REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR. Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Torsdag den 21. januar 2016

Transkript

1 REEKSAMEN: Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 21. januar 2016 Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan beholdes) og ét besvarelsessæt, som skal afleveres ved eksamens afslutning. OBS! Besvarelsessættet skal mærkes med eksamensnummer på hver side. Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Opgavesættet består af 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Eksaminanden påbegynder besvarelsen med at anføre eksamensnummer på hvert ark i besvarelsessættet i øverste højre hjørne. Svar på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema med kuglepen. Foretages fejlagtige markeringer, må rettelser/berigtigelser fremgå af kommentarer på besvarelsessættets bagside. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn tre årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen, tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Besvarelsen af kortsvarsopgaverne skal også (med kuglepen) overføres til besvarelsessættet. Bemærk, at der for kortsvarsopgaverne og billedopgaverne er afsat et antal linjer til besvarelsen af hvert delspørgsmål, og eksaminandens svar skal begrænses til dette antal linjer. Der kan anføres kommentarer til eksamensopgaverne på bagsiden af besvarelsessættet, men disse vil ikke have indflydelse på evalueringen af eksaminandens besvarelse af opgaverne nr Skriv tydeligt - ulæselige besvarelser bliver ikke evalueret! I alt: 155 point 1

2 MULTIPLE CHOICE OPGAVER Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi, torsdag 21. januar 2016 Eksaminandens eksamensnummer: Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på bagsiden? JA NEJ Opgavenr. A B C

3 1. Standardindstøbningsmediet ved formalinfikseret væv er: (s. 110) A. Plast B. Petroleum C. Paraffin 2. Et primært antistof er ofte rejst i en mus mod: (s. 113) A. Protein B. Lipid C. Kulhydrat 3. Hvor mange procent af spytkirteltumorer i de små spytkirtler er maligne? (s. 671) A. < 20 % B % C. > 40 % 4. Hvilken af følgende spytkirteltumorer har stor tendens til nerveindvækst (perineuralvækst) og kan således sprede sig langs nerveskederne? (s. 673) A. Adenoidcystisk karcinom B. Mukoepidermoidt karcinom C. Warthins tumor 5. Op til 18 % af leukoplakierne i mundhulen udvikler sig til: (s. 664) A. Adenokarcinom B. Planocellulært karcinom C. Transitiocellulært karcinom 3

4 6. Hvilken type lungekarcinom skal undersøges for mutationer i EGFR- genet? (s. 204) A. Småcellet karcinom B. Adenokarcinom C. Planocellulært karcinom 7. Emfysem er karakteriseret ved: (s. 189) A. Irreversibel dilatation af bronkier og bronkioler B. Hypersekretion af bronkialsekret C. Udvidelse af luftvejene perifert for den terminale bronkiole 8. Hvis der i en lungebiopsi ses granulomer med nekrose og Langhanske kæmpeceller, må mistænkes? (s. 198) A. Infektion med Pneumocystis carinii B. Infektion med Mycobacterium tuberculosis C. Sarkoidose 9. En lavmalign tumor, udgået fra de neuroendokrine celler i bronkieslimhinden, kaldes: (s. 204) A. Karcinoid tumor B. Paragangliom C. Småcellet karcinom 10. Lungekarcinomer kan inddeles i hvilke to overordnede grupper tumorer? (s. 200) A. Adenokarcinom og planocellulært karcinom B. Småcellet og ikke- småcellet C. Storcellet og småcellet karcinom 4

5 11. Liquefaktionsnekrose ses især ved infarkter i: (s. 24) A. Nyre B. Lunge C. Hjerne 12. Colitis ulcerosa og morbus Crohn kan være associeret med en række ekstraintestinale komplikationer blandt andet hudlæsioner i form af: (s. 242) A. Psoriasis B. Pyogent granulom C. Erythema nodosum 13. Omdannelsen af flerlaget pladeepitel i den nedre del af øsofagus til cylinderepitel ved Barretts øsofagus er et eksempel på: (s. 216) A. Dysplasi B. Metaplasi C. Neoplasi 14. Pseudomembranøs colitis er forårsaget af: (s. 235) A. Iskæmi B. Toksiner C. Strålebehandling 5

6 15. Colitis ulcerosa er karakteriseret ved: (s. 237) A. Kontinuerlig udbredelse i rectum og/eller colon B. Øget incidens af colondivertikler C. Granulomatøs inflammation af colon 16. Hvilken af nedenstående ventrikel tumorer er associeret med Helicobacter- induceret gastritis? (s. 224) A. Adenokarcinom B. Karcinoid (neuroendokrin) C. Gastrointestinal stromal tumor 17. Epiduralt hæmatom er karakteriseret ved: (s. 696) A. Der ses ofte et symptomfrit interval på mere end 24 timer B. Ses ofte hos ældre patienter med hjerneatrofi C. Blødning skyldes ofte overrivning af a. meningea media 18. Den hyppigsete årsag til apoplexia cerebri er: (s. 697) A. Hjerneinfarkt B. Hæmorrhagia cerebri C. Subaraknoidal blødning 6

7 19. Den hyppigeste årsag til CNS tumorer er: (s. 710) A. Glioblastomer B. Metastaser C. Meningeomer 20. Ved benign hypertension ses: (s. 711) A. Fibrinoid nekrose af kar B. Hyperplastisk forandring af kar C. Hyalin arteriolosklerose 21. Den hyppigeste årsag til benign hypertension er: (s. 712) A. Relateret til nyresygdom B. Idiopatisk / essentiel C. Relateret til binyresygdom 22. Den vigtigste årsag til udvikling af et abdominalt aorta aneurisme er: (s. 155) A. Aterosklerose B. Diabetes C. Hypertension 23. Ved Mönkebergs mediasklerose ses: (s. 155) A. Hyaline aflejringer B. Kalkaflejringer C. Lipid aflejringer 7

8 24. De første mikroskopiske forandringer ved et akut myokardieinfarkt ses efter: (s. 174) A. 12 til 24 timer B. 24 til 48 timer C. 48 til 72 timer 25. Myksom kan opstå i alle fire hjertekamre, men opstår for ca. 75 % vedkommende i: (s. 182) A. Højre atrium B. Højre ventrikel C. Venstre atrium 8

9 KORTSVARSOPGAVER OPGAVE 26: HUD (I alt 17 point) 70- årig skaldet landmand bliver henvist til hudlæge på grund af flere rødlige, tørre, skældende læsioner i venstre tinding samt et lille sår (1 cm i diameter) ved næsefløjen. Patienten har aldrig tidligere haft hudproblemer. 26.1: Hvilken læsion (type / diagnose) er hudforandringen i tindingen formentlig eksempel på, og hvor hyppigt udvikler denne læsion sig til hudkræft? (s. 627) (2 point) Histologisk type / diagnose: Aktinisk keratose. % som udvikler sig til hudkræft: 0,1 10 %. Hudlægen behandler læsionen i tindingen med curettage og tager en biopsi fra såret ved næsefløjen. Biopsien fra næsefløjen viser sig at være et basocellulært karcinom. 26.2: Basocellulært karcinom kan inddeles i flere undertyper. Nævn de 3 vigtigste af disse og deres typiske kliniske præsentation (dvs. hvordan de makroskopisk ser ud): (s. 629) (6 point) Undertype 1: Klinisk præsentation: Undertype 2: Klinisk præsentation: Undertype 3: Klinisk præsentation: Superficiel (multifokal). En eller flere røde, skællende, skarpt afgrænsede plaques, som kan ligne eksem. Nodulær (klassisk, mikronodulær). En knudret ofte ulcereret tumor med en voldformet perlemorsglinsende randzone med tydelig kartegning. Infiltrerende (Non- skleroserende; morfeatype). Ikke- ulcereret lys aragtig forandring, som føles fast. 9

10 Det basocellulære karcinom hos denne patient bliver på baggrund af klinikken og det histologiske svar opfattet som en højrisikotumor. 26.3: Nævn 5 faktorer, som indgår i vurderingen af, om et basocellulært karcinom opfattes som en højrisikotumor: (s. 630) (5 point) Faktor 1: Tumorstørrelse >2 cm (T2). Faktor 2: Lokalisation i risikoområde. Faktor 3: Histologisk subtype. Faktor 4: Perineural vækst. Faktor 5: Recidiv tumor i hoved og hals regionen. Førstevalgsbehandling af højrisikotumorer er kirurgisk behandling eller stråleterapi. Patienten henvises derfor til plastikkirurgisk afdeling med henblik på excision af tumor med peroperativ frysemikroskopiundersøgelse. 26.4: Hvad er fordelen ved frysemikroskopiundersøgelse, og hvad er formålet med denne undersøgelse i det aktuelle tilfælde? (s. 106, s. 631) (2 point) Fordel: Hurtigt mikroskopisvar inden for en halv time. Formål: Under operationen at sikre frie resektionsrande. 10

11 26.5: Nævn to væsentlige ulemper ved frysemikroskopiundersøgelse: (s. 106) (2 point) Ulempe 1: Ulempe 2: Tidskrævende. Morfologien er ikke så god som i normalt fikseret og paraffinindstøbt væv. 11

12 OPGAVE 27: GYNÆKOLOGI (I alt 22 point) I forbindelse med kejsersnit på en 39- årig kvinde findes uterus med flere subserøst beliggende, velafgrænsede tumorer. Gynækologen beskriver i sin operationsbeskrivelse, at uterus er deformeret af fibromer. 27.1: Hvad er den korrekte histologiske betegnelse for disse tumorer? (s ) (2 point) Svar: Leiomyomer. 27.2: Nævn 5 symptomer, som fibromerne hyppigt kan give anledning til: (s ) (5 point) Symptom 1: Blødning. Symptom 2: Tyngdefornemmelse. Symptom 3: Tryksymptomer. Symptom 4: Smerter evt. ved torkvering af subserøst leiomyom. Symptom 5: Infertilitet, fødselsproblemer. 12

13 5 år senere beslutter kvinden sig for at blive hysterektomeret (fjernelse af uterus) pga. symptomer fra fibromerne. Ved makroskopisk undersøgelse findes foruden fibromerne et fortykket endometrium. 27.3: Angiv en ikke- neoplastisk årsag, der kan forklare det fortykkede endometrium: (s. 371) (2 point) Svar: Endometriehyperplasi (simpel /kompleks hyperplasi med/uden atypi). Det viser sig overraskende ved mikroskopi af de udtagne snit, at endometriet er infiltreret af karcinom. 27.4: Hvilken histologisk type endometriekarcinom er mest hyppig: (s. 373) (2 point) Svar: Endometrioidt adenokarcinom. Øget østrogenpåvirkning har stor betydning for udviklingen af endometriekarcinom. 27.5: Angiv 4 overordnede årsager, som medfører en øget østrogenpåvirkning: (s. 374) (4 point) Overordnet årsag 1: Reproduktive forhold (tidlig menarch, sen menopause, få svangerskaber). Overordnet årsag 2: Overvægt. Overordnet årsag 3: Polycystisk ovariesyndrom. Overordnet årsag 4: Langvarig Tamoxifenbehandling i forbindelse med brystkræft. 13

14 27.6: Nævn to sjældnere højmaligne typer af endometriekarcinom, som ikke er relateret til østrogenpåvirkning: (s ) (2 point) Histologisk type 1: Clear- celle karcinom. Histologisk type 2: Serøst karcinom. På baggrund af kvindens alder mistænkes, at det kunne dreje sig om en arvelig form for kræft. Kvinden beretter, at der har været flere tilfælde af coloncancer hos yngre personer i den nærmeste familie, hvilket giver overvejelser, om der kunne være tale om en hereditær non- polyposis colorectal cancer(hnpcc)- associeret endometriecancer. Inden kvinden henvises til genetisk rådgivning, har patologen mulighed for at lave en immunhistokemisk undersøgelse, som indirekte tester defekter i bestemte gener gennem undersøgelse af ekspression eller mangel på ekspression af de proteiner, de koder for. Metoden er analog til den, der udføres ved mistanke om HNPCC- associeret colorectal cancer. 27.7: Hvilke gruppe af gener, associeret med HNPCC, testes der for: (s. 255, s. 374) (2 point): Gruppe af gener: DNA mismatch repair gener. Kvinder med mutationer i tumorsuppressor generne BRCA1 og 2 har ligeledes øget risiko for at udvikle endometriekarcinom. 27.8: Nævn tre øvrige organer, hvor der kan ses BRCA1 og 2 associerede cancere: (s. 378, 386, 419) (3 point) Organ 1: Mamma. Organ 2: Tuba. Organ 3: Ovarium (pancreas). 14

15 OPGAVE 28: LEVER (I alt 32 point) En 68- årig mandlig kronisk alkoholiker indlægges på hepatologisk afdeling med ascites. Udviklingen af ascites ved levercirrose er kompleks og involverer flere mekanismer, som er indbyrdes afhængige. 28.1: Beskriv kort 3 af disse medvirkende mekanismer af betydning for udvikling af ascites ved levercirrose: (s. 289) (6 point) Mekanisme 1: Portal hypertension (intrahepatisk sinusoidal hypertension). Mekanisme 2: Mekanisme 3: Lavt kolloidosmotisk tryk pga. kronisk leverskade med nedsat produktion af albumin. Sekundær hyperaldosteronisme med øget Na+ reabsorption i nyren og heraf følgende vandretention (følger af nedsat intravaskulært volumen). I løbet af aftenen bliver manden tiltagende cerebralt påvirket og går til sidst i leverkoma. 28.2: Beskriv to mekanismer, hvorved den normale afgiftning af skadelige stoffer i leveren er kompromitteret ved levercirrose, og som derved bidrager til udvikling af hepatisk encephalopati: (s. 266, s. 289) (4 point) Mekanisme 1: Portal hypertension shunter blodet via porto- systemiske venøse anastomoser uden om leveren. Mekanisme 2: Svær nedsat leverfunktion medfører nedsat nedbrydning af en række substanser bl.a. stoffer med neurotransmitterlignende egenskaber. 15

16 Forvagten har ved sin objektive undersøgelse beskrevet, at manden har bilateral (dobbeltsidig) gynækomasti Hvad kunne være forklaringen på dette, såfremt årsagen forventes at være associeret til mandens leversygdom? (s. 265) (2 point) Svar: Nedsat nedbrydning af østrogen i leveren pga. kronisk leverinsufficiens. 28.4: Gynækomasti er ofte idiopatisk. I andre tilfælde kan årsagen påvises. Nævn hovedårsag til de fleste tilfælde af ikke- idiopatisk, bilateral gynækomasti hos voksne. For denne hovedårsag, angiv 3 kliniske eksempler, som ikke er lever- associerede: (s. 415) (5 point) Hovedårsag : Hormonal ubalance; øget østrogen / nedsat androgen aktivitet. Klinisk eksempel 1: Hormonproducerende testistumor. Klinisk eksempel 2: Hormonproducerende hypofysetumor. Klinisk eksempel 3: Misbrug af steroider; andre medikamenter. Forvagten har i sin objektive undersøgelse, udover ascites og gynækomasti, bemærket andre stigmata på patientens krop, som understøtter indtrykket af kronisk leverpåvirkning Nævn 5 andre objektive fund (inspektion eller palpation), som kan være relateret til kronisk leverinsufficiens og forklar den mere specifikke mekanisme bag dem (årsagen): (s , s ) (10 point) Objektiv fund 1: Hudblødninger (blå mærker). Mekanismen bag: Nedsat produktion af koagulationsfaktorer. 16

17 Objektiv fund 2: Spider nævi (edderkoppelignende kardilatationer). Mekanismen bag: Nedsat nedbrydning af østrogen. Objektiv fund 3: Testisatrofi. Mekanismen bag: Nedsat nedbrydning af østrogen. Objektiv fund 4: Splenomegali (palpation af milten under venstre curvatur). Mekanismen bag: Langvarig kronisk stase i portalkredsløbet. Objektiv fund 5: Caput medusa (overfladiske hudvener på maven, som radierer ud fra umbilicus mod ribbenskurvaturen). Mekanismen bag: Portal hypertension, som åbner eksisterende kollateraler mellem det systemiske og portale kredsløb. Patienten er kendt i afdelingen og har tidligere fået taget leverbiopsier, som har vist alkoholisk steatohepatitis. 28.6: Beskriv kort det histologiske billede ved steatohepatitis: (s. 279) (5 point) Beskrivelse: Levervæv præget af steatose (fedtdegeneration) og levercelle- ballooning (hydropdegeneration). Der ses pericellulær fibrose, især omkring centralvenen samt inflammation i relation til fokale levercellenekroser (især centrilobulært). Endeligt kan påvises Mallory legemer (hyalin degeneration) i levercellerne. 17

18 OPGAVE 29: DEFINITIONER (I alt 13 point) 29.1: Definér kort nekrose: (s. 23) (2 point) Svar: Nekrose er en ufysiologisk proces efter en akut skade, hvor cellerne dør med frigørelse af deres cytoplasmatiske og nukleære indhold til omgivelserne. 29.2: Definér kort leversteatose: (s. 277) (2 point) Svar: En abnorm, oftest reversibel ophobning af triglycerider (fedt) i levercellerne. 29.3: Definér kort levercirrose: (s. 286) (3 point) Svar: En diffus leveraffektion, hvor leverens normale lobulære struktur er ophævet på grund af fibrose og dannelse af regenererende knuder af leverceller. 29.4: Definér kort adenomyose: (s. 368) (2 point) Svar: Forekomst af endometrieelementer (kirtler og stroma) i myometriet. 29.5: Definér kort endometriose: (s. 368) (2 point) Svar: Forekomst af funktionelt endometrievæv uden for corpus uteri. 18

19 29.6: Definér kort myelomatose (s. 474) (2 point) Svar: En multifokal, knoglemarvsbaseret plasmacelleneoplasi med associeret M- komponent. 19

20 BILLEDOPGAVER OPGAVE 30: HJERTE (I alt 18 point) På billedet ses snit af myokardiebiopsi fra en patient med aflejring af proteinholdigt materiale mellem myocytterne. 30.1: Nævn de 4 klassiske typer af kardiomyopati: (s ) (4 point) Type 1: Dilateret. Type 2: Hypertrofisk. Type 3: Restriktiv. Type 4: Arytmogen højre ventrikel kardiomyopati. 20

21 30.2: Hvilken kardiomyopatiform vil der klassisk være tale om, hvis aflejringen er amyloid og ret ensartet fordelt i hele hjertet? (s. 160) (2 point) Svar: Restriktiv kardiomyopati. 30.3: Hvis der ikke var tale om kardiomyopati men en lokaliseret forekomst af fibrose (f.eks. i venstre ventrikels forvæg), hvad ville denne så sandsynligt repræsentere, hvad ville patogenesen dertil være, og hvilke hyppige ætiologiske faktorer kender du (nævn 4)? (s ) (6 point) Diagnose: Ældre myokardieinfarkt. Patogenese: Koronartrombose p.g.a. aterosklerose. Ætiologisk faktor 1: Hyperlipidæmi (hyperkolesterolæmi (LDL); hyperlipoproteiner). Ætiologisk faktor 2: Diabetes / fedme. Ætiologisk faktor 3: Hypertension. Ætiologisk faktor 4: Rygning. 21

22 30.4: Navngiv 3 typer inflammation med relation til hjertet og kom med et eksempel på ætiologi til hver af dem: (s ) (6 point) Type 1: Endokarditis. Ætiologi: Infektiøs: bakteriel, non- infektiøs: febris rheumatica. Type 2: Myokarditis. Ætiologi: Infektiøs: viral, borrelia. Type 3: Pericarditis. Ætiolog: Infektiøs: Virus og bakterier, non- infektiøs: neoplastisk, uræmi, AMI. 22

23 OPGAVE 31: LUNGER (I alt 15 point) På billedet ses snit fra lunge med ophobning af erytrocytter i kapillærerne og brunpigmenterede makrofager i alveolelumen. 31.1: Nævn hvad ophobningen af henholdsvis den ene og den anden celletype er udtryk for, og hvad årsagen ofte vil være? (s. 191) (3 point) Celletype 1 er udtryk for: Akut lungestase. Celletype 2 er udtryk for: Kronisk lungestase. Årsag: Venstresidig hjerteinsufficiens. 23

24 31.2: Der kunne også have været intraalveolær væskeophobning med lavt proteinindhold. Angiv betegnelsen for denne type væske, hvilken sygdom der ville være tale om, og kom med tre eksempler på årsager dertil: (s. 93, s. 191) (5 point) Betegnelse for denne type væske: Transsudat. Sygdom: Lungeødem. Årsag 1: Venstresidig hjerteinsufficiens. Årsag 2: Overhydrering (evt. nyresvigt). Årsag 3: Toksisk (irriterende luftarter). 31.3: Der kunne i stedet have været tale om en kombination af blødning og nekrotiske alveolesepta. Hvilken sygdom måtte man da tænke på, og hvad ville patogenesen/ætiologien dertil være? (s. 192) (2 point) Sygdom: Lungeinfarkt. Patogenese / ætiologi: Pulmonal embolus, dyb venøs trombose. 24

25 31.4: Nævn 4 årsager til pulmonal hypertension og hvilke forandringer der vil ses i hjertet: (s. 195) (5 point) Årsag 1: Tromboembolier. Årsag 2: Kronisk obstruktiv lungelidelse. Årsag 3: Lungefibrose. Årsag 4: Venstresidigt hjertesvigt. Forandringer i hjertet: Cor pulmonale/højresidig ventrikelhypertrofi. 25

26 OPGAVE 32: KNOGLE (I alt 13 point) Billederne er fra acetabulums ledflade, hvor 1 repræsenterer ledbrusk, 2 bruskagtigt tumorvæv, der destruerer knogle og vokser ind i ledbrusken og 3 selve tumorvævet der med forstørrelse ses at indeholde atypiske bruskceller. 32.1: Er tumor benign eller malign og hvad skal den kaldes? (s ) (2 point) Benign / malign: Malign. Histologisk type: Kondrosarkom. 26

27 32.2: I hvilken aldersgruppe vil denne tumorform normalt ses, og hvilke andre tumorer (nævn 2) med lignende prognose ses ofte i knoglerne i denne aldersgruppe? (s. 551, 545 og 474) (3 point) Aldersgruppe: Voksne og ældre. Andre tumorer: Metastaser. Andre tumorer: Myelomatose. 32.3: Hvad er betegnelsen for en udvækst på knoglen med en pæn bruskkappe, der imiterer epifyseskivens? (s. 549) (2 point) Betegnelse: Osteokondrom/kartilaginøs eksostose. 32.4: Angiv navn og beskriv kort 2 non- neoplastiske, non- inflammatoriske sygdomme i knoglerne: (s. 539 og 534) (4 point) Betegnelse / navn: Fibrøs dysplasi. Beskrivelse: Betegnelse / navn: Delvist arvelig vækstforstyrrelse med erstatning af knoglestrukturen med fibrøst væv og metaplastiske knogletrabekler. Osteoporose. Beskrivelse: Delvist miljø betinget degenerativ sygdom med nedsat knogleindhold. 27

28 32.5: Hvad forstås ved osteomyelitis og hvad vil en klassisk ætiologi være? (s. 532) (2 point) Hvad forstås ved osteomyelitis: Inflammation i knoglen. Klassisk ætiologi: Stafylokokker. 28