Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold. v/ole Lund cand. agro, LMO
|
|
|
- Laurits Skov
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etableringsomkostninger til frilands- og økologisk sohold v/ole Lund cand. agro, LMO
2 Krav til Dækningsbidrag pr. årsso Tommelfinger - regel Frilandsgris Sohold m 30 kg s gris det samme som konv. Økologisk gris DB 2 x konv.
3 Disposition Etablering af Sohold på friland Drægtige søer på mark eller stald Etableringsomkostninger Eksempler på staldindretning Løbeafd drægtighedsstald Afslutning
4 Sohold på friland - Faremark Faremark Alle Frilandsgrise skal være født i hytter på Friland Drægtighedsstald m. udeareal, eller drægtige søer på mark Drægtige søer, gylte og orner skal holdes på friland eller i løsdrift. Det indendørs areal kan enten være i form af hytter eller løsdriftsstalde Løbeafdeling Indendørs løbning accepteres. I praksis betyder det, at søerne kortvarigt (i perioden fra fravænning til brunstens ophør højst 6 dage) kan holdes på stald uden adgang til udendørsarealer Udendørs løbning er bestemt en mulighed
5 Løbeafdeling Frilandsgris Indendørs u. udeareal op til 6 dage UK-løbeafd. Mulighed for enkeltstier Orner må gå uden udeareal Løbe på marken Økologisk gris Indendørs u. udeareal op til 6 dage UK-løbeafd. Søer skal gå i flok Orner skal også have udeareal Løbe på marken
6 Drægtighedsstald m. udeareal, eller drægtige søer på mark Frilandsgris Sti med udeareal tilladt Økologisk gris Sti m udeareal tilladt 1/11-15/4. Krav om adgang til græs 15/4-1/11.
7 Arealkrav ude og inde Veldrænet areal Skal kunne bære en traktor året rundt
8 Faremark 100 årssøer : 3,5-4,4 ha farefolde + omfangsareal. I alt: 4,5-5 ha. Veldrænet areal, gerne JB1-3.
9 Minimumsstørrelse farefold pr. 100 årssøer 1326 m 2 (friland) 1438 m 2 (øko.) 3,35/ha 4,41/ha forudsætninger: Frilandsgris: 5 ugers frav. á 24 stk 9 kg s grise pr. årsso, og 2,2 kuld/årsso Øko.gris: 7 ugers frav. á 21,6 stk 13 kg s gris pr. årsso, 2,0 kuld/årsso
10 Faremark til besætning på 100 årssøer: Omfangshegn Ca 1000 m X 2
11 Omfangshegn Rævetæt = Haretæt min 160 cm højt + net ud på jorden + strømtråde min. 3 stk 180 cm 160 cm
12 3250 kr/årsso (hytter)
13 Sostalde 3 modeller Løbe- drægtighedsstalde kan være stalde som indendørs med løsgående søer, hvortil det er et udeareal. Alternativt kan de drægtige søer være på marken, og alene løbeafdelingen under tag. Alternativt kan alle søer være på marken incl. holdene der løbes i.
14
15
16
17 Etableringsomkostninger 160 søer Total Pr. årsso Hytter Hegn Vogne Motorcykel Traktor m. frontlæsser Foder + vand Løbeafd Ialt Kilde: Grundlag for den beregnede notering for økologiske smågrise, dec 2012
18
19 Etableringsomkostninger, smågrise 30 kg Frilandsgrisen kr/stiplads 30 % mere plads end konv. 0,40 m 2 ( -25 kg) 0,52 m 2 (25-35 kg) 46 % strøet indeareal Økologisk gris kr/stiplads 3,3x så meget plads som konv 1,00 m 2 (- 30 kg) 0,60 m 2 indendørs 0,40 m 2 udendørs
20 160 søer m smågrise til 30 kg økologisk Etableringsomkost. 2,8 mio (1,32 + 1,43 mio ) Arbejde: timer 17 timer/årsso
21 160 søer m smågrise til 30 kg Frilandsgris Etableringsomkost. 3,2 mio (1,8 + 1,4 mio ) Arbejde: timer 15,7 timer/årsso
22 Stalde til Frilandsgrise Pladskrav % areal i forhold til indendørs Udeareal Udsyn Plads mellem nye bygninger - 10 m Naturlig ventilation Fast gulv og halmstrøelse
23 Stalde til økologiske grise % areal i forhold til indendørs Udeareal Fast gulv i leje og strøelse Naturlig ventilerede
24 Pladskrav, frilandsgrisen
25 Plads krav Økologiske grise
26 Økologiske smågrise
27 Naturlig ventilation, fast åben kip
28
29 Etablering af udeareal 1500 kr/m 2 (spaltegulv/drænet gulv)
30 Etableringsomkostningerne ved frilandsgris - produktion kr pr. soplads* (drægtige søer på mark) kr pr soplads (drægtige inde+løbegård) kr pr. smågriseplads kr pr. slagtesvineplads *Soplads: Hytter, hegn, maskiner, vogne mv
31 Etableringsomkostningerne ved øko.gris - produktion kr pr. soplads* (drægtige søer på mark) kr pr. smågriseplads kr pr. slagtesvineplads *Soplads: Hytter, hegn, maskiner, vogne mv
32 Byggepriser Frilandsgris Økologisk gris Konventionel indendørs Soplads, kr/stk Smågriseplad s, kr/stk Slagtesvinepl ads kr/stk 160 søer m småg. 160 søer m slgt , , , ,- (650) (440) (820) 3.990, ,- (1090) (980) (1260) 2,5 mio 2,8 mio 4,4 mio 6,9 mio 7,7 mio 8,5 mio
33 Halmforbrug Krav om strøet liggeareal I praksis oftest halm Kg/so: kg Kg/smågris: 1-20 kg Kg/slagtesvin: kg Stor Årstidsvariation Dybstrøelse: 1 kg halm / kg tilvækst Strøet leje: 100 g/dyr/dag
34 Meromkostninger i forhold til indendørs produktion - arbejde Arbejdsforbrug pr. Friland Indendørs Årsso indtil frav timer 7,5 timer Prod. Smågrise 7 min 5 min Prod. Slagtesvin I alt v. 23 grise/årsso 18 min 9 min 22,4 timer/so incl. slagtesvin 12,9 timer/so incl. slagtesvin
35 Resultat merpris i forhold til std. produktion (Frilandsgrisen) + 2,52 kr/kg slagtet (grundlag for beregning af tillæg for frilands smågrise dec 2012) Afhængig af forskel på so-resultaterne: +2½, ½ gris/årsso. Afhængig af renteniveau: lav rente : højere nødvendig merpris Første kvartal 2013: Fjerde kvartal 2012: 2,71 kr i tillæg (gns) 2,77 kr i tillæg (gns)
36 Resultat merpris i forhold til std. produktion (økologisk gris) + 10,80 kr/kg slagtet (grundlag for beregning af notering for økologiske smågrise dec 2012) Afhængig af forskel på so-resultaterne: ½ gris/årsso. Afhængig af renteniveau: lav rente : højere nødvendig merpris Første kvartal 2013: Fjerde kvartal 2012: 11,17 kr i tillæg (gns) 12,64 kr i tillæg (gns)
37 Fordele ved frilandsproduktion Mer - arbejde Mer - plads Mer frisk luft Mer - halm Mer - foder Mer - Pris Arbejde med en specialproduktion Efterspørgsel på produktet Tiltalende produktion Lavere investeringsbehov
38 Find selv tallene: %20Publikationer/Notater%202012/Notat_1236_Grundlag%20for%20den%20beregnede%20notering %20for%20økologiske%20smågrise-december% ashx
39 Find selv tallene:
40 Læs mere:
41 Tak for opmærksomheden
42 Ole Lund Svinekonsulent LMO svin
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE OKTOBER 2014 NOTAT NR. 1433 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er gældende
Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion
Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion Indhold Omlægning af græsmark til folde Kort om regler Trin-for-Trin - omlægning Tidslinje Marker med foderafgrøder Kort om regler Tidslinje
Spækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård [email protected] Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE OKTOBER 2015 NOTAT NR. 1534 Grundlaget beskriver forudsætningerne for den økologiske smågrisenotering fra uge 44, 2015. INSTITUTION: FORFATTER:
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger.
Byggeblad til økologiske slagtekyllinger. Indretning og flytning af mobile huse til slagtekyllinger S:\0000\5435\Bygg\070122_CAF Byggeblad.doc Formål Beskrivelse af produktionen Økologisk vs. konventionel
Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017
ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER EN ØKONOMISK OG POLITISK TEMPERATURMÅLING 2. marts 2016 SPOR 2 Driftsøkonom Finn Skotte Formand L&F svin Erik Larsen 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2015-2017 Regnskabsresultater
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR DEN BEREGNEDE NOTERING FOR ØKOLOGISKE SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1127 Den beregnede økologiske smågrisenotering beregnes ud fra det bedst mulige skøn over indtægter og udgifter for
KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6
Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET
31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Produktionskoncept. - En god begyndelse
Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: [email protected] www.friland.dk Vejledning til leverandører af
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
8. Nøgletal for produktionsplanlægning
8. Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG
ØKOLOGISKE SLAGTESVIN 600 KR I DÆKNINGSBIDRAG ØKO. SLAGTESVIN 600 KR I DB Dagsorden Vejen til en økologisk produktion af slagtesvin Byggeri / ombygning Daglig drift Detaljer som skal med Spg. DB -KALKULE
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: [email protected]
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: [email protected] Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP
DB TJEK SOM ET AKTIVT REDSKAB HVAD FORTÆLLER DET OS? V. CHEFKONSULENT FINN UDESEN, SEGES VSP AGENDA DB tjek er et stærkt analyseværktøj fordi det kombinere Produktivitet og Økonomi DB tjek bruges til:
VIDEN vækst balance. forundringskasse. grisen. Landbrug & Fødevarer
VIDEN vækst balance forundringskasse grisen Landbrug & Fødevarer forundringskasse gris side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion [email protected] FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN
FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden
Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Farefolde med beplantning. til søer på friland. - resultater, erfaringer og anbefalinger
Farefolde med beplantning til søer på friland - resultater, erfaringer og anbefalinger Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Før du går i gang...5 3. Kort om regler for at opnå støtte til energiafgrøder/nonfood...6
Mobile stalde i fremtiden. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September
Mobile stalde i fremtiden Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES EnviNa 19. September SEGES Økologi Innovation Regler Erfa-grupper Direkte rådgivning til firmaer og landmænd Foder optimering Projekter For fonde
Miljøteknologi generelt (mio. kr.) 2016 Svin (2016)* Kvæg (2016)*
Notat Landdistriktsprogram 2016 støtte til svineproduktion 1. version SEGES P/S Videncenter for Svineproduktion Ansvarlig bih Oprettet 31-08-2015 Dok.nr.: 20150055 Side 1 af 5 Landdistriktsprogram 2016
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDSSMÅGRISE OKTOBER 2016 NOTAT NR. 1631 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter Frilandskonceptet, og er gældende
Nørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger
Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger Daniel Pedersen besætningsejer og underviser Niels Aage Arve besætningsejer Vivi Aarestrup Moustsen VSP / KU Vores erfaringer med løse søer i farestalden
Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion
Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI.
TABEL 1. KONSUMÆGSPRODUKTION, -FORBRUG OG -VÆRDI. 2007 2008 2009 2010 2011 2012* Indvejet på pakkerierne, mio. kg 50,7 52,1 53,2 55,1 58,1 57,8 - heraf ikke-buræg, mio. kg 21,2 21,1 21,2 21,1 23,0 22,9
Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S
Svinestalde og gyllesammensætning ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S Fortid 1990 Agronom 1990-1994 Svinekonsulent i Storstrøms Amt Foder/produktionsplanlægning/staldindretning 1994-2003
Lars Holdensen, L&F, Økologi. Slagtekyllinger og økologireglerne
Lars Holdensen, L&F, Økologi Slagtekyllinger og økologireglerne Økologiske principper Økologiprincippet Sundhedsprincippet Forsigtighedsprincippet Retfærdighedsprincippet 01.12.2009 / Organisation / afsender
Byggemanagement. Byggemanagement Dato: 20 12 2012 1
Byggemanagement Tjekliste udarbejdet af: Merete Studnitz, Torben Jensen, Jan Brochstedt Olsen, Joachim Gleerup Andersen, Josva Møller Jensen, Cathrine Margrethe Bak Pedersen og Laust Skov 1 2.4 Staldindretning
Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION AG Kongsted HVILKEN HISTORIE ER VIGTIG AT FORTÆLLE? Udvikling i produktion, efterspørgsel, a fregning Rammerne Produktionssystemer Produktionsresulta ter Den gode historie Udfordringer
Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE
ØGET SLAGTEVÆGT OG SAMMENHÆNG TIL MILJØGODKENDELSE NOTAT NR. 1345 Afregningsvægten hæves 2-4 kg/gris i 2014. Her beskrives konsekvens af øget slagtevægt og sammenhæng til tilladt produktionsomfang i forhold
DB-tjek, hvad kan du bruge det til!
DB-tjek, hvad kan du bruge det til! Af Pernille Elkjær, Syddansk Svinerådgivning 13. januar 2015, Svineproducentens Dag Hvad får du? Besætningsrapport med benchmarking Udpegning af og økonomisk potentiale
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer
Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi. Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning
Målbaseret rådgivning med fokus på produktionsøkonomi Indlæg 64.1 Jesper Kjelde, Jysk Landbrugsrådgivning Disposition Formål hvad er pointen? Analyser af produktionsøkonomi planteavl Målet med planteavl
2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater
2 Forskellige systemers forventede produktionsmæssige, økonomiske og miljømæssige resultater John E. Hermansen 1), Bent H. Andersen 1), Søren Bak 2), Mette Giersing 1), Anne Grete Kongsted 1), Henrik B.
Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen
Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab
Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.: 2013-13-795-00010 BAGGRUND OG FORMÅL Aarhus universitet har i 2010 & 2011 gennemført
Udviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg
Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin
DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG
Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil
Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S
Velkommen til Inspirationsdag Frilands- og økologiskgris til Friland A/S Program 10:00 Kontraktproduktion og nye tilbud v/friland Henriette Guldager og Jens Peter Nannerup 10:45 Tilbud om finansiering
Det er derfor velbegrundet, at "Frilandsgrisen" anbefales af Dyrenes Beskyttelses.
5. juli 2002 REDEGØRELSE Vedr. Sagen om Frilandsgrisen Baggrund Baggrunden for denne redegørelse er, at der er stillet spørgsmålstegn ved min rolle og mine motiver i forbindelse med den aktuelle sag om
Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden
Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Foto: Inger Bertelsen, Videncentret Der produceres 16-17.000 slagtesvin i de ejede stalde 15.000 købes ved nabo 2.000 købes ved bror Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort
Valg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter
Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger
Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE
BUDGETTETS INDHOLD OG UDARBEJDELSE Erfaringsudveksling for budgetsæson 2016/2017 Driftsøkonom Kim Hermansen Indhold Budgetberetning Bilag Kalkuler Tal del (ø90) 2 Budgetberetning Aftagere Landmand Ejerskab
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen
Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION
FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen
Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde Projektchef Torben Jensen Disposition Sektioneringsformer Antal sektioner Sektionsstørrelse Flokstørrelse Gulvudformning Sygestier Beskæftigelses- og
DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim
PCV 2 i det skjulte - vaccination for enhver pris? Danvet Årsmøde 13. marts 2015 Hanne Bak, dyrlæge, Ph. D. Projektleder Svin, Boehringer Ingelheim Da PCV2 kom til Danmark Fra år 2000 spredtes sygdommen
Hvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
