Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

Transkript

1 Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier

2 Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for vejr og vind skjul mod fjender forbindelsesveje variation i naturen gavner også andre dyr aflaste landbrugsafgrøder Det primære formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde føde (grønt og/eller frø) og gerne på tidspunkter af året, hvor de alm. landbrugsafgrøder ikke er til stede eller attraktive. Et andet vigtigt formål med vildtafgrøder er, at vildtet skal kunne finde læ, dække og skjul. Således kan en planteart både udgøre et fødegrundlag for råvildt og samtidig være et skjulested for fasaner. Vildtafgrøder er desuden med til at skabe variation i naturen og planterne er ofte til gavn for hele den vilde fauna. Hvor kan vildtafgrøder sås? Overalt findes der små uopdyrkede arealer, hvor det er oplagt at så vildtafgrøder. F.eks. skovlysninger, langs skovkanter, bakket terræn, langs markveje, grøfter og vandløb osv. Her vil det ofte være muligt at tilgodese vildtets behov for både foder, læ og skjulesteder. Arealet med vildtafgrøder kan også fungere som forbindelsesvej mellem forskellige remiser i landskabet. I forbindelse med fodermarker på dyrkede og udyrkede landbrugsarealer samt skove og 3-beskyttede arealer er der regler, der skal overholdes. Information om dette fås hos de lokale landbrugskonsulenter. Blandinger? En lang række plantearter er velegnede til vildtpleje. I skemaet på næste side ses oplysninger om arterne og man bør primært vælge plantearter efter det vildt, man ønsker at tilgodese - men også efter jordtype og planteartens varighed. Skal man så plantearten i renbestand eller i en blanding? I mange tilfælde fås det bedste resultat ved at så de enkelte plantearter i renbestand, f.eks. en stribe med fodermarvkål og en stribe med gul lupin osv. En frøblanding bestående af mange arter kan være vanskelig at etablere, så alle arter kommer til deres ret. Det skyldes, at nogle arter er mere aggressive end andre og vil udkonkurrere svage arter. Der er ligeledes forskel i etableringshastigheden. F.eks. kræver boghvede høj jordtemperatur før såning og vil i en tidlig sået blanding ikke have store chancer. Endelig er der stor forskel på frøstørrelsen, så det er umuligt at så store og små frø i den rigtige sådybde. De småfrøede arter kommer let for dybt i jorden, hvilket går ud over fremspiringen. Indhold 2 Vildtpleje 3 Gode råd om etablering 4 Dyrkningstips 6 Dækafgrøder & biplanter 2 Hunsballe Frø

3 Gode råd om etablering Etablering Ved etablering af alle former for afgrøder er det meget vigtigt, at såbedet er veltilberedt og man er omhyggelig med såningen, så der opnås en god kontakt mellem frø og fugtig jord. Det gælder uanset, om afgrøden skal anvendes til vildtpleje, dækafgrøde eller til landbrugsmæssige formål. Før man starter jordbehandling på et givet areal, bør man sikre sig, at der ikke findes ondartet rodukrudt, som f.eks. kvik og tidsel. Findes der kvik, bør arealet sprøjtes med f.eks. Roundup, ellers kan kvikken i løbet af kort tid få overtaget og al arbejde kan være spildt. Såtidspunkt De fleste arter kan sås i april måned, når jorden er bekvem og jordtemperaturen har nået 8-10⁰C. Ved for tidlig såning vil frøene blot ligge i jorden og først spire frem senere og man risikerer, at ukrudtet får overtaget. På lettere jorde bør man dog så i begyndelsen af perioden for at udnytte jordfugtigheden, mens man på bedre jorde med fordel kan så lidt senere. Udsædsmængde Det er vigtigt for et godt resultat, at der ikke sås for tæt. Hvis det sker, vil de fremspirende planter ofte blive til små dårligt udviklede planter. Konkurrencen om vand, næring og lys bliver for hård, så planterne udvikles ikke optimalt. Omvendt vil en alt for tynd plantebestand give plads til ukrudtet og det kan være en aggressiv ukrudtsart, der med tiden tager over. De anbefalede udsædsmængder, der ses i skemaet, er gældende ved udsåning med maskine, hvorved det er lettere at få frøene placeret i den rigtige dybde og at udså den rigtige mængde, der passer til arealet. Håndudsåning er også en mulighed og her skal man rive frøene ned (små frø ikke for dybt) og tromle efterfølgende for at skabe kontakt mellem frø og fugtig jord. Gødskning Før såning vil det som regel være en fordel at tilføre gødning - f.eks. ca. 3 kg NPK-gødning pr. 100 m 2. Bælgplanter samler selv kvælstof og skal derfor gødskes med 3 kg PK-gødning pr. ha. Podning Bælgplanter kan vha. knoldbakterier på rødderne selv samle kvælstof fra luften, hvilket betyder, at bælgplanter ikke skal gødskes med kvælstof. For enkelte bælgplanters vedkommende f.eks. lupin - findes disse bakterier ikke nødvendigvis i jorden i forvejen. Har der tidligere været lupin på arealet, behøver man ikke pode, da bakterierne så allerede er til stede i jorden. Har der ikke været lupin, bør frøene podes for at kunne vokse tilfredsstillende - et brev med podemiddel kan købes sammen med frøene. På emballagen er en vejledning for, hvordan podningen foretages. Lucerne-frø er normalt podet i forvejen. Slåning Nogle planter - f.eks. stauderug, græs og kløver - kan med fordel slås for at holde afgrøderne unge. Nye friske skud er meget mere attraktiv føde for vildtet. Frø til vildtpleje Plantehøjde Egnethed Frøvægt Udsæds- 1 kg Egnethed til på (gram pr. mængde rækker til hønse- Bemærkninger Planteart Såtid Varighed (cm) * sandjord 1000 frø) (kg/ha) (m 2 ) råvildt harer fugle Etårige arter Gul lupin april-juni 1 årig Bælgplante, - N-gødskning Honningurt april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Boghvede maj-juni 1 årig Undgå tidlig såning Oliehør april-maj 1 årig Velegnet på alle jordtyper Quinoa april-maj 1 årig Kræver god jord, proteinrig Blodkløver april 1 årig 60 3, Overvintrer ved såning i aug. Gul sennep april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Olieræddike april-aug. 1 årig Meget hurtig udvikling Hestebønne april-maj 1 årig Kræver god jord, bælgplante Majs maj 1 årig Kræver god jord og læ Solsikke april-maj 1 årig Kræver bedre jord og læ Overvintrende arter Fodermarvkål april-aug. 1-2 årig Bør sås meget tyndt Foderraps april-aug. 1-2 årig Bladrig i fht. alm. raps Stauderug april-aug. 2 årig Velegnet på alle jordtyper Cikorie maj flerårig 75 1, Højt indhold af mineraler Skorzonerrod maj flerårig Ædes især af råvildt Lucerne april-maj flerårig Bælgplante, - N-gødskning Hvidkløver april-aug. flerårig 25 0, Bælgplante, - N-gødskning Alm. rajgræs april-aug. flerårig 50 3, Sildig, tetraploid Rørgræs maj-juli flerårig 150 0, Giver læ og dække SukkerToppen april-aug flerårig Hvidkløver og sukkergræs * = plantehøjde under normale gødningsforhold. = ikke egnet = egnet = velegnet = meget velegnet Hunsballe Frø 3

4 Dyrkningstips Fodermarvkål udsås tyndt, 3-5 kg/ha planter pr. m 2 tåler frost, overvintrer, 1-2 årig god dække- og vinterfoderplante Lucerne sås april - maj udsædsmængde kg/ha bælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning trives på bedre jorde etableres langsomt flerårig, overvintrende gødes med PK-gødning Foderraps udsædsmængde 6-8 kg/ha overvintrer, 1-2 årig godt vinterfoder forædlet til at producere stor bladmasse Gul lupin sås fra april til juni stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm udsædsmængde kg/ha bælgplante, dvs. ingen kvælstofgødning frøene podes før såning med bakteriekultur trives på lette jorde, nøjsom gødes med PK-gødning Stauderug mellemstor frøstørrelse, sådybde 2-3 cm udsædsmængde kg/ha gl. kulturplante - forfædrene til alm. rug danner kraftig bladmasse 1. år 2. år sætter planten aks trives på lette jorde 1-2 årig god dække- og foderplante Majs sås i begyndelsen af maj stor frøstørrelse, sådybde 4-5 cm udsædsmængde ca. 30 kg/ha frøet er normalt bejdset næringskrævende afgrøde dække- og foderafgrøde 4 Hunsballe Frø

5 Dyrkningstips Boghvede sås sent, dvs. maj - juni kræver høj jordtemperatur ved spiring mellemstor frøstørrelse, sådybde 2-3 cm udsædsmængde ca. 80 kg/ha - også sandjorde Quinoa sås april - maj udsædsmængde ca. 10 kg/ha kræver lidt bedre jordtype sydamerikansk kornplante proteinrige frø Oliehør sås april - maj udsædsmængde ca. 70 kg/ha - også sandjorde nøjsom afgrøde Cikorie lille frøstørrelse, sådybde ca. 1 cm udsædsmængde ca. 3-5 kg/ha pælerod, trives på alle jordtyper højt indhold af mineraler modvirker bl.a. indvoldsorme øger vildtets sundhed flerårig godt vinterfoder og dække Honningurt sås april - maj udsædsmængde kg/ha etableres hurtigt om foråret - også sand god biplante, lang blomstringsperiode SukkerToppen sådybde 1-2 cm udsædsmængde ca. 30 kg/ha med hvidkløver og alm. rajgræs særlig sukkerrig græssort græs med sød smag ædes gerne flerårig god foderafgrøde for råvildt og harer slåning giver friske nye blade Hunsballe Frø 5

6 Olieræddike. Dækafgrøder & biplanter Dækafgrøder er plantearter, der sås for at holde jorden dækket med følgende formål og fordele: holde ukrudtet nede samle kvælstof forbedre jordstrukturen øge jordens vandholdende evne give et flot farveflora Honningurt. til gavn for nyttige insekter Blodkløver. Dækafgrøder giver liv til jorden - både mens de vokser og når de er visnet ned og bliver formuldet. Jo større rod- og plantemasse, at planterne producerer, jo bedre bliver jorden efterfølgende. Dækafgrøder er således også en form for gødskning af arealet. Det er dog en langsigtet gødskning, da planterne først efter formuldning kan give næring videre til næste afgrøde. Hvilke arter? Der findes en lang række plantearter, der kan anvendes til dækafgrøder. Plantearterne har forskellige egenskaber bl.a. med hensyn til: dækkeevne konkurrenceevne Blomstrende dækafgrøder tiltrækker bier og andre nyttige insekter og insekterne tiltrækker fugle. varighed vækstform Hvor anvendes dækafgrøder? Dækafgrøder kan f.eks. anvendes følgende steder: blomstringstidspunkt blomsterfarve beplantninger plantehøjde Sneglebælg. haver og parker ekstensive arealer vejrabatter Blandinger? Man kan blande flere arter sammen under hensyntagen til de forskellige egenskaber, som plantearterne besidder. Man kan sammensætte en blanding med forskellig blomsterfarve, blomstringstidspunkt og varighed. Naturplejeblanding naturplejeblanding er en færdig frøblanding, der fungerer som både dækog biafgrøde. blandingen indeholder honningurt, kællingetand og blodkløver planter, der blomstrer i blå, gule og røde farver. blandingen dækker jorden godt og blomsterne er en fryd for øjet og giver masser af dyreliv. udsædsmængden er ca. 3 kg/1000m 2. Det er dog vigtigt, at man ikke ukritisk blander store og små frø og udsår samtidigt, da man hermed risikerer, at små frø kommer for dybt i jorden, hvilket betyder frøene ikke spirer. Små frø bør sås i 1-2 cm dybde, mens store frø bør sås i 4-5 cm dybde. Biplanter Flere af dækafgrøderne er bitræksplanter og er således attraktive for alle former for nektar- og pollensamlende insekter. I skemaet på næste side ses en markering for arternes værdi som nektar- og pollenplante. 6 Hunsballe Frø

7 Hvidkløver. Frø til dækafgrøder & biplanter Planteart Såtid Varighed Plantehøjde (cm)** Blomsterfarve Udsædsmængde, kg/1000 m 2 1 kg rækker til (m 2 ) Bitræksplante Nektar Pollen Bemærkninger Etårige arter Boghvede maj 1 årig hvid Undgå tidlig såning Gul lupin* april-maj 1 årig gul Egnet på lette jorde Gul sennep april-aug. 1 årig gul 0,7-0, Meget hurtig udvikling Honningurt april-aug. 1 årig blå/violet 1,0-1,5 800 Meget hurtig udvikling Oliehør april-maj 1 årig blå Velegnet på alle jordtyper Olieræddike april-aug. 1 årig hvid/lilla 1,1-1,2 830 Meget hurtig udvikling Overvintrende arter Alsikekløver* april-juli flerårig lyserød 1,2-1,5 750 Til fugtige jorde Blodkløver* april-juli 1-2 årig rød 3,0-3,5 300 Trives på de fleste jorde Cikorie maj flerårig blå 0,4-0, Dybtgående pælerødder Hvidkløver* april-juli flerårig hvid 0,4-0, Mest egnet på bedre jorde Lucerne* april-juni flerårig violet 2,5-3,0 300 Dybtgående rodnet Rødkløver* april-juli flerårig rød 1,5-2,0 600 Trives på de fleste jorde Sneglebælg* april-juni 1-2 årig gul 1,5-2,5 500 Velegnet på lette jorde * = bælgplante = mindre god = god = meget god ** = plantehøjde under normale gødningsforhold Hunsballe Frø 7

8 Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Udsåning af fodermarker til vildtpleje er populært blandt jægere og landmænd. En lang række forskellige plantearter er velegnede til at tilgodese vildtet i form af føde, læ, dække og skjulested. Dækafgrøder er plantearter, der bl.a. udsås for at samle kvælstof og undgå udvaskning, forbedre jordstrukturen, konkurrere mod ukrudt og i det hele taget skabe liv og variation. Mange planter har ligeledes en stor værdi i form af nektar- og pollenproduktion, hvilket er vigtigt for bier og andre nyttige insekter. Læs meget mere om disse produkter i denne brochure eller på Om Hunsballe Frø A/S Hunsballe Frø s sortiment omfatter udover frø til vildtpleje og dækafgrøder også græsog kløverfrø til landbruget, plænegræs og grøntfoderplanter. Hunsballe Frø har produceret kvalitetsfrø siden 1921 og er i dag en af Europas førende specialister i produktion af græs- og kløverfrø samt udvikling af frøblandinger. Gennem datterselskabet Euro Grass Breeding sikres en stadig udvikling af nye sorter, der egner sig til Danmark og danske behov. Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Øverst: Hunsballe Frø A/S, Holstebro. Nederst: Hunsballe Frø A/S, Slagelse. HUNSBALLE FRØ A/S Energivej Holstebro Tlf: Fax: hunsballe@hunsballe.dk [ GRAFISK PRODUKTION ] ROUNBORGS GRAFISKE HUS