Ungebarometret. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Transkript

1 Ungebarometret Undersøgelse af deltagelsen i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Baggrund og tema Resumé Barometrets metode og målgruppe De unges syn på politik og demokrati Interessen for politik Holdninger til demokrati og de dermed forbundne rettigheder Brugen og opfattelsen af medier Opsamling på de unges syn på politik og demokrati Værdier og syn på ligestilling m.m Ligestilling mellem kønnene og familieroller Ægteskab og familie Ligebehandling og respekt Forældreroller Religion Opsamling på de unges værdier og syn på ligestilling mv De unges oplevelser ved mødet med samfundet, danskere m.m Imødekommenhed og samvær Foreningsliv Oplevet forskelsbehandling Opsamling De unges identitet, integrationsstrategier og fremtidsperspektiver De unges følelse af identitet Planer for fremtiden Bilag A. Barometrets metodegrundlag Bilag B. Profil af barometrets unge Bilag C. Bortfaldsanalyse Bilag D. Kilder Integrationsministeriet - Ungebarometret 2

3 1. BAGGRUND OG TEMA Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration arbejder målrettet med strategier og indsatser, der kan fremme integrationen af unge med anden etnisk baggrund end dansk. På flere områder har der imidlertid manglet aktuelle og sammenlignelige data om de unges deltagelse i samfundslivet, oplevet diskrimination, inklusion og værdier. Derfor har ministeriet igangsat Ungebarometret. Ungebarometret tegner et tidsbillede af oplevede situationer og holdninger til livet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Gennem interview afdækkes, hvorledes de unge her og nu oplever livet i Danmark, hvilke værdier de lægger vægt på og deres planer for fremtiden m.m. Spørgsmålene, der er udformet i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, giver gennem specifikke temaer et øjebliksbillede af de unge. Der er med Ungebarometret udviklet og afprøvet et koncept for en tilbagevendende årlig måling af de unges oplevelser og værdier. Barometret er således fremstillet i en form, så det fremadrettet vil kunne gennemføres regelmæssigt og dermed give mulighed for at følge udviklingen i værdier og oplevelser hos de unge med anden etnisk baggrund end dansk. Ungebarometret 2009 fungerer således som en baseline. Det er Integrationsministeriets målsætning, at Ungebarometret løbende opdateres. Barometret skal på den vis sikre, at ministeriet til stadighed kan målrette deres indsats, så den bedst muligt matcher de aktuelle behov hos de unge. Hovedsigtet med nærværende Ungebarometer er således at belyse de unges oplevelse af diskrimination, inklusion, værdier samt deres deltagelse i det danske samfund. Blandt de emner, som bidrager med at belyse disse områder, er kontakten mellem unge med flerkulturel baggrund og etniske danskere samt graden af oplevet tilhørsforhold til Danmark. I forlængelse heraf belyses de unges følelse af tryghed og inklusion, ligesom det søges afdækket, i hvilken grad de føler sig som en del af det danske samfund. Endelig tegnes også et billede af de unges syn på og oplevelse af forskelsbehandling. Integrationsministeriet - Ungebarometret 3

4 Spørgsmålene er tilrettelagt, således at de samler sig indenfor følgende temaer: De unges syn på politik og demokrati Med dette tema afdækkes de unges holdning til demokrati, herunder deres syn på politisk styreform, demokratiske rettigheder og social ansvarlighed m.m. Ligeledes afdækkes de unges medievaner. De unges værdier og syn på ligestilling m.m. Dette tema belyser de unges syn på ligestilling og forældreroller ligesom der sættes fokus på de unges opfattelse af ligebehandling i det danske samfund. De unges oplevelser ved mødet med samfundet m.m. Hvordan oplever de unge mødet med danskere og det danske samfunds institutioner, organisationer m.m.? Oplever de, at etniske danskere og samfundet er imødekommende, eller oplever de unge en forskelsbehandling på grund af deres etnicitet m.m.? De unges identitet, strategier og fremtidsperspektiver Dette tema belyser de unges tilknytning til Danmark. Dette sker via afdækning af sprogvaner, tilknytning til forældrenes hjemland, ønsker til fremtiden mv. Ovenstående temaer er gennemgående for denne rapports præsentation af resultaterne for Ungebarometer Forud for gennemgangen af resultater indledes rapporten med et overblik over barometrets væsentligste konklusioner. I den afsluttende bilagsdel gives en detaljeret fremstilling af panelets unge og undersøgelsesmetoden. Her vil der ligeledes findes en kildeangivelse for de undersøgelser, som denne rapport refererer til. Integrationsministeriet - Ungebarometret 4

5 2. RESUMÉ Ungebarometret måler oplevelsen af og deltagelsen i det danske samfund blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Barometret tegner således et tidsbillede af deres oplevelser, livsstil og holdninger til livet i Danmark. Barometret bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 617 unge i alderen år med anden etnisk baggrund end dansk. Stikprøvens unge er repræsentative for ungegruppen generelt, når de anskues i forhold til deres generelle alder, geografi og socioøkonomiske karakteristika. Ungebarometret giver en kort og præcis beskrivelse af de deltagende unges udtrykte holdninger og oplevelser. Barometret har med sine 617 respondenter imidlertid ikke et omfang, som kan berettige til at udtale sig om ungepopulationen som helhed. Omvendt giver barometret en konkret pejling af unges oplevelser i det danske samfund år Der er med dette første barometer og dets metode udviklet et koncept, der muliggør løbende målinger af unges oplevelser og holdninger til det danske samfund. Barometrets resultater for 2009 udgør således en baseline for fremtidige målinger. Der kan for Ungebarometret 2009 fremhæves følgende væsentlige konklusioner: Barometrets unge synes godt om demokratiet i Danmark og bakker op om de grundlovssikrede rettigheder som f.eks. den frie forsamlingsret. Barometret viser desuden, at godt halvdelen af de unge er interesserede i politik og cirka samme andel diskuterer jævnligt politik. Interesseniveauet for politik er lidt under niveauet hos unge med etnisk dansk baggrund. Barometrets unge følger i høj grad med i danske nyheder. De følger i større omfang med i danske nyheder end i nyheder på andre sprog. De unge har imidlertid en opfattelse af, at medierne ofte fremstiller dem på en negativ måde. Barometrets unge føler en høj grad af social ansvarlighed. Kun 3 pct. af de unge tilkendegiver således, at de finder det helt i orden at arbejde sort og ligeledes finder kun 1 pct. af barometrets unge det helt i orden at snyde sig til sociale ydelser. Under 10 pct. af undersøgelsens unge føler slet ikke ansvar for at være med til at løse samfundets problemer. Integrationsministeriet - Ungebarometret 5

6 Barometrets unge har generelt en opfattelse af kvinder og mænd som ligestillede i forhold til både uddannelse og job. Godt 98 pct. af de unge mener således, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse. Kun 8 pct. af de unge erklærer sig samtidig helt enige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder såfremt der ikke er job til alle. 87 pct. af de unge udtrykker endvidere enighed i, at mænd og kvinder skal være fælles om pligter i hjemmet. Etnicitet tillægges ikke stor betydning for ægteskabet. Et godt ægteskab kræver ifølge hovedparten af de unge i barometret ikke, at manden og kvinden har samme etniske baggrund. 25 pct. af de unge mener, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden bør have samme etniske baggrund. Lidt flere lægger dog vægt på en fælles religiøs baggrund i ægteskabet. 39 pct. af de unge finder således, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion. Barometrets unge har kun i mindre omfang tillid til, at offentlige myndigheder i Danmark behandler alle ens uanset etnicitet. Kun halvdelen af de unge (51 pct.) er således enige i, at man kan have tillid til en ensartet behandling. Færre (47 pct.) finder, at man kan have tillid til, at politiet behandler alle ens. Hovedparten (90 pct.) af de unge har dog ikke oplevet at blive dårligt behandlet af hverken politi eller andre myndigheder. De unge i barometret er helt enige om, at mennesker er lige meget værd uanset religion. 97 pct. af de unge erklærer sig enige deri. På samme vis erklærer 76 pct. sig enige i, at homoseksuelle er ligeværdige mennesker. Gruppen, som ikke finder homoseksuelle ligeværdige, udgøres især af mænd. Forældrene spiller en vigtig rolle i de unges liv. Næsten halvdelen (48 pct.) af de unge i undersøgelsen er enige i, at forældre altid ved, hvad der er bedst for deres børn. Samtidig giver 63 pct. af de unge udtryk for, at børn bør følge de råd, som forældre giver. Holdningen til forældrene går igen hos både mænd og kvinder uanset aldersgruppe. Barometrets unge finder det generelt vigtigt at overholde religiøse påbud. 75 pct. erklærer sig enige deri. Det er derimod kun 62 pct. af de unge, som selv vurderer, at de i en vis eller høj grad overholder påbuddene. Halvdelen af de unge i undersøgelsen har ikke ændret deres grad af religiøsitet det seneste år. Ca. hver fjerde er blevet mere religiøs, mens Integrationsministeriet - Ungebarometret 6

7 den resterende fjerdedel er blevet mindre religiøs. 78 pct. af barometrets unge er muslimer, 6 % er kristne og 13 % er ikke-religiøse. De unge i barometret er generelt enige i, at de fleste danskere er imødekommende overfor nydanskere. 63 pct. erklærer sig således helt eller delvist enige deri. Knap hver femte erklærer sig derimod helt eller delvist uenige i, at danskerne er imødekommende. 88 pct. af de unge i barometret har imidlertid blandt deres nærmeste venner personer med dansk baggrund. Knap en tredjedel af barometrets unge er medlemmer af en forening, og hovedparten heraf 60 pct. - er aktive i foreninger med flest etnisk danske medlemmer. 1 ud af 3 af barometrets unge oplever at være blevet dårligt behandlet pga. deres nydanske baggrund. Der er ingen forskel på køn, alder og geografi i forhold til de unges oplevelser af forskelsbehandlingen. Af de 32 pct. oplever hovedparten (57 pct.) sjældent den dårlige behandling, mens 10 pct. oplever det meget tit. Hovedparten af de, som har følt sig uretfærdigt behandlet, har oplevet det på gaden. Det er i nattelivet især de unge mænd, som føler sig uretfærdigt behandlet, mens kvinderne i større omfang oplever det på gaden. Etnicitet har stor betydning for de unge, og de unge er meget stolte af deres baggrund. Stort set alle i barometret erklærer således at være stolte af deres etniske baggrund. Under 1 pct. er slet ikke stolt deraf. Kun 5 pct. af undersøgelsens unge taler udelukkende dansk i hjemmet. Der er forholdsmæssigt flest af de unge under 20 år, som taler andet sprog udover dansk i hjemmet. Andelen som udelukkende taler dansk i hjemmet, er højest hos de som lever i parforhold/ægteskab. De unge i barometret mener, at det er vigtigt at beholde deres oprindelige kultur. 85 pct. af de unge er således helt eller delvist enige i, at nydanskere skal beholde deres oprindelige kultur. Kun 2 pct. er helt uenige deri. De unge mener også, at det er vigtigt at tilpasse sig dansk kultur, og de føler sig knyttet til Danmark. 82 pct. af de unge mener således, at nydanskere bør tilpasse sig den danske kultur. Graden af tilknytning til Danmark er også stor hos barometrets unge. 32 pct. oplever meget stor Integrationsministeriet - Ungebarometret 7

8 tilknytning til Danmark og 41 pct. oplever stor tilknytning. Alene 3 pct. oplever ingen tilknytning til Danmark. Uddannelse prioriteres højt af de unge. 87 pct. af barometrets unge er enige i, at det er vigtigt at få en uddannelse, før man stifter familie. Det er således en gennemgående værdi for barometrets ungegruppe, idet kun 3 pct. er helt uenige deri. Hvorvidt det er muligt at få job uden at tage uddannelse, har ikke den store betydning for de unge. Uddannelse prioriteres vigtigt uafhængigt af jobmuligheder. De unge vil gerne have deres egen virksomhed. Over halvdelen af de unge i barometret vil hellere starte deres egen virksomhed end de vil være lønmodtagere. De unge er af opfattelsen, at de selv kan påvirke deres liv. 2 ud af 3 af barometrets unge erklærer sig således helt enige i, at de selv kan påvirke deres liv. Kun 1 pct. mener ikke, at de selv har indflydelse på deres eget liv. Ungebarometret viser samtidig, at de unge i høj grad oplever at have samme muligheder for at forme deres liv som unge med etnisk dansk baggrund. Bekymring for fremtiden hos de unge. 8 pct. af barometrets unge er meget bekymrede for deres fremtid og yderligere 38 pct. er i nogen eller mindre grad bekymrede for fremtiden. Tidligere undersøgelser har peget på, at bekymringen primært vedrører deres uddannelse og fremtidige jobmuligheder. Blandt de unge er flere kvinder end mænd meget tilfredse med livet. 50 pct. af alle kvinderne er således meget tilfredse med livet i Danmark, mens det samme er tilfældet for 42 pct. af mændene. Generelt er 95 pct. af de unge tilfredse med livet i Danmark. 26 pct. af barometrets unge drømmer om at forlade Danmark. Dertil kommer, at yderligere 27 pct. i mindre grad drømmer om at forlade landet. Udlængslen er mindst hos kvinderne. Der er således færre kvinder end mænd, som drømmer om at forlade Danmark. Ligeledes er der forholdsmæssigt flere ældre end yngre som har drømmen om et liv udenfor Danmark. Udlængslen er større hos de uddannelsessøgende end hos de beskæftigede. Integrationsministeriet - Ungebarometret 8

9 3. BAROMETRETS METODE OG MÅLGRUPPE Med Ungebarometret har Integrationsministeriet ønsket at udvikle og afprøve et koncept, der fremover kan måle og illustrere værdier og oplevelser blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. Ungebarometer 2009 har således haft til formål at: Udvikle og afprøve et koncept for indsamling af viden om de unges værdier og oplevelser Gennemføre en første måling af værdier og holdninger Præsentere resultater af den første måling Ungebarometret bygger på interview- og spørgeskemaundersøgelse med 617 unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge er alle i alderen år. Der er til understøtning af interviewdata desuden foretaget registerudtræk fra Danmarks Statistik på alle barometrets respondenter. Registerudtræk danner baggrundsviden for barometret og vedrører socioøkonomiske variable som køn, alder, boligform, bopælskommune, forældres sociogruppering mv. 3.1 Metode I barometret indgår unge fra oprindelseslandene Tyrkiet, Irak, Libanon, Pakistan, Iran og Ex-Jugoslavien. Landene er udvalgt ud fra ungegruppernes andelsmæssige størrelse af befolkningen. Det er således de seks minoritetsgrupper, som har flest unge i alderen år, som indgår i Ungebarometret. I stikprøven indgår såvel efterkommere som indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år. Stikprøven består for 34 pcts. vedkommende af efterkommere, mens 66 pct. er indvandrere. Definitionen på indvandrere og efterkommere findes beskrevet i bilag A. Sammensætningen af indvandrere/efterkommere afspejler i høj grad befolkningssammensætningen på de enkelte oprindelseslande. Efterkommere fra bl.a. Irak og Iran er således i overvejende omfang yngre end 16 år og er derfor kun i begrænset omfang barometrets målgruppe. Der skelnes generelt i rapporten ikke mellem de unges minoritetsbaggrund, da datagrundlaget er for begrænset til at drage konklusioner på herkomst. Integrationsministeriet - Ungebarometret 9

10 Tabel 1: Ungepanelet fordelt på nationalitet De unges oprindelsesland Tyrkiet Irak Libanon* Pakistan Iran Ex- Jugoslavien** Antal Indvandrere Efterkommere I alt *Libanon defineres som: Libanon og Palæstina ** Ex-Jugoslavien defineres som Kroatien, Slovenien, Bosnien, Makedonien, Forb. Rep. Jugoslavien, Jugoslavien. Ungebarometrets dataindsamling er primært gennemført som telefoninterview. Alle deltagere har dog før telefonkontakt fået et brev med information om undersøgelsen samt en internetadresse og password, så de har haft mulighed for at udfylde skemaet på nettet, før de efter ca. 1 uge bliver telefonisk kontaktet. 20 pct. af barometrets unge har derfor svaret via Internettet. Svarprocenten for interviewundersøgelsen er på 66 pct. En stikprøve vil altid indebære en usikkerhed i forhold til, hvorvidt resultatet kan siges at være repræsentativt for hele populationen. Barometret har med sine 617 respondenter ikke et omfang, som kan berettige til at udtale sig om ungepopulationen som helhed. Omvendt giver undersøgelsen et klart og sikkert billede af den deltagende respondentgruppes oplevelser og holdninger. Barometret giver således en konkret pejling af unges oplevelser i det danske samfund år Datagrundlagets størrelse giver mulighed for at beskrive, hvordan mange unge med anden etnisk baggrund end dansk oplever og værdisætter livet i Danmark. Data giver imidlertid ikke grundlag for at konkludere, hvorfor de unge svarer, som de gør. Havde hensigten været at lave en årsagsvirknings- analyse, ville metodevalget have været anderledes. Datagrundlaget skulle have været markant større og givet mulighed for at anvende regressionslignende analysemetoder. Dette har imidlertid ikke været hensigten med Ungebarometret. Barometret er et øjebliksbillede, der giver mulighed for løbende at følge udviklingen i oplevelser og holdninger mv. blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk. I det omfang, der findes relevant sammenligningsgrundlag i form af andre undersøgelser, er der draget paralleller hertil. Det gælder bl.a. i forhold til mønstret hos etnisk danske unge eller hos ungegruppen generelt. For en række temaer er der imidlertid ikke Integrationsministeriet - Ungebarometret 10

11 eksisterende relevante undersøgelser, hvorfor barometrets resultater præsenteres uden at drage paralleller til andre befolkningsgrupper og undersøgelser. Stikprøvens størrelse sætter en begrænsning på mulighederne for at krydse data for de enkelte svar og variable. Det lave antal respondenter ville indirekte gøre det muligt at identificere respondenterne. Der er derfor kun foretaget aggregering og krydsning af data i det omfang, det ikke går ud over diskretionskriterierne og deltagernes anonymitet. En nærmere beskrivelse af metodegrundlag og definitioner findes i bilag A bagerst i rapporten. 3.2 Kort profil af barometrets unge Sammensætningen af barometrets unge er ligeligt fordelt på køn. 51 pct. af respondenterne er således mænd, mens 49 pct. er kvinder. Unge i gruppen år udgør 41 pct. af barometrets samlede ungegruppe. De årige udgør en tredjedel, mens gruppen i alderen år udgør godt en fjerdedel. Figur 1. Aldersfordelingen i % for hhv. de unge i barometret og de unge på landsplan opgjort samlet for de seks inkluderede oprindelseslande, som indgår i barometret Kilde: Danmarks Statistik Barometrets unge fordeler sig på alle landets regioner og ud fra omtrent samme fordelingsmønster som de enkelte minoritetsgruppers bopælsmønster. Halvdelen af undersøgelsens unge er bosat i hovedstadsregionen, mens ganske få er bosat i Region Nordjylland. Der er desuden blevet lavet registerudtræk for de enkelte minoritetsgruppers bopælskommuner, hvoraf det fremgår, at respondenternes fordeling på de Under 20 år år Over 25 år Ungebarometer Landsplan Integrationsministeriet - Ungebarometret 11

12 enkelte regioner afspejler de enkelte minoritetsgruppers geografiske placering. Hovedparten af de unge er enlige (61 pct.), hvilket i høj grad vurderes at hænge sammen med den store andel unge i barometret. En større gruppe af de unge bor således endnu hjemme hos deres forældre. 38 pct. af de unge er enten gift eller lever i anden form for parforhold. Over halvdelen af barometrets unge er studerende. 37 pct. - eller mere end hver tredje af de unge - er i beskæftigelse, mens 9 pct. er arbejdsløse eller selvforsørgende. De unge mænd er i højere grad end de unge kvinder i beskæftigelse, mens det modsatte gør sig gældende for de studerende, hvor kvinderne er i overtal. Beskæftigelsen er desuden i høj grad aldersrelateret. Jo ældre respondenterne er, des større er andelen, som er i beskæftigelse. Tabel 2: Hovedbeskæftigelse hos barometrets unge. Beskæftigelse/i arbejde 36,9 Studerende 52,0 Arbejdsløs (kontanthjælp/selvforsørgende) 8,7 Pension 0,1 Andet 2,2 Kilde: interview, 2008 / n= 617 Stikprøvens unge vurderes i høj grad at være repræsentative for ungegruppen generelt, når de anskues i forhold til deres generelle alder, geografi og socioøkonomiske karakteristika. En nærmere beskrivelse af de socioøkonomiske faktorer hos barometrets unge herunder forældrenes beskæftigelse og indkomst - findes i bilag B bagerst i rapporten. Integrationsministeriet - Ungebarometret 12

13 4. De unges syn på politik og demokrati Unge i Danmark er generelt ikke særligt godt repræsenterede i politik og deltager i mindre omfang i de traditionelle demokratiske beslutningsprocesser. Dette gør sig særligt gældende i forhold til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Den manglende deltagelse og i sidste ende indflydelse på samfundets udvikling og beslutninger risikerer at skabe en afmagtsfølelse og mistillid til det politiske system. Det er derfor vigtigt for demokratiet, at de unge er interesserede i de politiske udfordringer og ad den vej kan se muligheden for at forbedre deres egen hverdag. Med spørgsmålene om politik og demokrati er der søgt at afdække de unges holdninger til såvel den demokratiske styreform og dens rettigheder som den sociale ansvarlighed. Samtidig spørges der til de unges opfattelse og brug af medier. 4.1 INTERESSEN FOR POLITIK Deltagelse i det politiske liv giver den enkelte borger mulighed for at få indflydelse på såvel egne forhold som på samfundets udvikling. Det politiske engagement vurderes derfor at være af vigtighed, når der måles på de unges integration. Engagementet måles i denne undersøgelse ved interessen for politik. Undersøgelser har påpeget, at de nye ungegenerationer viser deres politiske interesse og holdninger i deres daglige liv gennem musik, tøjstil osv. (Bl.a. EU-kommissionens hvidbog om unge, 2002). Samtidig er de oftere aktive i enkelte aktiviteter som demonstrationer, kampagner mv. De unges politiske interesser er ofte sammensatte og kan ikke kobles til et enkelt politisk parti men tager oftest udspring i den enkeltes eget liv og behov. Derfor spørges der i denne undersøgelse til interesse og ikke aktivt politisk medlemskab/tilhørsforhold. De unge er med disse spørgsmål blevet spurgt om dels deres interesse for politik, og dels hvor ofte de diskuterer politik. Integrationsministeriet - Ungebarometret 13

14 Tabel 3: Hvor interesseret er du i politik? Meget interesseret 19,2 Noget interesseret 33,6 Ikke særlig interesseret 21,0 Slet ikke interesseret 26,0 Ved ikke 0,2 Undersøgelsen viser, at cirka hver femte af de unge er meget interesseret i politik, mens godt hver tredje angiver at være noget interesseret, mens 21 pct. er ikke særligt interesserede. Interesseniveauet er lidt under niveauet hos unge med etnisk dansk baggrund. Tidligere undersøgelser (bl.a. DUF, 2007) har således vist, at over halvdelen af unge mellem 15 og 25 år med etnisk dansk baggrund er interesserede i politik (26 pct. i høj grad, 38 pct. i nogen grad og 28 pct. i mindre grad). Blandt barometrets unge er ca. hver fjerde af de unge slet ikke interesseret i politik. Til sammenligning viser undersøgelser, at 6 pct. af unge med etnisk dansk baggrund slet ikke er interesserede i politik.(duf, 2007) Tabel 4: Hvor ofte diskuterer du politik? Ofte 21,5 Nu og da 32,9 Sjældent 30,7 Aldrig 14,9 Ved ikke 0,0 Knap 22 pct. af de unge i undersøgelsen diskuterer ofte politik. Hver tredje diskuterer det nu og da, mens knap halvdelen (45 pct.) sjældent eller aldrig diskuterer politik. Undersøgelsens deltagere er for 40 procents vedkommende under 20 år og bor i høj grad hjemme. Deres diskussionsfora vil derfor i nogen grad være indenfor familien og hjemmet. Tidligere undersøgelser af unge i danske 9. klasser har vist, at den kulturelle kommunikation herunder samfundsmæssige diskussioner er mindre udbredt i etniske minoritetsfamilier end i etnisk danske familier (PISA Etnisk, 2005). Integrationsministeriet - Ungebarometret 14

15 4.2 HOLDNINGER TIL DEMOKRATI OG DE DERMED FORBUNDNE RETTIGHEDER Demokratiske værdier dækker mange elementer bl.a. også synet på de samfundsmæssige rettigheder og forpligtelser. Med temaet demokrati og holdninger måles der således også på de unges følelse af at høre til i et fællesskab, deres sociale ansvarlighed samt holdninger til rettigheder og pligter indenfor det demokratiske fællesskabs præmisser. Der spørges indledende til holdningen til selve demokratiformen i Danmark, hvorefter spørgsmålene bliver mere konkrete i forhold til enkelte demokratiske elementer. Tabel 5: Hvor godt synes du, at demokratiet er i Danmark? Rigtig godt 17,4 Godt 33,4 Nogenlunde 34,0 Mindre godt 4,5 Dårligt 6,1 Ved ikke 4,7 51 pct. af de unge synes, at demokratiet i Danmark er rigtig godt eller godt. Yderligere 34 pct. synes, at demokratiet er nogenlunde. Godt 10 pct. synes, at demokratiet er mindre godt eller dårligt. Mindst begejstring er at spore hos de yngste grupper i barometret. Tabel 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: I Danmark skal alle have lov til at afholde offentlige møder? Helt enig 54,7 Delvist enig 23,2 Hverken enig eller uenig 13,7 Delvist uenig 2,7 Helt uenig 1,3 Ved ikke 4,4 78 pct. af undersøgelsens unge er helt eller delvist enige i, at alle skal have lov til at afholde offentlige møder i Danmark. Kun 5 pct. er helt eller delvist uenig heri. Integrationsministeriet - Ungebarometret 15

16 Tabel 7: Folk, der er fordømmende overfor andre etniske grupper skal have lov til at holde offentlige møder? Helt enig 30,9 Delvist enig 23,5 Hverken enig eller uenig 16,0 Delvist uenig 11,5 Helt uenig 13,1 Ved ikke 5,0 Der er dog større uenighed omkring retten til afholdelse af offentlige møder for folk, der er fordømmende overfor andre etniske grupper. Her er knap 25 pct. helt uenige eller delvist uenige i, at denne gruppe skal have lov til at holde offentlige møder. Gruppen af unge, som ikke finder, at den frie forsamlingsret skal gælde fordømmende personer, omfatter i ligelig repræsentation mænd og kvinder. Hovedparten af barometrets unge føler et ansvar for at være med til at løse samfundets problemer. Ca. hver tredje føler i høj grad et ansvar herfor, mens en anden tredjedel føler en vis grad af ansvar herfor. Under 10 pct. føler slet ikke ansvar herfor. Tabel 8: I hvilken grad føler du et ansvar for at være med til at løse samfundets problemer? I høj grad 31,7 I en vis grad 34,2 I mindre grad 22,3 Slet ikke 8,6 Ved ikke 3,2 Som en del af målingen af de unges sociale ansvarlighed og værdier spørges der med barometret også til opfattelsen af hhv. sort arbejde og socialt bedrageri. 77 pct. eller godt 3 ud af 4 af undersøgelsens unge er helt eller delvist uenige i, at det er i orden at arbejde sort. Kun 3 pct. af de unge tilkendegiver, at de finder det helt i orden at arbejde sort. Skatteministeriet gennemførte i 2006 en måling blandt danske unge i alderen år, som også viste, at 3 % af de unge fandt sort arbejde i orden. Integrationsministeriet - Ungebarometret 16

17 Tabel 9: Hvor enig eller uenig er du i, at det er i orden at arbejde sort? Helt enig 3,1 Delvist enig 8,6 Hverken enig eller uenig 9,5 Delvist uenig 22,8 Helt uenig 54,3 Ved ikke 1,7 Kun 1 pct. af barometrets unge finder det helt i orden at snyde sig til sociale ydelser. Dette er sammenfaldende med resultatet fra Tænketankens Etniske Gruppers Værdier, 2007, som viste, at kun 1 pct. af de deltagende indvandrere/efterkommere fandt det helt i orden at modtage sociale ydelser, som de ikke har krav på. Et kendetegn, der går igen i SFIs Kontanthjælpssurvey fra 2006, hvor alene 2 pct. af de deltagende flygtninge/indvandrere, angiver at ville modtage kontanthjælp, de ikke havde krav på. Generelt peger undersøgelserne på, at personer med etnisk dansk baggrund i højere grad end indvandrere og flygtninge finder det acceptabelt at snyde med sociale ydelser. Tabel 10: Hvor enig eller uenig er du i, at det er i orden at: Snyde sig til sociale ydelser? Helt enig 1,2 Delvist enig 3,6 Hverken enig eller uenig 7,4 Delvist uenig 16,5 Helt uenig 68,9 Ved ikke 2,5 4.3 BRUGEN OG OPFATTELSEN AF ME DIER Medierne udgør en afgørende del af et demokratisk samfund. Medierne skal dække behovet for delte oplevelser og øge befolkningens informationsniveau. Ytrings- og informationsfriheden er et fundament for demokratiet. Derfor er de unges brug af og holdninger til medierne også en del af Ungebarometrets fokus. 64 pct. af barometrets unge angiver, at de følger med i nyheder fra Danmark hver dag. Under 5 pct. ser kun danske nyheder en gang om måneden eller sjældnere. Integrationsministeriet - Ungebarometret 17

18 Tabel 11: Følgende spørgsmål omhandler dit brug af medier. Hvor ofte følger du med i: Nyheder fra Danmark? Hver dag 63,9 Flere gange om ugen 26,0 En gang om ugen 5,4 Mindst en gang om måneden 1,4 Sjældent 2,2 Aldrig 1,0 Ved ikke 0,0 Tidligere undersøgelser har vist, at ca. 50 pct. af de unge mellem år med etnisk dansk baggrund dagligt ser nyheder på tv (DR Medieforskning, 2007). Undersøgelser har de senere år bekræftet, at indvandrere og navnlig efterkommere i stigende grad ser dansk tv og især nyhederne (Mediacom 2007). Flere og flere unge får desuden deres nyheder via Internettet, hvor de kan søge og få nyheder, når det passer ind i de unges øvrige aktiviteter. De kan her også udvælge de stofområder, som netop har deres interesse. Tabel 12: Nyheder på andre sprog end dansk og engelsk? Hver dag 12,8 Flere gange om ugen 16,4 En gang om ugen 12,2 Mindst en gang om måneden 5,7 Sjældent 15,6 Aldrig 37,5 Ved ikke 0,0 Kun 13 pct. af barometrets unge følger dagligt med i nyheder på andre sprog end dansk (og engelsk). Samlet følger knap 42 pct. af de unge dog mindst en gang om ugen med i nyheder på andet sprog end dansk. De udenlandske tv-udsendelser, aviser mv., er dominerende i mange indvandrerhjem primært hos den ældre befolkningsgruppe, som har manglende danskkundskaber. Tænketankens undersøgelse viste, at 40 pct. af undersøgelsens indvandrere og efterkommere dagligt så tv eller hørte radio fra deres oprindelsesland. For nogle af indvandrergrupperne så/hørte op til 71 pct. dagligt tv/radio fra deres oprindelsesland (Tænketanken, 2007). Da mange af barometrets unge bor hjemme hos deres forældre, vil de også ad den vej naturligt følge med i nyheder fra eksempelvis forældrenes hjemland. Integrationsministeriet - Ungebarometret 18

19 Tabel 13: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Medierne fremstiller ofte nydanskere på en negativ måde? Helt enig 35,7 Delvist enig 34,9 Hverken enig eller uenig 10,9 Delvist uenig 9,3 Helt uenig 6,4 Ved ikke 2,8 70 pct. af de unge i undersøgelsen mener, at medierne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Kun 16 pct. er uenige i, at medierne fremstiller nydanskere negativt. Trygfonden har tidligere påvist, at under 50 pct. af de unge nydanskere har tillid til mediernes nyhedsdækning af emner vedr. indvandrere og Mellemøsten. De unge finder, at medierne gennem en negativ nyhedsdækning er med til at skabe en fremmedfrygt, som ødelægger deres muligheder for integration i Danmark (Trygfonden, 2007). Tabel 14: Politikerne fremstiller ofte nydanskere på en negativ måde Helt enig 21,3 Delvist enig 42,7 Hverken enig eller uenig 16,3 Delvist uenig 9,4 Helt uenig 4,9 Ved ikke 5,4 64 pct. af barometrets unge finder, at politikerne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Opfattelsen af politikernes fremstilling må vurderes at hænge sammen med vurderingen af mediernes dækning. Hvis mediedækningen overvejende fokuserer på de negative historier, vil politikerne oftest også blive bedt om at kommentere på disse negative vinkler. Særligt i tv-dækningen gør denne vinkel sig gældende. Det er især de unge mellem år, som har opfattelsen af, at politikerne fremstiller nydanskere negativt. 69 pct. af de unge mellem år er således helt eller delvist enige i, at nydanskere fremstilles negativt af politikerne. Til sammenligning er det gældende for 58 pct. af gruppen under 20 år. Integrationsministeriet - Ungebarometret 19

20 4.4 OPSAMLING PÅ DE UNGES SYN PÅ P OLITIK OG DEMOKRATI 95 pct. af de unge følger mindst en gang om ugen med i danske nyheder 88 pct. af de unge er enige i, at alle i Danmark skal have lov at holde offentlige møder 85 pct. af de unge synes demokratiet i Danmark er godt Mere end 50 pct. af de unge er meget eller noget interesserede i politik en med i danske 70 pct. nyheder af de unge mener, at medierne ofte fremstiller nydanskere på en negativ måde. Integrationsministeriet - Ungebarometret 20

21 5. VÆRDIER OG SYN PÅ LIGESTILLING M.M. I et demokratisk samfund er der behov for fælles regler og værdier, der kan binde samfundet sammen på tværs af personlighed, kultur og religion mv. En fælles værdi er blandt andet ligestilling mellem kønnene samt tolerance overfor mennesker med andre overbevisninger og levevis. Med nedenstående spørgsmål er der søgt at afdække de unges syn på ligestilling og ligebehandling, for derigennem at tegne et billede af de unges syn på samfundet og deres egen rolle deri. 5.1 LIGESTILLING MELLEM KØNNENE OG FA MILIEROLLER Ligestilling mellem mænd og kvinder er en grundlæggende værdi i det danske samfund. Spørgsmålet om de unges holdninger til ligestilling mellem kønnene dukker imidlertid jævnligt op til debat. Særligt i forhold til holdninger blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund har interessen været stor. Der har da også hos mange etniske minoriteter tidligere været en traditionel opfattelse af kønsroller, hvor kvinden i høj grad har varetaget hjemmets opgaver og pligter såvel børnepasning som madlavning og indkøb mv. Ungebarometret søger derfor at afdække, hvilket syn unge med anden etnisk baggrund end dansk har på netop ligestilling og kønsroller. Dette gøres ved at spørge til bl.a. de unges syn på uddannelse af kvinder, pasning af mindre børn samt fordeling af pligter i hjemmet. Der er fuld enighed blandt barometrets unge om uddannelsens vigtighed for kvinder. Godt 98 pct. af de unge er helt eller delvist enige i, at det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse. Tabel 15: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om mænd og kvinders roller: Det er lige så vigtigt for kvinder som for mænd at få en uddannelse Helt enig 83,4 Delvist enig 14,8 Hverken enig eller uenig 1,3 Delvist uenig 0,3 Helt uenig 0,1 Ved ikke 0,1 Integrationsministeriet - Ungebarometret 21

22 Ses der på uddannelsesbaggrunden hos de unges forældre, ses det, at under halvdelen af mødrene har en angivet uddannelse over grundskoleniveau. Der er således med barometrets vægtning af uddannelse hos kvinder tale om et generationsskifte i tilgangen til uddannelse. Ses der på uddannelsesstatistikker går dette kendetegn igen flere unge kvinder end mænd med ikke-vestlig baggrund er i gang med uddannelse både i forhold til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. (Integrationsministeriet, 2009). Tabel 16: Forældrenes uddannelsesbaggrunde Mødrenes uddannelse (angivet for barometrets unge i pct.) Fædrenes uddannelse (angivet for barometrets unge i pct.) Ingen oplysninger 28,1 25,5 Grundskole 33,9 30,0 Gymnasiale uddannelser 10,3 7,5 Erhvervsfaglige uddannelser 16,8 24,0 Korte videregående uddannelser Mellemlange videreg.uddannelser Lange videregående uddannelser Kilde: Danmarks Statistik 2,0 3,4 6,9 6,0 2,1 3,6 Ses der på uddannelsesmønstret hos fædrene er uddannelsesgraden højere end hos mødrene, idet det dog især er de erhvervsfaglige uddannelser hos fædregruppen, som betinger forskellen. Mødrenes uddannelsesandel er højere på de gymnasiale og mellemlange videregående uddannelser. Til gengæld er beskæftigelsesgraden lavere hos mødrene. 55 pct. af mødrene er udenfor arbejdsmarkedet, mens det samme er tilfældet for 44 pct. af fædrene. Det er således en meget høj andel af forældrene, som ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. 8 pct. af de unge erklærer sig helt enige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder såfremt der ikke er job til alle. I Tænketankens undersøgelse var 1 pct. af de etniske danskere helt enige i samme udsagn, mens andelen af helt enige efterkommere fra Tyrkiet og Pakistan (alderen år) var på hhv. 10 pct. og 6 pct. Integrationsministeriet - Ungebarometret 22

23 Tabel 17: Hvis der ikke er job til alle, har mænd mere ret til at arbejde end kvinder Helt enig 8,3 Delvist enig 7,6 Hverken enig eller uenig 6,6 Delvist uenig 15,8 Helt uenig 60,2 Ved ikke 1,3 60 pct. af barometrets unge er helt uenige i, at mænd har mere ret til at arbejde end kvinder. Tabel 18: Når man har små børn, er det bedst at moderen er hjemme og ikke går på arbejde Helt enig 24,7 Delvist enig 22,5 Hverken enig eller uenig 10,3 Delvist uenig 14,2 Helt uenig 27,4 Ved ikke 0,9 25 pct. af de unge i barometret mener, at det er bedst at moderen er hjemme, mens børnene er små. Næsten lige så stor en andel 27 pct. - erklærer sig helt uenige deri og mener således ikke, at mødre med små børn bør være hjemme og ikke gå på arbejde. Det er i spørgsmålet ikke defineret, om der med små børn menes førskolealderen eller yngre. I Tænketankens undersøgelse fra 2007 var 19 pct. af alle deltagere helt enige i, at det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder. Tilslutningen til udsagnet var størst hos personer med indvandrerbaggrund, men også hos efterkommere mente op til hver femte, at det var det bedste for barnet. (Tænketanken, 2007). Holdningen til kvindens/moderens plads i hjemmet er mere midtsøgende blandt barometrets unge, idet færre finder det enten helt rigtigt eller helt forkert. Gruppen af delvist enige, delvis uenige og hverken/eller er derimod stor. Samlet er denne gruppe på ca. 47 pct. Ses der på beskæftigelsesstatus hos mødrene (til de unge i barometret), står mere end halvdelen af mødrene udenfor arbejdsmarkedet. Integrationsministeriet - Ungebarometret 23

24 Undersøgelsens unge kommer derfor i høj grad fra hjem, hvor mødrene ikke har et aktivt arbejdsmarkedsliv og derfor typisk har været hjemme hos børnene, mens de var små. Figur 3: Mødrenes hovedbeskæftigelse (opgjort via registerdata fra Danmarks Statistik for barometrets unge, år 2006) 40 37, ,4 Ingen oplysninger 1,6 26,9 Selvstændig Lønmodt. m. virksom. 17,6 Pensionist, efterløn 6,2 Øvrige Arbejdsløs, kontanthjælp Kilde: Danmarks Statistik 64 pct. af barometrets unge mener, at mænd og kvinder bør deles om alle pligter i hjemmet. Yderligere 24 pct. er delvist enige deri. Tabel 19: Mænd og kvinder skal deles om alle pligter i hjemmet Helt enig 63,8 Delvist enig 23,9 Hverken enig eller uenig 3,5 Delvist uenig 5,7 Helt uenig 2,9 Ved ikke 0,2 Tilsvarende erklærer kun 3 pct., at de er helt uenige i den betragtning. Hvorvidt den faktiske rollefordeling i hjemmet, så afspejler de angivne holdninger, kan der ikke siges noget om. 44 pct. af barometrets unge er helt uenige i, at unge piger bør bo hjemme, indtil de bliver gift. Der er langt flere kvinder end mænd, som erklærer sig helt uenige i, at piger bør bo hjemme, til de bliver gift. 19 pct. af barometrets unge mener derimod, at pigerne bør bo hjemme, indtil de bliver gift (jf. tabel 20 næste side). Der er lige så mange Integrationsministeriet - Ungebarometret 24

25 kvinder som mænd, der erklærer sig helt enige heri. Der er heller ingen aldersmæssige forskelle på holdningen til dette spørgsmål. Tabel 20: Hvor enig eller uenig er du i... Unge piger bør bo hjemme indtil de bliver gift Udsagnet om, hvorvidt mændene på samme vis bør bo hjemme, har en lidt anden tilslutning blandt de unge i barometret. 49 pct. er helt uenige deri, til gengæld er langt færre helt enige i udsagnet. 10 pct. erklærer sig helt enige i, at mændene bør bo hjemme, til de bliver gift. Unge mænd bør bo hjemme indtil de bliver gift Helt enig 19,0 10,2 Delvist enig 12,9 11,5 Hverken enig eller uenig 8,7 9,9 Delvist uenig 14,9 18,9 Helt uenig 43,7 49,0 Ved ikke 0,8 0,4 100,0 Tidligere undersøgelser bl.a. Trygfonden 2007 har vist, at kun få af kvinderne i aldersgruppen under 29 år bor alene. Kun 8 pct. af kvinderne i alderen år bor således alene. For mændene er det samme gældende for 19 pct. Tabel 21: Både manden og kvinden i et ægteskab bør kunne få skilsmisse? Helt enig 72,1 Delvist enig 16,4 Hverken enig eller uenig 5,2 Delvist uenig 1,8 Helt uenig 3,6 Ved ikke 0,8 Der er blandt barometrets unge enighed om, at både manden og konen i et ægteskab bør kunne få skilsmisse. 72 pct. erklærer sig helt enige deri, og 16 pct. er delvist enige. Ca. 5 pct. er helt eller delvist uenige deri. I Tænketankens undersøgelse blev der spurgt til den generelle holdning til skilsmisse uden at relatere det til køn. Her mente 22 pct., at skilsmisse slet ikke var i orden 33 pct. syntes, det var helt i orden (Tænketankens deltagere dækkede dog en anden og ældre alderskategori end Ungebarometrets deltagere). Integrationsministeriet - Ungebarometret 25

26 5.2 ÆGTESKAB OG FAMILIE Partnervalg, ægteskab og forældreroller er vigtige elementer i unges liv. Hvad lægges der så vægt på ved valg af partner og hvor stor en indflydelse tillægges eksempelvis religion? Spørgsmålene i dette tema skal afdække, hvad der har betydning for de unges valg i livet. Tabel 22: Et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme etniske baggrund Helt enig 13,8 Delvist enig 11,4 Hverken enig eller uenig 7,5 Delvist uenig 23,6 Helt uenig 43,1 Ved ikke 0,5 De unge er overvejende helt uenige eller delvist uenige i, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme etniske baggrund. Kun 25 pct. af de unge er helt eller delvist enige i, at manden og kvinden skal have samme etniske baggrund, hvis ægteskabet skal fungere godt. Tidligere undersøgelser (bl.a. Trygfonden, 2007) har vist, at det især er de unges forældre som lægger vægt på samme etnicitet hos manden og kvinden i et ægteskab. Det er derfor ofte, når forældrene spiller en rolle i valg af ægtefælle, at de unge nydanskere prioriterer at gifte sig med en fra deres forældres hjemland. Ægtefællen er så ofte enten vokset op i forældrenes hjemland og/eller deler samme etniske baggrund, som de unge nydanskere. De unge i barometret prioriterer en fælles religiøs baggrund højere end fælles etnisk baggrund. 39 pct. erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion. Til sammenligning viste Tryghedsundersøgelsen, at 67 pct. af de unge gerne ville giftes med en med samme religiøse eller kulturelle baggrund (Trygfonden, 2007). Integrationsministeriet - Ungebarometret 26

27 Tabel 23: Et godt ægteskab kræver, at manden og kvinden har samme religion Helt enig 26,2 Delvist enig 12,9 Hverken enig eller uenig 7,1 Delvist uenig 18,5 Helt uenig 34,0 Ved ikke 1,3 5.3 LIGEBEHANDLING OG RESPEKT Ligebehandling af alle borgere er et vigtigt element af ethvert demokratisk samfund. Der skal være tillid til, at myndigheder behandler alle ens uanset religion, herkomst, seksualitet osv. På samme måde er ligeværd og respekt for hinanden et grundvilkår i et demokratisk samfund. Respekten for andre politiske overbevisninger, religiøse tilhørsforhold, seksualitet mv. er således en grundlæggende værdi. Med nedenstående spørgsmål ønskes at afdække de unges opfattelse af ligebehandlingen i Danmark - hvor vidt de har tillid til, at myndigheder behandler alle ens. Det ønskes også afdækket, hvor vidt de unge selv har en opfattelse af ligeværd af alle borgere. Tabel 24: I Danmark kan man have tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle ens, uanset etnisk oprindelse? Helt enig 26,7 Delvist enig 24,4 Hverken enig eller uenig 12,6 Delvist uenig 22,8 Helt uenig 10,0 Ved ikke 3,6 Cirka halvdelen af barometrets unge (51 pct.) er helt eller delvist enige i, at man i Danmark kan have tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle ens. Knap hver fjerde er delvist uenige deri, mens 10 pct. er helt uenige. Tilsvarende mønster viser sig i forhold til tillidsopfattelsen omkring politiets ligebehandling. Det er således opfattelsen hos 47 pct. eller knap halvdelen af barometrets unge, at man kan have helt eller delvist tillid til at politiet Integrationsministeriet - Ungebarometret 27

28 behandler alle ens. Hver fjerde af de unge er derimod delvist uenige i, at man kan have tillid til, at politiet behandler alle ens, mens 15 pct. er helt uenige deri. Magtudredningen konkluderede i 2003, at der i det danske samfund generelt var en meget høj grad af tillid til netop offentlige myndigheder. Når 33 pct. af barometerets unge ikke har tillid til, at offentlige myndigheder behandler alle lige uanset etnicitet, må det betegnes som en relativt stor andel. Det er imidlertid kun 10 pct. af barometerets unge, som har oplevet dårlig behandling pga. etnicitet af politi eller andre myndigheder (jf. tabel 42). Det vurderes derfor relevant i yderligere undersøgelser at finde en forklaring på de unges mistillid hvad begrunder den og hvor dyb er den? Tabel 25: I Danmark kan man have tillid til, at politiet behandler alle ens, uanset etnisk oprindelse? Helt enig 25,0 Delvist enig 21,8 Hverken enig eller uenig 9,7 Delvist uenig 23,7 Helt uenig 15,1 Ved ikke 4,7 De unge i barometret er blevet spurgt om deres forhold til respekt for religion og seksuel orientering. De unge er enige om, at religion skal respekteres. 97 pct. af undersøgelsens unge er således helt enige eller delvist enige i, at mennesker er lige meget værd uanset religion. Under 1 pct. er helt uenige deri. Tabel 26: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Mennesker er lige meget værd uanset deres religion, og de skal derfor behandles med samme respekt? Helt enig 81,1 Delvist enig 15,9 Hverken enig eller uenig 1,1 Delvist uenig 1,1 Helt uenig 0,5 Ved ikke 0,4 75 pct. af de unge erklærer sig helt enige eller delvist enige i, at homoseksuelle er ligeværdige mennesker. Til gengæld er 13 pct. af de unge helt uenige i, at homoseksuelle er ligeværdige med andre Integrationsministeriet - Ungebarometret 28

29 mennesker og skal behandles med samme respekt. Gruppen, som ikke finder homoseksuelle ligeværdige, udgøres især af mænd. Aldersmæssigt er modviljen fordelt over alle tre aldersgrupperinger i barometret. Sundhedsstyrelsen målte med undersøgelsen UNG 2006 unges syn på homoseksualitet generelt undersøgelsen vedrørte unge mellem 15 og 24 år. Også den undersøgelse afslørede en vis afstandtagen til homoseksualitet en afstandtagen, som var størst hos mændene. 53 pct. af alle deltagende unge mænd, 21 pct. af de unge kvinder og 75 pct. af drengene med anden etnisk baggrund end dansk syntes ikke, at homoseksualitet var i orden. Tabel 27: Homoseksuelle er ligeværdige med andre mennesker og skal behandles med respekt? Helt enig 59,9 Delvist enig 15,6 Hverken enig eller uenig 4,7 Delvist uenig 4,5 Helt uenig 12,7 Ved ikke 2,3 5.4 FORÆLDREROLLER Forældre har et stort ansvar for deres børns trivsel og muligheder i samfundet. De indtager en central rolle for de unges dannelse af værdier om uddannelse, familieliv mv. Med temaet om forældreroller ønskes at afdække, hvorledes de unge med anden etnisk baggrund end dansk opfatter deres forældre, samt hvilken indflydelse de tillægger forældrene. Tabel 28. Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Forældre ved altid, hvad der er bedst for deres børn Helt enig 24,2 Delvist enig 23,9 Hverken enig eller uenig 12,9 Delvist uenig 26,0 Helt uenig 12,8 Ved ikke 0,3 48 pct. af de unge i undersøgelsen udtrykker hel eller delvis enighed i, at forældre altid ved, hvad der er bedst for deres børn. Kun 13 pct. erklærer sig helt uenige deri. Samtidig giver 63 pct. af de unge udtryk Integrationsministeriet - Ungebarometret 29

30 for, at de er helt eller delvist enige i, at børn bør følge de råd som forældre giver. Kun 4 pct. er helt uenige deri. Holdningen til forældrene går igen hos både mænd og kvinder uanset aldersgruppe. Mindst opbakning til udsagnet om, at børn skal følge forældrene råd, findes hos de unge med gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau. Den største opbakning findes hos unge med kort videregående uddannelse. Tabel 29: Børn bør følge de råd, som forældre giver Helt enig 24,7 Delvist enig 38,4 Hverken enig eller uenig 15,7 Delvist uenig 16,8 Helt uenig 4,0 Ved ikke 0,4 En New Zealandsk undersøgelse fra 2008 viser, at børn med etnisk minoritetsbaggrund har en anden opfattelse af børns og forældres rettigheder. De unge med minoritets-baggrund følte sig i større udstrækning forpligtet til at tage hensyn til deres forældre og deres ønsker, mens de tilsvarende i lavere omfang end de unge med new zealandsk baggrund lagde vægt på børns rettigheder. Hensynet til forældrene var dog lavere for unge med efterkommer-baggrund end for unge med indvandrerbaggrund (The Experiences of Migrant Youth, New Zealand, 2008). Hvorledes forældrene aktivt støtter børnene har stor betydning for børnenes senere muligheder og vilkår. PISA Etnisk 2005 viste, at over halvdelen af 9.kl. eleverne fra ikke-vestlige lande manglede funktionelle læsekompetencer. Dette kunne i høj grad tilskrives forældrenes svage forudsætninger for at hjælpe de unge med skolearbejdet. Mange af de unge med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at få den nødvendige hjælp fra forældrene til at kunne følge med i skolen. Tabel 30: I hvilken grad har dine forældre hjulpet dig med lektier i grundskolen? (1-10 klasse) I meget stor grad 12,3 I stor grad 26,7 I mindre grad 32,9 Slet ikke 11,8 Mine forældre har ikke haft mulighed for at hjælpe mig 15,3 Ved ikke 1,0 Integrationsministeriet - Ungebarometret 30