Sønderborg 18. januar 2016 Flygtningesituationen i verden, flygtninge i Danmark

Transkript

1 Side 1 Sønderborg 18. januar 2016 Flygtningesituationen i verden, flygtninge i Danmark

2 Side 2 DFH Integration

3 Side 3 Program 1. Flygtningesituationen i verden og i Danmark 2. Reaktioner på vold, krig og flugt traumer og PTSD 3. Hvordan møder vi bedst flygtninge? 4. Yderligere viden og henvisningsmuligheder

4 Side 4 FLYGTNINGESITUATIONEN I VERDEN OG I DANMARK

5 Side 5 Verden i dag: 60 mio. flygtninge og fordrevne

6 Syrien Side 4 Tyrkiet Flygtninge registreret af UNHCR Syrien Tyrkiet: Libanon: Jordan: Irak: Egypten: Plus mange ikke-registrerede Libanon Jordan Irak Egypten I regionen Ca. 4 mill. syriske flygtninge Internt fordrevne i Syrien: I Europa Knap 7 mio. 6-8% af syriske flygtninge kommet til Europa Yderligere 4 mio. har brug for hjælp syriske flygtninge søgte asyl i 2014 Ca syriske flygtninge til Europa

7 Side 7 Syriens børn 5,7 millioner syriske børn er på flugt 3,7 millioner børn er på flugt i Syrien mens næsten 1,9 millioner er i nabolandene. 2,3 millioner børn inde i Syrien går ikke i skole Undervisningsområdet i Syrien har mistet lærere ¼ af skolerne i Syrien er ødelagt Under halvdelen af børnene i nabolandene går i skole

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11 Opholdsstatus i Danmark Flygtninge Konventionsflygtninge forfølgelse pga. race, nationalitet, religion, politisk overbevisning eller tilhørsforhold til særlig social gruppe. Flygtninge med beskyttelsesstatus risiko for dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Midlertidige beskyttelsesstatus (ny) kommer fra krig og konflikt og kan ikke sikkert vende hjem. Skal genansøges efter 1 år, og først der kan der gives tilladelse til familiesammenføring. Rejseform til DK: Spontane flygtninge (søger asyl i DK) Kvoteflygtninge (FN udvalgte 500 personer til DK årligt).

12 Side 12 Tallene Hvor mange asylansøgere kommer der til Danmark og hvor mange får asyl? (tal for 2015: jan.-nov.) Asylansøgere Tilladelser Største asylansøgergrupper jan.-nov Syrien Iran Eritrea Afghanistan Statsløse Irak 1.270

13 Side 13 Opholdsstatus i Danmark Migranter / Indvandrere Udenlandske arbejdstagere, studerende, familiesammenførte. Søger ophold i Danmark for at arbejde, uddanne sig eller af familiemæssige årsager

14 Side 14 Ophold i DK 2014 I alt 2014 Asyl Familiesammenføring Erhverv Studie EU/EØS Note Syrien, Thailand, Filippinerne, Tyrkiet USA, Filippinerne, Ukraine

15 Side 15 Flygtninges modtagelse i Danmark Flygtningene fordeles til kommunerne efter kvoter kommuner med flest flygtninge i 2016: Aalborg (642), Aarhus (587), Odense (385), Esbjerg (276). De fleste andre kommuner omkring eller under 100 ( Sønderbord: 166 (2015: 168. Visiterede frem til nov. 2015: 143). Kommuner modtager og sikrer varig bolig samt 3-årigt integrationsprogram med danskundervisning, beskæftigelsesindsatser og kontanthjælp frem til job. Alle familier får tilbudt en heldbredsscreening indenfor 3 måneder % af flygtningepopulationen i Danmark har traumer (LG Insigth 2013).

16 Side 16 Nye vilkår for flygtninge i DK fra 1. september 2015 Lav integrationsydelse. En familie med børn får nu kr. (brutto) mod kontanthjælp (brutto) En enlig uden børn: mod kontanthjælp: Optjeningsprincip på børnepenge Først efter 2 års ophold i DK har man ret til fulde børnepenge Optjening på folkepension Flygtninge kan nu ikke længere tælle opholdsår i hjemlandet med i en pensionsberegning. Får betydning for alle nye flygtninge og flygtninge i Danmark under 59 år.

17 Side 17 Opholdstilladelser og rettigheder Midlertidig opholds- Permanent opholds- tilladelse tilladelse (kan søges efter 5 år) Statsborgerskab (kan søges efter 8 år)

18 Side 18 REAKTIONER PÅ VOLD, KRIG OG FLUGT TRAUMER OG PTSD

19 Side 19 Homs (The guardian 2014)

20 Side 20 Flygtninge generelt Oplevet ekstreme forhold Tab og afsavn Fundamentalt ændret livssituation Kulturelle forskelle Minoritet Klient

21 Side 21 Flygtninge i Danmark Eksilproblematikker Hvordan bliver min familie sammenført, og hvor skal vi bo, når de kommer? Hvordan klarer resten af min familie og venner sig i Syrien? Andre retlige problemer end etnisk danske borgere Hvordan får jeg permanent ophold og dansk statsborgerskab? Hvordan får jeg den hjælp, jeg har brug for, i sundhedsvæsenet, til at komme i gang på arbejdsmarkedet, uddannelse, etc?

22 Side 22 Post Traumatic Stress Disorder

23 Side 23 PTSD - begivenheden Udsættelse for en ekstrem begivenhed, der ligger ud over almindelig menneskelig erfaring Oplevet eller været vidne til død eller livstruende begivenheder eller trussel mod egen eller andres fysiske integritet Reageret med intens frygt, hjælpeløshed eller rædsel

24 Side 24 PTSD genoplevelsesfænomener Tilbagevendende genoplevelser af den traumatiske begivenhed Belastende erindringer Mareridt Flashbacks Stærkt ubehag ved omstændigheder, der minder om den traumatiske begivenhed

25 Side 25 PTSD undgåelsesadfærd Undgåelse af alle stimuli, der minder om begivenheden, eller generel følelsesmæssig lammelse Forsøg på at undgå tanker, følelser, handlinger, steder og mennesker, der kan minde om traumet Manglende evne til at genkalde vigtige aspekter af traumet Følelsesmæssig afsondrethed eller fremmedgørelse over for andre Oplevelse af, at fremtidsmulighederne er begrænsede

26 Side 26 PTSD øget stress Vedvarende symptomer på øget stress Svært ved at falde i søvn og sove igennem Irritabilitet og vredesudbrud Koncentrations- og hukommelsesbesvær Overvagtsomhed Overreaktion på forskrækkelse

27 Side 27 Mange har også andre diagnoser Cirka halvdelen af dem, der har PTSD, har tre eller flere diagnoser, f.eks. Angstforstyrrelser Depressive tilstande Personlighedsforstyrrelser Alkohol- og stofmisbrug Mange har også et dårligt fysisk helbred, f.eks. Forhøjet blodtryk Migræne Mavesår Kroniske smerter

28 Side 28 Behandlingsmuligheder 17 tværfaglige rehabiliteringscentre i Danmark. Gratis behandling betalt via sundhedsloven. Henvisning via egen læge. I Region Syddanmark: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling for traume- og torturoverlevere Vestre Engvej 51B, 3. sal 5100 Vejle Telefon: att@rsyd.dk RCT Jylland Rehabiliteringscenter for torturofre Gravene 16, 1. sal 6100 Haderslev Telefon: Afdeling for traume- og torturoverlevere Kochsgade Odense C Telefon: att@rsyd.dk Rehabiliteringscenter for torturofre Ribevej 27 Hviding, 6760 Ribe Telefon:

29 Side 29 Levevilkårene i eksil er ofte vigtigere for flygtningene end traumet i sig selv Præasylfasen Svært ved at lære dansk Arbejdsløshed Problemer i familier Få sociale kontakter Fattigdom Bekymring om tilbageblevne familiemedlemmer Diskrimination og stigmatisering Dårlig boligsituation De forhold har lige så stor betydning for flygtningenes livskvalitet og psykiske helbred som selve traumet

30 Side 30 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksil stress Socioøkonomisk stress

31 Side 31 Børn i traumatiserede familier Psykiatrifonden, Snak om det: PTSD En lille film om Ali og hans far

32 Side 32 Børns vilkår i traumatiserede familier Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse. Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.

33 Side 33 Børns vilkår i traumatiserede familier Usikkerhed om familiens fremtid: - Under flugten - På asylcentret - I omstillingsfasen/integrationen i DK Manglende basal tryghed. Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

34 Side 34 Sekundær traumatisering -når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

35 Side 35 Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 9 år senere: - Børn med symptomer : - Børn uden symptomer: 74,8% 22,9% 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010)

36 Side 36 HVORDAN MØDER VI BEDST FLYGTNINGE?

37 Side 37 Hvordan møder vi bedst traumatiserede? Mød borgerne som mennesker, ikke som diagnoser Undgå stigmatisering, traumatiserede reagerer forskelligt, traumatiserede har ressourcer, tag hensyn til individuelle behov Hold fokus på din faglighed og arbejdsopgave Traumer kan tænkes som indre kaos bidrag til at skabe ydre ro Tryghed, struktur, rammer, rutiner, personlige grænser, kommunikation Vær opmærksom på dig selv Pas på overidentifikation eller distancering det gode empatiske ståsted

38 Side 38 Indhent viden eks. om Syrien Relativt højt uddannelsesniveau og læse-/skrivefærdigheder Korrupt system Religiøs pluralisme flertal er (sunni)muslimer, ca. 10 % kristne Udvidet familie familiens ære kan have betydning Gifter sig typisk tidligere Fysisk afstraffelse af børn mere udbredt Stigende åbenhed for at forholde sig til mental sundhed pga. krigen Kvinder fra den øvre middelklasse arbejder, færre kvinder fra arbejderklassen (og fra landet) arbejder Ekstremt heterogent samfund. Eks. forskel mellem by og land spiller ind ift. uddannelse, velstand, kønsroller, etc.

39 Side 39 STROF - modellen En model for det pædagogiske arbejde med traumatiserede børn og familier (Lars Gustafsson) STRUKTUR på indhold i dagligdag og ledelsesansvar (være den voksne). TALE med barnet og give barnet mulighed for at udtrykke sig samt give sig tid til barnet ved at lytte aktivt og opmærksomt. Hjælp med italesættelse. RITUALER faste ritualer i løbet af dag og uge, omkring fødselsdage og højtider. ORGANISERING af barnets aktiviteter, aktiv deltagelse i barnets leg. Være tydelig og nærværende i barnets hverdag. FORÆLDRESAMARBEJDE styrkes gennem tydelig kommunikation imellem daginstitution, skole, forældre o.a. Tag kontakt til, hvis til gavn for barnet. Klare dagsordener, åbenhed, fokus på enigheder. Familiens samlede situation er vigtig.

40 Side 40 Eksempler på skoleinitiativer i praksis Udvidede indskrivningssamtaler med tolk Info til forældre via lukket facebookgruppe Forældre-ABC Fast dags- og ugestruktur, faste vikarer Rolige morgener musik, male-mindfulness, afspænding, gåtur Logbog om eftermiddagen Kortlægning af flugthistorie med børn evt. vha. tegning Arbejde med at udtrykke følelser med ord eller billeder Indretning af lokale så alle kan se vinduer og døre Vestre Skole, Billund Kommune

41 Side 41 Redskaber i mødet med nye borgere Klar kommunikation og gensidig forventningsafstemning Spørg borgeren Inddrag borgeren Indhent viden om de samfund, flygtningene kommer fra, men tag ikke den viden for givet i mødet med borgeren Overvej alternative årsager eller forklaringer Tag ikke egne selvfølgeligheder for givet Sæt dig i borgerens sted. Hvordan ser hun dig? Hvad betyder dit syn på hende for hendes syn på sig selv? Fokuser også på ligheder og ressourcer frem for forskelle og problemer

42 Side 42 Hvordan møder vi andre mennesker? Individuel Almen menneskelig Kulturel

43 Side 43 MERE VIDEN OG INFORMATION

44 Side 44

45 Side 45

46 Side 46

47 Side 47 Fritidspuljen Hotline:

48 Side 40 Mere viden og inspiration Viden om modtagelse og integration: Viden om traumer og behandlingsmuligheder: Center for udsatte flygtninge, Dansk Flygtningehjælp: Viden om reglerne for familiesammenføring, opholdstilladelser mv.:

49 Side 49 Tak for ordet! Konsulent i Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge Mads Ted Drud-Jensen Mads.drud-jensen@drc.dk