Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5
|
|
- Karl Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren). Sinusknuden er ca 1 cm lang og et par mm bred, den ligger i væggen af højre atrium (i vinklen mellem v. cava superior og auricula dxt tæt under epicardiet ud for den øvre ende af sulcus terminalis). Når sinusknuden deporaliserer forplanter impulsen sig til atriemuskulaturen via de specialiserede muskelceller (gap-junctions) (specielt hurtigt langs crista terminalis). De to atrier er forbundet ved bachmanns bundt et relativt tykt muskelbundt. Da atrie muskulaturen ikke er forbundet med muskulaturen i ventriklerne kan impulserne ikke spredes denne vej Atrioventrikulærknuden, nodus atrioventricularis er 1 cm lang og ligger i den septale væg af højre atrium lige over tilhæftningen af den septale tricuspidalklap og lige foran ostium sinus coronarii. Bagtil i knuden modtager den impulsen fra sinusknuden via atriemuskulaturen og viderefører den til ventriklerne, men impulshastigheden i knuden er relativt langsom og der opstår således en pause mellem kontraktionen af atrier og ventrikler. Fra nodus atrioventricularis afgår det his ske bundt, fasciculus atrioventricularis. Det består af en truncus der er ca. 1 cm lang og 1-2 mm tyk. Det løber gennem trigonum fibrosum dextrum og videre langs underkanten af pars membranacea, hvor det deler sig (ved overkanten af pars muscularis) i crus dextrum og crus sinistrum (deler sig vifteformet i to fascikler til hhv forreste og bageste papillærmuskel). De to crura fører således impulsen videre til ventriklerne og de ledningshastigheden her er meget høj sker der en næsten simultan aktivering af hele ventrikelmyocardiet. Begge crura afgiver talrige fine forgreninger, purkinjefibre, som danner et subendocardielt plexus på ventriklernes inderside. Nogle af purkinjefibrene danner såkalte false tendons, som er frie stenge der løber gennem kaviteterne og skaber genveje for impulsen. m. papillares spændes først (gøres klar til trykket) hjertets fibrøse skelet = elek. isolering
2 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 2 af 5 2. Angiv hvilke store arterier, der forsyner hjertet, inkl. Deres endegrene. Koronararterierne tager 5 % af minutvolumen. De forløber subpericardiel. De er funktionelle endearterier (occlusion = atrofi af hjertemuskelvæv) - a. coronaria dextra (ramus nodi sinuatrialis 50%) ramus nodi atrioventricu. - a. coronaria sinistra sinus coronarius ramus marginalis ramus interventricularis posterior ramus interventricularis anterior ramus circumflexus ramus marginalis (r. interventricualris post 25%) v. cordis magna <- v. interventricularis ant v. interventricularis post v. cordis parva vv. cardis anteriores direkte i atrium dxt. v. obliqua atrii sinistrii v. cardiacae minimae -> foramina venarum cavarum
3 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 3 af 5 3. Gør rede for hjertets nerveforsyning Hjertet innerveres autonomt fra plexus cardiacus. - Den sympatiske del (postganglionære) kommer via nn. Cardiaci cervicales (superius, medius og inferius) fra truncus sympaticus halsganglier. En del kommer desuden fra den thoracale del af grænsestrengen. Truncus sympathicus innerverer både sinus- og AV-knuden, samt muskulaturen i atrier og ventrikler. Den kan øge pulsfrekvensen og kontraktionsstyrken. - Den parasympatiske del (præganglionære) forløber gennem rr. Cardiaci n. vagi (sup. Et inf.). Trådene synapser i ganglier i plexus cardiacus. Vagus innerver også sinus- og AV-knuden og dens virkning er at sænke pulsfrekvensen. - sensorisk afferente tråde følger primært de sympatiske (og synapser i thoracale ganglier der også forsyner plexus brachialis, derfor tolkes smerte som kommende fra armen) angina pectoris)
4 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 4 af 5 4. Beskriv relationerne for pars ascendens aortae Pars ascendes aortae ligge ved udspringet bag ved den højre aurikel, conus arteriosus og truncus pulmonalis (hvilken den sammen med ligger inden for det fibrøse pericardium, beklædt af det serøse pericardum). Højere oppe ligger den fortil opad (pericardiet,) forkanten af højre lunge, pleura og thymusrester. Lige bag ved ligger a. pulmonalis dxt og bronchus principalis dxt. Lidt længere nede sinus transversus og venstre atrium. Bagtil/til højre ligger v. cava superior!? Aorta ascendens er ca. 5 cm lang og 3 cm i diameter. Den udspringer på højde med IC3, bag ved venstre sternalhalvdel. Den stiger opad, fremad og lidt til højre (ved angulus sterni går den over i arcus aorta). Ved udspringet er aorta let kolbeformet udvidet som bulbus aortae med tre mindre udvidelser, sinus aortae (svarer hver til en aortaklap). A. coronaria dxt et sin afgår ud for hhv den højre og venste klap. 5. På hvilket niveau i forhold til hvirvelsøjlen fortsætter arcus aortae i pars descendens aortae? Ud for underkanten af T4 (costa II fortil (= angulus sterni)) højeste punkt ligger midt på manubrium sterni 6. Hvor i forhold til thoraxskelettet projiceres v. cava superior s begyndelse og dens indmunding i hjertet? v. cava superior begynder ved sammenløbet af de to vv. Brachiocephalicae bag ved højre 1. costalbrusk. Den indmunder i ostium venae cavae superioris i højre atrium ud for 3. højre costalbrusk. 7. Beskriv v. cava superior s relationer, herunder relationerne til pericardiet. Venens højre flade ligger i relation til højre lunge (/pleura) og n. phrenicus dxt. Langs den venstre side ligger pars ascendens aortae. Forfladen har relation til thymus + lunge/pleura Bagfladen ligger op mod vasa pulmonalia dxt og bronchus principalis dxt. V. azygos indmunder i bagvæggen lige over pericardietilhæftningen. Den nederste halvdel af venen forløber inden for det fibrøse pericardium.
5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 5 af 5 8. Hvor på thorax projiceres ostierne ved indløb og udløb fra hhv højre og venstre ventrikel, og hvor høres hjertelydene herfra tydeligst? Tricuspidal-ostiet: Pulmonal-ostiet: Mitral-ostiet: Aorta-ostiet: IC4 midt på sternum C3 venstre costa-sternum C4 venstre costa-sternum IC3 midt på sternum Pulmonal-lyden høres i venstre IC 2 og aorta-lyden i højre IC 2. Mitral-lyden o gtricuspidal-lyden ved tilhæftningen af 5. og 6. venstre ribbensbrusk. 9. Hvad forstår med ved ictus cordis? Hjerte spidsens anslag mod thoraxvæggen, spidsstødet. IC5 indenfor medioclaviculærlinien (ved voksne) 10. Nedenstående tegning viser hjertets kontur, som det ses på et frontal røntgenoptagelse af thorax. Angiv hvilke dele af hjertet og de store kar, der svarer til nummer arcus aortae 2. truncus pulmonalis 3. auricula sin. 4. ventriculus sin. 5. atrium dxt. 6. v. cava superior
Stud.med. MP, AU 07. Lektion 13. Pleura og hjertet 1. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9. 12. Hvad forstår man ved pleura?
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 13 Side 1 af 9 Lektion 13 Pleura og hjertet 1 12. Hvad forstår man ved pleura? Lungesækken er en lukkede sæk, bestående af 2 blade (indre og ydre) pleura visceralis
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6 Lektion 12 Trachea, lunger og pleura 1. På hvilket niveau ligger bifurcatio tracheae? Trachea deler sig i bronchi principalis dxt et sin i niveau med
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior
Læs mereHJERTET - Lektion 1. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole. http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.
HJERTET - Lektion 1 Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Baseret på manuskript 282 / dias 083 http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html http://www.nucleusinc.com/anim
Læs mereHJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole
HJERTET Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole http://www-medlib.med.utah.edu/webpath/cvhtml/cv001.html 2 Organbeskrivelse funktion form vægt farve konsistens overfladen relation flader
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens
Læs mereKredsløbet gennem hjertet. Hjertet. Hjerteklapper. Bindevævsstrukturer i hjertet
Hjertet Kredsløbet gennem hjertet 12x9x6 cm 300 g Højre atrie + ventrikel Venstre atrie + ventrikel Blodforsyning via coronarkarene Inn. af det autonome nervesystem Parasympaticus frekvensen Sympaticus
Læs mereStudiespørgsmål til kredsløbsorganerne
Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes
Læs mereAnatomi, hjerte.lunger spørgsmål
Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt
Læs mereHjertet og kredsløbet
Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde
Læs mereThorax II Michel Bach Hellfritzsch
Thorax II Michel Bach Hellfritzsch Aorta Aorta ses veldefineret lateralt, fordi der er luftfyldt lungevæv, såvel anteriort som posteriort for aorta, se CT billedet ovenfor. Er det den samme person der
Læs mereKredsløbsorganer - Hjerte og blodkar
Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.
Læs mereBrystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave
Brystkassen Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave Brystkassen http:// www.denstoredanske.dk/ @api/deki/files/3651/ =296070.501.jpg Brystkassen Columna thoracalis og ribbenene, costae, danner
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.
Læs mereLektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 9 Side 1 af 7 Lektion 9 Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m. 1. Hvilke kar og nerver har relation til glandula thyroidea? Beskriv kirtlens øvrige
Læs mereEmbryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_2 ide 1 af 10 Embryologi lektion 2 Det kardiovaskulære system 1. Beskriv kort udviklingen af hjerterøret. 2. Benævn hjerterørets tre lag. (a) endocardiet (b) myocerdiet
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 1 LEKTION 7 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Kredsløbet generelt Transport af stoffer Hjertets anatomi - hjertetsblodforsyning - Sygdom i hjertets kranspulsår
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07
EKSAMEN MODUL 1.3, JANUAR 2012-01-07 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100 point.
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereUdkast til føtosandbjerginstruks om screening for medfødte hjertefejl 2008
Arbejdsgruppens medlemmer: Lene Sperling (tovholder), Hanne Mohapeloa, Eva Hoseth Olav Bjørn Petersen, Connie Jørgensen, Niels Keller, Helle Zingenberg, Vibeke Brocks og Jeanette Tranberg Christensen.
Læs mereINTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00
INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI
Læs mereEksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1
Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereHjertets anatomi & fysiologi
Hjertets anatomi & fysiologi Asma Bashir, læge MAKROSKOPISK ANATOMI HJERTET LOKALISATION Placeret ca. midt i brystkassen, thorax, en lille smule til venstre for midtlinjen. Lejret på oversiden af mellemgulvet,
Læs mereStore og lille kredsløb
Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016 Kl. 9.00 12.00 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan
Læs mereMedicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi
Medicinsk kompendium i hjertets anatomi, fysiologi og embryologi Skrevet af: Asma Pinky Bashir Medicinstuderende 4. Semester, Modul B8 Syddansk Universitet, Odense Læst og rettet af: Professor Peter Bie,
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,
Læs mereDETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.
Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER
Læs mereEmneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi
Makro Eksamensopgaver Side 1 af 46 Emneinddelte eksamensopgaver i makroskopisk anatomi Hjernen 1.a) Sinus durae matris er endothelbeklædte og uden klapper. Sinus saggitalis superior modtager brovenerne,
Læs mereColumna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse
Columna(Ryggen) Anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knoglepunkter og ledforbindelser Brystkassen Holdning og bevægelser i columna Anatomi Muskler Knogler Knogler Corpus vertebra Processus spinosus
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser
Læs mereLektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 5 ide 1 af 9 Lektion 5 pytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen 1. (glandula parotidea og tilgrænsende strukturer) 25 g. ren serøs, omvendt pyramideformet,
Læs mereDagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14
Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet
Læs mereHJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -
Læs mereLægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar
Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10 Lektion 4 De øvre tungebensmuskler, regioner m.m. 1. (de fire suprahyoide muskle, innervation og funktion), NETTER: m. mylohyoideus: inn; r. mylohyoideus
Læs mereBugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave
Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen Bugvæggen
Læs mereStudienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase
Studienummer: Eksamensopgaver Respiration, Cirkulation og Homeostase 1. semester MedIS 2009 Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. I multiple choice opgaverne ønskes kun et svar, så hvis du afkrydser
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis Taeniae coli Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8. Lektion 10. Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m.
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 10 Side 1 af 8 Lektion 10 Ductus thoracicus og lymfeknuder m.m. 1. Hvordan løber ductus thoracicus på halsen? Den løber op på venstre side af halsen (fra mediastinum
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs mereMave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI
Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium
Læs mereABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis
ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer
Læs mereMuskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.
Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel
Læs mereHalsens bløddele og Thorax 1. Michel Bach Hellfritzsch
Halsens bløddele og Thorax 1 Michel Bach Hellfritzsch MR, T2-vægtet sekvens Pharynx - Svælget Pharynx Pars nasalis pharyngis: Fra basis cranii til den bløde gane. Pars oralis pharyngis: Fra den bløde
Læs merePupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 1 Side 1 af 5 Lektion 1 Ydreøjet, orbita og øjeæblets muskler 1. (ydreøjet) Øjenbrynet (supercilium). Øjenlågene (palpebra sup. et inf.); palpebra inf går ned til
Læs mereHUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
Svar-ark til eksamen i eksamen i modul 2.1. JUNI 2013 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 F 2 C 3 G 4 I 5 A 6 B 7 D
Læs mereAbdomen 2. Michel Bach Hellfritzsch
Abdomen 2 Michel Bach Hellfritzsch 2 3 4 1 5 Intestinum crassum Caecum med appendix vermiformis Colon Rectum med canalis analis (Taeniae coli) Haustrae coli (Appendices epiploicae) Plicae semilunares coli
Læs mereDCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for standardiseret minimumskrav til transthorakal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller
Læs mereAnbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne. Dansk Cardiologisk Selskab
H O L D N I N G S P A P I R Anbefalinger for minimumskrav til transøsofagal ekkokardiografi hos voksne Dansk Cardiologisk Selskab DCS arbejdsgruppe for ekkokardiografi Jacob Eifer Møller (formand), Region
Læs mereColumna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget
Columna Columna Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget sårbare rygmarv som leder vitale impulser ud til kroppens organer
Læs mereEKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014
EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100
Læs mereOdense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital
THORAXTRAUMER Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital Thoraxtraumer Skade på thoraxskelet og/eller -organer 25 % af alle traumedødsfald kan relateres til
Læs mere18. Mandag Blod og lymfesystem del 1
18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria
Læs mereKredsløbsøvelse. EKG og Ortostatiske reaktioner
Kredsløbsøvelse EKG og Ortostatiske reaktioner Gruppe: C2-33 Asma, Mia, Sara og Yaima Instruktør: Malik Indholdsfortegnelse 1.0 Formål 2.0 Øvelsens praktiske forløb 3.0 Deløvelse 1 3.1 Teoretisk baggrund
Læs mereEksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999
Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi Jan 1991 jan 1999 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus C Tlf.:89422811; Fax:86137225 e: mr@studmed.au.dk URL:
Læs mereNOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut.
Oktober 2001 NOTER til forelæsningerne om HJERTET. Christian Olsen.-Fysiologisk Institut. HJERTETS ELEKTRISKE AKTIVITET Membranpotentialer Ligevægtspotentialer Pacemakerpotentialer Impulsudbredningen Elektrokardiografi
Læs mereEmneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002
Emneinddelte Eksamensopgaver i Makroskopisk anatomi - uddrag af eksamensopgaver i perioden juni 1983 dec. 2002 De Medicinstuderendes Faglige Forlag Medicinerhuset - Ole Worms allé Bygning 161-8000 Århus
Læs mereThorakale og abdominale myogene
Thorakale og abdominale myogene smerter Indledning Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt kendskab hertil. Når det imidlertid drejer sig om myogene smerter
Læs mereAkut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion
Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP
Læs mereLektion 6. Tungen, tænder og næse
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 6 Side 1 af 8 1. (tungemusklerne og deres innervation) Lektion 6 Tungen, tænder og næse n. hypoglossus (XII) innerverer alle tungemusklerne samt m. geniohyoideus (medbringer
Læs mereAnatomi og fysiologi - Ind under huden. Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere.
Anatomi og fysiologi - Ind under huden Denne pdf indeholder bogens figurer til brug for undervisere. Indholdsfortegnelse Fig.nr. i Side i Figuren viser Side i bogen bogen e-bogen Kapitel 1 Fig. 1-1 18
Læs mereHjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler
Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:
Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.
Læs mereMave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk
Mave- tarmkanalen og peritoneum, makroskopisk GENERELT Abdominalviscera er forskydelige. Mavetarmkanalen har et meget bugtet forløb. Peritoneal lejring primært retroperitonealt, sekundært retroperitonealt
Læs mereStud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6 Lektion 8 Larynx og trachea 1. larynx ligger i medianplanet foran 4., 5., og 6. halshvivel. Hvilke strukturer har larynx relation til henholdsvis fortil,
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereVertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi 30-07-2014. Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose
Vertebrae og columna Ryggens anatomi Københavns Massageuddannelse Dagsorden Vertebrae og columna Ryggens opbygning Ryggens knoglepunkter Ryggens led Brystkassens led og knoglepunkter Bevægelser Muskler
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereRepetetion af 1. semester
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_2 Side 1 af 44 Repetetion af 1. semester bevægeapparatet del 2 Hvirvelsøjlen s. 2 10 Ryg, Nakke og hals s. 11 19 Thorax s. 20 25 Diaphragma og bugvæggen s. 26
Læs mereColumna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH
Columna vertebralis MICHEL BACH HELLFRITZSCH Højre Right Dx. (Dexter) Venstre Left Sin. (Sinister) Anterior posterior optagelse (AP) eller PA optagelse (Frontal optagelse) Columna vertebralis: Kurverne
Læs mereNefronets struktur og placering
Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)
Læs mereFUNKTIONEL ANATOMI og BIOMEKANIK. Af Dyrlæge Rikke Schultz 19. Februar 2014
FUNKTIONEL ANATOMI og BIOMEKANIK Af Dyrlæge Rikke Schultz 19. Februar 2014 HVIRVELSØJLEN 7 HALSHVIRVLER 18 BRYSTHVIRVLER 6 LÆNDEHVIRVLER KORSBEN 19 21 HALE HVIRVLER Forkert holdning LEG MOVER Gerd Heuschmann
Læs mereSVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.
SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H
Læs mereNervesystemet. introduktion
Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716
1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen
Læs mereDet autonome nervesystem & hypothalamus
Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis
Læs mereEmbryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.
Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereRohina Noorzae 403. Arterier! Fordelingssystem. Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions- og filtrationssystem. Vener!
Arterier! Fordelingssystem Mikrocirkulation (Kapillærer)!diffusions og filtrationssystem Vener! samlingssystem Antal Går fra 1 kar (aorta)! 10 4 små arterier! 10 7 arterioler! 10 10 kapillærer! og samles
Læs mereNERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv
NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link
Læs mereMuskeloversigt. M. supraspinatus
Skulder M. supraspinatus 1 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på M. supraspinatus Fæste tuberculum majus på humerus 2 M. supraspinatus Udspring fossa supraspinata på Fæste tuberculum majus på
Læs mereMedicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a
1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet
Læs mereDHIF RaceRunning. Styrketræning
DHIF RaceRunning Styrketræning 2013 Styrketræning Bryst 1 Rygliggende med lille bold under skulderbladene. Fødderne er i gulvet og knæene er bøjet. Evt. lille bold mellem knæene. Evt. med vægtmanchetter
Læs merePORTA- CAVA ANASTEMOSER Ingen klapper dvs. ingen ensretning af blodet. Portal hypertension blodet søger mod v. cava systemet gennem anastemoserne.
LEVEREN Funktioner: Metabolsk homeostase glucose/glykogen, albumin, koagulationsfaktorer. Afgiftning og ekskretion af affaldsstoffer fx bilirubin. Lipidabsorption galdesalte nødvendige for micelle- dannelse.
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereBiofysik ( ) Eksamen 6. juni timers skriftlig prøve. Alle hjælpemidler er tilladt
DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Institut for Matematik og Fysik Fysisk Laboratorium Biofysik (10 33 11) Eksamen 6. juni 2003 4 timers skriftlig prøve Alle hjælpemidler er tilladt Sættet består af
Læs mereNervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.
Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige
Læs mereMakroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne
Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5 Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne 1. Hvad forstår man ved hhv. intramembranøs og endochondral ossifikation? Intramembranøs/desmal
Læs mereKlinik Rtg af thorax
MR af mediastinum Afd. læge Edvard Marinovskij MR-Centret Centret, ÅUH, Skejby April 2010 Klinik Rtg af thorax Hvorfor vælger man MR? Supplerende undersøgelse til de øvrige billeddiagnostiske modaliteter
Læs mereNæsens og bihulernes sygdomme
Næsens og bihulernes sygdomme Edith Nielsen Neuroradiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Sinus maxillaris dræneres via et ostium placeret superomedialt. 30% har yderligere et ostium inferiort
Læs mereFORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG
FORDØJELSESSYSTEMET HALS OG SVÆLG HALSEN Columna vertebralis Muskler Fascier Løst bindevæv Viscera Kar Nerver Hud Spatium viscerale Halsviscera Spatium periviscerale Svælg Spiserør Strubehoved Luftrør
Læs mere