Skat, tilskud og udligning i budget

Transkript

1 Skat, tilskud og udligning i budget Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget Der er taget udgangspunkt i de udmeldte tal for 2016 fra statsgarantien. I overslagsårene er budgetterne fastsat ud fra forventet statsgaranti beregnet ud fra KL s tilskudsmodel, som beregner de forventede indtægter ud fra dels kommunernes forventede befolkningstal, dels den forventede indkomstskat og dels den skønnede tilskud og udligning på landsplan. Byrådet skal i forbindelse med 2. behandlingen af budgettet vælge om der budgetteres med statsgaranti eller selvbudgettering. Der bør ikke være tvivl om at der skal vælges statsgaranti. Det skal generelt bemærkes at der fortsat kan komme tekniske budgetkorrektioner i forhold til beregninger i skat/tilskud- og udligningsmodellen, men så længe der fortsat forventes valg af statsgaranti, så bør ændringerne være marginale i , men kan reelt afvige mere betydeligt i KL s beregningsmodel har først været tilgængelig fra 10. august for årene , hvilket er ca. 6 uger senere end normalt. Derfor forsøges med notatet at beskrive de aktuelle forhold med alle de hensyn der skal tages frem mod de endelige beregninger. Folketallet Folketallet er et væsentligt omdrejningspunkt ved fastlæggelse af de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning. Folketallet har en indvirkning på alle tre parametre for alle budgetår i forhold til beregningen/vurderingen af selvbudgettering. I forhold til statsgarantien for 2016 har det forventelige folketal (efterfølgende omregnet til betalingspligtige borgere = betalingskommunefolketal) pr. 1. januar 2016 haft indvirkning på tilskuds- og udligningsordningen og det forventede folketal vil også her fremadrettet have en indvirkning på alle årene. Folketallets fremadrettede indvirkning er lidt anderledes i forhold til udskrivningsgrundlaget, så længe der fortsat vælges statsgaranti. et i statsgarantien for 2015 er tillagt en garantistigning på 10,1% for alle landets kommuner i forhold til deres respektive slutopgørelsen for indkomstår 2013, korrigeret for nye skatteregler i den mellemliggende periode. Metoden vil næste år være den samme fra indkomstår 2014 til budgetår 2017 osv. Derfor vil usikkerheden om befolkningsprognosen første gang have indvirkning på indkomstår 2015 og derfor først på budgetår 2018 så længe der vælges statsgaranti. Statsgarantien fastlægges til kommende budgetår altid på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Generelt er det et problem hvis folketallet undervurderes i en situation med statsgaranti. Det betyder bl.a. at det gennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger fastlægges for teoretisk højt, hvilket påvirker udligningsordningen negativt. Det demografiske udgiftsbehov anslås for lavt hvilket også påvirker udligningsordningen negativt. Endeligt påvirkes negativt også andelen af de generelle bloktilskud som fordeles efter indbyggertal. Side 1 af 5

2 Desværre er der betydelige forskelle mellem de nedenstående prognoser. Historisk har vores egen befolkningsprognose i en årrække vist sig at ligge væsentlig tættere på virkeligheden, end Danmarks Statistiks prognose, som formentlig har indbygget en tendens som mere afspejler resten af regionens udvikling. I forhold til udligning- og tilskudsdelen benyttes betalingskommunefolketallet. Tallet for statsgaranti 2016 er fastlagt på baggrund af faktisk betalingskommunefolketal 2015 tillagt Danmarks Statistiks befolkningsprognoses forventede befolkningsændring fra 2015 til Det giver generelt problemer at fastlægge betalingskommunefolketallet for , men der er valgt den metode at tro på egen prognose 1. januar hvert år, og så kun tillægge Danmarks Statistiks forventede stigning pr. år for at fastlægge det efterfølgende år. Det giver desværre lave betalingskommunefolketal i overslagsårene, men er det som realistisk rammer statsgarantien bedst. Det aktuelle opgjorte folketal i KOMLIS pr. 1. august 2015 er opgjort til , og tallet for hele året forventes på den baggrund at ende nærmest vores egen prognose. Derfor et det Næstveds befolkningsprognose som vil blive indarbejdet i forhold til beregning af skattefremskrivningen, dog under hensyntagen til fortsat valg af statsgaranti, som modellen giver mulighed for. Befolkningstal Næstveds egen prognose Danmarks Statistiks prognose Difference Det efterfølgende faktiske tal (81.986) Generelt foretages alle fremadrettede beregninger nu på baggrund af forventningerne til indkomstår 2014, selvom der stadig mangler ca. 1% som ikke er slutlignede ved 21. skattekørsel pr. 25/8-15. Umiddelbart lyder det ikke af meget, men normalt er værdierne af de sidste slutlignede de største, og sammenholdes det med at der fortsat mangler en fordelingsjournal til fordeling af skatter mellem til- og fraflytningskommuner, så forventes jf. KL fortsat usikkerhed frem til senere i august. Side 2 af 5

3 Danmarks Statistik folketal (skøn ) Statsgaranteret Udskrivningsgrunlag (skøn ) Forskel USG Forskel provenu, indkomstskat 25% Egen vækst USG 3,4% 1,9% 3,3% 2,6% 2,7% 2,6% 2,8% Vækst på landsplan 4,0% 2,5% 3,6% 3,1% 3,0% 2,9% 3,0% Forskel vækst %-point -0,6% -0,6% -0,3% -0,5% -0,3% -0,3% -0,2% Næstveds befolkningsprognose (skøn ) Statsgaranteret Udskrivningsgrunlag (skøn ) Forskel USG Forskel provenu, indkomstskat 25% Egen vækst USG 3,4% 1,9% 3,4% 2,7% 2,9% 2,8% 2,9% Vækst på landsplan 4,0% 2,5% 3,6% 3,1% 3,0% 2,9% 3,0% Forskel vækst %-point -0,6% -0,6% -0,2% -0,4% -0,1% -0,1% -0,1% Næstveds helt grundlæggende problemstilling er, at udskrivningsgrundlaget udvikler sig langt dårligere end gennemsnittet for hele landet. For indkomstår 2013 var forskellen -0,6% point ift. landsgennemsnittet og for indkomstår 2014 ser forskellen foreløbig også ud til at udgøre -0,6% point. At den procentuelle forskel ud i årene indsnævres, skyldes primært et stigende folketal. Det dårlige udgangspunkt fra indkomstår 2013 og 2014 danner desværre grundlag for fastlæggelsen af niveauet for det statsgaranterede udskrivningsgrundlag 3 år efter i hhv. budget 2016 og Heldigvis fremskrives med den generelle vækst på landsplan ved fastlæggelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, men når Næstved år efter år udvikler sig dårligere end landsgennemsnittet, så er det samtidig også årsagen til, at det faktiske udskrivningsgrundlag ligger markant under det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på eksempelvis næsten 496 mio. kr. vedr. indkomstår 2013 svarende til 124 mio. kr. i provenu før indvirkning fra udligningsordningen. Forskellene er også fremadrettet så markante, at det entydigt taler for valg af statsgaranti i en lang årrække. Indtægtsprognosen vurderes ikke at være pessimistisk, og på trods af, at der er indarbejdet yderligere 990 personer flere i egen prognose frem mod 2020 end i Danmarks Statistiks Side 3 af 5

4 prognose, så er det minimalt hvad det betyder i ændring i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag helt frem i 2019, hvor niveauet udgør 12,613 mia. kr. (30,5 mio. kr. i forskel i 2019 i USG svarende til et provenu på ca. 7,6 mio. kr.) Så med mindre slutligningen for indkomstår 2014 ender med at afvige markant i slutskønnet senere i august, så er det svært at forestille sig andet end ubetydelige marginale ændringer i udskrivningsgrundlaget i den resterende budgetlægningsfase, så længe der er så markant afhængighed af fortsat valg af statsgaranti. Tilskud og udligning Bloktilskuddet (Finansieringstilskuddet) er ekstraordinært hævet med 3,5 mia. kr. i budget Heraf er Næstveds andel opgjort til 79 mio. kr., hvilket udgør en forholdsmæssig større andel end normalt (normal andel 50 mio. kr.). Finansieringstilskuddet er fordelt på følgende måde: 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner efter indbyggertal. 1,0 mia. kr. efter indbyggertal til kommuner med et strukturelt underskud pr. indbygger over landsgennemsnittet (gnsn. hele landet kr., Næstved ). 1,0 mia. kr. efter indbyggertal til kommuner med et beskatningsgrundlag (statsgarantien) under kr. pr. indbygger (gnsn. hele landet på kr., Næstved kr.) Det samlede statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb udgør herefter 1,391 mia. kr., og det samlede nettoprovenu inkl. indkomstskat udgør herefter 4,534 mia. kr. En stor udfordring til overslagsårene vil være om det ekstraordinære bloktilskud på 3-3,5 mia. kr. som nu er modtaget i en årrække vil fortsætte eller bortfalde. I det nuværende oplæg er også indarbejdet 79 mio. kr. i ekstraordinært bliktilskud i overslagsårene. Derudover forventes den dårligere udvikling i udskrivningsgrundlaget end på landsplan at være en fortsat udfordring i de kommende år. Omprioriteringsbidrag I økonomiaftalen for 2016 trækkes kommunerne 2,4 mia. kr. i omprioriteringsbidrag, men får 1,9 mia. kr. igen. Der er ingen binding på hvad de 1,9 mia. kr., som kommunerne får igen skal bruges til. Netto trækkes kommunerne 0,5 mia. kr. i 2016 som afleveres til staten. Fra 2017 har regeringen bebudet, at kommunerne årligt vil blive trukket yderligere 1% i omprioriteringsbidrag. Der er budgetteret med at aflevere det fulde bidrag, idet det er usikkert hvor stor en andel, som kommunerne vil få igen. Kommunerne vil sandsynligvis få en andel af omprioriteringsbidraget tilbage, men da regeringen formentlig vil kræve indflydelse på hvad de midler der føres tilbage i kommunerne skal anvendes til, er de ikke medregnet. At der ikke er indregnet tilbageførsel af en del af omprioriteringsbidraget skal også ses i sammenhæng med at der er budgetteret med fuldt ekstraordinært bloktilskud. Side 4 af 5

5 Statsgaranti Provenu indkomstskat Tilskud og udligning Netto provenu Regulering 3 år efter I alt inkl. Efterreg Selvbudgettering Provenu indkomstskat Tilskud og udligning Netto provenu Regulering 3 år efter I alt inkl. Efterreg Forskel, gevinst ved statsgaranti Provenu indkomstskat Tilskud og udligning Netto provenu Regulering 3 år efter I alt inkl. Efterreg Der har i 2013 været en gevinst ved valg af statsgaranti på 96,0 mio. kr. og de foreløbige skøn for tyder også her på betydelige gevinster ved valget af statsgaranti. Skønnene skal dog foreløbig tages med et stort forbehold særlig for Forskellene ved regnskabsopgørelsen viser sig typisk at være større end ved budgetlægningen. Det har i Næstved været gældende ved tidligere års tilsvarende opgørelser, hvilket kunne hænge sammen med at de landsgennemsnitlige forventninger til væksten i udskrivningsgrundlaget i en årrække har vist sig at være for høje i budgetlægningsfasen i forhold til den endelig slutligning af indkomstårene. Side 5 af 5