Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100
|
|
- Arthur Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demografiske forsørgerbrøker i perioden 1900 til 2100 Vurderet i lyset af udviklingen i befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang De Sheng Cai, Tobias Markeprand & Lars Haagen Pedersen DREAMgruppen, Danmarks Statistik Oktober 2001 I det følgende beskrives udviklingen i den samlede befolkning og dennes sammensætning på aldersgrupperne børn, erhvervsaktive og ældre. Opdelingen bruges til at vurdere udviklingen i henholdsvis den demografiske forsørgerbrøk og den demografiske ældrebrøk igennem det 20. århundrede. På basis af DREAMs befolkningsfremskrivningen (jf. Teknologirådet ) belyses den fremskrevne udvikling i disse størrelser frem til år Vedrørende udviklingen i forsørgerbrøken konkluderes, at denne har været faldende gennem første halvdel af det 20. århundrede, og at forsørgerbrøken i 1990 erne udgør et historisk lavpunkt. Fra dette tidspunkt og frem til 2040 vil forsørgerbrøken være voksende men kun til et niveau, der ligger lidt under udgangspunktet for det 20. århundrede. I resten af det 21. århundrede forventes forsørgerbrøken at stabiliseres på et niveau, der er lidt lavere end toppunktet omkring Figur 1: Den demografiske forsørgerbrøk og den demografiske ældrebrøk, Forsørgerbrøk Ældrebrøk 1
2 Den samlede demografiske forsørgerbrøk er sammensat af en børne- og en ældreforsørgerbrøk. Sammensætningen af forsørgerbrøken forskydes voldsomt gennem de to århundreder. Dette illustreres ved udviklingen i ældreforsørgerbrøken, som er voksende fra år 1900 og frem til I denne periode tredobles den demografiske ældrebrøk. Herefter stabiliseres den demografiske ældrebrøk lidt under niveauet for Forskydningen i sammensætningen af den demografiske forsørgerbrøk og den forventede stigning i denne i de næste 40 år har stor betydning for de økonomiske konsekvenser af forsørgerbrøken, da de offentlige omkostninger pr. ældre er mere end dobbelt så høje som de offentlige omkostninger pr. barn. I Figur 2 den samme udvikling i befolkningsstrukturen præsenteres på en alternativ måde. Her ses for et givet år antallet af børn (0 14 år), repræsenteret ved udstrækningen af den nederste streg. Befolkningen i alderen år er repræsenteret ved udstrækningen af den mellemste streg mens ældre (66 år og derover) er repræsenteret i den øverste streg. Endvidere er befolkningen opdelt på mænd og kvinder. I figuren er indtegnet befolkningerne med 25 år mellemrum startende i Figur 2 : Befolkningspyramider mænd mænd 65 over mænd 0-14 kvinder kvinder 65 over kvinder De demografiske forsørgerbrøker er et mål for antal potentielt forsørgede delt med antal potentielle forsørgere. Potentielle forsørgere defineres som antal personer i den erhvervsaktive alder. Imidlertid er kun en del af personerne i den erhvervsaktive alder potentielle forsørgere, idet en del står udenfor arbejdsstyrken enten som hjemmegående eller som transfereringsmodtagere. Derfor er udviklingen i arbejdsstyrken igennem det 20. århundrede analyseret og antallet af børn og ældre er sat i forhold til arbejdsstyrken for at vurdere erhvervsdeltagelsens betydning for udviklingen i forsørgerbrøkerne. 2
3 Arbejdsstyrken målt i forhold til den erhvervsaktive del af befolkningen kaldes den summariske erhvervsfrekvens. Analysen viser, at denne har været bemærkelsesværdig stabil gennem det 20. århundrede. Den summariske erhvervsfrekvens er faldende frem til ca. 1950, hvilket hænger sammen med vandringen fra land til by og den stigende velstand, der betyder, at mange familier kan forsørge sig ved én indtægt. Fra 1950 til 1968 er den summariske erhvervskvotient forholdsvis konstant. Herefter stiger erhvervsfrekvensen frem til omkring Dette skyldes stigende erhvervsfrekvens for kvinder, som dominerer den negative effekt på erhvervsfrekvensen fra velfærdsordninger som efterløn (fra 1981) og en generelt lavere erhvervsfrekvens for mænd. Niveauet for den summariske erhvervsfrekvens i 1990 svarer til niveauet i starten af 1900-tallet. Gennem 1990 erne er der en svag tendens til fald i den summariske erhvervsfrekvens, hvilket skyldes stigende betydning af velfærdsordninger som overgangsydelse og orlovsydelse, samt en fortsat tendens til fald i erhvervsfrekvensen for mænd, mens erhvervsfrekvensen for kvinder stabiliseres på det højere niveau, som er relativt tæt på mændenes. I DREAMs fremskrivning af arbejdsstyrken ændres den summariske erhvervsfrekvens pr. antagelse kun som følge af forskydninger i alderssammensætningen af den erhvervsaktive del af befolkningen og som følge af forskydninger i det relative antal af indvandrere i forhold til øvrige danskere. Figur 3: Forsørgerbrøk og ældrebrøk vurderet ud fra arbejdsstyrken, Indeks år = Ældrebrøk målt ved arbejdsstyrke Forsørgerbrøk målt ved arbejdsstyrke I Figur 3 vises udviklingen i forsørger- og ældrebrøken vurderet i forhold til arbejdsstyrken i stedet for befolkningen. Bemærk, at målene i denne figur er givet som indeks med værdien i år sat lig med 1,00. Bortset fra denne ændring viser figuren en udvikling, der er parallel til de oprindelige demografiske forsørgerbrøker: Forsørgerbrøken er faldende gennem første halvdel af det 20 århundrede, derefter stiger den i en kortere periode, hvorefter faldet fortsætter og et nyt minimum nås i begyndelsen af 1990 erne. Herefter stiger forsørgerbrøken betydeligt frem til 2040, hvor den stabiliseres. Niveauet er dog lavere end det var ved indgangen til det 20 århundrede. Ældrebrøken er derimod voksende fra 1900 og frem til 2040, hvor den også i dette tilfælde stabiliseres på et niveau der er knap 3 gange så højt som i starten af 1900-tallet. 3
4 Figur 4 : Befolkningspyramider med arbejdsstyrke mænd mænd arbejdsstyrke, mænd 65 over mænd 0-14 kvinder kvinder arbejdsstyrke, kvinder 65 over kvinder Anmærkning: Data for arbejdsstyrken fordelt på køn foreligger ikke før For 1901 og 1925 er arbejdsstyrken derfor centreret således det fremstår som om der er lige mange personer på begge sider af den centrerede akse I Figur 4 er den samme udvikling illustreret på en anden måde. Ligesom i Figur 2 illustreres de 3 befolkningsgrupper på et givne tidspunkter. Eneste forskel på Figur 2 og Figur 4 er både antallet af personer i arbejdsstyrken og antallet af personer i alderen år er medtaget i Figur 4. Herved fås et direkte visuelt udtryk for betydningen af at anvende arbejdsstyrken i stedet for befolkningen i den erhvervsaktive alder. Som en sidste korrektion vurderes forsørger- og ældrebrøkerne i forhold til arbejdsomfanget. Arbejdsomfanget defineres principielt som antallet af timer, der arbejdes i et givet år. Talserien for arbejdsomfanget er her defineret som antallet af beskæftigede gange den aftalte arbejdstid korrigeret for antallet af deltidsbeskæftigede. Ved at anvende arbejdsomfangsmålet i stedet for arbejdsstyrkemålet tages der først og fremmest højde for at den øgede velstand fører til ønske om mere fritid og dermed en reduktion i den ugentlige arbejdstid og en forlængelse af ferieperioderne. For andet (og i denne forbindelse mindre betydningsfuldt) tages der højde for udviklingen i ledigheden. En konsistent serie for arbejdsomfanget har kun kunnet konstrueres fra I denne periode er der gennemferieforlængelser og reduktioner i den ugentlige arbejdstid sket en gradvis reduktion i det antal timer en fuldtidsbeskæftiget er på arbejdsmarkedet. Endvidere er andelen af arbejdsstyrken som er ansat på deltid (kaldet deltidsfrekvensen) vokset betydeligt fra et udgangspunkt på ca. 5 procent frem et toppunkt i 1984 på knap 25 procent. Efter dette tidspunkt er deltidsfrekvensen faldet og ligger i på omkring 15 procent. I DREAMs fremskrivning af arbejdsomfanget er der kun indregnet en reduktion i arbejdstiden svarende til den feriefridagsforlængelse, som er aftalt i indevæ- 4
5 rende overenskomstperiode. Herefter er arbejdstiden og deltidsfrekvensen fastholdt på det eksisterende niveau. Der er ikke tvivl om at dette overvurderer udviklingen i arbejdsomfanget. Reduktionen i arbejdsomfanget pr. person i arbejdsstyrken gennem sidste halvdel af det 20. århundrede betyder, at forsørgerbrøken får en voksende tendens. Denne vækst forsætter i den kommende 50 års periode, således at forsørgerbrøken målt på denne måde vokser til det niveau der ligger godt 15 procent højere end det hidtidige toppunkt i midten af 1970 erne. Det bemærkes, at en mere rimelig fremskrivning af udviklingen i arbejdsomfanget ville føre til en endnu kraftigere stigning i forsørgerbrøken målt i forhold til arbejdsomfanget. Figur 5: Forsørgerbrøk og ældrebrøk vurderet ud fra arbejdsomfanget, Indeks år = Ældrebrøk mål ved arbejdsomfang Forsørgerbrøk malt ved arbejdsomfang Vedrørende ældrebrøken ses, at denne mere end 3-dobles fra 1950 og frem til toppunktet i 2040, når denne måles i forhold til arbejdsomfanget. Det er klart, at denne udvikling ligger et betydeligt opadgående pres på de offentlige udgifter i den kommende 50 års periode. De bagvedliggende tal Befolkningsudviklingen For at danne de demografiske forsørgerbrøker betragtes udviklingen i befolkningen, dels den historiske udvikling fra 1900 til og dels den fremskrevne udvikling til Figur 6 viser udviklingen i den samlede befolkning opdelt på følgende grupper 0 14-årige, årige og 66-årige og derover. De tre grupper kaldes henholdsvis børn, erhvervsaktive og ældre. 5
6 Bemærk, at ved analyser af så langt et tidsspand, som der her er tale om, kan det være misvisende at holde de 3 aldersintervaller konstante, fordi forhold som uddannelseslængde og tilbagetrækningsalder forskydes over perioden. Personer i den erhvervsaktive alder vil derfor indeholde flere aldersgrupper i starten af perioden end i slutningen af perioden. Af overskuelighedsgrunde er det i denne fremstilling alligevel valgt at arbejde med konstant afgrænsning af de tre grupper. Figur 6: Befolkningen opdelt i aldersklasser, Mio Antal personer i alderen 0-14 år Samlet befolkning i den erhvervsaktive alder Antal personer i alderen 66 og derover Kilde: Der er brud i serien i 1920 pga. Sønderjylland og i 1970 pga. overgang til registerbaseret befolkningsstatistik. Det ses, at befolkningen er mere end fordoblet fra et niveau på ca. 2,5 mio. personer i 1900 til ca. 5,3 mio. personer i år. De bagvedliggende årsager til denne udvikling er en lavere spædbørnsdødelighed og en længere levealder kombineret med en gradvis aftagende fødselshyppighed og sidst i perioden en positiv nettoindvandring. I befolkningsfremskrivningen er det forudsat, at de seneste 20 års udvikling i fødselshyppighed, dødelighed og nettoindvandring forsætter i resten af dette århundrede. Det betyder, at væksten i befolkningen i de kommende hundrede år bliver væsentlig lavere end i de foregående hundrede. Det samlede befolkningstal er i fremskrivningen 5,7 mio. personer i år Det skal understreges, at der er meget betydelig usikkerhed forbundet med så lange befolkningsfremskrivninger, og at udviklingen skal ses som en illustration af, hvad der vil ske hvis den eksisterende udvikling forsætter. Den demografiske forsørgerbrøk defineres som antallet af 0 14-årige plus antallet af 66-årige og derover delt med antallet af personer i alderen år. Målet angiver det potentielle antal af personer, der skal forsørges, delt med det potentielle antal forsørgere. Tilsvarende er den demografiske ældrebrøk defineret som antallet af 66-årige og derover delt med antallet af personer i alderen år. Målet angiver det potentielle antal af ældre, der skal forsørges, delt med det potentielle antal forsørgere. 6
7 Den summariske erhvervsfrekvens For at få et mere præcist mål for antallet af forsørgere betragtes udviklingen i arbejdsstyrken i stedet for udviklingen i antallet af personer i alderen år. Arbejdsstyrken defineres som summen af beskæftigede og ledige på et givet tidspunkt. Figur 7: Den summariske erhvervsfrekvens, ( Indeks 1901 = 1,00) Kilde til arbejdsstyrketal: , Niels Kærgaard (1991), ADAMs databank, DREAM fremskrivning i Pedersen & Trier (). Befolkningstal, som ved figur 6. Betydningen af at måle i forhold til arbejdsstyrken i stedet for befolkningen i den erhvervsaktive alder kan ses ved at betragte forholdet mellem de to størrelser. Derfor defineres den summariske erhvervskvotient som antallet af personer i arbejdsstyrken delt med antallet af personer i alderen år. I Figur 8 nedenfor er den summariske erhvervsfrekvens vist som indeks med værdien i 1901 = 1,00 Arbejdsomfanget Den forøgede velstand betyder, at den årlige arbejdstid reduceres gennem det 20. århundrede både gennem ferieforlængelser og gennem reduktioner i den ugentlige arbejdstid. Endvidere er en del af personerne i arbejdsstyrken kun deltidsansat. Endelig er en del af personerne i arbejdsstyrken ledige. For at korrigere for disse forhold og således få et relativt præcist mål for arbejdsomfanget dannes begrebet arbejdsomfanget. 7
8 Figur 8: Den aftalte arbejdstid, antal timer Kilde: ADAMs databank Arbejdsomfanget er defineret som antal fuldtidsbeskæftigede personer multipliceret med den aftalte arbejdstid. Hermed fås det potentielle arbejdsomfang. Herefter korrigeres for deltidsarbejde ved at multiplicere det potentielle arbejdsomfang med 1 minus ½ gange deltidsfrekvensen. Derved antages det, at en deltidsansat arbejder halvdelen af den aftalte arbejdstid. Figur 10: Deltidsfrekvens, Kilde ADAMs databank 8
9 Tabel 1 : Befolkning, arbejdsstyrke og arbejdsomfang fordelt på køn og alder i tusind Befolkning samlet (1000 personer) Befolkning i alt Personer i arbejdsstyrke (1000) Arbejdsomfang (mio. timer) Befolkning, samlet (1000 personer) Mænd Personer i arbejdsstyrke (1000) Arbejdsomfang (mio. timer) Befolkning, samlet (1000 personer) Kvinder Personer i arbejdsstyrke (1000) Arbejdsomfang (mio. timer) Anm: i perioden før 1950 findes fordelingen af kvinder og mænd i arbejdsstyrken, samt deltidsfrekvensen, ikke. Referencer: Kærgård, Niels: (1991) : Økonomisk Vækst, en økonometrisk analyse af Danmark Jurist og Økonomforbundets Forlag Pedersen, L. H. & P. Trier: Har vi råd til velfærdsstaten?, Economic Modelling Working Paper :4, Statistics Denmark. Teknologirådet: Det aldrende samfund: Demografi udgiftstryk hvad kan der gøres? (Af Alexander Schaumann),. 9
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"
Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,
Læs mereØkonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv
Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan
Læs mereIndledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT - N INGEN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 19. december 2011 Ref FBM Indledning Dette notat beskriver medarbejdersammensætningen i kommunerne ud fra køn,
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereKRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh
2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mere:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'455678994
:#%"1$"#%1;'(#2./"1)231-'.+,,
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereSocial ulighed i levetiden
Danmarks Statistik offentliggjorde den. februar nye tal for udviklingen i middellevetiden i Danmark. På baggrund af de bagvedliggende registertal, har AE i samarbejde med Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Stor geografisk forskel i ledighedsudviklingen Faldende erhvervs-
Læs mereOVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK
OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET BESKÆFTIGELSE I 2013 OG STIGENDE BESKÆFTIGELSE I 2014 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen
Læs mereBilag 1. Demografix. Beskrivelse af modellen
4. Bilagsdel 55 Bilag 1 Demografix Beskrivelse af modellen 56 Om befolkningsfremskrivninger Folketallet i Danmark har været voksende historisk, men vækstraten har været aftagende, og den kom tæt på nul
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereNøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling
Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Aalborg
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i Kommune har 95.800 personer i arbejdsstyrken
Læs mereErfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte
Erfaringer med nulvækst 2011-13: 16.600 færre offentligt ansatte Der har været offentlig nulvækst i gennemsnit over de seneste tre år. Det dækker over et stort forbrugsdyk i 2011 og begrænset vækst i både
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereArbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11)
Nr. 6.02 Juni 1995 Arbejdsløsheden i Århus, januar kvartal 1995 (uge 51-11) Ledigheden er fortsat faldet kraftigt i Århus Kommune i 1. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus Kommune end i landet
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden. Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse Tilbagetrækningsreformens betydning for beskæftigelsen Maj 6 Analysens hovedkonklusioner I maj blev der indgået en aftale om senere tilbagetrækning. Aftalen
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereBilag: Arbejdsstyrken i Thy-Mors
Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde Thy- Mors. 1. Udviklingen i arbejdsstyrken i har 30.500 personer i arbejdsstyrken,
Læs merePrivatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.
Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereKvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes
Kvindernes arbejdsløshed haler ind på mændenes Før krisen var kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men specielt i det første år af krisen steg mændenes arbejdsløshed markant mere end kvindernes.
Læs mereN O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013
N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2013 2. maj 2014 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der betalte efterlønsbidrag
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereRegion Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus
Region Syddanmark Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Måltal 3 Sygefraværet fordelt på sygehusene 4 Sygefraværet fordelt på varighed 4 Sygefravær fordelt på faggrupper
Læs mereMange stopper med at betale til efterlønnen før tid
Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil
Læs mereKRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER
17. december 2007 Martin Windelin tlf. 3355 7720 Louise Hansen tlf. 3355 7723 Resumé: KRAFTIGT STIGENDE TENDENS TIL AT BRUGE VIKARER Antallet af vikarer er vokset voldsomt de senere år, så der nu er 48.000
Læs mereFAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE
FAKTAARK: INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE Dette faktaark indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommere i Danmark. Der er fokus på befolkningstal, uddannelse og beskæftigelse. Faktaboks 1 Udvalgte nøgletal
Læs merePædagogisk personale i grundskolen
Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere
Læs mereOpgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.
24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede
Læs mereAnalysepapir 4 Ledighed blandt de 50-65-årige
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 4 Ledighed blandt de 5-65-årige Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 2. Hovedkonklusioner...4 3. Bruttoledigheden...5
Læs mereBefolkningsfremskrivninger 2007. 1. Landsfremskrivningen
STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:11 26. juni 2007 Befolkningsfremskrivninger 2007 Resume: I denne artikel offentliggøres en række hovedresultater fra Danmarks Statistiks landsfremskrivning
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereDatabrud i AKU fra 2016
2. juni 2016 TCO, MIF Arbejdsmarked Databrud i AKU fra 2016 Resumé Der er brud i dataserien for AKU mellem fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016: Brud i dataserien for beskæftigelsen, som er steget
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereJOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.
6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst
Læs mereStatsgaranteret udskrivningsgrundlag
Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Det seneste kvartal har ca.. skiftet job. Jobomsætningen er reduceret med
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereNYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET
7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereFaktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning
Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2013 Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 1. halvår 2012 Maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 FLYTTEMØNSTRE 3 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereÅrlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015
Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...
Læs mereKontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003
Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2015
Øjebliksbillede 4. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2015 Introduktion Omsætningen i landets byggecentre var i 4. kvartal en anelse over niveauet i samme periode sidste år, og dermed fortsætter
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Regeringen nedjusterer forventningerne til økonomien Ugens tendenser Sygefraværet faldt i 11 Flere i jobs i 3. kvartal Internationalt Tal om konjunktur
Læs mereSverige har bedre forudsætninger for at komme igennem krisen
Den 19. oktober 9 Als Fokus på ud af krisen Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores vigtigste samhandelslande: Tyskland,, USA og Storbritannien.
Læs merefødsler dødsfald flyttemønstre (herunder forventninger vedr. indvandrere/flygtninge) det forventede boligbyggeri i kommunen (boligprogrammet)
1 2017-2029 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar 2029. n beskriver
Læs mere1. Befolkningsudviklingen i 2001
17 1. Befolkningsudviklingen i 2001 1.1 Befolkningstilvæksten Den 1. januar 2001 var folketallet i Danmark 5.349.212. I løbet af 2001 voksede befolkningen med 19.142, således at den pr. 1. januar 2002
Læs mereProcesindustrien December 2010. Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område
Procesindustrien December 21 Beskæftigelse og rekruttering på det procesindustrielle område Baggrund for analysen Denne analyse giver et billede af sammensætningen i beskæftigelsen i procesindustrien i
Læs mereStatistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser
Læs mereUnge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes
10-1037 - lagr - 19.11.2010 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 78 Unge starter på uddannelse tidligere frafaldet skal nedbringes Unge starter på uddannelse tidligere og tidligere. Over
Læs mereBefolkningsudvikling
ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED
ÆLDRES DELTAGELSE PÅ DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER FLERE OVER 60 ÅR ARBEJDER 60 60-64 år 65+ år 25 50 20 40 15 5 0 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993
Læs mereHISTORISK HØJT ANTAL VIKARER
af Martin Windelin tlf. 3355 7720 28. december 2006 og Signe Hansen tlf. 3355 7714 HISTORISK HØJT ANTAL VIKARER I 3. kvartal 2006 steg beskæftigelsen i vikarbranchen med 400 personer. Beskæftigelsen i
Læs mereØkonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv
Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod
Læs mereMatematik projekt 4. Eksponentiel udvikling. Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009. Underskrift:
Matematik projekt 4 Eksponentiel udvikling Casper Wandrup Andresen 2.F 16-01-2009 Underskrift: Teorien bag eksponentiel udvikling er som sådan meget enkel. Den har forskriften: B er vores begndelsesværdi
Læs mereTAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Anbringelsesstatistikken
Læs mereTal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune
Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: Oktober 2013 Center for Familiepleje/Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk
Læs mereAldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger
Aldersfordelingens betydning for væksten i BNP pr. indbygger Jesper Linaa og Katrine Ringsted, De Økonomiske Råds Sekretariat May 27, 2016 Abstract Der er i Dansk Økonomi, forår 2016 foretaget beregninger,
Læs mereBL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015
BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for boligsociale medarbejdere, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle boligsociale
Læs mereDEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012
DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014
Læs mereRekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast
Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast Fattigdommen i Danmark bliver ved med at stige, og der er nu over.000 fattige i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt.000 personer,
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mere1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW
1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center
Læs mereNotat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016
Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mere114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse
114.000 unge er hverken i job eller i gang med uddannelse Et særudtræk fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU), som AE har fået foretaget, viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereINDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.
INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks
Læs mereBefolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37
Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning
Læs mereLavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem
Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015
Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere
Læs mereElevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen
Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.
Læs mereNøgletal for kræft april 2009
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft april 2009 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter i
Læs mereBefolkningsprognose 2015
Greve Kommune Befolkningsprognose Camilla Rasmussen Ulrik Lejre Larsen Staben for Økonomi & Indkøb Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose
Læs mere8. Familiernes IT-anvendelse
Familiernes IT-anvendelse 113 8. Familiernes IT-anvendelse 8.1 Indledning IT bliver i stigende grad en del af danskernes hverdag, også i hjemmet. Siden 1994 har der været en markant stigning i antallet
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereBefolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023
Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen
Læs mereGrøn firmabilskat August 2016 1
Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mere