Biologisk kortlægning af auktionsområde , Nordsøen syd (NST )
|
|
- Henrik Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Til GEUS Dokumenttype Rapport Dato Juni 2015 Biologisk kortlægning af auktionsområde , Nordsøen syd (NST )
2 Revision 05 Dato Udarbejdet af MASF og MBK Kontrolleret af MBK Godkendt af MBK Beskrivelse Rapport Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F
3 INDHOLD 1. Resume 1 2. Indledning 1 3. Miljøundersøgelser (Fase IIA) Undersøgelsesområdet Metode og materiale Bundtopografi/bathymetri Kortlagte substrattyper Kortlagte naturtyper 7 4. Miljøvurdering (Fase IIB) Biologisk værdi af undersøgelsesområdet Vandplaner Potentielle påvirkninger af vandplaner Beskyttede områder Potentielle påvirkninger af beskyttede områder Marsvin Potentielle påvirkninger af marsvin Bundflora og bundfauna Potentielle påvirkninger af bundflora og bundfauna Fortidsminder Potentielle påvirkninger af fortidsminder Topografiske/hydrografiske effekter Potentielle påvirkninger af topografi og hydrografi Påvirkning fra sedimentspild og spredning Potentielle påvirkninger fra sedimentspil- og spredning Øvrige erhvervsinteresser Ændringer i fiskeressourcen Begrænsning af muligheden for fiskeriaktiviteter Miljøkonsekvensvurdering (samlet påvirkning) Referencer 14 BILAG Bilag 1 Kortmateriale Bilag 2 Billededokumentation Bilag 3 Logbog
4 1. RESUME Rambøll har i samarbejde med GEUS gennemført en biologisk kortlægning samt en simpel miljøvurdering af auktionsområde , Nordsøen syd (NST ) beliggende i Nordsøen vest for Rømø. Undersøgelsen er baseret på retningslinjerne for fase II, Miljøvurdering, i henhold til Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK. nr af 3. oktober 2013, gældende). Den biologiske screening er gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning i interesseområdet plus en 500 m randzone omkring området (påvirkningszonen). Kortlægningen med side scan sonar er efterfulgt af 18 punktdyk med ROV for verifikation af kortlagte sedimenttypers biologiske indhold i form af overordnede plante-/dyresamfund samt naturtyper. Der er hverken indsamlet biologiske prøver eller sedimentprøver. Interesseområdet fremstod relativt homogent med to forskellige substrattyper og tilhørende naturtyper. Substrattype 1 dækker 99,82 % af interesseområdets areal på 22,5 km 2 og 99,3 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. På den tilhørende Naturtype 1, blev der observeret meget sparsom, nedbrudt flora og en arts- og individfattig epifauna, herunder søstjerne, slangestjerner, søpindsvin, muslinger, reje, krabbe, eremitkrebs, søpindsvin, havsnegl, samt mindre fisk (bl.a. fladfisk og kutling). Substrattype 2 dækker 1,18 % af interesseområdets areal på 22,5 km 2 og 0,2 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. På den tilhørende naturtype 2, blev der observeret meget sparsom, nedbrudt flora og en arts- og individfattig epifauna, herunder søstjerne, reje, krabbe, eremitkrebs, havsnegl, søanemone samt småfisk. Samlet vurderes undersøgelsesområdet at være af mindre biologisk interesse. Området fremstår relativ individ- og artsfattigt mht. flora og fauna og er primært domineret af sandbund med spredte skaller. Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af plante- og dyrearter der findes i interesseområdet inkl. påvirkningszonen som følge af den ansøgte indvinding. Det vurderes desuden, at den ansøgte indvinding ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de naturtyper, arter og deres levesteder, der indgår i udpegningsgrundlaget for de to nærliggende Natura 2000 områder. 2. INDLEDNING Jf. vilkår 1.2 i Tilladelse til efterforskning efter råstoffer i Nordsøen syd, auktionsområde , NST af januar 2013, kræves det at der gennemføres en biologisk kortlægning samt en miljøkonsekvensvurdering (jf. råstoflovens 21, stk. 1, nr. 2.). Den planlagte indvindingsmængde af fyldsand svarer til i alt m 3. Ansøgningen dækker en indvindingsperiode på fem år. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, hvordan ansøger vil gennemføre indvindingen tidsmæssigt fordelt over de fem år. Denne miljøvurdering er derfor gennemført som en worst case vurdering af en samlet enkeltstående indvinding af alle m 3 på én gang. Skulle ansøger ønske at indvinde mindre mængder over flere tilfælde fordelt over femårsperioden, vurderes dette potentielt at medføre mindre virkninger på området end ved én samlet indvinding af hele mængden. Indvinding af mindre mængder vurderes derfor også at være dækket af denne miljøvurdering. Området er meget dynamisk og består udelukkende af sand. Indvindingen vil blive udført som slæbesugning. Nærværende biologiske kortlægning og miljøkonsekvensvurdering er udformet i overensstemmelse med bilag 1 i Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK. nr af 3. oktober 2013). Den biologiske kortlægning er planlagt og udført af Rambøll i samarbejde med GEUS som kortlægning med 100 % dækkende side scan sonar efterfulgt af punktdyk med ROV for verifikation af de kortlagte sedimenttypers biologiske indhold samt naturtyper. 1
5 3. MILJØUNDERSØGELSER (FASE IIA) 3.1 Undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet er beliggende i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ) og dækker interesseområdet samt en 500 m bred bufferzone (påvirkningszonen). Området er beliggende i Nordsøen vest for Rømø, se Figur 1. Figur 1. Placering af undersøgelsesområde placeret i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ). Et større kort kan findes i Bilag 1. Interesseområder er afgrænset af rette linjer mellem koordinater angivet i Tabel 1. Påvirkningszonen er afgrænset af rette linjer mellem koordinater angivet i Tabel 2. Den biologiske kortlægning omfattede hele undersøgelsesområdet. 2
6 Tabel 1. Hjørnekoordinater for auktionsområdet. Punkterne refererer til bogstaverne der fremgår af Figur 1. Punkt Hjørnekoordinater for auktionsområdet (Datum: WGS 84) Grader og decimalminutter UTM zone 32 nord A 55 12' 03" 8 06' 16" E N B 55 12' 02" 8 12' 04" E N C 55 9' 36" 8 12' 5" E N D 55 9' 35" 8 10' 8" E N E 55 9' 37" 8 9' 23" E N F 55 9' 47" 8 8' 53" E N G 55 10' 39" 8 7' 20" E N H 55 10,49" 08 06,17" E N Tabel 2. Hjørnekoordinater for påvirkningszonen. Punkterne refererer til bogstaverne der fremgår af Figur 1. Punkt Hjørnekoordinater for påvirkningszone (Datum: WGS 84) Grader og decimalminutter UTM zone 32 nord A 55 12,19" 08 05,47" E N B 55 12,19" 08 12,32" E N C 55 09,20" 08 12,34" E N D 55 09,19" 08 10,06" E N E 55 09,23" 08 09,09" E N F 55 09,35" 08 08,33" E N G 55 10,24" 08 07,06" E N H 55 10,37" 08 05,49" E N 3.2 Metode og materiale Den biologiske kortlægning blev gennemført som kortlægning med side scan sonar med 100 % dækning af hele undersøgelsesområdet (interesseområde + påvirkningszonen) efterfulgt af punktdyk med ROV og dykker for verifikation af kortlagte substrattypers biologiske indhold i form af overordnede flora- og faunaforhold samt naturtyper. Der blev ikke indsamlet hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. På baggrund af side scan sonar data, foreløbigt substrattypekort samt bathymetrikort, blev der udvalgt 18 positioner til punktdyk til verifikation af de forskellige substratyper biologiske værdi. Positioner for punktdyk blev udvalgt efter følgende kriterier: - Inddeling af området i dybdeintervaller ift. fotisk/afotisk zone - Der er som udgangspunkt forsøgt placeret minimum 4 punkter i hver substrattype og i hvert dybdeinterval - Punkterne er geografisk spredt i hele området Placeringen af de udvalgte dykkepositioner fremgår af Figur 1-5. Ved hver position blev ROV en neddykket til havbunden, hvorefter området blev afsøgt og optaget som videosekvens, med en typisk varighed på omkring min. ROV en styres fra en central enhed på båden af en erfaren havbiolog. For hver videosekvens blev der udvalgt seks repræsentative billeder, disse er vedlagt i Bilag 2. Ved position 4 gik videooptagelsen tabt, hvilket betyder, at der for denne position ikke er billeddokumentation. Der er imidlertid lavet en udførlig logbog med observationer for positionen som kan findes i Bilag 3. Ved position nr. 11 blev området også undersøgt af dykker, der filmede at område omkring positionen med en radius på omkring 100 m. 3
7 Ved hver dykkeposition blev substratforhold samt forekomst of flora og fauna noteret. Følgende blev registreret: - Vanddybde - Dækningsprocent af sten >60 cm - Dækningsprocent af sten >30 cm - Dækningsprocent af sten >10 cm - Dækningsprocent af sten 2-10 cm - Dækningsprocent af grus og småsten - Dækningsprocent af sand eller anden blød bund - Tilstedeværelse af epifauna Organismer der lever på havbunden, f.eks. krebsdyr, pighude, bløddyr og koraldyr - Tilstedeværelse af flora Både én- og flerårig makroalger - Andet, fx tilstedeværelse af fisk Der blev ikke indsamlet hverken biologiske prøver eller sedimentprøver. De visuelle observationer listet ovenfor dannede grundlag for kategorisering of substrat- og naturtyper på de enkelte positioner. Punktdyk med ROV og dykker blev gennemørt d Vindstyrken lå omkring 4 7 m/s. På alle dykkepositioner, blev der konstateret en meget stærk strøm samt en relativ høj turbiditet (relativ lav sigtbarhed). 3.3 Bundtopografi/bathymetri Vanddybden i undersøgelsesområderne varierede mellem ca m som vist på Figur 2. De dybeste områder blev kortlagt i undersøgelsesområdets sydlige del, primært i påvirkningszonen, med dybder ned til ca. 19 m. De laveste områder blev kortlagt i den centrale del af undersøgelsesområdet, med dybder ned til ca. 10 m. Figur 2. Topografisk kort over undersøgelsesområde placeret i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ). Røde prikker angiver positioner for punktdyk. Større kort kan ses i Bilag 1. 4
8 3.4 Kortlagte substrattyper Arealet af interesseområdet er 22,5 km 2, omgivet af en 500 m bred påvirkningszone på 11,7 km 2. Det samlede areal af undersøgelsesområdet er således 34,2 km 2. På baggrund af sidescan mosaik, seismik og visuel verifikation blev substratet i området inddelt i to forskellige substrattyper, som beskrevet nedenfor. Den arealmæssige udbredelse og fordeling af de to substrattyper er angivet i Tabel 3. Områdernes inddeling i forskellige substrattyper (inklusive positioner for punktdyk med ROV) er vist på Figur 3. Mosaik fra side scan sonar data er vist på Figur 4. Tabel 3. Areal af de forskellige substrattyper i undersøgelsesområdet. Røde Klit Sand Areal (km 2 ) % af undersøgelsesområde % af interesseområde Undersøgelsesområde 34,20 Interesseområde 22, m påvirkningszone 11,70 Substrattype 1 33,96 99,30 99,82 Substrattype 2 0,24 0,20 1,18 Substrattype 1: Sand/silt Områder bestående primært af sand, med varierende indslag af skaller og grus. Sand defineres geologisk som kornstørrelser fra 0,06 til 2 mm, mens grus og småsten defineres som mindre end 10 cm Denne substrattype dækker 99,82 % af interesseområdets areal på 22,5 km 2 og 99,3 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. Substrattype 2: Sand, grus og småsten Områder domineret af sand, med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte større sten (<1 %). Sand defineres geologisk som kornstørrelser fra 0,06 til 2 mm, mens grus og småsten defineres som mindre end 10 cm. Substrattypen kan også indeholde enkelte større sten (>10 cm). Denne substrattype dækker 1,18 % af interesseområdets areal på 22,5 km 2 og 0,2 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. 5
9 Figur 3. Substrattypekort over undersøgelsesområde placeret i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ). Røde prikker angiver positioner for punktdyk. Større kort kan ses i Bilag 1. Figur 4. Mosaik af side scan sonar data over undersøgelsesområde placeret i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ). Røde prikker angiver positioner for punktdyk. Større kort kan ses i Bilag 1. 6
10 3.5 Kortlagte naturtyper Til hvert af områdets to substrattyper knytter sig forskellige biologiske forhold. De tilknyttede naturtyper (flora og faunaforhold) beskrives i dette afsnit. Der er ikke udført specifikke undersøgelser af infaunaen i undersøgelsesområdet. Vurderingerne i dette afsnit vil primært fokusere på synlig epifauna og flora. Udbredelsen af naturtyperne er illustreret i Figur 7. Naturtype 1 Naturtype 1 er knyttet til substrattype 1 (sand/silt). Denne naturtype dækker 99,82 % af interesseområdet areal på 22,5 km 2 og 99,3 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. Eksempler på Naturtype 1 er præsenteret i Figur 5. På denne naturtype blev der kun registreret få spredte, små og nedbrudte makroalger, hvilket vurderes at skyldes manglen på egnet substrat for fasthæftning samt den høje dynamik i området forårsaget af strøm og bølger. Faunasamfundet var relativt art- og individfattigt og inkluderede søstjerne, slangestjerner, søpindsvin, havsnegl, Krabbe, eremitkrebs, reje, og forskellige mindre fisk (f.eks. fladfisk og kutling). Figur 5. Eksempler på naturtype 1 fra dykkeposition nr. 3 (tv.) og nr. 14 (th.). Naturtype 2 Naturtype 2 er knyttet til substrattype 2 (sand, grus og småsten). Naturtypen er kendetegnet ved en vis heterogenitet, som primært knytter sig til variationen indenfor substrattypen. Denne naturtype dækker 1,18 % af interesseområdet areal på 22,5 km 2 og 0,2 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. Eksempler på Naturtype 2 er præsenteret i Figur 6. Der blev kun registreret få spredte, små og nedbrudte makroalger i tilknytning til substrattype 2, hvilket vurderes at skyldes manglen på egnet substrat for fasthæftning og endvidere den høje dynamik i området forårsaget af strøm og bølger. Faunasamfundet var relativt arts- og individfattigt og inkluderede søstjerne, havsnegl, krabbe (alm. og taskekrabbe), eremitkrebs, reje, søanemoner og forskellige mindre fisk (f.eks. fladfisk og kutling). 7
11 Figur 6. Eksempler på naturtype 2 fra dykkeposition nr. 8 (tv.) og nr. 11 (th.). Figur 7. Naturtypekort over undersøgelsesområde placeret i auktionsområde , Nordsøen syd (NST ). Røde prikker angiver positioner for punktdyk. Større kort kan ses i Bilag 1. 8
12 4. MILJØVURDERING (FASE IIB) Følgende miljøvurdering er udarbejdet iht. anvisningerne i Teknisk Anvisning (TA) for efterforskning efter marine råstoffer feltundersøgelser og rapportering / 6/ samt Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (BEK. nr af 3. oktober 2013) / 20/. Den planlagte indvindingsmængde af fyldsand svarer til i alt m 3. Ansøgningen dækker en indvindingsperiode på fem år. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, hvordan ansøger vil gennemføre indvindingen tidsmæssigt fordelt over de fem år. Denne miljøvurdering er derfor gennemført som en worst case vurdering af en samlet enkeltstående indvinding af alle m 3 på én gang. Skulle ansøger ønske at indvinde mindre mængder over flere tilfælde fordelt over femårsperioden, vurderes dette potentielt at medføre mindre virkninger på området end ved én samlet indvinding af hele mængden. Indvinding af mindre mængder vurderes derfor også at være dækket af denne miljøvurdering. Området er meget dynamisk og består udelukkende af sand. Indvindingen vil blive udført som slæbesugning. Miljøvurderingen indeholder en samlet kortfattet vurdering af områdets biologiske værdi samt en vurdering af potentielle påvirkninger af de biologiske værdier som følge af den ansøgte indvinding i interesseområdet og eventuelle fysiske påvirkninger på det marine miljø. Miljøvurderingen omfatter Vandplaner, beskyttede områder, bundflora og bundfauna, fortidsminder, topografiske/hydrografiske effekter samt sedimentspild og spredning. For at tilgodese Danmarks forpligtelser iht. habitatdirektivets artikel 12 om streng beskyttelse af marsvin (Phocoena phocoena), jf. habitatdirektivets bilag IV (beskyttelse i hele artens udbredelsesområde, også udenfor Natura 2000-områderne), er marsvin inkluderet i miljøvurderingen i et særskilt afsnit. I hvert afsnit præsenteres de potentielle påvirkninger og kapitlet afsluttes med en samlet vurdering af de ansøgte indvindingers potentielle påvirkning (miljøkonsekvensvurdering). 4.1 Biologisk værdi af undersøgelsesområdet Undersøgelsesområdet fremstår forholdsvis homogent med hensyn til substrat- og naturtyper. Størstedelen af det samlede område er karakteriseret som Substrat- og Naturtypetype 1 med et mindre område kortlagt som Substrat- og Naturtype 2, i den sydlige del af interesseområdet. Substrat- og Naturtype 1 dækkede 99,82 % af interesseområdet areal på 22,5 km 2 og 99,3 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. Den observerede fauna fremstod relativt arts- og individfattig. Dominerende fauna på denne naturtype var havsnegl og eremitkrebs. Desuden blev der observeret søstjerne, slangestjerner, søpindsvin, muslinger, reje, krabbe, søpindsvin, samt mindre fisk (bl.a. faldfisk og kutling). Der blev kun observeret en meget sparsom, nedbrudt flora i denne naturtype. Substrat- og Naturtype 2 dækkede 1,18 % af interesseområdet areal på 22,5 km 2 og 0,2 % af undersøgelsesområdets areal på 34,2 km 2. Den observerede fauna fremstods relativt arts- og individfattig og var domineret af søstjerne og søanemone. Desuden blev der observeret reje, krabbe, eremitkrebs, havsnegl, samt småfisk. Der blev observeret en meget sparsom, nedbrudt flora i denne naturtype. 4.2 Vandplaner Interesseområdet hører under Hovedvandopland 1.10 Vadehavet i Forslag til Vandplan. Bemærk at vandplanerne pt. er offentlig høring frem til december Den økologiske tilstand for kystvande for området er karakteriseret som dårlig-ringe og den kemiske tilstand er karakteriseret som ikke god / 21/ I forbindelse med vandplaner for de kystnære områder er der fastlagt indsatskrav, som skal bringe vandområderne i god økologisk tilstand. Disse indsatskrav omhandler næringsstofbelastning, miljøfarlige forurenende stoffer samt tiltag for fiskeri med bundslæbende redskaber / 21/ Potentielle påvirkninger af vandplaner Det er vurderet, at der potentielt kun vil være en ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten lokalt omkring indvindingsfartøjet i form af midlertidigt forhøjet koncentration af suspenderet stof, se 9
13 afsnit 4.8. Det vurderes derfor, at der ikke vil være påvirkning ift. de indsatskrav, som er fastlagt i vandplanerne. 4.3 Beskyttede områder Interesseområdet er placeret mellem to Natura 2000-områder. Omkring 4 km vest for interesseområdet ligger Natura 2000-område 89 Vadehavet der omfatter Habitatområderne H86, H90, H239 og H255 samt fuglebeskyttelsesområderne F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67, se Figur 1 og Figur 8. En samlet oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområderne kan findes her / 22/. Bemærk at marsvin (Phocoena phocoena) er behandlet særskilt i afsnit 4.4. En samplet oversigt over fuglearter på udpegningsgrundlaget for uglebeskyttelsesområdet kan findes her / 23/ Omkring 7 km øst for interesseområdet ligger Natura 2000-område 246 Sydlige Nordsø der omfatter Habitatområde H255 og fuglebeskyttelsesområde F113. En samlet oversigt over udpegningsgrundlaget for habitatområderne kan findes her / 22/. Bemærk at marsvin er behandlet særskilt i afsnit 4.4. En samplet oversigt over fuglearter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet kan findes her / 23/ Potentielle påvirkninger af beskyttede områder Den ansøgte indvinding vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum. På baggrund af dette forhold, samt den relativt store afstand mellem interesseområdet og de beskyttede områder, vurderes det at indvindingsaktiviteterne ikke vil medføre forstyrrelse eller forringe af de naturtyper, arter og deres levesteder, der indgår i udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000 områder. 4.4 Marsvin Marsvin er beskyttet under Habitatdirektivets bilag IV. Arten der er nævnt i Habitatdirektivets Bilag IV kræver meget streng beskyttelse i hele deres udbredelse (også udenfor Natura områderne). Derfor vurderes arten særskilt i nærværende rapport. Marsvin lever i kystnære og lavvandede områder og foretrækker dybder på omkring 200 m eller mindre. Arten kan observeres i hele Danmark men den præcise bestandsstørrelse kendes ikke. Yngleperioden er Maj/Juni og parringsperioden i Juli/August, hvor de er særligt følsomme. Marsvin bruger ekkolokalisering når de fouragerer og når de orienterer sig i vandet. Derfor er de stærkt afhængige af deres hørelse. Hørelsen er ligeledes vigtig i forbindelse kommunikation og detektion af prædatorer. Da lyd kan bevæge sig over lange afstande under vandet, kan en forøgelse af den generelle baggrundsstøj og specifikke støjkilder påvirke marsvin negativt, selv langt væk fra lydkilden. I særligt slemme tilfælde, kan støj medføre høreskader hos marsvinet hvilket kan nedsætte overlevelsesevnen betydeligt / 1/ 2/ 3/. Marsvin er generelt følsomme overfor støj og undersøgelser peger på, at arten undgår visse støjkilder. For eksempel har studier har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca m / 4/. Omvendt må man antage, at marsvin i nogen grad, er i stand til at tilvænne sig lyden fra skibstrafik, idet dens forekomst i de indre danske farvande, hvor skibstrafikken er intensiv, er relativt høj. I Nordsøen overvåges marsvin årligt fra fly i to habitatområder; H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (Natura 2000-område 89 Vadehavet) og H255 Sydlige Nordsø (Natura 2000-område 246 Sydlige Nordsø). Desuden medtages observationer i farvandet mellem disse to lokaliteter. De seneste publicerede resultater stammer fra 2011, hvor der i alt blev observeret 128 marsvin fordelt på 97 grupper a op til 5 individer, se Figur 8. Den gennemsnitlige tæthed for hele det overvågede område var 0,14 observationer pr. km. Den højeste tæthed blev observeret nord for Natura 2000-område 246 Sydlige Nordsø i området omkring Horns Rev. Den laveste tæthed blev observeret i Natura 2000-område 89 Vadehavet. Desuden er den Sydlige Nordsø betragtet som yngleområde for marsvin og i 2011 blev der observeret 42 kalve, primært inde for Natura 2000-område 246 og nord herfor / 24/. 10
14 Figur 8 Observerede antal marsvin fra flytællinger i 2011 i de to Natura 2000 områder N89 Vadehavet og N246 Sydlige Nordsø, inklusiv observationer i det mellemliggende farvand / 24/ Potentielle påvirkninger af marsvin Indvindingsaktiviteten i det ansøgte område kan potentielt medføre forstyrrelser og levestedfor- vil være motorstøj fra indvindingsfartøjet og støj forårsaget af sugeaktivitet ved havbunden samt ringelser for marsvin i området som følge af støj. Den primære kilde til støjj ved råstofindvinding i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført studier som belyser, hvordan marsvin reagerer på rå- af stofindvinding. Studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, a f..eks. nedpløjning ledninger i havbunden, viser, at undervandsstøj kan medføre afvigeadfærdd hos marine pattedyr og fisk, men at dyrene vender tilbage til området, når anlægsfasen er færdig / 5/. Området er i forvejen påvirket af motorstøj fra skibstrafik, og støjniveauet s fra den ansøgte ind- skibstrafik. Den ansøgte indvinding vil blive udført i et begrænset område samt i et begrænset tidsrum og det forventes ikke, at aktiviteten i nævneværdig grad vil medføre forstyrrelse eller vinding kan med rimelighed betragtes som sammenlignelig med niveauet fra den eksisterende forringe fourageringsforholdene for marsvin i området. Da marsvin primært brugerr ekkolokalisering til at jage og orienterer sig under vandet, forventes det, at en eventuel øget turbiditet i vandsøjlen forårsaget af sedimentspild fra indvindingsaktivi- el- teterne, ikke vil påvirke marsvinets evne til at søge føde eller orientere o sig i området. Sammenfattende vurderes det, at den ansøgte råstofindvindingg ikke vil medføre forstyrrelser ler forringe fourageringsforholdene for marsvin i en grad, der influerer på artens antal og forde- at ling i området. 4.5 Bundflora og bundfauna Ved råstofindvinding vil fauna og flora gå tabt, der hvor sugefoden arbejder. Det vurderes, bundfauna udenfor selve undersøgelsesområdet ikke vil blive påvirket nævneværdigt. Som beskrevet i afsnit 4.8, kan et kraftigt sedimentspild betyde, at bundfauna og flora i under- søgelsesområdet bliver tildækket af sedimenterne og/eller blivee udsat for nedsat gennemtræng- floraarter f ning af lys. Hvis tykkelsen på det spildte sediment er meget tykt, kan vissee fauna- og potentielt gå tabt. Omvendtt kan visse arter, som f. eks. muslinger, få en øget vækst som følge af sedimentspild og en heraf øget adgang til føde. De fraktioner af spildsedimenterne som består af sand, vil sedimenterer omkring indvindingsfar- og tøjet. Denne indirekte påvirkning vurderes at være uden væsentlig betydning for bundflorafauna i forhold til den direkte påvirkningg ved råstofindvindingen. Biologisk kortlægning af undersøgelsesområde beliggende i auktionsområde , Nordsøenn syd (NST ) 11
15 Afhængigt af artssammensætningen og biomassen på lokaliteten vurderes rekoloniseringen at gå forholdsvis hurtig. Mange bundfauna-arter er kendt for at kunne rekolonisere blødbund forholdsvis hurtigt efter fysiske forstyrrelser / 15/ / 16/ / 17/. Antallet af bunddyr vurderes at være genetableret indenfor 1-3 år efter indvindingens ophør Potentielle påvirkninger af bundflora og bundfauna Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af planter og dyr i størstedelen af interesseområdet samt påvirkningszonen. Det vurderes, at der vil være en moderat påvirkning af bundfauna og flora i mindre dele af interesseområdet, forårsaget af selve indvindingsaktiviteterne. Det vurderes endvidere, at der ikke vil være nogen væsentlig påvirkning af fauna og flora udenfor interesseområdet som følge af den planlagte indvinding. 4.6 Fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har ikke registreret nogle fortidsminder i, eller i den umiddelbare nærhed af, undersøgelsesområdet, Figur Potentielle påvirkninger af fortidsminder Sammenfattende vurderes det, at der ikke vil være nogen påvirkning af fortidsminer som følge af den ansøgte indvinding. 4.7 Topografiske/hydrografiske effekter Marin råstofindvinding kan give topografiske ændringer i form af sugehuller og i mindre omfang i form af slæbespor. Ved stiksugning kan der for hver lastning dannes huller, der er op til 10 m dybe og ca. 30 m i diameter / 7/. Ved længere tids indvinding i samme område opstår der større sammenhængende sugehuller. På sigt kan indvindingen resultere i en sænkning af havbunden svarende til den indvundne mængde. Denne indvinding planlægges gennemført ved slæbesugning. Ved slæbesugning suger skibet med et bagudrettet rør som kan frembringe slæbespor i havbunden med en bredde på ca. 1,5 m og en dybde på op til 40 cm / 8/. De uønskede fraktioner skylles retur til havbunden og kan danne skyllebanker. Med tiden vil sugehullerne fyldes med nyt, ofte finere end det omgivende, sediment. Den hastighed hvormed huller og slæbespor bliver fyldt, afhænger af en lang række faktorer som f.eks. vind, strømforhold, sandvandring samt kornstørrelse på det omkringliggende sediment Potentielle påvirkninger af topografi og hydrografi Der kan opstå områder med isolerede vandmasser med iltsvind på bunden af sugehuller og slæbespor. Iltsvindet vil kun påvirke de biologiske forhold i selve hullet. Omfanget af iltsvind i sugehuller er uden betydning for den generelle biologiske tilstand i forhold til omfanget af iltsvind generelt i danske farvande. Det vurderes at iltsvind i bunden af sugehuller med stor sansynlighed ikke vil opstå i på grund af den høje dynamik i området (bølger, vind og strøm) og idet at indvindingen planlægges gennemført ved slæbesugning som ikke efterlader specifikke sugehuller. Det vurderes desuden, at den ansøgte indvinding ikke i nævneværdig grad vil ændre havbunden og at den ansøgte indvinding ikke vil have nogen betydelig påvirkning på de overordnede hydrografiske forhold i området. 4.8 Påvirkning fra sedimentspild og spredning Ved råstofindvinding ledes uønskede fraktioner af indvundet materiale tilbage til havet med skyllevandet. Dette medfører et sedimentspild til vandfasen, der således i en periode vil have et højere indhold af suspenderet stof. Det suspenderede stof vil på et tidspunk sedimenterer, dvs. gen-aflejres på havbunden. Effekten sedimentspild til vandfasen er en øget turbiditet og derved en nedsat gennemtræning af lys i vandsøjlen. Dette kan hæmme den biologiske produktivitet i området og kan påvirke fisks evne til at orienterer sig. Når materialet genaflejres på havbunden er der desuden risiko for, at det aflejres på bundflora og -fauna. I større mængder kan disse blive begravet og gå tabt. Hvis det materialet aflejres på vigtige fourageringsområder for fisk, vil disse blive påvirket indtil en rekolonisering har fundet sted. Der er i forbindelse med råstofindvinding til store anlægsarbejder gennemført en række detaljerede undersøgelser af sedimentspredning og miljøpåvirkninger. Undersøgelserne viser, at effekterne af indvindingen generelt er begrænset til selve indvindingsstedet og de nærmeste omgivelser, mens de miljømæssige effekter uden for indvindingsområdet er meget begrænsede eksempelvis / 9/ / 10 / / 11/ / 12/. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af flere biologi- 12
16 ske screeninger af indvindingsområder, hvor det ikke har været muligt at konstatere effekter på f.eks. stenrev, selv om indvindingen er foregået umiddelbart op til revet se eksempelvis / 13/ Potentielle påvirkninger fra sedimentspil- og spredning Tidligere undersøgelser estimerer, at det forventede sedimentspild ved indvinding af fyldsand med Rohde Nielsens skibe er ca. 3 % af den samlede indvindingsmængde / 14/. I disse undersøgelse blev det desuden vurderet, at kun den finere del af spildsedimenterne ville blive udenfor interesseområdet. Disse forhold vurderes også at gælde for indvinding fra det aktuelle undersøgelsesområde vest for Rømø, hvorfor sedimentation udenfor interesseområdet vurderes at være ubetydelig. 4.9 Øvrige erhvervsinteresser Af øvrige erhvervsinteresser i det ansøgte indvindingsområde findes erhvervsfiskeri. Der er ikke foretaget fiskeriundersøgelser eller indhentet fiskeridata i forbindelse med kortlægningen af de eksisterende forhold i området. Nedenstående vurdering er primært udført på eksisterende viden og tilgængelig litteratur indenfor området. Potentielle påvirkninger af fiskeriet i området kan forårsages af: Ændringer i fiskeressourcen (direkte påvirkning af fisk) Begrænsning af muligheden for fiskeriaktiviteter Ændringer i fiskeressourcen Forstyrrelse af havbunden ved slæbesugning kan potentielt skræmme fisk, føre til reduktion af fødegrundlag og habitater, påvirke fiskeæg og gyde- og opvækstområder. Påvirkningen i dette projekt hvor der ansøges om en indvinding af m 3 i interesseområdets areal på 22,5 km 2 vil dog være forholdsvis begrænset både areal- og tidsmæssigt, hvorfor virkningen vurderes at være mindre og midlertidig Begrænsning af muligheden for fiskeriaktiviteter Begrænsning af muligheden for fiskeri kan i dette projekt forårsages primært af to forhold. Under selve sandindvindingen kan der af sikkerhedsmæssige hensyn være udlagt en sikkerhedszone omkring indvindingsfartøjet, hvori fiskeri ikke vil være muligt i det tidsrum der indvindes. Påvirkningen vil dog være kortvarig om området meget begrænset, hvorfor virkningen vurderes at være mindre. Derudover kan der ved sandindvinding med stiksugning opstå solitære lokale huller/fordybninger i havbunden som kan besværliggøre bundtrawlfiskeri. Denne potentielle påvirkning vurderes imidlertid ikke at være aktuel at vurdere i dette projekt, da indvindingen planlægges udført ved slæbesugning som ikke laver solitære og lokal fordybninger/huller i havbunden. Der er tale om en homogen sandressource og slæbesugning vil med stor sandsynlighed efterlade et homogent fladt område efter indvindingen Miljøkonsekvensvurdering (samlet påvirkning) En samlet vurdering af påvirkning fra den ansøgte indvinding på området og områdets omgivelser baseret på ovenstående afsnit fremgår af nedenstående Tabel 4. Samlet vurdering af fremtidig påvirkning af interesseområdet beliggende i Nordsøen vest for Rømø i forbindelse med indvindingsaktiviteter. Påvirkning Indenfor interesseområdet Udenfor interesseområdet Vandplaner Uden betydning Uden betydning Beskyttede områder Uden betydning Uden betydning Marsvin Uden betydning Uden betydning Bundflora og bundfauna Moderat Uden betydning Fortidsminder Uden betydning Uden betydning Hydrografi Uden betydning Uden betydning Bundtopografi Mindre Uden betydning Kommercielt Fiskeri Mindre Uden betydning 13
17 5. REFERENCER / 1/ Tougaard, J. & Teilmann, J. 2006: Rødsand 2 Offshore Wind Farm. Environmental Impact Assessment Marine mammals. NERI Commissioned Report to DONG Energy. Roskilde Denmark. / 2/ Thomsen, F., Lüdermann, K., Kafemann, R. and Piper, W. (2006). Effects of offshore wind farm noise on marine mammals and fish, biola, Hamburg, Germany on behalf of COWRIE Ltd. / 3/ University of Rhode Island, 2007, "Animals and Sound in the Sea. What are the effects of anthropogenic sound on marine mammals?" / 4/ ENERGI E2, 2006, "EIA Report - Marine mammals. Horns Rev 2, offshore wind farm" / 5/ NWP Offshore Ltd, 2005, "North Hoyle Offshore Wind Farm". / 6/ Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Teknisk Anvisning (TA) for efterforskning efter marine råstoffer feltundersøgelser og rapportering / 7/ Hygum, B., Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et litteraturstudie om de biologiske effekter af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra DMU nr. 81. / 8/ Skov- og Naturstyrelsen Råstofindvinding på havbunden Fysisk påvirkning og omfang. / 9/ Århus Havn, 2001, VVM for råstofindvinding til havneudvidelse etape 2. / 10/ Birklund, J. & Wijsman, J.W.M., 2005, Aggregate extraction a review on the effect on ecological functions. EC Fifth Framework Programme Project SANDPIT. / 11/ DHI Institut for Vand og Miljø i samarbejde med TOXICON, Sand extraction at Kriegers Flak in and impact on the benthic fauna. Rapport til Øresundskonsortiet Doc. 00/489/1E. / 12/ Water Consult, Den faste Øresundsforbindelse. Sandindvinding på Kriegers Flak. Sedimentspildsforhold. Afsluttende rapport. Rapport til Øresundskonsortiet, marts / 13/ Råstofselskabet A/S, 2006, VVM-redegørelse for indvinding af råstoffer i nyt indvindingsområde på Jyske Rev. Orbicon sagsnr / 14/ Rohde Nielsen A/S (2007), Kortlægning af havbunden og vurdering af råstofindvinding på Vejsnæs Flak. DHI rapport maj / 15/ / 16/ Sjöfartsverket (2007). Erfarenheter från dumpningar till havs, Sveriges Hamnar, Ramböll uppdragsnummer: / 17/ Hiscock, K. & Tyler-Walters, T. (2006). Assessing the sensitivity of seabed species and biotopes the Marine Life Information Network (MarLIN). Hydrobiologia 555: / 18 Naturstyrelsen & Miljøministeriet (2011). Natura 2010-plan Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127, Habitatområde H111, Fuglebeskyttelsesområde F71+72 / 19/ Fyns Amt (2006): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H111, EF Fuglebeskyttelsesområde 71 og 72 Sydfynske Øhav. Natur- og Vandmiljøafdelingen. / 20/ Miljøministeriet (2013). Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer. BEK. Nr af 03/10/2013. Gældende. / 21/ Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011). Vandplan Vdehavet. Hovedopland Vanddistrikt: Jylland og Fyn. / 22/ / 23/ / 24/ Hansen, J. W. (red.) 2012: Marine områder NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og energi nr
18 BILAG 1 1.KORTMATERIALE 1
19 Oversigtskort 2
20 Vanddybder 3
21 Substrattyper 4
22 Side scan mosaik 5
23 Naturtyper 6
24 BILAG 2 BILLEDEDOKUMENTATION 7
25 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 1 (substrattype 1) 8
26 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 2 (substrattype 1) 9
27 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 3 (substrattype 1) 10
28 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 5 (substrattype 1) 11
29 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 6 (substrattype 1) 12
30 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 7 (substrattype 1) 13
31 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 8 (substrattype 2) 14
32 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 9 (substrattype 1) 15
33 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 10 (substrattype 2) 16
34 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 11 (substrattype 2) 17
35 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 11 dykker (substrattype 2) 18
36 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 12 (substrattype 1) 19
37 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 13 (substrattype 1) 20
38 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 14 (substrattype 1) 21
39 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 15 (substrattype 1) 22
40 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 16 (substrattype 1) 23
41 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 17 (substrattype 1) 24
42 Billeddokumentation fra dykkeposition nr. 18 (substrattype 1) 25
43 BILAG 3 LOGBOG 26
Biologisk kortlægning
Knowledge taking people further--- GEUS Biologisk kortlægning Biologisk kortlægning af interesseområde nord for Fyn, ved Tørresø og Hasmark, i efterforskningsområdet 7321-00138 Januar 2010 Ref Y977213G/0550_001(A)
Læs mereNaturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.
NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereDer er følgende væsentlige ændringer i fællesområdebekendtgørelsen:
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-700-00032 Ref. thobk Den 26. marts 2015 Miljøvurdering af bekendtgørelse om udlæg af fællesområder til råstofindvinding på havet, jf. lov om miljøvurdering af planer
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereAngående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet
Angående Høring af opdateret nøgle og beskrivelser vedr. marine naturtyper jf habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. maj 2012 Karsten Dahl Ole R. Therkildsen Institut
Læs mereBlue Reef. Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 AARHUS AU UNIVERSITET
Blue Reef Status for den biologiske indvandring på Læsø Trindels nye rev i 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 20. juni 2013 Karsten Dahl Institut for Institut for Bioscience
Læs mereAnsøger foreslår på grund af materialets kvalitet, at der ikke tillades indvinding af fyldsand.
Sibelco Nordic A/S Norgesvej 2 3700 Rønne Cc Ole Askehave A/S Konsulentfirma Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01544 Ref. thobk 25. oktober 2013 Sendt til: info.ronne@sibelco.com Afgørelse til selskabet
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Sten og Grus Prøvestenen A/S Fra: Steen Lomholt & Nicky Hein Witt Kopi til: Jørn Bo Jensen Fortroligt: JA Dato: 27-06-2018 GEUS-NOTAT nr.: 14-MI-2018-7 J.nr. GEUS: Emne: Kortlægningsprogram
Læs mereKravspecifikation. Kontraktens bilag 1. 1 Baggrund
Kontraktens bilag Kravspecifikation Baggrund Indvindingsområdet Disken er beliggende i det nordlige resund ca. 3, km. syd øst for Helsingør og har et areal på ca. 3,3 km 2 (Figur ). Hele indvindingsområdet
Læs mere1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Læs mereTeknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning
Teknisk notat - Biologisk screening, Nissum Bredning Rekvirent NOE, Nordvestjysk Elforsyning a.m.b.a. Att. Flemming Poulsen Skivevej 120 7500 Holstebro Tel. 97 42 14 88 flp@noe.dk Nissum Brednings Vindmøllelaug
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereMarinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008
Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon
Læs mereScreening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder
Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereVandplaner og havmiljø J.nr. NST-7323-00036 Ref. thobk Den 8. oktober 2015. Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig. Sendt til: kdi@kyst.
Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig Sendt til: kdi@kyst.dk Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7323-00036 Ref. thobk Den 8. oktober 2015 Tilladelse til indvinding af råstoffer i område 562-AE Thyborøn
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereVVM råstofindvinding Jyske Rev
NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev NCC Roads A/S VVM råstofindvinding Jyske Rev Rekvirent Rådgiver NCC Roads A/S Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Att.: Christian H. Abildtrup Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereScoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal i Ydre Nordhavn.
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +4541780482 Fax 7262 6790 chbe@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk Scoping udtalelse - Ansøgning om udvidelse af Københavns Havn, Container- og ny krydstogtterminal
Læs mereTilladelse til indvinding af råstoffer i område 558-DA Skagen Rev
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn CVR nr. 29189498 Erhverv J.nr. MST-865-00451 Ref. thobk Den 5. juli 2018 Att: Ann-Kathrine B. Thomassen Sendt til: akbt@frederikshavn.dk Tilladelse
Læs mereOPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2
FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereJammerland Bugt kystnær Havmøllepark
Jammerland Bugt kystnær Havmøllepark VVM - VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET Borgermøde 16. januar 2019 Kristian Nehring Madsen Orbicon 1 Redegørelse og baggrundsrapporter VVM-redegørelse Geofysik Hydrografi
Læs mereStenrev som marint virkemiddel
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus
Læs mereBekendtgørelsens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer
Notat Natur J.nr. BLS-700-00018 Ref. pen/sah Den 10. september 2009 Miljøvurdering af bekendtgørelse om udlæg af fællesområder til råstofindvinding på havet, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer
Læs mereINPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE,
Birgitte Maria Tøttrup Maddock Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S DATO: 06-04-2017 INPUT TIL SCREENING FOR NATURA 2000 OMBYGNING AF FÆRGELEJE, FÅÅBORG HAVN I relation til
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016]
Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr. 1440 af 23. november 2016] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet
Læs mereUdbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev
NOTAT Naturbeskyttelse J.nr. SVANA--739-00004 Ref. EHP Den 26. oktober 2016 Udbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev 1. Definition af auktionsområdet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA)
Læs mereThyborøn NordsøRal A/S har vundet retten til området ved auktion d. 7. november 2012.
Thyb0røn NordsøRal A/S Sydhavnsvej 21 7680 Thyborøn Cc Ole Askehave Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01866 Ref. thobk 10. juni 2014 Sendt til: tnr@thyboron-nordsoral.dk UDKAST TIL TILLADELSE TIL INDVINDING
Læs mereAnsøgning om tilladelse til udvidelse af tilladelsesmængden i det eksisterende aktive fællesområde 538-AA Grønsund
Skovbakken 37 9240 Nibe Telefon: 98 35 16 39 Mobil: 21 29 40 39 E-mail: ole@askehave.dk Ansøgning om tilladelse til udvidelse af tilladelsesmængden i det eksisterende aktive fællesområde 538-AA Grønsund
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereGeologisk kortlægning ved Hammersholt
Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereAnsøgning om tilladelse til efterforskning efter råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen
Udkast af 21. oktober 2009 Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer I medfør
Læs mereRambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer
NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen
Læs mereScreening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig
Screening af brug af Side Scan Sonar og bortsprængning af miner i Samsøbælt, Langelandsbælt og Begtrup Vig Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. oktober 2013 Thomas Eske Holm Ib
Læs mereTeknisk notat - Marin screening Guldborgsund
Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen
Læs mereKvælstofbelastning i Guldborgsund
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 23-10-2015 RFB_10_03_05_Nr2004_Kvælstofbelastning i Guldborgsund Kvælstofbelastning i Guldborgsund 1.1 Vedtagne vandplaner og udkast
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs mereThyborøn NordsøRal A/S har vundet retten til området ved auktion d. 7. november 2012.
Thyborøn NordsøRal A/S Nyhavn 20 DK-1051 København K Sendt til: tnr@thyboron-nordsoral.dk Cc Ole Askehave, oa@askehave.dk Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01868 Ref. thobk 18. december 2014 UDKAST
Læs mereHavmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand
Læs mereJyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej Jyllinge. Kystdirektoratet J.nr. 13/ Ref. Line Henriette Broen
Jyllinge Nordhavn Att.: Anders Lind Nordmarksvej 49 4040 Jyllinge Kystdirektoratet J.nr. 13/00497-22 Ref. Line Henriette Broen 26-02-2014 Tilladelse til bypass af sediment fra indsejlingen til Jyllinge
Læs mereAlgeovervågningsområde ved Agger Tange
Algeovervågningsområde ved Agger Tange Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Hans Jakobsen Institut for Bioscience Rekvirent: Fødevarestyrelsen Antal sider: 7 Faglig
Læs mereKONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-
Læs mereNatura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl.
Natura2000-Basisanalyse for området: Sydlige Nordsø, F113 (N246) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m. fl. 1 Indledning Sydlige Nordsø er et stort Natura-2000 område ud for Vadehavet. Områdets østgrænse
Læs mereAfgørelse om at opsætning af marine målestationer i Femern Bælt ikke er VVM-pligtigt
Femern Bælt A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sendt elektronisk til: Christian Henriksen; che@femern.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 4178 0101 Fax 7262 6790 heto@tbst.dk www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereNatura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl.
Natura 2000-basisanalyse for området Knudegrund, H203 (N203) Stig Helmig, SNS, Karsten Dahl, DMU, m.fl. 1 Indledning Natura 2000 området, Knudegrund, ligger i det nordøstligste hjørne af Jammerland Bugt
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Naturstyrelsen (journalnummer: NST- 130-533) Basis oplysninger Projekt
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.
Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift
Læs mereBemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:
Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereUDKAST. til. Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden
UDKAST til Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden I medfør af 22, stk. 1, og 38, stk. 1, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 13. juni 2013,
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden
BEK nr 393 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. december 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-700-00034 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.
Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR
Læs mereTilladelseshaverne må samlet indvinde 60.000 m³. Der kan ikke indvindes fyldsand i området.
BG Stone A/S Natur J.nr. BLS-7322-00985 Ref. pen Den 3. november 2008 Tilladelse til indvinding af råstoffer i område 542-OA Trelde Næs Nærværende tilladelse erstatter tilladelse af 6. december 2006 til
Læs mereUdbudsmateriale til auktion over områder til råstofindvinding fra havet
Udbudsmateriale til auktion over områder til råstofindvinding fra havet Indholdsfortegnelse 0. Relevant lovgivning... side 2 Generelt 1. Indledning... side 3 2. Auktionens genstand... side 3 3. Budgiver...
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken
Læs mereTilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser og sedimentprøver i område 7321-00171
Århus Havn Mindet 2 Postboks 130 8100 Aarhus C Natur J.nr. BLS-7321-00171 Ref. sah Den 18. december 2008 Tilladelse til efterforskning efter råstoffer ved Moselgrund i Kattegat, seismiske undersøgelser
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for Almagerbakke 22, 3660 Stenløse 1. Projektbeskrivelse Ansøger KFUM spejderne, 1. Lyngby gruppe, v. Niels Jensen Anlæg Boring/brønd DGU
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Holbæk kajakklub Fmd.: Per Rolmar Chr. Hansensvej 29 4300 Holbæk Kystdirektoratet J.nr. 15/00446-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 24-08-2015 Tilladelse til 16. stk. fortøjningspæle i Holbæk Fjord ud for Strandmøllevej
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK
PROJEKTBESKRIVELSE OG ANSØGNING OM GENÅBNING AF BILLUND BÆK Billund Kommune PROJEKTNUMMER: 27.4500.00 UDARBEJDET AF: DKNIEF KONTROLLERET AF: DKSTES GODKENDT AF: DKKRAI Indholdsfortegnelse 1 Indledning
Læs mereThyborøn NordsøRal A/S har vundet retten til området ved auktion d. 7. november 2012.
Thyborøn NordsøRal A/S Nyhavn 20 DK-1051 København K Sendt til: tnr@thyboron-nordsoral.dk Cc Ole Askehave, oa@askehave.dk Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01868 Ref. thobk 19. februar 2015 Tilladelse
Læs mereDer er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.
Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to
Læs mereUdkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse
Læs mereStenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500
Læs mereVVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup.
VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. Indholdsfortegnelse 1 VVM vurdering... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Julemærkehjemmet Fjordmark Att. Jesper Lildholdt Fjordvejen 20 6340 Kruså Kystdirektoratet J.nr. 16/02074-16 Ref. Peter Lomholt Langdahl 05-07-2016 Sendt på mail til: jesper.lildholdt@julemaerket.dk Tilladelse
Læs mereProjektets karakteristika
Skema til brug ved screening af projekter på bilag 2 Kriterier iht. bilag 6 i lov nr. 448 af 10. maj 2017 Projektets karakteristika Projektbeskrivelse jf. ansøgningen Projektets placering og arealbehov
Læs mereRapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2
Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet et på dybt vand fra vindmølleparken Horns Rev 2 NMU j.nr. 2493 Jørgen Dencker Rapport over gennemgang af arkiver og surveydata i kabeltracéet
Læs mereUDKAST. (Genudlægning af områder, årlige lofter for indvinding, skærpede indberetningskrav og ændring af standardvilkår m.v.)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (Genudlægning af områder, årlige lofter for indvinding, skærpede indberetningskrav
Læs mereVVM-screening af råstofindvinding ved Gøttrup
VVM-screening af råstofindvinding ved Gøttrup Notat om VVM-screening af råstofindvinding på Gøttrupvej, Gøttrup matr. nr. 25z Gøttrup by, Gøttrup og Gøttrupengevej, Gøttrup matr.nr. 27ai Gøttrup by, Gøttrup.
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereKortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007
DONG Energy Kortlægning af forsøgsmølleområde ved Hirsholmene, 2007 Foto: Mikkel Schmedes, troldhummer Rekvirent Rådgiver DONG Energy Orbicon A/S Miljø- og Myndighedsafdelingen Ringstedvej 20 Teglholmen,
Læs mereKystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablere et stenrev ud for Sønderborg Strand, Sønderborg Kommune, på de vilkår som fremgår nedenfor.
Sønderborg Kommune Rådhuset, Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg Sendt på mail til bkru@sonderborg.dk Kystdirektoratet J.nr. 16/01733-15 Ref. Anne Villadsgaard 14-07-2016 Tilladelse til at etablere et stenrev
Læs mereMiljøvurdering af selve efterforskningsarbejdet vedr. fællesområde 554-DA Vedbæk Kunde GEUS
NOTAT jekt Miljøvurdering af selve efterforskningsarbejdet vedr. fællesområde 554-DA Vedbæk Kunde GEUS Dato 27/07/2018 Til Fra Kopi til Steen Lomholt MCO JLA Miljøvurdering af arbejdet knyttet til efterforskningen
Læs mereNCC Fællesområde 548-BA Juelsgrund. Miljøvurdering
NCC Fællesområde 548-BA Juelsgrund Miljøvurdering Rekvirent Rådgiver NCC Roads Ejby Industrivej Glostrup Att. Christian Abildtrup E-mail: cab@ncc.dk Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Forsidefoto:
Læs merePLAN FOR UDBUD AF GEOTERMI BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET. Til Energistyrelsen
Til Energistyrelsen Dokumenttype Bilag 2 til plan for udbud af geotermi Dato December 2012 BILAG 2 INDLEDENDE KONSEKVENSVURDERING JF. HABITATDIREKTIVET Revision 2 Dato 2012-12-17 Udarbejdet af MJK, SSB
Læs mereKumulative påvirkninger
DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Odense Kommune, By-og Kulturforvaltningen Byggeri og Anlæg Nørregade 36-38 5000 Odense C Kystdirektoratet J.nr. 15/00132-14 Ref. Bertram Tobias Hacke 22-04-2015 Tilladelse til renovering af kajanlæg i
Læs mereDEBATOPLÆG. Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille. Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø .:
Grusgraven omkørselsvejen 1, stenlille DEBATOPLÆG INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG TIL VVM REDEGØRELSE Region Sjælland, Miljø & Ressourcer Alleen 15, 4180 Sorø Email.: naturmiljo@regionsjaelland.dk Side
Læs mereVelkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark
Velkommen til borgermøde om Lillebælt Syd Havmøllepark Jeanette Hallundbæk, Hallundbæk Consult ApS Iben Nielsen, Projektleder, Sønderborg Forsyning Peter Rathje, Direktør, ProjectZero Anne Eiby, Projektchef,
Læs mereBilag 1 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Region Midtjylland
Bilag 1 Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Midtjylland Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs merePrimær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 538-GA Bjelkes Flak
[Tilladelsesindehaver Adresse Postnummer og by] Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01889 Ref. Ehp/anudy Den 1. december 2015 Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 538-GA Bjelkes
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereFoto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne
Læs mereVVM-screening TEKNIK OG MILJØ
VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for markvanding, ved Søris A/S, Sørisvej 2A, 3650 Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Søris A/S Anlæg Boring DGU nr. 192.982 og 192.1312
Læs mere