Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering

Transkript

1 Valg mellem statsgaranti og I lighed med tidligere år, skal byrådet ved dets 2. behandling af budgettet tage stilling til, om Viborg Kommune vælger at budgettere indtægter fra skatter, tilskud og udligning på baggrund af statsgarantien eller vælge at selvbudgettere. Notatet består af følgende afsnit: 1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og 2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget 3. Følsomhedsanalyser i forhold til 4. Historik skatteårerne er opgjort og hvad viser det? 5. Konklusion og anbefaling 1. Beregninger på valget mellem statsgaranti og Ved byrådets 2. behandling af budgettet den 7. oktober 2015 skal Viborg Kommune i lighed med tidligere år beslutte, om kommunen vælger statsgaranti eller. Hvis vælges, får kommunen dels skat af eget budgetlagt udskrivningsgrundlag, dels udligning beregnet ud fra det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag. Tre år efter budgetår (2019), når det endelige udskrivningsgrundlag er gjort op, bliver kommunen afregnet for differencen mellem det, der var budgetlagt som skat og udligning, og det faktiske skattegrundlag, samt de faktiske udligningsbeløb beregnet ud fra det faktiske udgiftsbehov. Valget mellem statsgaranti og har derfor konsekvenser for skatteprovenu og for den kommunale udligning. Som hovedregel er det sådan, at et højere udskrivningsgrundlag, og dermed højere skatteindtægter, betyder mindre i kommunal udligning. Minimal forskel på og statsgaranti i De foreløbige beregninger på skatter, tilskud og udligning på tal viser, at Viborg Kommune ligger 7,7 mio.kr under statsgarantien for jf. tabel 1. Forvaltningen anbefaler derfor en statsgaranti for. De primære forklaringer skal findes dels i indkomstudviklingen pr. borger, og i nettoeffekten af til- og fraflytningen fra Viborg Kommune. Tabel 1. og af skatter, tilskud og udligning Forskel Det samlede skatteprovenu , ,3 69,9 Tilskud vedr. landsudligningen , ,4-40,8 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-21,4 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0 0,0 I alt , ,9 7,7 Beregningerne er baseret på en personskatteprocent på 25,7 og en grundskyldspromille på 7,2 * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på nyeste 2014-tal (pr. 15. september 2015 er slutlignet 99,3 pct.) Viborg Kommunes befolkningsprognose er indarbejdet i KL s model. Endvidere har KL indarbejdet fremskrivninger på de forskellige komponenter, der indgår i beregningen af udskrivningsgrundlaget, samt beregninger på de borgere, der endnu ikke er lignet for Beregningen er en alt andet lige beregning, i den forstand, at der er indlagt vurderinger af alle landets kommuner, der summer op i et landsgennemsnit, men der kan være lokale forhold, som ikke er indeholdt i data. Viborg Kommune er ikke kun afhængig af, hvordan det går i Viborg Kommune, 1

2 men i høj grad afhængig af, hvordan indkomster, beskæftigelsen, befolkning, udgiftsbehov mv. udvikler sig i landets øvrige kommuner. 2. Skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget En vigtig parameter i beregningen på af skatter, tilskud og udligning, er skønnet for væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabel 2 nedenfor gengives KL s landsskøn for væksten i udskrivningsgrundlaget juli 2015 (økonomiaftalen/statsgarantien ) og KL s korrigerede landsskøn, der blev udsendt den 2. september KL har valgt at udsende egne skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget på baggrund af regeringens Økonomisk Redegørelse, august Tabellens vækstprocenter fra 2017 til 2019 er KL s egen prognose. Tabel 2. Skønnet vækst i det kommunale udskrivningsgrundlag (2013 er opgjort) KL prognose Vækst i procent KL skøn pr. juli ,6 2,5 3,6 3,1 3,0 2,9 3,0 KL skøn pr. sept ,6 2,3 3,6 3,2 3,1 2,8 2,9 Forskel KL juli 2015 og KL september 2015 Kilde: KL notat pr. 2. september ,0-0,2 0,0 0,1 0,1-0,1-0,1 I forhold til grundlaget for statsgarantien, er det skønnede faktiske udskrivningsgrund for nedjusteret med 2,4 mia. kr. for landet og 270 mio.kr. for Viborg Kommune (svarende til 69,9 mio.kr. i skatteprovenu jf. tabel 1). De primære årsager til nedjustering i vækstskønnet er nogle skattetekniske forskydninger af skattefradragene på pensionsordninger mellem 2013 og 2014, en nedjustering af de skønnede pensionsudbetalinger, lavere rentefradrag end skønnet ved statsgarantien for, samt en nedjustering af lønudviklingen i samfundet. I tabel 3 nedenfor gengives den faktiske vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2007 til 2013, samt vækstskønnene for Viborg sammenholdt med landet, for 2014 til 2019 (efterreguleringsgrundlaget). Tabel 3. Den endelige opgjorte udskrivningsgrundlag , samt KL s skøn for 2014 til Endelig opgjort KL skøn* Vækst i procent Viborg Kommune 0,8-1,8 8,5 1,7 1,8 3,4 1,7 3,4 3,0 2,9 2,8 2,9 Landsplan 0,9-1,1 8,6 2,5 2,6 3,6 2,3 3,6 3,2 3,1 2,8 2,9 Viborg og landet -0,1-0,7-0,1-0,8-0,8-0,2-0,6-0,2-0,2-0,2 0,0 0,0 * KL skøn er på basis af seneste 2014-skatte kørsel pr. 15. september 2015 og fremgår af KL s skatte- og tilskudsmodel. Skønnet for er efterreguleringsgrundlaget, hvorimod opgjort er faktisk vækst i udskrivningsgrundlaget KL s prognose for væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 tyder på, at Viborg Kommune afviger fra den landsgennemsnitslige vækst i udskrivningsgrundlaget med negativt 0,6 procentpoint. På nuværende tidspunkt er væksten i udskrivningsgrundlaget for 2014 troværdigt, da 99,3 procent af Viborg Kommunes borgere er lignet. Hovedforklaringerne på den vigende vækst for Viborg Kommunes udskrivningsgrundlag er et højere gennemsnitligt fradrag i personlig indkomst, et lavere skøn på udskrivningsgrundlaget for de ikkelignede i Viborg end i resten af landet og et negativt udskrivningsgrundlag på netto til- og fraflyttede borgere. 2

3 3. Følsomhedsanalyser i forhold til I dette afsnit gives nogle konkrete eksempler på, hvad der sker med skatter, tilskud og udligning, hvis der ændres på forudsætningerne. I alle beregningerne er det alt andet lige princippet, der er gældende der kan ændres på Viborg-forudsætninger, mens øvrige kommuner indgår med skattedata, til- og fraflytningsmønstre, aldersfordelinger mv., som KL har indlagt i modellen. Dette scenarie er selvfølgelig ikke helt troværdigt. Beregningerne kan dog give et fingerpeg om, hvad der sker, når der ændres på to af de vigtigste variable: 1. Væksten i udskrivningsgrundlaget 2. Befolkningsudviklingen Ad 1. Væksten i udskrivningsgrundlaget I udligningsordningen har vi et udligningsniveau på omkring 93 procent (61 % på landsudligningen + 32 % på udligning til kommuner med højt strukturelt underskud). Det betyder lidt fortegnet, at kommunen kun beholder 7 procent af en stigning i udskrivningsgrundlaget. Omvendt betyder det også, at et fald i en kommunes udskrivningsgrundlag dækkes med 93 % fra den fælleskommunale udligningsordning. Igen en alt andet lige betragtning. I afsnit 1 og 2 viste beregninger i KL s model på baggrund af de nyeste 2014-skattedata, at Viborg Kommune ligger et godt stykke under den landsgennemsnittelige vækst i udskrivningsgrundlaget. I nedenstående tabel 4 har forvaltningen regnet på et scenarie, hvor væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014 til er 0,7 procentpoint højere/lavere end beregningerne for 2014-skattetal viser. De to beregninger sammenlignes med beregningerne for (jf. tabel 1). Dog er valgt også at gengive statsgarantien for, idet beregningerne viser, at der skal store vækst-ændringer til, for at indtægtsprognosen kommer over statsgarantien for. En ændret vækstrate på + 0,7 procentpoint fra giver lige netop en tilstrækkelig provenu-stigning, således at indtægtsprognosen lander over statsgarantien for (sammenlign tabel 4 kolonne 1 med kolonne 3). I start-situationen i 2014 ligger Viborg (jf. tabel 3) allerede 0,6 procentpoint under landet og det indhentes ikke ved en yderligere vækst på +0,7 procentpoint hver af årerne 2015 og. Tabel 4: Effekten af et mer- vækstskøn på +/-0,7 %, sammenlignet med skøn for +0,7 % prognose og + 0,7 % på vækstskønnet -0,7 % prognose og - 0,7 % på vækstskønnet Det samlede skatteprovenu , , ,2-74, ,6 25,7 Tilskud vedr. landsudligningen , , ,4 44, ,9-15,5 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-102,5 23,1-133,7-8,1 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7-92,7 0,0-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0-350,0 0,0-350,0 0,0 I alt , , ,9-7, ,9 2,1 * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september Op- eller nedjusteringen af væksten i udskrivningsgrundlaget modsvares dog af mindre- eller merindtægt i udligning. Som vist i tabel 4 er det beløbene i landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, der ændres (alt andet lige!). En delkonklusion er derfor, at ændringer i kommunens udskrivningsgrundlag alt andet lige/ øvrige kommuner er status quo ikke har den store effekt for den samlede indtægtsprognose og dermed vurderingen af, om det er fordelagtigt at vælge frem for statsgaranti. Dog viser erfaringer, at hurtige ændringer i konjunkturerne for hele landet kan forvandle en forventet gevinst til et tab bedste eksempel herpå er jo stadig 2009 (her kan henvises til afsnit 4). 3

4 Ad 2. Befolkningsudviklingen I Økonomi- og Indenrigsministeriets beregning af statsgarantien indgår et af Danmarks Statistik beregnet betalingskommunefolketal pr. 1. januar. Ved opgørelsen af betalingskommunefolketallet medtages eller fratrækkes borgere, som kommunen i henhold til lov om retssikkerhed på det sociale område, har/ikke har den generelle betalingsforpligtigelse overfor. I forhold til den faktiske opgørelse af betalingskommunefolketallet som kommunerne bliver efterreguleret efter ses nedenfor i tabel 5, at statsgarantien for 2014 overvurderede udviklingen i folketallet for Viborg Kommune, mens statsgarantien for 2015 omvendt undervurderede befolkningstallet med hele 367 borgere, som kommunen har en betalingsforpligtigelse overfor. Tabel 5. Betalingskommunefolketallet både i statsgarantien og faktisk opgjort ( ) Viborg Kommunes folketal en Faktisk opgjort* Forskel = faldende folketal i forhold til statsgarantiens befolkningsprognose * Opgjort betalingskommunefolketal pr. 1. januar det pågældende år. en er i sat til et betalingskommunefolketal på indbyggere altså en tilvækst på 283 indbyggere. I forhold til vores egen befolkningsprognose med en tilvækst fra 2015 til på 294 indbyggere, synes denne vækst lav, men idet betalingskommunetallet svinger meget mellem år, er det svært at prognosticere. Højere eller lavere folketal og betalingskommunefolketal påvirker både skatteindtægterne og tilskuds- og udligningsbeløbene (også de udligningsbeløb, der fordeles efter indbyggertal til forskel fra scenariet med -/+ 0,7 % vækst i udskrivningsgrundlaget). Forvaltningen har valgt at regne på effekten af +/- 250 indbyggere på skatter, tilskud og udligning. Hovedtallene i beregningerne ses nedenfor i tabel 6. Tabel 6: Effekten af +/- 250 indbyggere, sammenlignet med skøn for +250 indbyggere i prognose og indbyggere -250 indbyggere i prognose og indbyggere Det samlede skatteprovenu , , ,9-9, ,5 9,8 Tilskud vedr. landsudligningen , , ,1-3, ,5 2,9 Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud -104,2-125,6-126,4-0,8-125,2 0,4 Tilskud til styrkelse af likviditet -92,7-92,7-92,7 0,0-92,7 0,0 Øvrige tilskuds- og udligningsbeløb -350,0-350,0-350,1-0,1-349,7 0,3 I alt , , ,1-14, ,6 13,3 * Skøn udarbejdet i KL s skatte- og tilskudsmodel på 2014-skattetal pr. 15. september I KL s model for beregnes både skatte- og udgiftssiden. Det forudsættes, at eksempelvis en tilvækst på 250 indbyggere fordeler sig ligeligt mellem de forskellige aldersgrupper og på komponent-niveau (indkomst- og fradragselementer, aldersbetingede og socioøkonomiske kriterier). I denne analyse forudsættes derfor, at en ny indbygger bidrager med et gennemsnitligt udskrivningsgrundlag uagtet at bosætningsmønster (ejer/lejerboliger) og dermed ejendomsskatter, aldersfordeling og fordeling i forhold til de socioøkonomiske kriterier selvfølgelig vil være alt andet en gennemsnitligt i den virkelige verden. En tilflytter bidrager gennemsnitlig ( alt andet lige ) med ca kr. i skatteprovenu, tilskud og udligning og omvendt mister Viborg Kommune ca kr. pr. fraflytter. Som det ses i tabel 6, betyder flere/færre indbyggere, at der flyttes på betydelige beløb i indkomstprognosen. En delkonklusion er således, at et stigende indbyggertal alt andet lige påvirker skatter, tilskud og udligning i den positive retning dog vil serviceudgifterne og anlægsudgifterne selvfølgelig også på 4

5 sigt blive påvirket af flere borgere. Igen skal man holde sig for øje, at der skal være en god margin til statsgarantiens skøn for væksten i betalingskommunefolketallet, for at en gevinst ved realiseres. KL s model flytter kun rundt på Viborg-tal, der selvfølgelig i et vist omfang påvirker landstallene, men i den sammenhæng tæller Viborg Kommune kun for ca. 1,67 procent af den samlede kommunale økonomi. 4. Historik er opgjort og hvad viser det? I budget valgte Viborg Kommune at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning, mens statsgarantien, og dermed fastlagte beløb for skatter, tilskud og udligning, blev valgt ved budgetlægningen i budgetårerne Det er interessant at se, hvordan det faktisk er gået for de opgjorte skatteår I tabel 7 nedenfor er angivet gevinst/tab ved den valgte metode. Tabel 7. Gevinst eller tab i forhold til statsgarantien for Opgjort netto tab/gevinst for Forventet indtægtsgrundlaget (mio.kr.) Det rigtige valg -96,7-28,7-10,7-28,1-109,3-107,0 Det forkerte valg 25,8 145,5 - = Gevinst ved den valgte metode Selvbudgettering I årerne med var det kun i 2007, at dette valg var et rigtigt valg med en gevinst på 96,7 mio. kr og 2009 gav et samlet tab på 171,3 mio.kr. I 2010 til 2014 besluttede byrådet at vælge statsgaranti hvilket var rigtige valg, idet et valg af ville have givet kommunen et tab på i alt 176,8 mio.kr. på opgjort 2010 til 2013 gengivet med et minus ud fra holdningen, at det der ikke er tab er tjent. På nuværende tidspunkt forventes gevinsten ved valg af statsgaranti i 2014 at være på 107 mio.kr. Vælges må kommunen løbe risikoen, at den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget, samt tilskud- og udligningsbeløb enten kan give flere eller færre indtægter end forventet ved budgetlægningen, idet kommunen afregnes 3 år efter tilskudsåret for tab/gevinst ved. 5. Konklusion og anbefaling Ovenstående afsnit giver et billede af, at der er stor usikkerhed forbundet med valget af. Beregninger i KL s model viser, at Viborg ligger ca. 7,7 mio. kr. under statsgarantien for. Følsomhedsanalyserne på de to vigtigste parametre udskrivningsgrundlaget og befolkningsudviklingen viser, at Viborg Kommunes indkomstudvikling skal udvise en betydelig højere vækstrate end KL har lagt til grund i deres prognose, hvis Viborgs indtægtsprognose skal nærme sig statsgarantien for. at et højere faktisk betalingskommunetal kan bidrage i den positive retning i forhold til valg af Viborg Kommune tjener på tilflytning med gennemsnitlig kr. pr. tilflytter. Fakta er, at prognosen for væksten i udskrivningsgrundlaget viser, at Viborg Kommune for ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget. Skattedata for 2014 tyder på, at Viborg ligger ca. 0,6 procentpoint under landet. For 2015 og er KL s foreløbige prognose, at Viborg fortsat ligger under landets vækst i udskrivningsgrundlaget på negativ 0,2 procentpoint i begge år. Forvaltningens anbefaling er, at Viborg Kommune vælger statsgaranti i. 5