Patientinformation. Kronisk bugspytkirtelbetændelse

Transkript

1 Patientinformation Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling

2 Kronisk bugspytkirtelbetændelse Kronisk betændelse i bugspytkirtlen er en sygdom der oftest er forårsaget af større og længerevarende alkoholforbrug der har medført, at en del af bugspytkirtlens væv er omdannet til arvæv. Bugspytkirtlens væv producerer normalt enzymer, som er nødvendige for en normal fordøjelse, samt hormoner, specielt insulin, som ved mangeltilstand giver sukkersyge. Arvævet kan forårsage skrumpning af kirtlen samt dens omgivelser (Figur). Dette kan medføre afklemning af nerver, bugspytkirtlens udførelsesgang, den dybe galdegang samt omkringliggende tarme. Følgerne heraf er anfaldsvise eller kroniske mavesmerter, diare og vægttab, gulsot, cystedannelse eller risiko for tarmslyng. Opblussen i den kroniske sygdom kan forværre smerterne.

3 Undersøgelser Den kroniske syge bugspytkirtel kan ikke gøres helt normal ved hverken medicinsk eller kirurgisk behandling. Undersøgelsernes formål er dels at afgøre, om man har sygdommen og dels at påvise en eller flere af ovennævnte følgesygdomme eller komplikationer. De vigtigste undersøgelser er: Blodprøver mhp. vurdering af enzymindholdet, evt. sukkersyge samt galdeafløb og leverfunktion. Ultralydsskanning til påvisning af evt. cyster, udvidelse af galdegange, evt. galdesten eller udvidelse af bugspytkirtlens udførselsgang. MRCP. Ved magnetisk skanning kan man se de finere strukturer I bugspytkirtlens gange. MRCP kan påvise forsnævringer, sten og udvidelser i såvel galdegangen som bugspytkirtelgangen. ERCP. Kikkertundersøgelse, hvor et bøjeligt rør føres ned gennem munden til tolvfingertarmen. Gennem en tynd plastikkanyle indsprøjtes røntgenkontrast i galdegangen og bugspytkirtelgangen, således at unormale forhold (forsnævringer, sten eller udvidelser) kan behandles (sten kan fjernes og forsnævringer afhjælpes ved indlæggelse af et plastikdræn). Enzymundersøgelser. Bugspytkirtlens enzymproduktion undersøges ved opsamling af afføring, som undersøges for fedtindhold, og i nogle tilfælde undersøgelse af enzymudskillelsen fra bugspytkirtlen ved hjælp af en sonde nedlagt gennem næsen til tolvfingertarmen, hvorfra kirtelsaften opsuges til analyse.

4 Behandling Der findes ingen behandling, som kan fjerne arvævet i bugspytkirtlen, men videre arudvikling kan hyppigt stoppes ved at fjerne årsagen til sygdommen, dvs. oftest ophør med alkoholindtagelse eller fjernelse af galdesten. Derudover kan kun komplikationer til sygdommen behandles. Cyste Ved påvisning af en cyste foretages ultralydsvejledt punktur, i sjældne tilfælde operation eller indlæggelse af et plastikdræn mellem mavesækken og cysten ved hjælp af kikkertundersøgelse (gastroskopi). Gulsot Behandles med indlæggelse af et plastikdræn i galdegangen ved ERCP-kikkertundersøgelse. Drænet kan udskiftes, men ved gentagne tilstopninger kan operation komme på tale. Sukkersyge Behandles oftest med diæt, men tablet- og/eller insulinbehandling kan komme på tale. granulat, hvorefter diaretendensen og almentilstanden bedres. Smerter Behandles initialt med smertestillende tabletter, ofte morfinpræparater, evt. blokader omkring nerverne til bugspytkirtlen. I meget sjældne tilfælde, hvor undersøgelserne har påvist udtalt udvidelse af udførselsgangen eller ved meget lokaliseret sygdom i bugspytkirtlen, kan operation komme på tale. Et gunstigt resultat af operation forudsætter ophør med evt. alkoholmisbrug. Ambulant kontrol Evt. ambulant kontrol aftales ved udskrivelsen. Med venlig hilsen Personalet Kirurgisk afdeling Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Udarbejdet af: Overlæge Svend Dueholm 2005 Revideret og godkendt af: afdelingsledelsen 2007 Skal revideres igen 2010 Enzymmangel Såfremt der er symptomer med vægttab og træthed pga. den utilstrækkelige optagelse af føden kan bugspytkirtelenzymerne tilføres som

5

6

7

8 Sygehus Sønderjylland Egelund Aabenraa Tlf regionsyddanmark.dk ID /2007