Praktik på Færøerne. Sognekirken i Kirkjubøur fra middelalderen.

Transkript

1 Praktik på Færøerne. Denne uge 3 har stået på naturoplevelser. Vi har været en tur i Kirkjubøur, den sydligste bygd på Streymoy, ca 15 min. kørsel fra Tórshavn. Kirkjubøur er et yndet turistmål pga. ruinen af Sankt Magnus domkirke. Byggeriet af domkirken er ca begyndt i det 13. århundrede og byggestilen er den fineste periode af gotisk arkitektur. Kirken blev aldrig færdigbygget, men man mener den sandsynlig har været overdækket engang. I øjeblikket er man igang med at restaurere domkirken. Den nuværende sognekirke ligger helt nede ved strandkanten tæt på domkirken og den er den eneste middelalderkirke som stadig er i brug på Færøerne, og man regner med at den er endnu ældre end domkirken og siges at være viet til Jomfru Maria og Sankt Olav. Man kan også gå over fjeldet til Kirkjubøur og oppe på Kirkjubøureyn finder man et månelandskab med søer, som den berømte færøske forfatter og maler William Heinesen beskriver i sine noveller, samt søen Porkerisvatn som er med i mange af hans malerier. (Porkeri=navn på en bygd)(vatn=vand). Jeg er selv fra bygden Porkeri som ligger på den sydligste ø Suderø. Turen over fjeld tager ca 2 timer og man følger varder, som er sten lagt i en forhøjning der er pyramideformet, og man har en fantastisk udsigt mod vest til øerne Sandø, Hestur, Koltur og Vágar. Sognekirken i Kirkjubøur fra middelalderen.

2 Connie foran ruinen af domkirken i Kirkjubøur. Irene inde i domkirken.

3 Det var vikinger fra Vestnorge som opdagede Færøerne for over 1000 år siden. Til at begynde med kom de her om sommeren for at holde deres årlige tingsamling midt i landet, og for at handle og forhandle. Efterhånden udviklede det sig til en fast handelsplads som var under norsk og senere dansk herredømme. I dag er Tórshavn som ligger midt i landet en af verdens mindste, livligste og hyggeligste byer. I 2007 kårede National Geographic Traveller frem for bl.a Hawaii, Færøerne til at være verdens mest indbydende øsamfund, og det siger ikke så lidt. Vi er meget stolte af det, men her er også meget at byde turister, både hvad angår kulminariske oplevelser og naturoplevelser, så som vandreture og fiske eller bådture. En rejse alle burde unde sig en gang i livet. Her er bus eller bådforbindelse til alle øer undtaget lille Dimun som er ubeboet.helikopteren flyver også mellem øerne 2 gange om ugen. Her er hoteller, vandrehjem Hostels og Bed and Breakfast, og kender man en færing åbner de gerne døren til overnatning med det lækreste mad og kagebord også, for det er et meget gæstfrit folk. Nu står Sankt Hans for døren, men det holder man ikke på samme måde heroppe som i DK. Her er det et af sommerstævnerne med kaproning o.a. og det kaldes Jóansøka. Det afholdes på Suderø skiftevis mellem de 2 største bygder, og folk fra hele landet tager dertil i færgen Smyril, en sejltur på ca 2 timer. På dette billede af Tórshavn ses ude til venstre landssygehuset, som er den store turkisfarvede bygning og den store grå ved siden af på langs som er den nye del.

4 I den forgangne uge har jeg været en dag sammen med plejehjemmets fysioterapeut og en dag i ergoterapien. I ergoterapien er ansat 2 ergoterapeuter, samt 2 SSH og 1 SSA som medhjælpere på nedsat tid. Ergoterapien har åben fra 9-16 hvor de ældre kan komme og lave aktiviteter eller få behandling. Den er opdelt i 3 rum hvor de 2 stort set er sammenhængende. Det ene rum har et ergonomisk rigtigt køkken i den ene ende, og en reminisens stue med smukke gamle udskårne møbler i den anden ende. Her kan de ældre kvinder fx mødes i strikkeklub. Om formiddagen man. ons og fredag er der avislæsning og gymnastik, samt er der også andakt hver onsdag hvor folkekirken og brødremenigheden skiftes til at komme hver 14 dag. Tirsdag er der sangtime fra kl hvor de ældre der vil deltage samles nede på Midtstuen. Torsdag er der så dans i Midtstuen også fra kl , og der deltog både Connie og jeg. Vi dansede med de ældre, også dem i kørestol, det var så hyggeligt og de ældre morede sig meget. Det er fysioterapeuten og ergoterapien som står for dette, men de ser gerne plejepersonalet være med også, men der var ingen der deltog i dansen derfra. Flere kvinder end mænd kommer i ergoterapien, og kun nogle få af mændene lavede en aktivitet. Men man prøver at motivere dem til at komme og spille kortspil sammen hver torsdag og det lykkedes den dag jeg var der. Jeg har indtryk af at de fleste færøske mænd helst vil lave noget med at hæfte kroge på line til bådene, men der er ikke så meget af det, især ikke i ferien. Der bliver lavet mange fine ting og der strikkes en del som så sælges til jul hvor de holder et stort julesalg for beboere og pårørende. De sælger også ting til påske. Den ene SSH i ergoterapien har det store kørekort og står for at køre plejehjemmets bus når de ældre skal på tur. Det er om tirsdagen fra kl og lige for tiden tager hun ture med små grupper af de ældre sådan at alles behov kan imødekommes, og der er så en fra plejepersonalet med på turen også. En dag havde en gruppe ældre af 2 kørestolsbrugere og 2 gående været på maleriudstilling og bagefter på hotel og spise, og de havde virkelig nydt turen. En anden gruppe ældre hvor den ene er svært dement og den anden gammel og svag havde fået en tur ud i det blå og sad i bussen med døren åben og nød alle lydene fra naturen, fuglene og fårene. På tirsdag skal en af mine beboere på tur, så måske kommer jeg med. Om eftermiddagen var jeg med den ledende ergoterapeut Heidi rundt på plejehjemmet da hun gik sin runde for at give behandlinger. Dette gør hun efter behov til aftalte tidspunkter.

5 Fra venstre: ergoterapeut Masa, fysioterapeut Inge Lise, SSA-elev Irene, ergoterapeut Heidi og Selma. Venligst Irene. Hold D 09 F