende teknik for at få struktur på projektets mange oplysninger. Fase 2: Situationsanalyse Det handler i denne fase om at identificere de forhold i virksomheden og dens omverden, som har betydning for problemstillingen. Her skal eleverne bl.a finde svar på spørgsmål som: Hvilke udfordringer står virksomheden overfor? Hvilke aktiviteter i virksomheden skaber værdi? Hvilke kritiske succesfaktorer er der i virksomheden? Hvilke omverdensforhold påvirker virksomhedens fortsatte drift? Fasen handler om at indsamle, undersøge og bearbejde informationer ved hjælp af fagenes metoder og modeller og derefter at udarbejde en systematisk fremstilling af de fundne informationer. Analysedelen er vigtig det er casemetodens motor - og kan sammenlignes med et grundigt sundhedstjek af virksomheden, hvor det er vigtigt, at man kommer rundt i alle afdelinger for at få det bedste og mest retvisende resultat af analysen. Ofte vil eleverne her få behov for at søge yderligere informationer for at gennemføre de nødvendige analyser. Eleverne udfordres nu på databehandlingskompetencen og modelleringskompetencen. Udfordringerne består her i at kunne identificere et informationsbehov samt at kunne finde disse informationer - det drejer sig ofte om eksterne, sekundære data i form af statistikker, artikler eller anden allerede indsamlet information, som kan understøtte analysearbejdet. Den anden udfordring består i at anvende de indsamlede data på en fornuftig og hensigtsmæssig måde i udvalgte modeller til analysearbejdet her udfordres modelleringskompetencen. Det er ikke tanken, at eleverne bevidstløst skal lave alle mulige analyser af virksomheden, men at de arbejder med at identificere et informationsbehov, og derefter argumenterer for en velegnet model til analysen af problemet. Fase 3: Handlingsforslag I denne fase udarbejder eleverne en række handlingsalternativer for hver af de oplistede problemer fra fase 2. Hvor de to foregående faser primært har anvendt deskriptive modeller, arbejder eleverne i denne og næste fase med normative modeller ud fra det underliggende paradigme, at de handlingsforslag eleverne skal fremkomme med skal opfylde det overordnede mål, om at virksomheden skal have vækst. Eleverne sætter sig i konsulentens sted og overvejer hvert enkelt forslag i forhold til om det vil bidrage til virksomhedens vækst på kort og lang sigt. På baggrund af analyserne skal eleverne her argumentere for, hvilket eller hvilke handlingsalternativer virksomheden anbefales at følge for at udnytte de muligheder og/eller eliminere de trusler, som blev skitseret i fase 2. Her udfordres eleverne på ræsonnementskompetencen der er fokus på argumentationen. For at kunne bruge en normativ model er det essentielt, at man har et kriterium, ellers kan man ikke bruge modellen
10 som beslutningsgrundlag. Og det har vi jo netop i casemetoden nemlig at virksomhedens skal opleve fortsat vækst på såvel kort som lang sigt. 3. fase afsluttes med, at eleverne vælger, hvilke handlingsalternativer, der kan anbefales i den specifikke situation. Her skal der tages hensyn til virksomhedens økonomiske situation samt dens ide- og eksistensgrundlag oplysningerne fra fase 1. Der er her fokus på, om eleverne har forstået sammenhængen mellem virksomhedens eksistensgrundlag, den konkrete økonomiske og markedsmæssige situation samt de prioriterede handlingsforslag, og der lægges mere vægt på elevernes argumentation for valget af et bestemt handlingsforslag, end om forslaget lige præcis er det mest velegnede. Fase 4: Konsekvenser I fjerde fase af casemetoden opridses konsekvenser af de forskellige handlingsforslag. Der er her altid tale om de umiddelbare konsekvenser, som gerne skulle svare til de udfordringer som blev identificeret i fase 2 og 3, såsom en større markedsandel, en højere kendskabsgrad mm. Men det er også vigtigt at have øje for de økonomiske konsekvenser, sandsynligvis på såvel indtægts- som omkostningssiden på både kort og længere sigt. Fase 5: Præsentation Sidste fase i casemetoden består af præsentationen af casearbejdet, hvor den økonomiske kommunikationskompetence er i brug. Det handler her om at kunne udvælge samt formidle relevant information overfor forskellige former for modtagere. I præsentationssituationen skal eleven forestille sig, at han/hun har arbejdet som konsulent i det pågældende firma, og nu skal præsentere problembehandlingens resultater for bestyrelsen eller direktionen. Derfor er overblik, argumentation og sammenhæng vigtige i præsentationen. Eleven formulerer en problemformulering, der godkendes af vejlederen/vejlederne. Den skal rumme flerfaglige krav i de fag, der indgår i projektet, og den kan ikke direkte bygge på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen af eleven. Der er dog intet til hinder for, at projektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i de fag, der indgår i projektet, eller har forbindelse hermed. Vejledningen skal sætte eleven i stand til selv at udfærdige en problemformulering. Problemformuleringen skal indeholde en angivelse af, hvilke teknikker/sammenhænge/fænomener eller aspekter af fænomener der skal undersøges, og den skal præcisere, hvordan det skal udmøntes i en konkret analyse. Findes der kilder og materiale til at undersøge problemformuleringen? Og kan der for eksempel foretages empiriske undersøgelser/ eksperimenter/ tolkninger? Det er ifølge læreplanen klart, at der skal være mere tværgående faglige krav, og disse kan omfatte såvel fagligt stof som metoder. Metoder skal primært forstås som fremgangsmåder. Problemformuleringen kan dog også indeholde fagspecifikke krav, og der er intet til hinder for, at fokus i problemformuleringen lægges mere på det ene end på det andet/de andre fag, uden at det flerfaglige perspektiv mistes. Det er vejleder(en/ne)s opgave at sikre, at eleven vælger emne og problemformulering, som er ny i forhold til det stof og de emner, der allerede er indgået i undervisningen. Det kan derfor anbefales, at eleven vælger nye emner eller
11 allerede i indledningen til projektet gør opmærksom på hvilket stof projektet bygger ovenpå, så misforståelser og problemet med genanvendelse undgås. I projektperioden bør faglokaler, it, bibliotek og andre undervisningslokaler med undervisningsudstyr være til rådighed for eleven i et rimeligt omfang. I de eksperimentelle fag skal det være muligt for eleven at arbejde i faglokaler i dele af projektperioden. Når eleven udfører eksperimentelt arbejde i et fag, skal en af fagets lærere være til stede i de perioder, hvor faglokalet stilles til rådighed. Skolen vælger hvorledes de 25 timers uddannelsestid til eksamensprojektet skal placeres, og projektet kan derfor ofte afvikles sideløbende med anden undervisning for såvel eleven selv som for andre elever. Det er derfor langtfra altid muligt at give fuld adgang til alle faciliteter i hele projektperioden. Det vil være naturligt at man på den tekniske eux kan have et længere projektforløb hvis det indebærer testning af et produkt eller lignende. Det kan være en god idé at udarbejde skriftlig information til eleverne om forhold vedrørende åbningstider, reservation af udstyr og lignende. På den merkantile eux ligger projektet før starten på hovedforløbet og der kan også her argumenteres for at projektet strækkes ud over en periode i forbindelse med afslutningen af det gymnasiale forløb med henblik på at sikre at der sker en faglig fordybelse og refleksion over projektforløbet.
12
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010
Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,
Læs mereEksamensprojekt, hf-enkeltfag
Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver
Læs mereTidsplan for eksamensprojektet foråret 2010
Kursistvejledning til eksamensprojekt Side 1 af 5 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om eksamensprojektet på hf Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010 3. februar, kl. 12.00 12.45 i auditoriet : Skolen
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereStore skriftlige opgaver på HF
Store skriftlige opgaver på HF Større skriftlig opgave (SSO) mellem 1. december og 15. marts i 2.hf Eksamensprojekt indenfor de sidste 6 uger af undervisningen i 2. hf, typisk uge 17 ( prøveeksamen i 1.hf
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006
NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereEksamensprojekt
Eksamensprojekt 2019 1 Eksamensprojekt 2018-2019 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren
Læs mereEksamensprojekt for HF-enkeltfag
Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mereVUC Nordjylland, Aalborg
Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2016 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F Lindevangs Allé 8-12, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i
Læs mereEksamensprojekt for HF Enkeltfag
Eksamensprojekt for HF Enkeltfag 2017/18 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereEksamensprojektet - eux Vejledning februar 2016
Eksamensprojektet - eux Vejledning februar 2016 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereStudieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014
Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereTil 2hf ang. den større skriftlig opgave
Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.
Læs mereStudieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007
Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.
Læs merePersonlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.
Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereTillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.
Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser
Læs mereEksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009
Eksamensprojektet Hf2 og Hfe Vejledning Januar 2009 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt et bilag om problemformulering og opgaveformulering.
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereVirksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010
Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereStudieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.
Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereStudieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013
Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik
Læs mereBelæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)
Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereBeskrivelse af det flerfaglige undervisningsforløb (1 skema for hvert fag)
Undervisningsbeskrivelse for flerfaglige forløb Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Titel for flerfaglig forløb Fag i det flerfaglige
Læs mereElevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave
Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereAT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever
AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation
Læs mereMatematik B - hf-enkeltfag, april 2011
Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik
Læs merePrøvebestemmelser Fagprøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Prøvebestemmelser Fagprøve Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Regler for fagprøve på social- sundhedsuddannelsen, trin 1, Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Læs mereInternational økonomi A hhx, august 2017
Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske
Læs mereINFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College
INFORMATION OM den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelt informationshæftet og om den afsluttende prøve på trin 1... 3
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereAT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF
AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereInformationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb
Informationsmøde om erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i tekniske eux-forløb Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Side 1 Hvorfor erhvervsområde og erhvervsområdeprojekt i eux-forløb? Øget sammenhæng
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hhx Studieområde 2 - Erhvervscase Birthe
Læs mereMatematik, basis. Undervisningen på basisniveau skal udvikle kursisternes matematikkompetencer til at følge undervisningen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Matematik Basis, G-FED Matematik, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet I matematik basis er arbejdet med forståelsen af de faglige begreber i centrum. Den opnåede
Læs mereElevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område
Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereSamfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold
Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereProjekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014
Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereRamme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016
Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU EUD og EUX Januar 2016 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1638 af 15/12/2015
Læs merePrøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015
Prøvevejledning redigeret april 2015 Prøvevejledning for prøver på Pædagogisk Assistentuddannelse (PAU) 2015 Indhold Prøvevejledning - Den pædagogiske Assistentuddannelse... 2 Danskprøve... 4 Samfundsfagsprøve...
Læs merePrøvebestemmelser Prøve i grundfag. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen
Prøvebestemmelser Prøve i grundfag Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen November 2014 1 Prøvebestemmelser for prøve i grundfag på Social- og Sundhedsuddannelsen,
Læs mereFinansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013
Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs merehf - EP Vejledning til eksamensprojekt
hf - EP Vejledning til eksamensprojekt 2019 Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Falstersvej 3-5, 2000 F tlf. 3815 8500 Huskeliste: Gå-i-gang-møde om eksamensprojektet: i Multisalen, Falstersvej - onsdag
Læs mereAt være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.
At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være
Læs mereBILAG 3 Bedømmelsesplaner. Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen
BILAG 3 Bedømmelsesplaner Lokal undervisningsplan 2016 Grundforløb 1 Jordbrug, fødevarer og oplevelser. Agroskolen Indhold Bilag 3 Bedømmelsesplaner for GF 1... 3 Bilag 3.1 - EUD... 3 Bilag 3.1.1 Løbende
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereGruppeeksamen The School of Law, AAU
Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,
Læs mereGrundfag - Fremmedsprog
Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige
Læs mereEKSAMENSPROJEKT 2019 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk
EKSAMENSPROJEKT 2019 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 Vejledningsperiode... 3 Problemformulering... 3 Synopsis...
Læs mereVejledning til AT-eksamen 2016
Sorø Akademis Skole Vejledning til AT-eksamen 2016 Undervisningsministeriets læreplan og vejledning i Almen Studieforberedelse kan findes her: http://www.uvm.dk/uddannelser/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/fagpaa-stx/almen-studieforberedelse-stx
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mereRamme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU
Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereEKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD. Vald. Poulsens Vej Holstebro T holstebro-vuc.dk
EKSAMENSPROJEKT 2017 INDHOLD 1. Indledning... 2 2. Omfang og formkrav... 2 3. Faser i forbindelse med udarbejdelse af eksamensprojektet... 3 3.1 Vejledningsperiode... 3 3.2 Problemformulering... 3 3.3
Læs mereSRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium
SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereStudieområdet htx, august 2017
Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske
Læs mereAT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen
AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 4. april 2008 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115 lærere
Læs mereEKSAMENSPROJEKT. Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen
EKSAMENSPROJEKT J Problemformulering, synopsis og synopsiseksamen Dagens program g p g O Rammerne for EP O Tidsplan for EP O Gode råd til EP Rammerne O Individuel opgave O 2-3 fag O Afsluttede fag eller
Læs mereEksamensreglement for EUD/EUX
Eksamensreglement for EUD/EUX 2016 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Mundtlig eksamen... 3 2. Caseeksamen... 3 2.1 Case-arbejdsdag... 3 2.2 Case-eksamination... 4 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen...
Læs mereHvad er et eksamensprojekt?
EP EksamensProjekt Hvad er et eksamensprojekt? Det består af to fag efter eget valg Du skal skrive en synopsis til mundtlig eksamen Synopsen kan udarbejdes i grupper, men eksamen er individuel Tidsplan
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs mereSkriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx
50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereEksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. Forår 2016
Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse Forår 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi
Læs mereNakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19
Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen
Læs mereEleverne vil have udformet fem synopser inden den afsluttende eksamen.
AT på Aalborg Katedralskole 2017-18 (2.g og 3.g) Alle AT-forløb har som udgangspunkt deltagelse af to fag, som for enkelte forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde. I så tilfælde skal det sikres,
Læs mereUddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge
Læs mere