DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118

Transkript

1 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard

2 FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt m2 på matriklerne Bøtterup By 1m og Plejelt By 12d og 12n. Museum Nordsjælland blev i denne sammenhæng bedt om en udtalelse jfr. Museumslovens 25. Museum Nordsjælland anbefalede en arkæologisk prøvegravning på området, fordi der såvel øst som vest for området er fundet koncentrationer af kogestensgruber fra førromersk jernalder (GIM 3749 og 4007). Der er endvidere mod øst og nordøst registreret en del udaterede gravhøje (sb. 9, 84, 85, 86, 147, 148). Anlægsområdet lå endvidere på en lav bakke med mulighed for bebyggelsesspor. Museum Nordsjælland udfærdigede et budget for en arkæologisk prøveundersøgelse af arealet. Budgettet blev godkendt af Kulturstyrelsen i brev af 10/ og af bygherre (Dagerød Grusgrav v. Benny Rasmussen) i note af 26/ Undersøgelsens forløb, bemanding og metode Undersøgelsen fandt sted i perioden maj Daglig leder var mus. insp. Tim Grønnegaard, ansvarlig leder mus. insp. Esben Aarsleff. Maskinkraften (en 25T gravemaskine) blev stillet til rådighed af bygherre og var ført af Dan NN, som er ansat af bygherre. Hele arealet blev dækket af prøvegrøfter med 10 meters mellemrum NNV-SSV (fig. 2). På den vestlige del var et areal på 3000 m2 muldafrømmet inden undersøgelsens start. Der blev udvidet omkring alle fortidsminder i prøvegrøfterne for at se, om de var dele af en større koncentration med mindre det var åbenlyst, at en udvidet undersøgelse var påkrævet, hvilket ikke var tilfældet nogen steder. Et fortidsminde betragtedes som afgrænset, hvis der ikke fandtes yderligere i en radius af 3-4 m. Prøvegrøfter og anlæg blev målt op med GPS. Endvidere blev vådmark indmålt, så fortidsminderne eventuelle relation hertil kunne bedømmes (fig. 4). Vådmark defineredes som arealer med bevaret tørv eller vandaflejrede lag eller arealer med vådbundsudfældninger i undergrunden. Anlæg og nyere tids nedgravninger og dræn blev nummereret fortløbende (A1, A2 o.s.v.) (fig. 3). Fund blev henført til anlægsnummer og efterfølgende x-nummereret (se fundliste).

3 Alle anlæg blev fotograferet i fladen efterhånden som de blev fremgravet for at have et billede af dem, inden udtørring og regn vanskeliggjorde det. Alle anlæg, der skønnedes af mulig kulturhistorisk interesse, blev snittet og beskrevet 1:20. Alle snit blev fotograferet. Alle anlæg med potentiale for fund blev tømt ved fladeskovling. Der blev udtaget jordprøver af alle anlæg, hvor det skønnedes relevant. Efter undersøgelsens afslutning blev to anlæg udvalgt til C14-analyse. Anlæggene til datering blev udvalgt dels efter princippet størst mulig fysisk spredning, dels efter potentiel udsagnsværdi. Eftersom kogestensgruberne typologisk kunne dateres inden for en rimelig tidsramme, blev to større bopladsgruber udvalgt, da disse med større sandsynlighed ville afsløre andre bebyggelsesfaser på stedet. Jordprøverne blev floteret af Maria Vedel, Museum Nordsjælland. Prøverne til C14-datering blev efterfølgende udtaget efter princippet lavest mulige egenalder af phd. Aoife Daly. C14-dateringerne blev foretaget af Poznan Radiocarbon Laboratory (Polen) v. Tomasz Goslar. Undersøgelsen blev fotodokumenteret med digitalfotos. ANLÆGSBESKRIVELSER Bopladsgruber A3 er en 4,5 x 2,5 m stor og 25 cm dyb grube med mørk sortbrun sodsværtet fyld, der klart virkede af ældre dato (fig. 7). Trods fladeskovling lykkedes det ikke at finde keramik eller andet, der kunne datere den nærmere. Derfor blev gruben udvalgt til C14 datering. Resultatet er i kalibrerede årstal e.kr., svarende til tidlig middelalder (fig. 12). Der var som nævnt ikke noget, der kunne antyde en tolkning af gruben. Landsbyen Bøtterup, der formentlig har rødder i tidlig middelalder, ligger 400 m mod NØ (se fig. 14). 350 m mod SØ er på Original 1-kortet registreret et inddiget firkantet areal med påskriften Rettersted ( ) (fig. 13). Da bakken i dag yderligere kaldes Galgebakke, kan der næppe herske tvivl om, at stedet har tjent som henrettelsessted. Det er dog uvist, hvor langt tilbage denne funktion kan føres i tid med andre ord om gruben og retterstedet kan relateres. En undersøgelse 700 m mod vest ( ) gav en sodsværtet grube, der er C14- dateret til omtrent samme tid som gruben fra Dagerød ( ). Det kunne tyde på, at de tidligmiddelalderlige aktiviteter, hvad karakter de end har haft, har haft en større udstrækning. A20 er en 2,4 m lang oval grube, 35 cm dyb. Øverst var et lysere lag med talrige cm store ubrændte sten. Heri fandtes et keramikskår af oldtids type samt et flintafslag. Nederst var et mørkere sodsværtet lag. Denne grube blev udvalgt til C14-datering, da keramikindholdet antyder nærliggende bebyggelse. Det kalibrerede resultat er f.kr. svarende til Tidligneolitikum periode A (fig. 12). Det er usædvanligt i området at finde bopladsspor fra denne tidlige del af bondestenalderen. Der er ikke registreret andre fund fra tidligneolitikum i nærheden. Nærmeste er en langhøj ved Bøtterup 700 m mod NØ ( ) set på Udskiftningskortet fra Der er endvidere registreret en dysse 1300 m mod NV ( ). A21 er en lille skålformet grube, hvori fandtes et lille keramikskår af oldtids type. A30 er en 1,8 m lang og 10 cm dyb grube, som var kendetegnet ved, at bunden var dækket af et lag håndstore, ubrændte sten. Omhyggelig udgravning med ske gav ikke yderligere end en lille knoglestump. Den kunne derfor ikke dateres eller tolkes nærmere.

4 Hertil fandtes et antal øvrige gruber, som ud fra deres fyld formentlig kan dateres til oldtid: A10, A12, A13, A15, A22, A25, A36 og A38. Kogestensgruber På undersøgelsen blev fundet i alt 14 anlæg, der kunne tolkes som kogestensgruber: A1, A2, A4/5, A6, A9, A11, A24, A27, A43, A44, A49 og A52 (fig. 4). Alle disse var kendetegnet ved at tilhøre den lave, fladbundede type, der snarest kan dateres til sen yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder ( f.kr.). Ingen af gruberne var over 15 cm dybe. I de fleste tilfælde var kun bundlaget med ildskørnede sten/trækul bevaret. Alle kogestensgruberne kan ses i snit på fig Da kogestensgruberne formodedes dateret inden for et afgrænset tidsrum, blev de ikke prioriteret til C14-datering. Stolpehuller Der blev kun fundet ét muligt stolpehul, A14. Det kunne, trods udvidelse, ikke sættes i kontekst. Løsfund Mod nordøst fandtes et enkelt keramikskår (x18) af oldtids type i en lavning. Nyere tids vejgrøft Hen over arealet fra SV til NØ fandtes stedvist bevaret en vejgrøft fra en markvej sløjfet i begyndelsen af 1900-tallet. Markvejen har gået langs et skeldige, der blev sløjfet efter Dette dige har markeret skel mellem Plejelt og Bøtterup By. Undergrundens beskaffenhed Undergrunden bestod overvejende af sandet ler med sten, nogle steder rent ler eller rent sand. Nogle steder var der mange endog meget store sten. KONKLUSION På prøveundersøgelsen blev fundet 14 kogestensgruber, der ud fra deres lave dybde og flade bund formentlig skal dateres til sen yngre bronzealder eller tidlig førromersk jernalder. En undersøgelse mod vest (sb. 114) har givet en klynge kogestensgruber C14-dateret til midten af førromersk jernalder. En undersøgelse øst for lokaliteten (sb. 144) har givet en del kogestensgruber med to dateringer i perioden sen yngre bronzealder tidlig førromersk jernalder. Det er derfor yderligere grund til at tro, at disse kogestensgruber ligger inden for denne periode. Der fandtes en stor grube med en del trækul, som er C14-dateret til tidlig middelalder ( ). En lignende datering kendes fra en undersøgelse af et sodsværtet anlæg mod vest. Grubens funktion er uvis. Den kan måske relateres til landsbyen Bøtterup mod NØ eller (mere tvivlsomt) til det rettersted, der optræder på Original 1-kortet mod SØ det vides dog ikke, hvor langt tilbage i tid, denne henrettelsesplads kan føres. En grube med lidt keramik er C14-dateret til tidligneolitikum TNA ( f.kr.). Der er ikke andre fund fra denne periode i umiddelbar nærhed. Nærmeste eksempler er to registrerede dysser hhv. 700 og 1300 m fra fundstedet. Eftersom der var beregnet midler til mindre arkæologiske undersøgelser samt naturvidenskab i prøvegravningsbudgettet, var det muligt at gennemføre undersøgelserne inden for budgettet af

5 prøveundersøgelsen. Der er dermed ikke behov for yderligere undersøgelser inden for anlægsområdet, der således er frigivet til grusgravning. Gilleleje 7. oktober 2015 Tim Grønnegaard Arkæolog cand. phil. Museum Nordsjælland

6 OVERSIGTSKORT Oversigtskort Fig. 1 Anlægsområdet er markeret med rødt.

7 Søgegrøfterne er indsat på luftfotoet. Fig. 2 Det store felt mod vest er det areal, som bygherre muldafrømmede forud for prøvegravningen.

8 ANLÆGSNUMRE Anlægsnumre Fig. 3 Kun anlæg af mulig kulturhistorisk interesse er angivet.

9 OVERSIGT VÅDMARK OG KOGESTENSGRUBER Oversigt vådmark og kogestensgruber Fig. 4 Vådmark er angivet med blå raster. Som vådmark er defineret arealer med sumptørv under muldlaget eller jernudfældninger i toppen af undergrunden, der indikerer fossil vådmark. Kogestensgruber er markeret med sort prik. Som kogestensgruber er kun medtaget anlæg, som efter snitning med rimelig sikkerhed kunne tolkes som regulære kogestensgruber.

10 KOGESTENSGRUBER SNITTEGNINGER Snittegninger af kogestensgruber. Fig. 5

11 KOGESTENSGRUBER SNITTEGNINGER Kogestensgruber i snit. Fig. 6 A1 i snit. A27 i snit. A43 i snit. A49 i snit.

12 GRUBER A3 Grube Fig. 7 1 Mørkt sortbrunt sodsværtet muld med talrige trækulsnister. Heri fandtes et par stumper ildsk. sten. 2 Gult sandet ler (undergrund). A20 Grube Fig. 8 1 Gråbrunt leret muld. Heri fandtes et keramikskår og et flintafslag. 2 Mørkt gråbrunt let sodsv. Muld m. talrige cm store (ubrændte) sten. 2 Grågult sandet ler med en del småsten (undergrund).

13 FOTOS Oversigt over undersøgelsesområdet, set fra SV. Sammensat billede. Fig. 9 Oversigt muldafrømmet felt med vest, set fra S. Sammensat billede. Fig. 10 A30 Lav grube med belægning af sten i bunden. Fig. 11

14 C14-DATERINGER Results of calibration of 14C dates order 10067/15. Given are intervals of calendar age, where the true ages of the samples encompass with the probability of ca. 68% and ca. 95%. The calibration was made with the OxCal software. OxCal v4.2.4 Bronk Ramsey (2013); r:5 IntCal13 atmospheric curve (Reimer et al 2013) S1 A3 R_Date(885,30) 68.2% probability 1052AD (20.6%) 1081AD 1152AD (47.6%) 1210AD 95.4% probability 1041AD (31.6%) 1108AD 1116AD (63.8%) 1220AD MNS S2 A20 R_Date(5010,40) 68.2% probability 3923BC (20.2%) 3878BC 3804BC (48.0%) 3712BC 95.4% probability 3944BC (95.4%) 3704BC Kalibrerede C14-dateringer fra undersøgelsen. Fig. 12

15 ORIGINAL 1-KORT, UDSNIT Herover: Udsnit af Original 1-kort over Plejelt By (1816). Med rødt er markeret Fig. 13 undersøgelsesområdet, der mod nord strækker sig ind i Bøtterup By. Med pil er markeret et inddiget areal med påskriften Rettersted, der ses i forstørret udsnit til højre- Til venstre: Udsnit af Original 1-kortet for Bøtterup By. Den del af undersøgelsesområdet, der strækker sig ind i dette ejerlav, er markeret med rødt. Fig. 14

16 ANLÆGSLISTE

17 FOTOLISTE

18 FUNDLISTE x-nr. Kontekst Objekt 1 A01 Kogestensgrube Trækul 2 A02 Kogestensgrube Trækul 3 A03 Grube Trækul 4 A06 Kogestensgrube Trækul 5 A09 Kogestensgrube Trækul 6 A11 Kogestensgrube Trækul 7 A20 Grube Keramik 4 sideskår fra 2 forsk. Kar (oldtid). 8 A20 Grube Flint 2 flintafslag og 1 stk. ildsk. flint 9 A20 Grube Trækul 10 A21 Grube Keramik 2 sideskår 11 A21 Grube Brændt ler 1 lille fragment. 12 A27 Kogestensgrube Trækul 13 A29 Kogestensgrube Trækul 14 A30 Grube Knogle 9-10 fragmenter fra samme knogle. 15 A38 Grube Flint Et afslag. 16 A43 Kogestensgrube Trækul 17 A52 Kogestensgrube Trækul 18 Løsfund i nedre muldlag mod NØ Keramik Et sideskår (oldtid). 19 A33 Kogestensgrube Trækul 20 A44 Kogestensgrube Trækul

19 FUNDLISTE (forts.) x-nr. Kontekst Objekt 21 A03 Grube Flint Et afslag. 22 A03 Grube Floteringsrest Floteret jordprøve (JP 1) DAGERØD GRUSGRAV TEGNINGSLISTE