Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater)

Transkript

1 PRIMO seminar den 24. november 2011, Odense Rådhus Om kommunernes fremtidige anvendelse af valutalån og finansielle instrumenter (derivater) Kontorchef Søren H. Thomsen Økonomi- og Indenrigsministeriet

2 Dagsorden 1. Lånereglernes formål 2. Om låne- og deponeringsreglerne 3. Udvikling og omfang af kommunal og regional gældsætning 4. Om energirenovering og it i aftale om kommunernes økonomi for Om valutalån og finansielle instrumenter i aftale om finansloven for 2011 og kommissorium for udvalg om kommunernes låntagning 6. Om omlægning af lån samt anvendelse af valutalån og derivater i aftale om kommunernes økonomi for Sammenfatning og fremtidig modernisering af lånereglerne

3 Lånereglernes formål Det er et almindeligt kommunaløkonomisk princip, at kommunerne som udgangspunkt skal egenfinansiere egne anlæg uden låntagning. Særlovgivning samt lånebekendtgørelsen giver med henvisning til lov om kommunernes styrelse adgang til låntagning på udvalgte områder. Lånebegrænsningen er begrundet i: Samfundsmæssige og finanspolitiske styringshensyn, der tilsiger statslig regulering af kommunernes anlægsaktiviteter og lign. på udvalgte områder. Hensynet til fremtidige kommunalbestyrelsers finansielle dispositionsfrihed uden større bindinger som følge af nuværende bestyrelsers gældsætning.

4 Om låne- og deponeringsreglerne Lånebekendtgørelsen regulerer kommunernes lånevilkår herunder adgang til lånetyper og løbetider m.v. Lånebekendtgørelsen anviser en automatisk låneadgang på forsyningsområdet samt på det skattefinansierede område til bl.a. energirenovering, jordforsyning og færgeruter m.v. Det er muligt at leje og lease ejendomme og anlæg mod deponering svarende til benyttedes værdi. Det sidestiller ejerskab og lejemål. Lånereglerne omfatter en generel adgang til låneomlægning som følge af hensynet til, at kommunerne kan optage fordelagtige lån.

5 Udviklingen i kommunal og regional langfristede gæld i mia. kr. fra Mia. kr Regional langfristet gæld (mia. kr.) Kommunal langfristet gæld (mia. kr.)

6 Kommunefordelt langfristet gæld i kr. per indbygger ultimo Langfristet gæld i kr. pr. indb Landsgennemsnit 0

7 Kommunefordelt langfristet gæld i kr. per indbygger ultimo 2010 < kr pr indb kr pr indb kr pr indb > kr pr indb

8 Om energirenovering og it-investeringer i aftale om kommunernes økonomi for 2011 Uddrag af aftale af 12. juni 2010 mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011: Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i dag har gode muligheder for at låne til energibesparende investeringer, herunder til såkaldte ESCO-projekter. Derudover vil parterne i fællesskab undersøge, om der er behov for at justere gældende regler yderligere med henblik på at understøtte rentabel energirenovering og energieffektivisering i kommunerne. Der er enighed om, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet igangsætter et arbejde vedrørende en model for låneoptag til større IT-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale.

9 Om valutalån og finansielle instrumenter i aftale om finansloven for 2011 Overgangen fra finanskrise til gældskrise i de sydeuropæiske lande gav i løbet af 2010 politisk fokus på risici ved eksponering i udenlandsk valuta, herunder i schweizerfranc (CHF). Styrkelsen af schweizerfrancen hang sammen med at investorerne søgte mod en sikker havn. Uddrag af aftale af 8. december 2010 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokratrene om finansloven for 2011 : Kommunernes gælds- og formueforvaltning Der er indikationer på, at nogle kommuner i gælds- og formueforvaltningen anvender avancerede finansielle instrumenter og lån i fremmed valuta, som ikke nødvendigvis afspejler et behov for at afdække kommunale risikoeksponeringer. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om, at der ikke skal foretages finansiel spekulation for borgernes penge. Forligspartierne er derfor enige om at igangsætte et arbejde, der skal belyse kommunernes nuværende gælds- og formueforvaltning. Som led heri skal det blandt andet overvejes, om der bør ske en regulering af kommunernes muligheder for at optage lån i fremmed valuta samt anvende afledte finansielle instrumenter. Arbejdet skal afsluttes i foråret 2011.

10 Kommissorium for udvalg om kommunernes låntagning Som opfølgning på aftale om kommunernes økonomi for 2011 blev der i december 2010 nedsat et udvalg med henblik på at: 1. Undersøge behovet for at justere gældende låneadgang til energibesparende foranstaltninger (energirenovering). 2. Udarbejde en model for låneadgang til større it-investeringer med et dokumenteret effektiviseringspotentiale. Arbejdet fulgte også op på finanslovsaftalen for 2011 med henblik på at belyse kommunernes nuværende gælds- og formueforvaltning, herunder om kommunernes: 3. Låntagning i udenlandsk valuta (valutalån). 4. Anvendelse af finansielle instrumenter (derivater). Udvalget har været sammensat af repræsentanter fra KL, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand). Udvalget kunne inddrage øvrige relevante parter i dets arbejde, herunder eksempelvis Klima- og Energiministeriet, Finanstilsynet, Nationalbanken og KommuneKredit.

11 Om omlægning af lån og anvendelse af valutalån samt derivater Siden 1985 har kommunerne kunnet låne i udlandet og i udenlandsk valuta. Låne-bekendtgørelsen indeholder ingen begrænsninger med hensyn til, hvor eller i hvilken valuta kommunerne kan optage lån. Den generelle adgang til at omlægge lån omfatter også en adgang til at anvende derivater, der er fællesbetegnelsen for finansielle instrumenter såsom terminsforretninger, swaps og optioner m.v. Udvalget undersøgte kommunernes gældsforvaltning pr. 31. december 2010: Den samlede kommunale gældsætning er ca. 77 mia. kr. uden leasingaftaler. Kommunerne har optaget udækkede lån i schweizerfranc (CHF) for ca. 5,8 mia. kr. Komplekse swaps udgjorde ca. 3,8 mia. kr. ud af en portefølje af swaps på ca. 21,1 mia. kr.

12 Kommunal anvendelse af valutalån optaget i private pengeinstitutter og KommuneKredit per 31. december % 6% 0% Kommunal gæld i DKK (66,5 mia. DKK) Kommunal gæld i CHF (5,4 mia. DKK) Kommunal gæld i EUR (4,8 mia. DKK) 87% Kommunal gæld i JPY (0,01 mia. DKK)

13 Om valutalån og derivater i aftale om kommunernes økonomi for 2012 Uddrag af aftale af 4. juni 2011 mellem regeringen og KL i aftale om kommunernes økonomi for 2011: Kommunernes gælds- og formueforvaltning I forlængelse af finanslovsaftalen for 2011 har en arbejdsgruppe undersøgt kommunernes låntagning i fremmed valuta samt brug af finansielle instrumenter. Der er enighed om, at den kommunale lånebekendtgørelse tilpasses, så kommuner ved låntagning i udenlandsk valuta fremadrettet alene må være sluteksponeret i danske kroner eller euro. Samtidig skal kommunerne fremadrettet ved indgåelse af nye aftaler alene kunne indgå terminsforretninger og almindelige rente- og valutaswaps uden optionselementer. Endvidere er der enighed om at skærpe kravene til oplysning om brug af finansielle instrumenter. Med kommuneaftalen for 2012 har KL og staten aftalt, at kommuner fremover kun må optage lån i danske kroner eller euro samt anvende simple rente- og valutaswaps uden optioner.

14 Bl.a. følgende derivater må ikke anvendes fremover: - Caps: En rentecap er en række af optioner på renten. Køberen af caps kan beskytte mod stigende renter på sit lån. - Floor: Et Rentefloor er en række af optioner på renten. I de fleste tilfælde sælges et Floor med henblik på at finansiere et samtidigt køb af en Cap; en såkaldet Collar - Collar: En Rentecollar består af en købt Cap og et solgt Floor. Præmien på salget af et Floor bruges som regel til at finansiere købet af en Cap. - Swaption: En option på en Renteswap. Giver muligheden for at indgå en Renteswap på et på forhånd aftalt tidspunkt - Cancellerbar swap: Cancellerbar swaps er en pakke bestående af en swap og én eller flere solgte swaptioneren Cancellerbar swap har låntager en fast kendt rente, som er lavere end renten på almindelige renteswap - Barriere swap (knock-out-swap) : Barriere swap er en bred betegnelse for swaps med forskellige barrierer - Step-up-Swap : En Step-up Swap øger enten hovedstolen eller den faste rente i løbet af swappens løbetid. - Indekseret swap: Indekserede swaps tilhører kategorien af swaps, hvor låntager betaler en rente som afhænger af udviklingen i et indeks eller forskellen mellem to eller flere indeks. Se bilag i udvalgsrapport om kommunernes låntagning fra juni 2011.

15 Kommunale derivataftaler i private pengeinstitutter og KommuneKredit i mia. kr. per 31. december 2010 Komplekse swaps for ca. 3,8 mia. kr., der er reduceret med ca. 2,6 mia. kr. som følge af Furesø-aftalen af 8. marts 2011

16 Forventning til en kommende lånebekendtgørelse 1. Energirenovering: Omfatte energibesparende foranstaltninger, som følger af bygningsreglementets energikrav til eksisterende byggeri i henhold til bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglementet. 2. It-investeringer: Lånepuljen for 2012 vedr. kvalitetsfondsprojekter omfatter også it-investeringer (it er ikke omfattet af lånebekendtgørelsen) 3. Valutalån: En kommune må fremover ikke være sluteksponeret i anden valuta end danske kroner eller euro. 4. Derivater: En kommune må fremover kun anvende simple rente- og/eller valutaswaps uden optioner. Dvs.: En ny kommunal lånebekendtgørelse og -vejledning vil nærmere beskrive adgangen til at anvende derivater i 2012.

17 Sammenfatning og fremtidig modernisering af lånereglerne Udviklingen viser forøget gældsætning i kommuner og regioner, og denne er ulige fordelt blandt landets kommuner. Med aftale om kommunernes økonomi for 2012 er kommunernes og statens anvendelse af valutalån og derivater ligestillet. Endelig fremgår følgende af regeringsgrundlaget af 3. oktober 2011 på side 63: Regeringen vil give kommuner og regioner bedre mulighed for at gennemføre nyttige, nødvendige og rentable investeringer, f.eks. inden for energirenovering og velfærdsteknologi. I den forbindelse vil regeringen modernisere låne- og deponeringsreglerne for investeringer, der gennem fremtidige driftsbesparelser sikrer en fornuftig rentabilitet.