FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE. MODUL 4: Familie/børn

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL 4: Familie/børn

2 Dagens program Velkomst og introduktion Forskellige syn på familie, børn og opdragelse Pause Flugtens betydning for børn og familier Pædagogiske metoder i arbejdet med børn og familie Frokost Introduktion til Mind Spring Pædagogiske metoder i arbejdet med unge Pause Pædagogiske metoder i arbejdet med unge fortsat Opsamling og tak for i dag

3 Forskellige syn på familie, børn og opdragelse Introduktion Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel? Syrien som eksempel Individualistisk og kollektivistisk livssyn Somalia som eksempel Social kontrol

4

5 Forskellige syn på børn og opdragelse I det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn) dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt kan lægges ned over den enkelte familie eller borger livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social klasse, uddannelse, urbanitet, etc. forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har indflydelse på familiens betydning

6 Migration og flugt påvirker familie og børn Eksiltilværelsen kan ændre dynamikken i familien Der kan være øget risiko for konflikt og overgreb Der sker et opbrud fra vante sociale netværk Eksiltilværelse kan påvirke påskønnelse og empati i familien

7 Opdragelse: Eksemplet Syrien Hjælp til skolearbejde Kollektivt ansvar for opsyn med børn Hierarkisk forhold mellem kønnene Ældre børn hjælper med at tage sig af yngre søskende. Andre normer for kontakt med andres børn Korporlig afstraffelse er relativt normal og accepteret.

8 Individualistisk og kollektivistisk livssyn Individualistisk: Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker. Kollektivistisk: Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie [ ] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende. Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde

9 Familien: Eksemplet Somalia Jilib Vigtigste juridiske og politiske enhed. Jiffo Inkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status. Reer Gift par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status. Interview med Brinkemo: Kilde: Brinkemo, Mellan klan och stat somalier i Sverige, 2014

10 Diskutér to og to 1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger. 2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og kollektivistisk livsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger.

11 Social kontrol og æresrelaterede konflikter Social kontrol Når børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning. Æresrelaterede konflikter Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel. Mere viden? App en MÆRK etniskung.dk aerepaaspil.dk brydtavsheden.dk sabaah.dk LGBTungdom.dk sexlinien.dk

12 Bekymringstegn Familien overvåger brug af mobil og computer Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd Trusler, chikane og fysisk vold Følelsesmæssigt pres fra fx forældre Familien isolerer eller udstøder den unge/voksne Kilde: Etnisk konsulentteam: Hjælp? HOTLINE - Etnisk Ung: exitcirklen.dk etniskung.dk Etnisk Konsulentteam i Københavns Kommune: etniskkonsulentteam.kk.dk CONNECT Ungdommens Røde Kors girltalk.dk brydtavsheden.dk pigegruppen.kk.dk red-safehouse.dk LGBTasylum.dk

13 Flugtens betydning for børn og familier Traumer hos børn Traumatiserede familier Sekundær traumatisering Flygtningebørns behov Pædagogiske metoder

14 Ummayad Mosque i Aleppo (The Guardian 2014)

15 Old Souk, Aleppo (The Guardian 2014)

16 Homs (The Guardian 2014)

17 Post Traumatisk Stress Disorder Begivenheden Reageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædsel Genoplevelsesfænomener Mareridt, flashbacks Undgåelsesadfærd Undgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelse Øget stress Søvn, humørsvingninger, manglende koncentration og indlæring, overreaktioner

18 Traumer som en del af det samlede billede Traumer Eksilstress Socioøkonomisk stress

19 Symptomer på traumer hos børn Mindre børn Større børn og unge Tvangspræget adfærd eller monoton leg Tab af allerede opnåede udviklingsmæssige kompetencer Mareridt og søvnforstyrrelser Traumespecifik frygt, der udtrykkes på sensitive tidspunkter Klyngende adfærd og angst for adskillelse Angst, f.eks. for at være alene Let vakt gråd, ophidselse og vrede Uro og hyperaktivitet Indlæringsvanskeligheder Indesluttethed og tavshed Reduceret tillid til sig selv og andre Kropsspændinger Fremmed over for sig selv eksistentiel ensomhed Forventer ikke at andre kan/vil forstå Forestillinger om at de er psykisk syge Angst for at være anderledes end vennerne Svært ved at indgå i relationer Flashbacks og mareridt - svært ved at falde i søvn og sove igennem Forskrækkes let bliver let meget vred Problemer med koncentration og hukommelse Overtagelse af forældrenes fjendebilleder og vrede mod systemet. Fremtidspessimisme

20 Studie af flygtningebørn og -unges psykiske problemer Børn med symptomer ved ankomst til DK: 74,8% 9 år senere: - Børn med symptomer : 22,9% - Børn uden symptomer: 51,9% Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark Edtih Montgomery (2010)

21 Traumer hos børn Langvarige belastninger værst Familiens samlede situation er vigtig Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft

22 Traumatiserede familier Hemmeligheder i familierne børnene udfylder selv hullerne i familiens historie Rollerne i familien forandres nogle børn bliver små voksne Evnen til empati svækkes Mere skælden ud og vold Overbeskyttelse Nogle råber om hjælp med en udadrettet adfærd, andre prøver at være så stille og uproblematiske som muligt

23 Sekundær traumatisering Når forældrenes traumer smitter Intergenerationel traumevandring Børn udvikler en radar for, hvad forældrene kan tåle Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede permanent alarmberedskab Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst Brudstykker af forældrenes traumehistorie Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte påvirkning

24 Casearbejde - med udgangspunkt i egne cases 1: En deltager i gruppen fremlægger en udfordring fra egen praksis. Et eksempel på en ung eller en familie, der ikke trives. Hvilke hypoteser haves ift problemernes karakter og mulige løsninger 2: Sagen drøftes i gruppen. Deles hypoteserne af alle, hvilke andre hypoteser kan bruges. Er der erfaringer i gruppen fra lignende udfordringer? (15 min. til pkt. 1 og 2) 3: Kort opsamling i plenum

25 Giv mig passende udfordringer! Vis mig hvem/hvad jeg kan blive! Lad mig høre til ligesom dig! Se mig som den jeg er! Psykologisk ilt Inspireret af: Jan Tønnesvang

26 Flygtningebørns behov Terapeutisk forløb Andre at kunne spejle sig i Forældre der kan give tryghed Flygtning ebarnets behov Fastholde modersmål Forældreskab i en dansk kontekst Genskabelse af det at være barn

27 Eksempel på indsats overfor udad reagerende børn Møde barnet i den uro det har. Lege og små øjeblikke, hvor barnets uro bliver imødekommet med lege som Aviskarate, ballon-tennis, hop ti gange, vis hvor stærk du er, stop dans, kast ærteposer i spand. Hjælp barnet til ro efter legen.

28 OPSKRIFT (theraplay inspireret) Klar voksenstyret struktur og forudsigelighed Nærvær og kontaktøjeblikke (eks. i det vilde) Møde barnet hvor det er og spejle barnet Glæde mellem barn og voksen

29 STROF -EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER S STRUKTUR T TALE OG TID R RITUALER O ORGANISATION F FORÆLDRESAMARBEJDE (BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)

30 Fokusaktiviteter Er man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro. Se eksempler her:

31 Følg jeres intuition, vær ikke bange for at tale om barnet som I ser det (undgå ekstra hensynstagen) Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om? Vær tydelig og konkret Hvis nødvendigt, så brug altid tolk

32 Frokost

33 Flygtningeforældrenes perspektiv MindSpring en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomne flygtningeforældre og unge Se først filmen om MindSpring på:

34 Hvad er MindSpring MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer. En ny begyndelse. Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer 8 til 10 deltagere Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed