Produktionskoncept Friland Limousine

Transkript

1 Produktionskoncept Friland Limousine Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers SØ Tel: (+45) Fax: (+45)

2 Gældende pr. 20. maj 2014 Side 2 af 13

3 Vejledning til producenter af Friland Limousine Indholdsfortegnelse Koncept... Side 3 Kontrol... Side 3 Hvem kan levere?... Side 3 Kontrakt... Side 3 Kvalitetskrav... Side 3 Praktiske oplysninger: - Offentliggørelse af tillægget... Side 4 - Sådan kommer du i gang... Side 4 - Praktiske forhold ved levering... Side 4 - Tilmelding af dyr...side 4 - Leveringserklæring... Side 4 - Indtransport... Side 4 - Nødslagtninger og returdyr... Side 5 - Loyalitet... Side 5 Specifikation (koncept) for Friland Kødkvæg - Limousine primærproduktion... Side 6 Gældende pr. 20. maj 2014 Side 3 af 13

4 Koncept Friland A/S er konceptansvarlig. Producenten er ansvarlig for at overholde det til enhver tid gældende koncept, de tilhørende kontraktdokumenter, erklæringer og instrukser fra Friland A/S i den forbindelse samt for overholdelse af de til enhver tid gældende lovregler, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen. Enhver producent der ønsker at levere under konceptet skal indgå aftale herom med Friland A/S og opnå godkendelse til produktion af Friland Kødkvæg fra den uvildige kontrolinstans. Kontrol Kontrollen i relation til primærproduktionen på gården bygger på en kombination af producentens egenkontrol, den til enhver tid gældende besøgsrapport fra den uvildige kontrolinstans og ekstern kontrol i henhold til gældende lovgivning. Egenkontrol Producenten er ansvarlig for at konceptet efterleves i primærproduktionen, og at egenkontrollen udføres i overensstemmelse med konceptet, kontrakten og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram. Besøgskontrol Den uvildige kontrolinstans er ansvarlig for besøgskontrol i primærproduktionen. Hvem kan levere? For at Friland A/S kan modtage dyr produceret til varemærket FRILAND kræves det, at du som producent lever op til regelsættet for produktion af: Friland Kødkvæg og at du af den uvildige kontrolinstans er godkendt som leverandør. Friland A/S er et datterselskab i Danish Crown koncernen. Friland A/S har ikke eget slagteri, men får dyrene slagtet primært hos Danish Crown. For leverandører, der får slagtet hos Danish Crown gennem Friland A/S, er det således et krav, at producenten er andelshaver i Danish Crown. Kontrakt Kvalitetskrav Der tilbydes kontraktproduktion i et vist omfang. Forhør nærmere om den aktuelle situation hos Friland A/S for netop den race, du ønsker at levere til Friland A/S. Kvalitetskravene afhænger af hvilken race der er tale om og kan ses på vores hjemmeside under Landmandsinfo. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 4 af 13

5 Praktiske oplysninger Offentliggørelse af tillægget Frilandstillægget for de respektive grupper fastsættes ugentligt og offentliggøres på Frilands hjemmeside og i Landbrugsavisen. Størrelsen af det maksimale frilandstillæg vil kunne variere afhængigt af markedssituationen. Sådan kommer du i gang Hvis du er interesseret i at levere til Friland A/S, skal du kontakte vores landmandsafdeling i god tid. Praktiske forhold ved levering Du kan ikke begynde at levere, før din besætning er godkendt, og du har fået et leveringstilsagn fra Friland A/S. Tilmelding Slagtekreaturer skal tilmeldes til Friland A/S senest onsdag kl af dyr i ugen før levering. For kreaturer på kontrakt gælder særlige tilmeldingsfrister (månedsvis tilmelding). Den første gang bedes du dog henvende dig i ekstra god tid, for at få de praktiske formaliteter i orden. Leveringserklæring Det er producentens ansvar, at gældende Leveringserklæring medfølger, når dyrene leveres til slagtning. Vigtigt: Jvf. slagteriernes egenkontrol accepteres kun kopier af det skema, som er udarbejdet af Friland A/S. På vores hjemmeside kan du downloade den erklæring der er nødvendig i dit tilfælde. Indtransport Valg af vognmand til indtransport af kreaturer afgøres af Friland A/S, da der er en række hensyn, som skal tages i betragtning (geografisk placering, slagtested etc.). Gældende pr. 20. maj 2014 Side 5 af 13

6 Nødslagtninger og returdyr Friland A/S modtager ikke nødslagtninger. Hvis du skal have et dyr retur fra slagteriet, skal det altid aftales med slagteriet og vognmanden. Hvis du kun har det dyr til slagtning, som skal retur, behøver du ikke aftale det med Friland A/S. Har du derimod flere dyr til slagtning, skal du tilmelde alle dyrene til Friland A/S på normal vis, men husk at gøre opmærksom på, at du skal have et dyr retur. Loyalitet Leverandørerne er forpligtet til at opføre sig loyalt i deres gøren og laden over for den fælles afsætning under dette koncept. Herunder er leverandøren forpligtet til ikke at deltage, direkte eller indirekte, i konkurrerende virksomheder. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 6 af 13

7 Specifikation (koncept) for Friland Kødkvæg anbefalet af Dyrenes Beskyttelse Introduktion Udgangspunktet er at producere sunde kvalitetsprodukter under kontrollerede former, hvor der i produktionsprocesserne er udvist ansvarlighed m.h.t. såvel dyrevelfærd som miljø. Som i ethvert koncept under Friland A/S er dette et regelsæt, der stiller store krav til: Dyrenes velfærd Dyrenes sundhed og fodring Miljømæssige hensyn Regelsættets basisprincipper er koncentreret omkring dyrenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet og kan skitseres i 5 punkter: 1. Dyrene skal have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd. 2. Dyrene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk. 3. Dyrene må ikke sulte, men skal have fri adgang til naturlige fodermidler og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør. 4. Dyrene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast. 5. Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller stresses. Der forbeholdes ret til ændringer i regelsættet, hvis dette skønnes nødvendigt. Misligholdelse Brud på reglerne i nærværende specifikation medfører automatisk eksklusion og omgående ophør af levering til Friland A/S. Producenten er ansvarlig for overholdelse af love, regulativer og myndighedskrav, der finder anvendelse på produktionsområdet. Hvis der ved kontrolbesøg af DB Kontrol konstateres brud på gældende lovgivning på produktionsområdet er DB kontrol berettiget til at indberette dette til Friland A/S, hvilket kan blive betragtet som en misligholdelse, der kan bringe konceptet i fare og som i givet fald vil kunne give anledning til eksklusion fra konceptet. Godkendelse og kontrol Alle besætninger skal autoriseres/godkendes før første levering. Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke godkendes. Kontrolgebyret er for 2014 fastsat til 1250 kr. Bemærk! Friland A/S betaler halvdelen af kontrolomkostningerne 1. Oprindelse 1.1 Race og avlsdyr Avlstyren skal være af kødkvægsrace. Udvikling Ændringer i regelsættet Indkøbes dyr er køberen ansvarlig for, at sælgeren har en godkendelse af Dyrenes Beskyttelses kontrolorgan, DB Kontrol, til at levere under konceptet. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 7 af 13

8 Det tillades dog at avlsdyr (både tyr og køer) indkøbes fra besætninger der ikke har en godkendelse af Dyrenes Beskyttelses kontrolorgan, DB Kontrol, til at levere under konceptet. Racen skal være avlet efter lette kælvninger, således at kælvninger kan foregå naturligt. Kejsersnit må således kun anvendes undtagelsesvist, når det er nødvendigt af hensyn til koen og kalven. I kødkvægsbesætninger er det naturligt, at køerne kælver i flokken. 2. Udearealer 2.1 Græsningsperiode Som udgangspunkt skal alle dyr skal have fri adgang til græsarealer i mindst 5½ måneder i sommerperioden (defineret som 1. april - 1. november). Det tillades dog, at man i forbindelse med færdigfedning, sygdom og kælvning holder kreaturer på stald i sommerperioden - dog maks. 12 uger. Kravet om mindst 5½ måneders afgræsning kan fraviges for kalve født mellem 1. juni og 1. april under forudsætning af, at kalvene har fri adgang til græsarealer så længe som muligt (jævnfør sommerperiodens varighed) - og mindst 8 uger i alt uanset færdigfedning på stald. Krav til græsarealer Græsarealerne skal være tilstrækkeligt store og min. 500 m² pr. dyr (én Ha = m²). Arealerne skal til enhver tid være af en størrelse, der er miljømæssigt forsvarlig, og skal som et absolut minimum følge gældende miljølovgivning. For alle dyr, der går ude i vinterperioden, er der behov for betydelige arealer, der ikke er vandlidende, for at sikre dyrene mulighed for at færdes på tørre arealer, der ikke er trådt op. Krav til ly i vinterperioden For udegående dyr om vinteren skal fællesudtalelsen fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet følges. Det medfører bl.a., at dyr, der går ude i vinterperioden, skal have adgang til et læskur eller en bygning med et tørt, strøet leje. Læskuret/bygningen skal være stor nok til, at alle dyr kan ligge ned samtidig. Kravet om læskur eller bygning må kun helt undtagelsesvist fraviges og skal basere sig på en konkret vurdering af de forhold, hvorunder dyrene holdes; sådanne forhold, som i den forbindelse kan anses for tilfredsstillende, forefindes kun på arealer med en passende tæthed af bevoksning, der sammenholdt med de øvrige landskabsforhold (hældninger, skråninger og niveauforskelle) samt jordbundsforhold kan sikre dyrene mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov, jf. Fællesudtalelse af 8. no-vember 2012 fra Det Veterinære Sundhedsråd og Dyreværnsrådet. Krav til indhegning Der skal sikres en god og effektiv hegning af udendørsfolde. Pigtråd er ikke tilladt. 3. Opstaldning Indeperiode Dyrene må opstaldes i løsdriftsstalde i vinterhalvåret (1. november 1. april). 3.1 Indeareal Samtlige dyr skal have mulighed for at bevæge sig frit og i fællesbokse. Hvilearealet skal være velstrøet, og dyrene skal kunne ligge tørt og trækfrit. Spaltegulv tillades ikke i dyrenes hvileareal. Hvis køerne kælver på stald (vinterperioden), skal der etableres er kalveskjul, hvor kalvene kan ligge uforstyrret mellem dieperioderne. Alle kalve, der ikke er fravænnet, må benytte Gældende pr. 20. maj 2014 Side 8 af 13

9 samme kalveskjul. Et kalveskjul giver også mulighed for at tildele kalvene foder separat. Staldene skal opfylde nedenstående krav: Bokse med ustrøet ædeplads Fuldstrøede bokse² Ammekøer¹ og Avlstyre 1 m²/100 kg 1,2 m²/100 kg Fravænnede kalve og ungdyr ( kg)* 2,5 4,5 m² 3,0 5,4 m² *) Ved beregning af pladsbehov indenfor vægtintervallet anvendes lineær interpolationsmetode (dvs. beregning af en talværdi ud fra to omkringliggende, kendte værdier) ¹) Når køerne kælver på stald tillægges der yderligere 1,5 m² pr. ko med kalv til etablering af kalveskjul. ²) I fuldstrøede bokse skal dybstrøelsesarealet være 20% større, da dyrene står på måtten når de æder. Hvis man i forbindelse med færdigfedning og sygdom holder kreaturer på stald i sommerperioden, skal dyrene have dobbelt så meget plads inde som om vinteren (dvs. 5-9 m2 hvileareal i bokse med ustrøet ædeplads og 6-10,8 m2 hvileareal i fuldstrøede bok-se, jf. tabel). Dyrene skal gå i fællesboks med strøelse/dybstrøelse. Hvilearealet skal som minimum overholde ovenstående krav. Dybstrøelsesstalde med strøet hvileareal og separat ædeplads med fast gulv ved foderbordet anbefales. Spaltegulv tillades i forbindelse med gang- og ædearealer. For anbefalinger vedrørende indretning af fællesbokse til kødkvæg henvises til rapporten Indretning af stalde til kvæg danske anbefalinger, seneste udgave (Videncentret for Landbrug - Kvæg). Bemærkning Der skal være mulighed for at opstalde dyr separat på ejendommen hvis/når der opstår behov, f.eks. i tilfælde af sygdom, vanskelige kælvninger eller lignende. Overgangsperiode for sengebåsestalde I bygninger, som er taget i brug efter den 1. oktober 2007, er sengebåse ikke tilladt som strøet liggeareal, jf. afsnittet "Krav til indeareal". Men i eksisterende bygninger er sengebåse tilladt i en overgangsperiode, der løber indtil den 31. december Producenterne skal dog hurtigst muligt, og med virkning senest fra og med den 1. januar 2015, opstalde kvæget i dybstrøede fællesbokse. Hvis der i en overgangsperiode anvendes stalde med sengebåse, skal der være mindst én sengebås per dyr. Lejet i sengebåsen skal, også i tilfælde af at der anvendes gummimåtter, være blødt og velforsynet med ren og tør strøelse. Lejet skal kunne forme sig efter kroppen. Det nødvendige minimumsareal med fast gulv skal være til rådighed. Sengebåse regnes for fast gulv (se Tabel 1 mht. arealkrav). Som minimum skal halvdelen af gulvet i en sengebåsestald være fast gulv. Uanset staldtype skal gulvet i stalden altid være jævnt og skridsikkert. 3.2 Opbinding Det er ikke tilladt at binde dyrene, undtagen meget kortvarigt, dvs. max. 24 timer, i forbindelse med sygdom, behandling eller identifikation af et dyr. Kortvarig opbinding af udvalgte dyr tillades endvidere i forbindelse med udstillingsarbejde/dyrskuer for at vænne Gældende pr. 20. maj 2014 Side 9 af 13

10 dem til håndtering. Bindslet skal give dyrene størst mulig frihed til at kunne stå og ligge naturligt, og båsen skal være tør og velstrøet. 3.3 Inventar Alt inventar og fodringsanlæg m.m. skal holdes tilstrækkeligt rent og jævnligt inspiceres, således at det altid er velholdt og i god stand. Desuden forventes at hele ejendommen fremtræder ryddeligt. 4. Rumfang, lys, ventilation Der skal være rigeligt med frisk luft i stalden. Ved nybyggeri accepteres kun naturlig ventilation. For anbefalinger vedrørende dimensionering af naturlig ventilation henvises til Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, seneste udgave. Der skal være naturligt dagslys i staldene. Lysarealet skal som minimum udgøre 5% af gulvarealet og minimum 200 lux i dagtimerne. For dimensionering ved f.eks. nybyggeri henvises til Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger, seneste udgave. Der skal være tilstrækkelig loftshøjde i stalden til, at dyrene kan udføre deres naturlige adfærd, såsom opspring. Mere specifikt skal der alle steder i boksen være mindst 50 cm over dyrene til loftet (såkaldt 'frihøjde'). Frihøjden bedømmes ud fra krydshøjden på det højeste dyr i flokken. 5. Management Dyrene skal være velplejede og kunne udføre naturlig pelspleje. Huden/pelsen skal være ren og fri for gødning, lus, ringorm og skab, og klovpleje skal udføres efter behov. 5.1 Kastration Det er tilladt at kastrere tyrekalve indtil de er 10 måneder gamle. Kastration skal foretages af dyrlæge og under bedøvelse. Som dokumentation herfor skal der foreligge en dyrlægekvittering. 5.2 Afhorning Af hensyn til dyrenes sikkerhed er det et krav at dyrene afhornes, hvis de opstaldes i fællesbokse om vinteren. Kravet om afhorning kan dog fraviges i følgende tilfælde: Dyr der har ekstra meget plads (f.eks. går ude hele året). Kalve der slagtes inden hornet får en størrelse, hvor det udgør en risiko for dyrenes sikkerhed og velfærd. Hvis man vælger at afhorne gælder det samtlige dyr i besætningen, da det f.eks. ikke er hensigtsmæssigt at have både hornede og ikke hornede køer i besætningen. Hvis dyrene afhornes skal det ske under bedøvelse, og afhorningen skal foretages så tidligt som muligt og senest ved fravænning. Bedøvelse skal foretages af dyrlæge. Som dokumentation herfor skal foreligge dyrlægekvittering. 6. Foder 6.1 Fravænning Alle kalve skal have fri adgang til at patte ved moderen. Kalvene må tidligst fravænnes når de er 5 måneder gamle. 6.2 Foderkvalitet Dyrene skal dagligt have foderration af god kvalitet med alle nødvendige næringsstoffer, mineraler og vitaminer. Udfodring og opbevaring af fodermidlerne skal foregå under hygiejniske forhold. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 10 af 13

11 Alle indkøbte foderblandinger skal være fuldt deklarerede med angivelse af de procentvise mængder af indholdet. Foder må ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler, farvestoffer eller vækstfremmer. Indlægssedler for seneste levering af indkøbt foder, skal kunne forevises. 6.3 Fodermængde Dyrene skal have fri adgang til grovfoder (strukturfoder) året rundt. Ved måltidsfodring skal der være én ædeplads pr. dyr. Hele besætningen skal dagligt kunne indtage den mængde foder, som svarer til dyrenes behov og huld. 6.4 Vand Der skal være fri adgang til drikkevand. Drikkenipler er ikke tilladt. 7. Sygdoms- og sundhedskontrol 7.1 Medicin Medicin må ikke gives forebyggende. Kun i forbindelse med sygdom må der medicineres, hvis det sker under rådgivning af en dyrlæge. Har man ingen sundhedsrådgivningsaftale skal al behandling foretages af dyrlægen, og der må ikke findes medicin på ejendommen. Efterbehandling er dog tilladt, hvor medicinen er udleveret til efterbehandling i maksimalt 5 dage. Har man en sundhedsrådgivningsaftale må dyrlægen udlevere medicin til injektion ifølge gældende lovgivning. Behandling med såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin medfører en tilbageholdelsesfrist på to gange den frist, der er fastsat af Sundhedsstyrelsen for det pågældende præparat. Det er producentens ansvar at dette overholdes. Der skal føres journal over al anvendelse af veterinærmedicin samt enhver anden anvendelse af sygdomsbekæmpende midler. Journalen skal til enhver tid opfylde gældende lovgivning for en sundhedsrådgivningsaftale. 8. Drift En meget høj standard af driftsledelsen er vigtig. Eventuelle medarbejdere skal være velinstruerede. Alle dyr også dyr på græsarealer skal efterses hver dag for at holde grundigt øje med eventuelle skader, sygdomstegn eller stress. Syge eller tilskadekomne dyr skal behandles omgående. Dyrlæge skal altid tilkaldes, hvis der er tvivl om, hvorvidt man selv kan behandle dyret. 8.1 Indkøb af dyr Indkøbes dyr til opfedning er køberen ansvarlig for, at sælgeren har en godkendelse til at levere under konceptet. 8.2 Parallelproduktion Parallelproduktion af malkekvæg på ejendommen er tilladt. Al kødkvæg på ejendommen skal opdrættes i overensstemmelse med konceptet, dog kan der under særlige omstændigheder søges dispensation til parallelproduktion af kødkvæg.. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 11 af 13

12 8.3 Mærkning og CHR Alle dyr skal kunne identificeres ved hjælp af et CKR-øremærke i henhold til lovgivningen, dog senest fra dyrene er 20 dage gamle. Ajourført staldblok og CHR-besætningsliste skal foreligge på ejendommen. 8.4 Markerne Arealer der efter 1. august 2002 er gødet med flyveaske, slam fra rensningsanlæg eller lignende (herunder biogasgylle tilsat slam fra rensningsanlæg, industriaffald m.m.) må ikke afgræsses eller anvendes til Grovfoderproduktion. Ved kontrolbesøg skal producenten kunne fremvise gødningsplaner/gødningsregnskaber til dokumentation for, at disse affaldsstoffer ikke udbringes. 9. Indtransport Alle dyr som flyttes og transporteres skal behandles, køres og transporteres med stor omtanke og opmærksomhed. Elektrisk drivstok og andre lignende instrumenter må ikke bruges, hverken ved flytning eller læsning af dyrene. Dyrene skal transporteres løse. 9.1 Transporttid og transportvej Transporttiden af slagtedyr må maksimalt være 8 timer. Transporten til slagtning skal være direkte fra producent til slagteri. Transport af slagtedyr til markeder eller lignende samt aflæsning/omlæsning undervejs kan ikke accepteres. Opsamling af slagtedyr fra flere besætninger undervejs (samkørsel) er tilladt. Såfremt der ikke findes slagtefaciliteter for kreaturer som kan nås inden for 8 timer (f.eks. fra Bornholm) kan længere transporttid dog tillades, såfremt kreaturerne bringes til nærmeste godkendte slagtefacilitet. Hvis transporttiden overstiger 8 timer skal dyrene tilbydes vand og foder og hvileperioder jævnfør den gældende lovgivning på området. Opsamling fra flere besætninger undervejs er tilladt. 9.2 Transportvognen Transport til slagteri samt andre flytninger af levedyr mellem bedrifter skal foregå i transportvogne som er forsynet med lift og som har fuld luftaffjedring på alle aksler. Gulvet incl. liften skal have gummibelægning eller lignende belægning med samme isolerende, støjdæmpende og skridsikre egenskaber. Transport i container der trækkes op på ladet er ikke tilladt. Ved transport af dyr inden for egen bedrift og over korte strækninger kan transporten foregå på andre vogntyper, som sikrer forsvarlig transport. 9.3 Udleveringsfaciliteter Der skal være hensigtsmæssigt indrettede udleveringsfaciliteter i form af løbegang, rampe eller udleveringsfold. 10. Inspektion og egenkontrol Følgende dokumenter skal være til rådighed for inspektion af Dyrenes Beskyttelses uvildige kontrolorgan (DB Kontrol) samt repræsentanter for Friland eller Friland s kunder: Stambogsoplysninger Ajourført staldblok Besætningsliste fra CHR Logbog Markplaner / gødningsplaner Indlægssedler (fodersedler) og følgesedler Gældende pr. 20. maj 2014 Side 12 af 13

13 Staldoversigt med mål og arealer (indvendige mål) Dyrlægerapporter og journaler Tilbageholdelsessedler Fakturaer fra foderindkøb og dyrlæge Erklæringer (med Friland logo) Kontrollen kan være uanmeldt. Der kan blive foretaget stikprøvetest for f.eks. hormon- eller medicinrester. Der kan endvidere udtages stikprøver af fodermidler til analyse for uønskede stoffer. 11. Slagtning Dyrene skal slagtes samme dag de er leveret. Alle dyr skal bedøves med boltpistol, som er penetrerende (herved forstås at bolten trænger igennem kraniet og ind i hjernen), inden slagtning. Gældende pr. 20. maj 2014 Side 13 af 13