Fiskeundersøgelser i Idom Å 27. nov. 1. dec. 2014

Transkript

1 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Holstebro Kommune

2 Fiskeundersøgelser i idom Å 04, af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for: Holstebro Kommune Foto: Danmarks Center for Vildlaks

3 Indhold Indhold... Idom Å... 3 Metode... 5 Registrerede fiskearter... 6 Resultater... 9 Vurdering af fiskebestanden i Idom Å... Vurdering af effekten af stemmeværket ved Idom Dambrug på fiskebestanden i øvre Idom Å... 3 Bilag : Positioner for laks, havørreder og store bækørreder... 5 Bilag : Væsentlige grusforekomster i Idom Å... 6

4 Fiskeundersøgelser i Idom Å 7. nov.. dec. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 7. november og. december fiskeundersøgelse i Idom Å på en ca. km lang strækning fra Blåkjærvej til Idom Ås udløb i Storå. Fiskebestandene blev undersøgt kvalitativt, ved elfiskeri fra båd, og kvantitativt ved vadning på tre stationer. Undersøgelsen blev udført for Holstebro Kommune, og havde til formål at beskrive fiskefaunaen i vandløbet, afdække de fysiske forhold i et tilnærmet upåvirket vandløb, samt vurdere betydningen af delvis faunaspærring ved Idom Dambrug - dvs. en før-situation i forhold til et vandplansprojekt. Undersøgelsen rummede følgende elementer: Kvantitativt elfiskeri på tre vandløbsstationer i nedre Idom Å. Kvalitativt elfiskeri på en godt km lang vandløbsstrækning, for at kortlægge opgangen af laks og havørred på gydevandring samt forekomst af større bækørreder (>30 cm) og stalling. Forekomster af laks og havørred blev registreret på GPS. En beskrivelse af fysiske forhold, vandkvalitet samt registrerede fiskearter, og intensiteter af disse, for seks delstrækninger. Grusforekomster egnet som gydebanker blev registreret med GPS. Vurdering af effekten af at få trukket stemmeværket ved Idom Dambrug helt ned. Idom Å Idom Å udspringer i Herning Kommune, løber mod nord-nordvest op gennem Holstebro Kommune og munder ud i Storåen. Åen forløber langt overvejende naturligt, kraftigt mæandrerende gennem åben eng og hede, opstrøms Ringkøbingvej med en del pilekrat og rødel. Specielt opstrøms Idom By er der et fint fald på åen, hvilket skaber fine stryg-høl sekvenser. Åen rummer en stor fysisk variation, og erosion af brinker i den sandede jord, giver en stor naturlig sandvandring. Dertil kom, at krondyr i området havde lavet mange brinksammenskridninger hvor de krydser åen. Den naturlige hydrologi og dynamik i vandløbet gør dog, at der, trods sandvandring, var fint løst gydegrus på mange af strygene i øvre Idom Å. Figur : Vandplanter på stryg og pilekrat med vadested for kronhjort i øvre i Idom Å. 3

5 Figur 3: Naturlig gydebanke opstrøms Engbæk. Figur : Nedre Idom Å. Vandkvaliteten var god på dagene for undersøgelsen, på de øverste strækninger var der dog noget udfældet okker i vegetationen, og stedvist diffuse okkertilførsler fra brinkerne. Klart vand, og et ophør med grødeskæring i øvre Idom Å i nyere tid, har frembragt en artsrig og vintergrøn flora opstrøms Ringkøbingvej, hvor massive forekomster af vandranunkel fremmer vandløbets selvrensende effekt overfor okker. Nedstrøms Idom Dambrug var sumpplanter som tagrør, pindsvineknop og padderok dominerende, sammen med vandpest. Miljømålet for Idom Å er høj (DVFI >5) eller god økologisk tilstand med god biologisk kvalitet (DVFI >4), se figur. Disse miljømål er generelt opfyldt jf. nyeste faunaprøver (WinBio). I regionplanen for Ringkøbing Amt er Idom Å A- målsat (særligt naturområde med fiskeinteresse) opstrøms Idom dambrug, og nedstrøms som B- vandløb, gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk. Ud fra fisk som kvalitetsparameter alene, er den økologiske tilstand jf. miljoegis.mim.dk pt. dårlig på de to øverste km af Idom Å i Holstebro Kommune, og god på strækningen videre ned til Idom Dambrug. Nedstrøms herfor er kvaliteten som fiskevand ikke vurderet. Risikovurderingen ud fra fisk er, at der er risiko for manglende målopfyldelse opstrøms Idom Dambrug. Denne risikovurdering er formentlig helt eller delvist funderet i de problematiske passageforhold ved vandindtaget til Idom Dambrug. Figur 4: Den undersøgte strækning af Idom Å. 4

6 Der var etablerede gydebanker ved Engbæk og Idom Dambrug, specielt gydebankerne ved Engbæk var velkonstruerede og tydeligvis meget benyttede. Figur 5: Etableret gydebanke ved Engbæk med havørred og bækørreder på leg. Metode Der blev elfisket kvalitativt med jævnstrøm fra batteridrevet elfiskeapparat (EFGI 650) ved spænding på V. Elfiskeriet foregik under nedstrøms sejlads/vadning med specialkano. Grundet vandløbets små dimensioner og voldsomme mæandreringer blev der opstrøms Engbæk elfisket under nedstrøms vadning. Ved kvalitativt elfiskeri under sejlads er der en række fiskearter som ikke, eller sjældent, registreres, såsom ål, hundestejler, grundling og lampretlarver. Den undersøgte åstrækning blev opdelt i seks delstrækninger, for hvilke fiskebestande og fysiske forhold blev beskrevet særskilt. Figur 6: Elfiskeudstyr og specialkano. Der blev elfisket kvantitativt på tre stationer af 50 meters længde. Dette foregik ved udtyndingsmetoden, på alle tre stationer blev der udført en dobbeltbefiskning. En vurdering af opfyldelse af målsætning B på de enkelte stationer blev vurderet ud fra følgende formel og antallet af laks og ørreder samlet LØ (Regionplan Ringkøbing Amt, 00). antal ½ årslø antal ½ årslø 45 8 antal ældre LØ Fangster af laks og havørreder, samt positioner hvor der var gydegrus nok til gydning for laks og ørreder, blev registreret på håndholdt GPS. 6 5

7 Registrerede fiskearter Ved fiskeundersøgelsen blev der registreret en række fiskearter som er nærmere beskrevet i det nedenstående. Billeder er med få undtagelser taget på undersøgelsesdagene. Bæklampret (Lampetra planeri) Bæklampretter er pr. definition ikke fisk, men rundmunde. Bæklampretten findes i store antal i mange danske vandløb, i blød bund som de kan grave sig ned i. På larvestadiet er bæklampretter næsten umulige at kende fra flod- og havlampretter. Først ved kønsmodningen udvikler de øjne, og ses i gydeklumper på vandløbsbunden i foråret. Elritse (Phoximus phoximus) En lille fisk af karpefamilien, som kræver iltrigt vand. Den kan findes i store antal, ofte samme steder som ørrederne. Grundling (Gobio gobio) Grundlingen er en lille karpefisk som lever af invertebrater i åbunden. Den er vidt udbredt og findes i store mængder, hvor den træffes. Den findes på næsten alle strømvandshabitater, og er mere tolerant end laksefiskene m.h.t. vand- og vandløbskvalitet. Laks (Salmo salar) Storå Å-laksen er rødlistet som værende sårbar og er habitatart for Storå-systemet. Laksen var tæt på at uddø i 980 erne, men i 03 var bestandsstørrelsen på over.000 gydelaks. Laksen kræver rent og iltrigt vand, gode gyde- og opvækstområder med grusbund og fri passage til og fra gydeområderne. 6

8 Regnbueørred (Oncorhynchus mykiss) Regnbueørreden er en ikke-hjemmehørende art i danske vandløb, men p.g.a. akvakulturen træffes den ofte i vandløb med dambrugsaktivitet. Regnbueørreden har kun meget sjældent haft held med at reproducere sig i danske vandløb. Strømskalle (Leuciscus leuciscus): Strømskallen findes i store antal i de vestjyske åer. De lever af invertebrater, og kan findes på næsten alle vandløbshabitater, på nær de hurtigste stryg. Tre- og nipigget hundestejle Hundestejler er meget almindelige i danske vandløb. De er tolerant overfor forringet vandkvalitet, og findes derfor også i spildevandsbelastede vandløb. Den trepiggede hundestejle (t.v.) er den mest almindelige af de to arter, nipiggede hundestejler (t.h.) kan være lige så talrige, men er ikke så udbredt. Ørred (Salmo trutta) Ørreden er indikatorart ved undersøgelser af vandløbenes kvalitet som fiskevand. Ørreder kræver god vandkvalitet, iltrigt vand og gydegrus. Havørreders (t.h.) gydesucces er afhængig af fri adgang til gydeområderne i bække og åer. De stationære bækørreder (t.v.) bliver knap så store som havørrederne, og hunnerne kan være kønsmodne allerede ved størrelser omkring 0 cm. 7

9 Ål (Anguilla anguilla) Ålen er en katadrom nataktiv rovfisk, i dagtimerne findes den ofte i skjul i/ved brinkerne i grøden. Den europæiske ål er inden for en kort årrække blevet en af de mest truede fisk i Danmark (og Europa), og er rødlistet som kritisk truet. Bestanden er reduceret så kraftigt, at ålen, i lighed med laksen, har fået sin egen forvaltningsplan, for at redde den fra udryddelse. 8

10 Resultater Forholdene for elfiskeri var gode generelt. Nedstrøms vadefiskeri udført på de øverste strækninger betød uundgåeligt at vandet blev mere grumset på de strækninger, men det påvirkede ikke kvaliteten af fiskeundersøgelsen. Positioner for registrerede laks, havørreder og større bækørreder ses på bilag. Forklaring til tabel : Strækning: Den undersøgte delstrækning elfisket fra kano. Km: Kilometer vandløb på strækningen. Vandløbsbeskrivelse: Kort skønsmæssig vurdering af vandløbets fysiske og biologiske forhold. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på strækningen. (#) antal. Int.: Vurdering af intensitet af fiskearterne. : Fåtallig : Almindelig 3: Talrig. X: Registreret (intensitet uvis). Tabel : Resultater fra den kvalitative fiskeundersøgelse med beskrivelse af de enkelte vandløbsstrækninger. Strækning øvre Idom Å Km Vandløbsbeskrivelse Fiskearter Gode fysiske forhold. Int. -3 Bemærkninger Blåkjærvej St nedstrøms gl. Ormstrup Dambrug.,4 Overvejende mæandrerende vandløb med stor variation i dybde (0-70 cm), bredde (-3 m.) og strømhastigheder, reguleret på strækningen ved det nedlagte Ormstrup Dambrug. Forløb gennem åbne engarealer med en del pilekrat. Der var ok grus og sten i strømrenderne på en del af strygene, især på den nedstrøms del af strækningen. Bunden var dog generelt meget sandet, og der var en stor synlig sandvandring. En meget fin vandplanteflora dækkede ca. 90 % af vandløbsarealet på lysåbne stræk, med mærke og vandranunkel sp. som dominerende plantearter. Ørredyngel Ørred ældre Bækørred > 30 cm 3-pigget hundestejle Lampretlarver - 0 X -3 Trods stor variation og rige skjulmuligheder, var der ikke mange ørreder. På de bedste stryg og på den regulerede strækning var der dog tilfredsstillende ørredforekomster.. Meget gode fysiske forhold. St Ringkøbingvej 3, Idom Å løb fortsat kraftigt mæandrerende gennem åben hede og eng, med stedvist dybt underskårne brinker, meget stor fysisk variation.,5-4 meter bred. Der var grus på mange af strygene, ved Engbæk var der etableret en række brede og meget produktive gydebanker. Nedstrøms Engbæk var vandløbet dybere, roligere og mere sandet. En meget fin vintergrøn vandplanteflora dækkede ca % af vandløbsarealet, med mærke og vandranunkel sp. som dominerende plantearter. Ørredyngel Ørred ældre Bækørred > 30 cm (5) Havørred () Laks -års 3-pigget hundestejle Lampretlarver -3 X X Fin ørredbestand, mange yngel og små kønsmodne hunørreder (0-5 cm) var almindeligt forekommende. Den første laks (vild -års) blev registreret SØ for Engbæk. Den første havørred stod sammen med 5 større bækørreder på gydebankerne ved Engbæk. Tydelige, store gydegravninger, både nye og gamle. 9

11 Gode fysiske forhold. Ringkøbingvej 500 m. nedstrøms Burvej, Stadig naturligt,5-4 m. bredt, slynget vandløb, men vandløbsbunden fremstod mere sandet med færre skjul, specielt på skyggede strækninger. Der var færre stryg med tilstrækkelige mængder grus til gydepladser for laks og ørred. Der var generelt færre vandplanter, flere sumpplanter og et mindre arealmæssigt plantedække. Ørredyngel Ørred ældre Bækørred > 30 cm (6) Laks -års 3-pigget hundestejle X Trods mindre god vandløbskvalitet end opstrøms for, var der fortsat en god bestand af ørredyngel og -3 år gamle ørreder. Der var enkelte -års laks mellem ørrederne, de kontrollerede var vildfisk. Acceptable fysiske forhold. Opstrøms stemmeværk ved Idom Dambrug 0,9 Idom Å slyngede sig med jævn vandhastighed gennem vådeng, med et begrænset fald på vandløbet. Bredde. -3 meter og 40-0 cm dybde. Bunden var sandet, der var ikke gydeområder for laksefisk på strækningen. Stuvningszonen opstrøm dambruget var ikke specielt lang, men markant hvor den kunne erkendes, Ørredyngel Ørred ældre Bækørred > 30 cm () Laks -års 3-pigget hundestejle - X Klart færre ørreder end opstrøms for, dog stadig ørredyngelforekomster, trods mangel på gydepladser. Vilde -års laks. Tagrør var dominerende, og flankerede åen på begge brinker, generelt var der langt færre vandplanter. Idom Dambrug St V for Refsbjerg,8 Acceptable fysiske forhold. På det korte, regulerede forløb ved dambruget var der etableret en del gydebanker, som rummede gode opvækstpladser for yngel af laks og ørred. Nedstrøms dambruget var vandløbet kraftigt mæandrerede. Bunden var fortsat meget sandet, men få og små grusforekomster, men der var en udmærket fysisk variation og dybde variation p.g.a af de naturlige forløb. Tagrør, vandpest og pindsvineknop var meget dominerende, kun få forekomster af vandranunkel, mærke og vandstjerne. Ørredyngel Ørred ældre Bækørred > 30 cm () Havørred (3) Lakseyngel Laks -års Grundling Strømskalle 3-pigget hundestejle Elritse () -3 () X X Der var generelt færre laksefisk end på de øverste strækninger, til gengæld var der flere fiskearter. På enkelte stryg af god kvalitet som gyde- og opvækstområder kunne ørrederne være ganske talrige. Der var stor tæthed af udsatte lakseyngel (finneklippede) ved og umiddelbart nedstrøms dambruget, de første vilde lakseyngel blev fundet ca. km nedstrøms Idom Dambrug. Der var både vilde og udsatte -års laks. Af de tre havørreder, havde to alvorlige skader (svamp og/el. fuglehak). Gode fysiske forhold. Ørredyngel St V for Refsbjerg Storå. 0,9 Der var god vandhastighed og mange stryg på den stærkt mæandrerende strækning. På flere af strygene var der grus i bunden. Åen lå lidt under normal terrænhøjde på den nederste 500 meter, og profilet var forholdsvist smal, -3 meter bredt. Åen var stedvist meget tilvokset af både tagrør ud fra brinkerne og sump- og vandplanter i vandløbet. Ørred ældre Bækørred > 30 cm () Havørred () Lakseyngel Laks -års Gydelaks (3) Grundling Der var en talrig artsrig fiskefauna på strækningen, som rummede habitater for både yngel og større fisk. De tre gydelaks blev registeret på de nederste 00 meter, to af disse stod i selve udløbet. Strømskalle 0

12 Af de tre kvantitative fiskeundersøgelser (tabel ) var forholdene på station svære p.g.a. dybde. Således vurderes effektiviteten af have været nedsat på de dybere vandløbsarealer. Forklaring til tabel : Position.: Lokalitet for fiskeundersøgelsen Meter: Meter vandløb affisket. Fiskearter: Fiskearter registreret ved elfiskeri på stationen. Int. -3: Vurdering af intensiteten af en fiskeart på den undersøgte strækning. : Fåtallig; : Almindelig; 3: Talrig. Ørred pr. 00 m og 00 m: Det beregnede antal ørreder pr. 00 m og 00 m vandløb (se metode). Opfyldt målsætn. (j/n): Vurderes fiskevandsmålsætningen opfyldt. Se metode. Tabel : Resultater af kvantitative fiskeundersøgelser i Idom Å. Meter Position Ops. Idom dambrug Neds. stem v. Idom dambrug Bred de Fiskearter Laks Ørred 9- pigget hundestejle 3-pigget hundestejle Laks Ørred Regnbueørred Ål Lampretlarver 3-pigget hundestejle Int Pr. 00 Pr. 00 m m, , Opfyldt målsætn. 0,6 nej,4 (ja) Bemærkning Sandbund, enkelte dybere høller, henfalden sumpvegetation. Reguleret strækning med lavvandede gydebankearealer Alle lakseyngel var udsatte fisk. Uden disse var målsætning ikke opfyldt Neds. Idom dambrug 50 3 Laks Ørred Elritse Grundling Strømskalle 3,3, ,5 Nej Svært at elfiske p.g.a. stor dybde i strømrende og høller.

13 Vurdering af fiskebestanden i Idom Å Ørredbestanden i Idom Å var generelt ganske fin, undtaget på strækningen øverst omkring Ormstrupvej, strækningen km opstrøms stemmeværket ved Idom Dambrug, samt strækningen fra Borrisvej til st Utilfredsstillende ørredbestande var sammenfaldende med strækninger med mindre god vandløbskvalitet, undtaget den øverste strækning ved Ormstrupvej. Der var generelt meget få større bækørreder, i alt 5 bækørreder større end 30 cm, men til gengæld var der en pæn bestand af mindre, men kønsmodne, bækørreder. At der var så få store bækørreder, er sandsynligvis en naturlig udvikling, idet store bækørreder i små vandløb er meget udsat overfor prædation fra eksempelvis odder og fiskerhejre. Der blev således mange steder set odderspor, og mange af de store bækørreder og havørreder havde skader fra fuglehak (fiskehejre). Det kan heller ikke udelukkes at der hjemtages bækørreder af lystfiskere. DTU Aqua elfiskede i 006 på fem positioner i Idom Å, alle opstrøms stemmeværket ved Idom Dambrug, og fandt generelt at ørredbestanden var langt under hvad man kunne forvente. Kun ved Burvej var der en god ørredbestand. Figur 7: Havørred med voldsomme skader fra fuglehak på sider og ryg. Der blev registreret i alt tre gydelaks og seks havørreder ved undersøgelsen. Det forholdsvis lave antal gydelaks og havørreder kan formentlig være et resultat af en vandføring under middel for årstiden. Det er sandsynligt at specielt store laks og havørreder stadig stod i Storåen, eller var trukket tilbage i Storåen, mens de ventede på større vandføringer. Således blev der både opstrøms og nedstrøms Idom Dambrug set nye, store gydegravninger. Der blev fundet vildlaks af ½ års størrelsen opstrøms stemmeværket, og med de meget tydelige og store gydegravninger ved Engbæk, af både ny og ældre oprindelse, er det sandsynligt at der i vinteren 0-3 har været gydende laks hér. Nedstrøms stemmeværket var bestanden af ½-års laks en blanding af vilde og udsatte fisk. Ved nærværende undersøgelse blev vild lakseyngel fra 03/04 kun fundet på de nederste 3 km, altså et stykke nedstrøms Idom dambrug. Der blev ikke registreret stalling i Idom Å. Stalling blev bl.a. registreret i nedre Idom Å i 00 i forbindelse med en større kvalitativ fiskeundersøgelse af effekten af den daværende modstrømstrappe Idom Dambrug (WinBio), men det er sandsynligt at de er forsvundet helt fra åen i perioden 009-0, hvor man på landsplan så en stor reduktion i stallingbestande, formentlig som følge af en stor prædation fra skarv, fiskehejre, odder m.m. i de tre kolde vintre i den periode. Såfremt stallingen igen skal kunne findes i Idom Å, skal det ske ved naturlig indvandring fra Storåen, eller ved at man flytter et antal individer, fra et vandløb med stallinger et andet sted i Storå-systemet, til Idom Å. Der blev registreret én ål ved undersøgelsen, ved vadefiskeri på strækningen ved Idom Dambrug.

14 Vurdering af effekten af stemmeværket ved Idom Dambrug på fiskebestanden i øvre Idom Å Der er etableret et velplaceret omløbsstryg ved Idom Dambrugs stemmeværk. På dagen for undersøgelsen var indtaget til faunapassagen dog stemmet op med planker, og der løb bare 5-0 l/sek i fiskepassagen, resten blev taget ind på dambruget. Reelt var der altså på dagen ingen passagemulighed for fisk. Figur 8: Stemmeværket ved vandindtaget til Idom Dambrug (t.v.) og stemmeplanker i indtaget til faunapassagen. Forholdene registreret på dagen var ulovlige, men da flere af havørrederne og laksene registreret nedstrøms dambruget havde hovedskader, kan det synes tænkeligt at forholdene omkring stemmeværket ofte har været utilfredsstillende. Hovedskader på vandrefisk ses ofte på strækninger hvor disse skal passere et stemmeværk for at komme til opstrøms liggende gydeområder. Dårlige passageforhold kan også være en forklaring på hvorfor der kun blev registreret én havørred på de godt otte km undersøgt vandløb opstrøms stemmeværket. Én havørred vurderes at være meget lidt, i betragtning af at godt 90 % af gydearealerne i Idom Å vurderes at ligge opstrøms dambruget, og at undersøgelsen blev udført i selve gydeperioden. Figur 9: Hovedskader på laks (t.v.) og havørred (t.h.) fra nedre Idom Å. En fjernelse af stemmeværket ved dambruget vil skabe fri passage til mere end 90 % af de samlede gydearealer for laksefisk i Idom Å jf. bilag. Med et genslyngningsprojekt ved dambruget, hvorved 3

15 stuvningseffekten opstrøms dambruget fjernes og nye gyde- og opvækstområder etableres, vil man kunne skabe/genskabe vandløb af høj kvalitet som gyde- og opvækstområde for laksefisk på de pågældende strækninger. Det vurderes, med forbehold for andre problematikker for laks og havørreder i Storå og Nissum Fjord, at specielt havørredopgangen til Idom Å, men også den naturlige ørredproduktion, vil kunne øges med flere hundrede procent alene ved at fjerne stemmeværket ved Idom dambrug. Denne vurdering er foretaget med udgangspunkt i, at passageforholdene ved Idom Dambrugs stemmeværk generelt har været så kritisable, at spærringen har reduceret størrelse af både smoltnedtræk og optræk af gydefisk betydeligt. P.t. er risikovurdering for fisk som kvalitetsparameter i øvre Idom Å, at der er risiko for manglende målopfyldelse. Et spærringssaneringsprojekt med genopretning af god vandløbskvalitet i Idom Å ved Idom Dambrug, vil realistisk set betyde, at man kan ændre den risikovurdering i positiv retning. 4

16 Bilag : Positioner for laks, havørreder og store bækørreder T.v.: Positioner for registrerede laks (L-L3), havørreder (H-H6) og bækørreder > 30 cm (O-O5). Fisk WGS84 H 3 V H 3 V H3 3 V H4 3 V H5 3 V H6 3 V L 3 V L&3 3 V O0& 3 V O03&4 3 V O05 3 V O06 3 V O07&8 3 V O09 3 V O0& 3 V O 3 V O3 3 V O4 3 V O5 3 V

17 Bilag : Væsentlige grusforekomster i Idom Å T.v.: 5 positioner for væsentlige grusforekomster, egnet som gydebanker for ørred, blev registreret i forbindelse med fiskeundersøgelsen i Idom Å. 96 % af grusregistreringerne lå opstrøms stemmeværket ved Idom Dambrug. 6