Knowledge taking people further---

Transkript

1 Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk screening Biologisk screening af indvindingsområde 550-BA Tørresø April 2008 Ref A/ (0)

2 GEUS Biologisk screening Biologisk screening af indvindingsområde 550-BA Tørresø April 2008 Ramboll Oil & Gas Teknikerbyen Virum Denmark Phone Rev. Date Made by Checked by Appr. by Description MBK METW SRK Ref A (0) Ref A/ (0)

3 Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Indledning 2 3. Metoder og materialer 2 4. Beskrivelse af eksisterende forhold Indvindingsområdets beliggenhed Substratforhold Bundtopografi / Bathymetri Hydrografi Bundfauna Bundflora Fugle Fisk Havpattedyr Beskyttede områder 8 5. Beskrivelse af mulige miljøpåvirkninger ved fortsat indvinding i området Bundtopografi Sedimentspild og spredning Bundfauna og flora Kemiske effekter Fisk Fugle Andre forhold 9 6. Konklusion Referencer 11 Bilag 1 : Log over punktdykninger Bilag 2 : Billeddokumentation Ref A/ (0) I

4 1. Resume Rambøll har i samarbejde med GEUS gennemført en biologisk screening samt en simpel miljøvurdering for indvindingsområdet 550-BA Tørresø. Undersøgelsen er baseret på By- og Landskabsstyrelsens notat om konvertering af overgangsområder af 23. august 2005 punkt 3 samt Råstoflovens 20, hvor det kræves, at biologiske og substratmæssige forhold i ansøgte område kortlægges. Den biologiske screening er gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning i området plus 500 m omkring området efterfulgt af 8 punktdyk til verifikation af kortlagte sedimenttypers biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af prøver, hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. Substratet består i størstedelen af indvindingsområdet af sand og grus. Sedimentet er groft i den vestlige del af området. I den nordlige samt nordøstlige del af projektområdet, samt ved enkelte mindre områder i de centrale dele af indvindingsområdet er der blød bund bestående af sand i blandet silt. Fra vest mod øst går der et bredt bælte af sand gennem området. Mange af områderne med sand er også blandet med skaller og finere grus. Der ses ingen egentlige stenrevsdannelser i indvindingsområdet, men i visse områder forefindes større sten >30 cm samt mindre samlinger af sten <30 cm. Området bærer stærkt præg af tidligere indvindinger i form af sugehuller og slæbespor. Hvad angår dyre- og planteliv indikerede den biologiske screening at indvindingsområdet synes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår relativt artsfattigt. Det vurderes på basis af den biologiske screening, at fortsat indvinding i området ikke vil have større betydning for det omgivende miljø. Ref A/ (0) 1/11

5 2. Indledning I henhold til By- og Landskabsstyrelsens notat om konvertering af overgangsområder af 23. august 2005 punkt 3 forudsætter indvinding af en mængde, der overstiger konverteringsmængden at der fremsendes en ansøgning efter råstoflovens 20, hvor det kræves, at biologiske og substratmæssige forhold i ansøgte område kortlægges. Screeningen af indvindingsområdet er planlagt og udført af Rambøll i samarbejde med GEUS som kortlægning med side scan sonar efterfulgt af punktdyk til verifikation af de kortlagte sedimenttypers biologiske indhold samt naturtyper. Kortlægning med side scan sonar blev gennemført marts Dykning blev gennemført d. 27. og 28. marts Vindstyrken lå omkring de 7-10 m/s og vandtemperaturen var 4-6 ºC. Sigtbarheden varierede afhængigt af dybden mellem 1-5 meter. 3. Metoder og materialer Den biologiske screening er gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning i området plus 500 m omkring området efterfulgt af punktdyk til verifikation af kortlagte sedimenttypers biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er ikke udført indsamling af prøver, hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. På baggrund af side scan sonar data blev der i indvindingsområdet udvalgt 8 positioner til punktdyk for verifikation af de forskellige substraters biologiske værdi. De 8 positioner repræsenterede de forskellige substrat typer i indvindingsområdet der kunne identificeres på side scan sonar billederne. Dykkeroperationen blev gennemført af 3 erhvervsdykkere, hvoraf 1 tillige er marinbiolog. Ved dykningerne benyttedes video samt kommunikationsudstyr mellem dykkeren og overflade-mandskabet. Til positionsbestemmelse anvendes skibets GPS udstyr. Der blev opankret ved de udvalgte positioner. Herefter gik dykkeren i vandet og anvendte video for at dokumentere de biologiske forhold på bunden i en cirkel omkring en bundline med en maksimal radius på meter. Overflademandskabet kunne følge videooptagelsen løbende på båden og kunne derved instruere dykkeren på bunden, hvis der opstod specifikke dokumentationsbehov. Hvert dyk havde en varighed mellem minutter. Ref A/ (0) 2/11

6 Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret: Vanddybder. Vanddybden blev registreret af dykkeren ved aflæsning af kalibreret dybdemåler, der holdes ned til bunden. Dækningsprocent af sten > 30 cm. Sten større end 30 cm udgør størstedelen af et stenrev. Dækningsprocent af sten cm. Sten større end 10 cm i diameter, er som oftest egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Dækningsprocent af sten fra 5-10 cm. Sten i det størrelsesinterval er normalt ikke egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger, men hvis dækningsprocenten er høj, kan denne bundtype være biologisk vigtig. Dækningsprocent af grus og småsten. Grus og småsten er i denne sammenhæng sten i størrelsesintervallet fra ca. 0,2 5 cm. Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Sand eller anden blød bund er i denne sammenhæng sedimenter med kornstørrelse mindre end ca. 0,2. Tilstedværelse af epifauna. Epifauna er dyr der lever på havbunden eksempelvis blåmuslinger, søpindsvin, sømus, søstjerner og slangestjerner. Tilstedeværelse af flora. Primært flerårige makroalger. Stenenes dækningsprocent blev bedømt som procentdel af den samlede bund i den dokumenterede cirkel på positionen. Feltobservationerne vedlægges i tabelform i bilag 1. Den samlede miljøvurderingen er baseret på den biologiske screening og indeholder en samlet vurdering af området samt indvindingens påvirkning på miljøet. Beskrivelsen af eksisterende biologiske forhold er primært baseret på data fra den biologiske screening, litteraturstudier, interviews af lokale miljømyndigheder samt data fra Danmarks Miljøundersøgelsers nationale database for marine data (MADS). 4. Beskrivelse af eksisterende forhold I dette afsnit beskrives eksisterende biologiske forhold i indvindingsområdet. 4.1 Indvindingsområdets beliggenhed Indvindingsområdet er beliggende i farvandet nord for Fyn se Figur 4-1. Ref A/ (0) 3/11

7 Lokaliteten er begrænset af rette linier mellem følgende punkter: Geografiske koordinator (WGS 84) Ø længde N bredde 10º 25,07-55º 36,66 10º 26,33-55º 37,32 10º 27,24-55º 36,76 10º 27,24-55º 35,86 10º 26,16-55º 36,17 Figur 4-1 Beliggenhed af indvindingsområdet /1/ Ref A/ (0) 4/11

8 4.2 Substratforhold Substratet består i størstedelen af indvindingsområdet af sand og grus. Sedimentet er groft i den vestlige del af området. I den nordlige samt nordøstlige del af projektområdet, samt ved enkelte mindre områder i de centrale dele af indvindingsområdet er der blød bund bestående af sand i blandet dynd. Fra vest mod øst går der et bredt bælte af sandbund gennem området. Mange af områderne med sand er også blandet med skaller og finere grus. Der ses ingen egentlige stenrevsdannelser i indvindingsområdet, men i visse områder forefindes større sten >30 cm samt mindre samlinger af sten <30 cm. Se bilag 1 for yderligere detaljer. For yderligere detaljer henvises til hovedrapportens bilag A 4 Substratkort. På Figur 4-2 ses et mosaik billede af side scan sonar data for projektområdet inklusiv positioner for gennemførte punktdykninger. Figur 4-2 Mosaik af samtlige side scan sonar data fra Tørresø indvindingsområde. Punkterne indikerer de 8 punktdyk. Selve indvindingsområdet er markeret med røde linier og påvirkningszonen er markeret med gule linier. Ref A/ (0) 5/11

9 4.3 Bundtopografi / Bathymetri Havbunden i indvindingsområdet er relativ flad med vanddybder mellem 5 og 20 meter se Figur 4-3. Området bærer stærkt præg af tidligere indvindinger i form af sugehuller og slæbespor, mest tydeligt i den centrale og sydvestlige del af området. Figur 4-3 Dybdeforhold for Tørresø indvindingsområde. 4.4 Hydrografi Strømningsforholdene og tidevand i indvindingsområdet er primært afhængigt af vindretningen. Den dominerende strømretning følger kysten i sydøstlig retning. Saltholdigheden i overflade- og bundvandet ligger generelt på samme niveau i intervallet Iltkoncentrationen i bundvandet i området ligger iflg. MADS databasen hele året over 4 mg O 2 l -1. En del af de bløde siltområder blev imidlertid under punktdykningerne observeret som værende iltfattige med meget dødt materiale og et sort reduceret/anoxisk sediment. Ref A/ (0) 6/11

10 4.5 Bundfauna Der er ikke udført undersøgelser af bundfaunaen i indvindingsområdet. Observationer fra punktdykninger samt data fra tidligere studier indikerer at bundfaunaen overordnet i området kan beskrives som et typisk Macoma-samfund /2/. På dybder indtil 8-10 meter dominerer østersømusling Macoma balthica samt stedvis som epifauna blåmusling Mytilus edulis. På større dybder dominerer også pebermusling Macoma calcarea og molboøsters Artica islandica. Søstjerner er hyppigt til stede. I områdets vestlige hjørne findes spredte områder med juvenile muslinger (punktdyk 9) se også bilag 1 og bilag 2 for yderligere beskrivelse. Under punktdykninger blev der kun observeret en enkelt voksen fladfisk. Generelt kan det siges, at der kun forekommer sparsomt med bundfauna i indvindingsområdet og især i sugehullerne vurderes bundfaunaen til at være uden biologisk interesse. Se bilag 1 for yderligere detaljer. 4.6 Bundflora Der er ikke udført specifikke vegetationsundersøgelser i indvindingsområdet. Men punktdykningerne samt tidligere undersøgelser udført af Vejle Amt indikerer, at dækningsgraden af alger og anden flora er meget lille i området. Dybdegrænsen for ålegræs i området er maksimalt 4 meter, hvorfor der ikke findes ålegræs i selve indvindingsområdet /3/. På områder med hårdt substrat i indvindingsområdet, primært i påvirkningszonen, findes der enkelte fastsiddende rødalger og brunalger. Mest dominerende er brunalgeslægten Havskræppe Laminaria sp. samt forskellige rødalgearter så som kødblad og bugtet ribbeblad. På større sten ses skorpealger så som kødskorper og kalkskorper samt en del svampe. Se bilag 1 og bilag 2 for yderligere detaljer. 4.7 Fugle Der foreligger ingen specifikke fugletællinger eller undersøgelser fra selve indvindingsområdet. Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er nr. 76 Æbelø og kysten Nærå som ligger mere end 10 km væk fra indvindingsområdet. I sydlig retning, også mere end 10 km fra indvindingsområdet, ligger fuglebeskyttelsesområdet nr. 75 Odense Fjord. 4.8 Fisk Området er opvækstområde for fladfisk og derfor fiskeribeskyttelseszone /2/. Derudover foreligger ingen oplysninger om fisk i området. 4.9 Havpattedyr Der foreligger ingen informationer vedrørende observationer af havpattedyr i umiddelbar nærhed af indvindingsområdet. Ref A/ (0) 7/11

11 4.10 Beskyttede områder Som beskrevet under afsnit 4.7 ligger de nærmeste beskyttede områder mere end 10 km væk fra indvindingsområdet. 5. Beskrivelse af mulige miljøpåvirkninger ved fortsat indvinding i området 5.1 Bundtopografi Indvindingen vil primært give topografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form af slæbespor. Ved slæbesugning suger skibet med et bagudrettet rør som kan frembringe sugespor i havbunden med en bredde på ca. 1,5 m og en dybde på op til 40 cm /5/. Ved stiksugning kan der for hver lastning dannes huller der er op til 10 m dybe og ca. 30 m i diameter /6/. Ved længere tids indvinding i samme område opstår der større sammenhængende sugehuller. På sigt vil indvindingen resultere i en sænkning af havbunden svarende til den indvundne mængde. De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og danner skyllebanker. Med tiden vil sugehullerene udfyldes med nyt sediment. Det sediment som fylder sugehullerne er generelt mere finkornet end det omgivende sediment. Hastigheden hvormed huller og kløfter bliver fyldt er afhængig af en lang række faktorer så som vind, sandvandring samt kornstørrelse på det omkringliggende sediment. Idet havbunden i forvejen er præget af hidtidige råstofindvindinger, vurderes det at fortsat indvinding ikke i nævneværdig grad vil ændre havbunden. Det vurderes at indvindingen ikke vil have nogen effekt på de overordnede hydrografiske forhold i området. 5.2 Sedimentspild og spredning Ved råstofindvinding, ledes uønskede fraktioner tilbage med skyllevandet til havet. Herved vil der uundgåeligt forekomme et sediment spild til vandfasen, som derved i en periode får et højere indhold af suspenderet materiale inden sedimentet igen lejres på havbunden. Effekten vil være øget turbiditet og derved nedsat gennemtrængning af lys, hvilket kan hæmme den biologiske produktion i området. Endvidere kan bundfauna blive påvirket i det område hvor spildmaterialet aflejres, mens fisk kan blive midlertidigt forstyrret af sedimentfanen og eventuelle tab af fourageringsområder indtil rekolonisering har fundet sted. Det vurderes imidlertid at sedimentspredningen ud af indvindingsområdet, med den planlagte indvindingsintensitet, vil være kortvarig og ubetydelig. Ref A/ (0) 8/11

12 5.3 Bundfauna og flora Ved råstofindvinding vil fauna og flora gå tabt der hvor sugefoden arbejder. Bundfauna udenfor selve indvindingsområdet vurderes til ikke at blive påvirket væsentligt. Som beskrevet i afsnit 5.2 vil et kraftigt sedimentspild betyde at bundfauna og flora i indvindingsområdet har risiko for at blive tildækket eller lide under nedsat gennemtrængning af lys. Hvis laget af spildt sediment er meget tykt vil visse faunaog flora arter kunne tænkes at gå tabt. Det skal dog nævnes at visse arter af muslinger kan få øget vækst som følge af sedimentspild. Dette skyldes primært øget fødetilgang. Afhængigt af artssammensætningen og biomassen på lokaliteten vurderes rekoloniseringen at gå forholdsvis hurtig. Mange bundfauna arter er kendt for at kunne rekolonisere blødbund forholdsvis hurtigt efter fysiske forstyrrelser /7//8/. 5.4 Kemiske effekter Sugehuller og store kunstigt skabte kløfter kan medføre iltsvind i bunden af disse da der kan opstå isolerede vandmasser. Påvirkningen vurderes dog til ikke at være af væsentlig betydning da der er en god gennemstrømning af vand i området. Derudover vil det kunne tænkes at eventuelle miljøfremmede stoffer bundet i sedimentet vil kunne frigives til vandsøjlen ved sedimentspild. Sedimentet forventes imidlertid ikke at indeholde høje koncentrationer af miljøfremmede stoffer, hvorfor de samlede kemiske effekter vurderes til at være uden betydning. 5.5 Fisk Det vurderes at der ikke vil være negative påvirkninger af voksne og juvenile fiske i området da disse typisk vil være i stand til at reagere på tilstedeværelsen af indvindingen, og derved flygte til andre områder /9//10/. Imidlertid kan der ved et kraftigt sedimentspild være påvirkninger af gydepladser, hvor demersal gydning finder sted. Der er imidlertid ingen kendte demersale gydepladser i indvindingsområdet, hvorfor det vurderes at påvirkningen på fisk fra fortsat indvinding i området vil være ubetydelig. 5.6 Fugle Mængden af bundfauna og dermed føde for fouragerende fugle vurderes at være relativt lille. Endvidere ligger størstedelen af indvindingsområdet på grænsen af de fleste havfugles dykkedybde. Det forventes ikke at fremtidige indvindingsaktiviteter vil afvige fra de igangværende, og det vurderes derfor at der ikke vil være nogen negativ effekt på fugle i området som følge af fortsat indvinding. 5.7 Andre forhold Kystsikkerhed Indvindingsområdet er beliggende mere end 2 km fra nærmeste kyst, hvorfor fortsat indvinding vurderes til ikke at ville påvirke kystsikkerheden. Ref A/ (0) 9/11

13 Sejlads Da det ikke forventes at fremtidige indvindingsaktiviteter vil afvige fra de igangværende, vurderes det at der fortsat ikke vil opstå problemer med eller påvirkninger af sejlads i området. Fiskeri Da det ikke forventes at fremtidige indvindingsaktiviteter vil afvige fra de igangværende, vurderes det at der fortsat ikke vil opstå problemer med eller påvirkninger af fiskeriet i området. Fortidsminder og vrag Der foreligger ingen konkrete oplysninger om fortidsminder eller vrag i indvindingsområdet. 6. Konklusion Det ses tydeligt på eksisterende forhold at området længe har været anvendt for råstofindvinding. Substratmæssigt består indvindingsområdet primært af sand og grus og skaller. Der ses ingen egentlige stenrevsdannelser i hverken indvindingsområdet eller påvirkningszonen, men i enkelte områder forefindes større sten >30 cm samt mindre samlinger af sten <30 cm. Disse områder er mest udbredt i påvirkningszonen. Den biologiske screening viser at både indvindingsområdet og påvirkningszonen synes at være uden særlig biologisk interesse, idet området fremstår relativt artsfattigt. En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af området og omgivelserne på basis af ovenstående afsnit fremgår af nedenstående Tabel 1. Påvirkning Indenfor indvindingsområdet Udenfor indvindingsområdet Hydrografi Marginal Ingen Bundtopografi Nogen Ingen Bundfauna og flora Nogen Ingen Fisk Marginal Ingen Fugle Ingen Ingen Andre forhold Ingen Ingen Tabel 1 En samlet vurdering af fremtidig indvindings påvirkning af område 550-B Tørresø på basis af den biologiske screening. Ref A/ (0) 10/11

14 7. Referencer 1/ By- og landskabsstyrelsens hjemmeside Liste over udlagte områder for indvinding af sand, grus og ral. 2/ Skov- og Naturstyrelsen, Hav og Råstofkontoret Notat vedr. indvindingslokalitet 550-B Tørresø. J.nr. SN / Den nationale database for marine data (MADS) 4/ Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. 2008: High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84pp. NERI Technical Report No / Skov- og Naturstyrelsen Råstofindvinding på havbunden Fysisk påvirkning og omfang. 6/ Hygum, B., Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr / 8/ Sjöfartsverket (2007). Erfarenheter från dumpningar till havs, Sveriges Hamnar, Ramböll uppdragsnummer: / Abrahams, M. and Kattenfeld, M. (1997). The role of turbidity as a constraint on predatorprey interactions in aquatic environments. Behavioral Ecology and Sociobiology 40(3): / Matshike, K, Shimazu, Y and Nakamura, Y. (1981). Relationships between turbidity of water and visual acuity of fish. La Mer 19(4): Ref A/ (0) 11/11

15 Konverteringsområde 550-BA Tørresø Punkt Position Dybde Generelt Sand/ Grus Sten Sten Sten Biologi Blød bund >30 *2 55º 36,770 N 10º 26,611 E Fint sand. Silt/mudder 98% - <2% - Spredte enkelte blåmuslinger, enkelte krabber og alm. søstjerner. Enkelte mindre sten m. lille spredt vegetation. *3 55º 36,327 N 10º 25,686 E 7 Fint sand m. grovere 95% - <5% - enkelte Alm. søstjerner og enkelte blåmuslinger. En smule vegetation, primært blæretang. materiale *4 55º 35,629 N 10º 27,264 E 7,5 Sand m. grus og skaller 60% 30% <5% - enkelte Alm. søstjerner, krabber, en smule rødalger og brunalger. *5 55º 37,397 N 10º 26,530 E *6 55º 36,970 N 10º 27,207 E *7 55º 36,018 N 10º 27,627 E *8 55º 36,734 N 10º 24,877 E Silt/mudder 100% Slangestjerner og tomme muslingeskaller. Enkelte eremitkrebs. Enkelte alm. søstjerne. Rur på sten. Enkelte rødalger, svampe og skorpealger på sten Silt/mudder 95% <5% Mange tomme muslingeskaller. Ingen vegetation. Enkelte alm. søstjerner. Meget organisk materiale. Enkelte kutlinger. Rur på alle sten. Enkelte rødalger, svampe og skorpealger på sten. 8-9 Sandbund m. bølgeribber Sand m. skaller og grus 99% enkelte Enkelte alm. søstjerner. Enkelte store sten >30 cm med rødalger, brunalger, skorpealger og svampe. Store levende molboøsters (Artica islandica) som infauna. ~80% ~15% <5% enkelte En del større sten >30 cm med rødalger og brunalger. Mange skorpe alger og en del store svampe. Rur til stede på alle sten. Bilag 1 Log over punktdykninger *9 55º 36,485 N 10º 26,345 E 7-8 Groft sand / grus ~85% ~10% <5% enkelte Enkelte større sten med rød- og brunalger, svampe og skorpealger. Områder med juvenile muslinger. Enkelt voksen fladfisk.

16 Bilag 2 Billeddokumentation fra biologisk screening af konverteringsområde 550 BA Tørresø. Se bilag 1 for beskrivelse af lokaliteterne. Position 2:

17 Position 3:

18 Position 4:

19 Position 5:

20 Position 6:

21 Position 7:

22 Position 8:

23 Position 9 :