Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
|
|
- Henrik Frode Lassen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning og det psykiske arbejdsmiljø Lederne Juni 25
2 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede i hvilket omfang ledere uddelegerer arbejdsopgaver om ledere og medarbejdere er tilfredse med deres samarbejde hvem der har ansvaret for et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere samarbejdskulturen ifølge ledere og medarbejdere lederes og medarbejderes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, og om det er blevet værre eller bedre de to seneste år hvem der kommer med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på hvem der har ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse hvem der tager initiativ til medarbejdernes efteruddannelse om det er en ledelsesopgave at tage en samtale med en medarbejder, der har en usund livsstil eller er svært overvægtig Side Ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede 2 Uddelegering af arbejdsopgaver 4 Langt hovedparten er tilfreds med samarbejdet mellem leder og medarbejdere 4 Et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere er et fælles ansvar 6 Samarbejdskulturen 7 Det står godt til med det psykiske arbejdsmiljø hos langt de fleste 9 Et godt psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar Forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne 5 Det er et fællesansvar, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt 7 Ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse er et fællesanliggende 8 Ledelsesopgaven og usund livsstil blandt medarbejderne 22 Om undersøgelsen 24
3 Ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede Knap to ud af ledere mener, at det et ledelsesansvar, at deres direkte medarbejderes arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede. Det mener kun hver tredje medarbejder. Derimod mener langt de fleste medarbejdere (knap seks ud af ti), at det er deres nærmeste leder og dem selv, der i fællesskab har ansvaret for, at deres arbejdsopgaver og ansvar er klart definerede. Kun 35 procent af lederne mener, at det er et fællesansvar, se figur. Figur. Hvem har ansvaret for, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede? Procent n Det har Det har nærmeste leder medarbejder(ne) og medarbejder(ne) i fællesskab Afklares medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder? Svaret er ja for de flestes vedkommende. Det er dog næppe nogen overraskelse, at flere ledere end medarbejdere mener, at det forholder sig sådan. 75 procent af lederne mod 44 procent af medarbejderne mener, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar i høj eller i meget høj afklares mellem leder og medarbejder, se figur 2. 2
4 Figur 2. I hvilken afklarer lederen medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvar. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 2 De fleste mener, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede både ledere og medarbejdere Både de fleste medarbejdere og ledere vurderer, at medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede. Dog således, at hvor 78 procent af lederne vurderer, at det i høj eller meget høj er tilfældet, mener 5 procent af medarbejderne det samme, se figur 3. Figur 3. I hvilken er medarbejdernes arbejdsopgaver klart definerede. Procent Slet ikke/i mindre 2 I nogen I høj/i meget høj 3
5 Uddelegering af arbejdsopgaver Tre ud af fire ledere mener, at de i høj eller meget høj uddelegerer arbejdsopgaver til deres medarbejdere. Det samme mener knap halvdelen af medarbejderne, se figur 4. Figur 4. I hvilken uddelegerer lederen arbejdsopgaver til medarbejderne. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 2 Langt hovedparten er tilfreds med samarbejdet mellem leder og medarbejdere Ni ud af ti ledere er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres direkte medarbejdere, og to ud af tre medarbejdere er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres direkte ledere, se figur 5. Figur 5. Tilfredshed med samarbejdet mellem leder og medarbejdere. Procent
6 Faktorer, der påvirker medarbejdernes tilfredshed med samarbejdet Der er en signifikant sammenhæng mellem, om medarbejdernes arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede, og om de er tilfredse med samarbejdet med deres nærmeste leder, se figur 6. Blandt de medarbejdere, som i høj eller meget høj har klart definerede arbejdsopgaver og ansvarsområder, er 83 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun syv procent er meget utilfredse eller utilfredse. Blandt de medarbejdere, som slet ikke eller i mindre har klart definerede arbejdsopgaver og ansvarsområder, er 28 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, mens 45 procent er meget utilfredse eller utilfredse. Figur 6. Sammenhæng mellem om medarbejdernes vurdering af om deres arbejdsopgaver og ansvarsområder er klart definerede og deres tilfredshed med samarbejdet med nærmeste leder. Procent Utilfreds med samarbejdet Hverken tilfreds eller utilfreds med samarbejdet Tilfreds med samarbejdet 2 Arbejdsopgaver og ansvarsområder er slet ikke/i mindre klart definerede Arbejdsopgaver og ansvarsområder er i noget klart definerede Arbejdsopgaver og ansvarsområder er i høj/i meget høj klart definerede Tilsvarende har omfanget af uddelegering signikant betydning for medarbejdernes tilfredshed med samarbejdet med nærmest leder, se figur 7. Blandt de medarbejdere som mener, at deres leder i høj eller i meget høj uddelegerer arbejdsopgaverne, er 78 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet, og kun ni procent er meget utilfredse eller utilfredse. Blandt de medarbejdere som mener, at deres leder slet ikke eller i mindre uddelegerer arbejdsopgaverne, er 49 procent tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet og 27 procent meget utilfredse eller utilfredse. 5
7 Figur 7. Sammenhæng mellem om medarbejdernes vurdering af om deres leder uddelegerer arbejdsopgaverne og deres tilfredshed med samarbejdet med nærmeste leder. Procent Utilfreds med samarbejdet Hverken tilfreds eller utilfreds med samarbejdet Tilfreds med samarbejdet 2 n uddelgerer slet ikke/i mindre arbejdsopgaverne n uddelegerer i nogen arbejdsopgaverne n uddelegerer i høj/i meget høj arbejdsopgaverne Et godt samarbejde mellem leder og medarbejdere er et fælles ansvar Både ledere og medarbejdere er blevet bedt om at vurdere, hvem der har ansvaret for, at samarbejdet mellem leder og medarbejder er godt, og langt hovedparten blandt både ledere og medarbejdere (henholdsvis 8 procent og 88 procent) vurderer, at det er et fælles ansvar. Der er flere medarbejdere end ledere, der mener, at det er et fællesansvar, og flere ledere end medarbejdere, der mener, at det er lederens ansvar, se figur 8. Figur 8. Ansvaret for, at samarbejdet mellem leder og medarbejdere er godt. Procent n Leder og Medarbejder(ne) medarbejder(ne) i fællesskab 6
8 Medarbejderne er tilfredse med samarbejdet med deres kolleger 83 procent af medarbejderne er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres kolleger i teamet/afdelingen, se tabel. Tabel. Hvor tilfreds eller utilfreds er du med samarbejdet mellem dig og dine kolleger i din afdeling/dit team? Procent Meget utilfreds/utilfreds 5 Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds/Meget tilfreds 83 /Indgår ikke i et team/afdeling Total Medarbejderne mener, at et godt samarbejde i teamet er et fællesansvar Medarbejderne har svaret på, hvem der efter deres vurdering har ansvaret for, at samarbejdet mellem dem og deres kolleger i afdelingen/teamet er godt. 48 procent mener, at det er et fællesansvar mellem dem og deres kolleger. Andre 45 procent peger på, at det er et fællesansvar mellem nærmeste leder, deres kolleger og dem selv. Kun tre procent mener, at det er deres nærmeste leder, se tabel 2. Tabel 2. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at samarbejdet mellem dig og din kolleger i din afdeling/dit team er godt? Procent Det har min nærmeste leder 3 Det har jeg selv 3 Det har mine kolleger Det har mine kolleger og jeg i fællesskab 48 Det har min nærmeste leder, mine kolleger og jeg i fællesskab 45 Total Samarbejdskulturen og medarbejdere er blevet stillet tre spørgsmål om samarbejdskulturen i deres team/afdeling. Om end lederne er noget mere positive end medarbejderne, er det samlede billede, at langt de fleste ledere og medarbejdere vurderer, at samarbejdskulturen i teamet/afdelingen er godt, når det gælder: om at hjælpe hinanden, når der er meget at lave (figur 9) være gode til at samarbejde, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger (figur ) et godt sammenhold i teamet/afdelingen (figur ) 7
9 Figur 9. Vi hjælper hinanden i teamet, når der er meget at lave. Procent Slet ikke/i mindre 7 29 I nogen I høj/i meget høj Figur. Vi er gode til at samarbejde i teamet, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger. Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj 8
10 Figur. Der er et godt sammenhold i teamet. Procent Slet ikke/i mindre 9 3 I nogen I høj/i meget høj Det står godt til med det psykiske arbejdsmiljø hos langt de fleste Knap ni ud af ti ledere og mere end seks ud af ti medarbejdere mener, at det psykiske arbejdsmiljø i deres afdeling/team er godt eller meget godt. Tre procent af lederne og 2 procent af medarbejderne vurderer, at det er meget dårligt eller dårligt, se figur 2. Figur 2. Hvordan vil du generelt bedømme det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? Procent Meget dårligt/dårligt 9 Nogenlunde Godt/Meget godt Ved kke Sammenligner man vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø i den private og den kommunale sektor blandt medarbejderne, vurderer flest i den private sektor, at ar- 9
11 bejdsmiljøet er godt eller meget godt. Der er ingen signifikant forskel på de kommunale og privatansatte lederes vurdering. Tabel 3. Hvordan vil du generelt bedømme det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? s og lederes vurdering. Privat sektor og kommunal sektor. Procent Privat medarbejdere Privat ledere Kommune medarbejdere Kommune ledere Meget dårligt/dårligt Nogenlunde Godt/Meget godt Total Samspil mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø Der er ikke overraskende en klar sammenhæng mellem både lederes og medarbejderes vurdering af det psykiske arbejdsmiljø i afdelingen/teamet og deres vurdering af samarbejdskulturen, som det fremgår af figur 9, og, særligt blandt medarbejderne. Blandt de medarbejdere, som vurderer at det psykiske arbejdsmiljø er godt eller meget godt, peger omkring otte ud af ti på, at man i høj eller i meget høj hjælper hinanden, når der er meget at lave man i høj eller i meget høj er gode til at samarbejde, når der opstår problemer, der kræver fælles løsninger der i høj eller i meget høj er et godt sammenhold Blandt de medarbejdere som vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er meget dårligt eller dårligt, er det kun omkring fem procent, der mener, at samarbejdskulturen er kendetegnet ved dette, se figur 3. Der er for få respondenter blandt ledere ansat i regioner og stat til, at de kan indgå i en sektorsammenligning.
12 Figur 3. Sammenhæng mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø.. Procent Vi hjælper i høj/i meget høj hinanden, når der er meget at lave Vi er i høj/i meget høj gode til at samarbejde, når der opstår problemer, som kræver fælles løsninger Det er i høj/i meget høj et godt sammenhold : Godt/meget godt psykisk arbejdsmiljø : Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø : Meget dårligt/dårligt psykisk arbejdsmiljø Det samme gør sig gældende blandt lederne, se figur 4. Figur 4. Sammenhæng mellem samarbejdskultur og psykisk arbejdsmiljø.. Procent : Godt/meget godt 4 psykisk arbejdsmiljø 3 2 : Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø Vi hjælper i høj/i meget høj hinanden, når der er meget at lave Vi er i høj/i meget høj gode til at samarbejde, når der opstår problemer, som kræver fælles løsninger Det er i høj/i meget høj et godt sammenhold : Meget dårlig/dårligt psykisk arbejdsmiljø Et godt psykisk arbejdsmiljø er et fælles ansvar Langt hovedparten af både ledere og medarbejdere omkring otte ud af ti mener, at det er et fælles ansvar for ledere og medarbejdere at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, se figur 5.
13 Henholdsvis 4 procent af lederne og 42 procent af medarbejderne mener, at ansvaret for et godt psykisk arbejdsmiljø er et fællesansvar, der omfatter nærmeste leder og medarbejderne i afdelingen/teamet. Andre 4 procent af lederne og 39 procent af medarbejderne mener, at det er et fællesansvar for den øverste ledelse, nærmeste leder og medarbejderne i teamet. Det er værd at bemærke, at 5 procent af lederne mod 8 procent af medarbejderne mener, at det er lederens ansvar. Figur 5. Hvem har efter din vurdering ansvaret for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i din afdeling/dit team. Procent n Øverste ledelse Leder og medarbejdere i fællesskab Øverste ledelse, Medarbejder(ne) lederen og medarbejderne i fællesskab Betydelige forskelle i vurderingen af, hvem der bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet Knap ni ud af ti ledere mener, at de i høj eller meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i deres afdeling/team. Spørger man medarbejderne, mener kun 35 procent, at deres nærmeste leder i høj eller i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i deres afdeling/team. Cirka syv ud af ti ledere mener, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet. Blandt medarbejderne mener knap to ud af tre, at de selv i høj/i meget høj bidrager til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, mens signifikant færre nemlig 55 procent mener, at deres kolleger i afdelingen/teamet i høj eller i meget høj bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø. Summen er således, at både blandt ledere og medarbejdere peger flest på, at de selv i høj eller i meget høj bidrager til det gode psykiske arbejdsmiljø i afdelingen/teamet, se figur 6. 2
14 Figur 6. I hvilken bidrager følgende til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj Leder: I hvilken bidrager dine medarbejdere til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Leder: I hvilken bidrager du selv til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager din nærmeste leder til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager du selv til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejder: I hvilken bidrager dine kolleger til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø? Medarbejdernes vurdering af arbejdsmiljøet og ansvaret spiller sammen Det er kun 2 procent af medarbejderne der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er dårligt eller meget dårligt. Der er dog langt flere respondenter i den gruppe, der mener, at det enten er nærmeste leders (2 procent) eller den øverste ledelses ansvar (22 procent) at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø i afdelingen/teamet. Mere end fire ud af ti. Det gælder kun ni procent af de medarbejdere, der vurderer, at det psykiske arbejdsmiljø er godt eller meget godt, se figur 7. Figur 7. Sammenhængen mellem vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø og ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø.. Procent Det har min nærmeste leder Det har den øverste ledelse Det har jeg selv Det har nærmeste Det har øverste leder, jeg og ledelse, min mine nærmeste kolleger i leder, jeg og fællesskab mine kolleger i fællesskab 2 Meget dårligt/dårligt psykisk arbejdsmiljø Nogenlunde psykisk arbejdsmiljø Godt/meget god psykisk arbejdsmiljø 3
15 De fleste peger på, at det psykiske arbejdsmiljø er uændret Som figur 2 viser, vurderer hovedparten af både ledere og medarbejdere, at det psykiske arbejdsmiljø i deres afdeling/team er godt eller meget godt. Tilsvarende peger flest på, at det psykiske arbejdsmiljø er uændret de seneste to år, se figur 8. Det gælder 52 procent af lederne og 49 procent af medarbejderne. Til gengæld vurderer væsentligt flere ledere, at der er blevet bedre de seneste to år, og væsentligt flere medarbejdere, at det er blevet værre de seneste to år. Figur 8. Er det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team blevet bedre eller værre de seneste to år? Procent Det er blevet bedre Det er uændret 2 Det er blevet værre 3 Sammenligning mellem privat og kommunal sektor 43 procent af de kommunalt ansatte medarbejdere mod 26 procent af de privat ansatte medarbejdere mener, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet værre de seneste to år. Det gælder procent af de kommunalt ansatte ledere mod 2 procent af de privatansatte ledere, se tabel 4 2. Tabel 4. Er det psykiske arbejdsmiljø i din afdeling/dit team blevet bedre eller værre de seneste to år? s og lederes vurdering. Privat sektor og kommunal sektor. Procent Privat medarbejdere Privat ledere Kommune medarbejdere Kommune ledere Det er blevet bedre Det er uændret Det er blevet værre Total 2 Der er for få respondenter blandt ledere ansat i regioner og stat til, at de kan indgå i en sektorsammenligning. 4
16 Forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne De fleste ledere og medarbejdere vurderer, at de i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til løsning af arbejdsopgaverne i deres team, se figur 9. Figur 9. I hvilken bidrager du med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Leder Medarbejder Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj Syv ud af ti ledere mener, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i teamet/afdelingen. Tabel 5. I hvilken bidrager dine medarbejdere med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre 4 I nogen 26 I høj/i meget høj 7 Total Halvdelen af medarbejderne mener, at deres kolleger i teamet/afdelingen i høj eller i meget høj bidrager med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i teamet/afdelingen, se tabel 6. Tabel 6. I hvilken bidrager dine kolleger med forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Slet ikke/i mindre 6 I nogen 4 I høj/i meget høj 5 3 Total 5
17 Både ledere og medarbejdere vurderer, at det er teamet/afdelingen som helhed, der kommer med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i afdelingen/teamet, se figur 2. Figur 2. Hvilke af følgende kommer efter din vurdering med flest forslag og idéer til måder at løse arbejdsopgaverne på i din afdeling/dit team? Procent Det gør afdelingen/teamet som helhed n En enkelt eller enkelte medarbejdere 3 Det gør jeg selv Leder Medarbejder 3 Spørgsmålet En enkelt eller enkelte medarbejdere er kun stillet til ledere, og spørgsmålet Det gør jeg selv er kun stillet til medarbejdere. 6
18 Det er et fællesansvar, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt Det er næppe overraskende, at de fleste ledere og medarbejdere mener, at arbejdsopgaverne løses ansvarligt og professionelt. Det er dog værd at bemærke, at henholdsvis 3 procent af lederne og 4 procent af medarbejderne svarer i nogen. Figur 2. I hvilken løses arbejdsopgaverne ansvarligt og professionelt? Procent : I hvilken vurderer du, at dine medarbejdere løser deres arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? : I hvilken vurderer du, at du løser dine arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? 2 Slet ikke/i mindre I nogen I høj/i meget høj : I hvilken vurderer du, at din afdeling/dit team løser jeres arbejdsopgaver ansvarligt og professionelt? Som det fremgår af figur 22 mener både ledere og medarbejdere, at det er et fælles ansvar, at arbejdsopgaverne løses ansvarligt og professionelt. 32 procent af medarbejderne mener, at ansvaret ligger hos dem og deres kolleger. Det spørgsmål er kun stillet til medarbejderne. 26 procent af lederne mod 3 procent af medarbejderne mener, at det er lederens ansvar. 7
19 Figur 22. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Procent n Leder og medarbejdere i fællesskab 32 Det har mine kolleger og jeg i fællesskab : Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Medarbejder: Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at afdelingens/teamets arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt? Hver tredje medarbejder mener, at de selv har ansvaret for, at deres arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionelt Medarbejderne er blevet bedt om at svare på, hvem der har ansvaret for, at deres egne arbejdsopgaver løses ansvarligt, effektivt og professionel, se tabel 7. Tabel 7. Hvem har efter din vurdering ansvaret for, at dine arbejdsopgaver løses effektivt og professionelt. Procent Det har jeg selv 34 Det har min nærmeste leder, jeg og mine kolleger i min afdeling/mit team i fællesskab 32 Det har mine kolleger i min afdeling/mit team og jeg i fællesskab 6 Det har min nærmeste leder og jeg i fællesskab 5 Det har min nærmeste leder 3 Total Ansvaret for medarbejdernes efteruddannelse er et fællesanliggende Langt de fleste ledere og medarbejdere vurderer, at det er et fællesansvar, at medarbejderne deltager i relevant efteruddannelse. Det er værd at bemærke, at 8 procent af lederne mod seks procent af medarbejderne vurderer, at det er lederens ansvar, hvorimod 28 procent af medarbejderne mod to procent af lederne mener, at det er medarbejdernes ansvar, se figur Spørgsmålet Det har mine kolleger og jeg i fællesskab er kun stillet til medarbejdere. 8
20 Figur 23. Ansvaret for, at medarbejdere deltager i relevant efteruddannelse. Procent Leder Medarbejder De fleste ledere og medarbejdere mener, at også initiativet til medarbejdernes efteruddannelse tages i fællesskab mellem leder og medarbejder, se figur 24. Dog mener 38 procent af medarbejderne, at de selv tager initiativet mod to procent af lederne, og omvendt mener 8 procent af lederne, at de tager initiativet til medarbejdernes efteruddannelse mod 6 procent af medarbejderne. Figur 24. Hvem tager typisk initiativet til medarbejdernes efteruddannelse? Procent Leder Medarbejder 9
21 Uddannelse har betydning for motivation til efteruddannelse Det er ikke overraskende, at de højest uddannede medarbejdere er mest motiverede for at deltage i efteruddannelse. Det mener både ledere og medarbejdere. Blandt ledere, hvor hovedparten af medarbejderne er ufaglærte, vurderer 24 procent, at medarbejderne i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse. Blandt ledere, hvor hovedparten af medarbejderne har en videregående uddannelse, vurderer 54 procent af lederne, at deres medarbejdere i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse, se figur 25. Figur 25. I hvilken er dine direkte medarbejdere motiveret for at deltage i efteruddannelse? I alt og fordelt på uddannelsesniveau. Procent I alt I høj/i meget høj I nogen Slet ikke/i mindre De fleste medarbejdere er ufaglærte De fleste medarbejdere er faglærte De fleste medarbejdere har en videregående udddannelse 55 procent af medarbejderne er i høj eller i meget høj motiverede for at deltage i efteruddannelse ifølge lederne. Det gælder 38 procent af de medarbejdere, der højst har en folkeskoleuddannelse og 6 procent af de medarbejdere, der har en videregående uddannelse, se figur 26. Selv om flere såvel ufaglærte medarbejdere som medarbejdere med en videregående uddannelse i høj eller i meget høj er motiverede for at deltage i efteruddannelse, er tendensen også blandt medarbejdere, at langt færre kortuddannede er motiverede for at deltage i efteruddannelse end medarbejdere med en videregående uddannelse. 2
22 Figur 26. I hvilken er du motiveret for at deltage i efteruddannelse? I alt og fordel på uddannelsesniveau. Procent I høj/i meget høj I nogen Slet ikke/i mindre I alt Grundskole/Folkeskole Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelse Alderens betydning for medarbejdernes motivation for efteruddannelse De ledere, som både har yngre og ældre medarbejdere 5, har svaret på, om deres yngre eller ældre medarbejdere er mest motiverede for at deltage i efteruddannelse. Seks ud af ti ledere vurderer, at der ikke er nogen forskel, se tabel 8. Tabel 8. Vurderer du, at dine yngre medarbejdere er mere motiverede for at deltage i efteruddannelse end dine ældre medarbejdere? Procent Ja, de yngre er mere motiverede 37 De yngre og de ældre medarbejdere er lige motiverede 6 Nej, det ældre er mere motiverede 3 Total 59 procent af medarbejderne under 4 år mod 5 procent af medarbejderne på 5 år eller mere er i høj eller i meget høj motiverede for at deltage i efteruddannelse, se tabel 9. 6 procent af medarbejderne på 5 år eller mere er slet ikke eller i mindre motiverede for at deltage i efteruddannelse. Det gælder ti procent af medarbejderne under 4 år. Tabel 9. I hvilken er du motiveret for at deltage i efteruddannelse? Procent. Under 4 år 5 år eller mere I høj/i meget høj 59 5 I nogen Slet ikke/i mindre Total 5 Yngre medarbejdere er i denne undersøgelse defineret som medarbejdere under 4 år, og ældre medarbejdere er i denne undersøgelse defineret som medarbejdere over 5 år. 2
23 Ledelsesopgaven og usund livsstil blandt medarbejderne Hver anden leder og lidt mere end hver femte medarbejder mener, at det er en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, hvis medarbejderen har en usund livsstil. Knap seks af ti medarbejdere svarer nej, og det samme gør tre ud af ti ledere, se figur 27 Figur 27. Er det efter din vurdering en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, der har en usund livsstil om medarbejderens usunde livsstil? Procent Ja Nej Når det gælder svær overvægt blandt medarbejdere, er der både færre ledere og medarbejdere, der mener, at det er en del af ledelsesopgaven, at lederen tager en samtale med en medarbejder, der er svært overvægtig. Her mener kun 36 procent af lederne og 5 procent af medarbejderne, at det er en del af ledelsesopgaven. 44 procent af lederne og 67 procent af medarbejderne svarer nej på spørgsmålet, se figur
24 Figur 28. Er det efter din vurdering en del af ledelsesopgaven, at en leder tager en samtale med en medarbejder, der er svært overvægtig om medarbejderens vægtproblemer? Procent Ja Nej 23
25 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Undersøgelsen blandt ledere: Der er i alt gennemført 2.88 CAWI-interview med Ledernes medlemmer i perioden 6. april til 4. maj 25. Undersøgelsen blandt medarbejdere: Der er i alt gennemført.59 CAWI-interview i perioden 6. til 27. april 25 med fuldtidsansatte medarbejdere uden personaleansvar i alderen år, som har været ansat i samme job de seneste to år. Nedenfor er en gennemgang af udvalgte baggrundsvariable. - Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total Køn Antal Procent Kvinder Mænd Total.59 - Alder Antal Procent Under og derover 75 8 Total Alder Antal Procent Under og derover 29 9 Total.59 - Uddannelsesniveau Antal Procent Folkeskoleniveau 4 5 Almengymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 68 8 Erhvervsfaglig uddannelse 63 3 Kort videregående uddannelse 4 2 Mellemlang/Lang videregående uddannelse Total
26 - Uddannelsesniveau Antal Procent Folkeskoleniveau 4 7 Almengymnasial, erhvervsgymnasial uddannelse 6 7 Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse 25 7 Mellemlang/lang videregående uddannelse Ønsker ikke at oplyse Total.59 - Sektor Antal Procent Privat Offentlig Selvejende institution 32 6 Total Sektor Antal Procent Privat Offentlig Non-profit organisation Total.59 - Stillingsniveau Antal Procent Topleder Administrerende direktør (N=89) - Øvrig direktion (N=84) Mellemleder (Leder med ledelsesansvar for ledere og eventuelt også andre medarbejdere) Linjeleder (Leder med ledelsesansvar for medarbejdere, men ikke for andre ledere) Selvstændig Total 2.88 I tabeller med procentangivelser kan det ske, at summen angives til procent, mens en simpel sammentælling af tallene giver 2 point højere eller lavere. Det skyldes almindelige afrundingsprincipper. Til figur, 2, 3, 5, 8, 23 og 24 skal det bemærkes, at spørgsmålene til lederne er stillet i forhold til deres direkte medarbejdere som gruppe, hvorimod de til medarbejderne er stillet til medarbejderne individuelt. Yderligere oplysninger om undersøgelsen kan fås ved henvendelse til analysechef Kim Møller Laursen, kml@lederne.dk, telefon
Lederjobbet Lederne April 2016
Lederjobbet Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederens indflydelse på arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, hvordan dagligdagen i lederjobbet ser ud samt rammerne og beføjelserne
Læs mereJobmobilitet Lederne Maj 2015
Jobmobilitet Lederne Maj 15 Indledning Undersøgelsen belyser jobmobiliteten blandt nuværende ledere og særligt betroede medarbejdere om respondenterne ville tage et job som almindelig medarbejder, hvis
Læs mereJobsikkerhed og ledighedsbekymring 2015
Jobsikkerhed og ledighedsbekymring 15 Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser: hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereLedighedsbekymring og jobsikkerhed
Ledighedsbekymring og jobsikkerhed Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter der generelt er bekymrede for at blive ledige, og om de er mere eller mindre bekymrede for
Læs mereJobskifte. Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte anno 2014 Lederne Juli 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere der har konkrete planer eller overvejelser om at skifte job samt deres motiver
Læs mereTilfredshed, engagement og passion
Tilfredshed, engagement og passion Lederne December 214 Indledning Undersøgelsen belyser om respondenterne er tilfredse med deres nuværende job om jobbet giver mening, og hvor engagererede de er i jobbet
Læs mereMøder og mødekultur Lederne Oktober 2015
Møder og mødekultur Lederne Oktober 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereLederes opfattelse af diversitet
Lederes opfattelse af diversitet Lederne Juni 2 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan ledere opfatter diversitet respondenternes vurdering af, om ledergrupper i Danmark generelt er tilstrækkeligt bredt
Læs mereLedelsesudfordringer de tre kommende år
Ledelsesudfordringer de tre kommende år Lederne Januar 2016 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke ledelsesopgaver der ifølge ledere vil få betydning for deres lederjob de næste tre år. For ledere i
Læs mereLederes arbejdstid Undersøgelse om lederes arbejdstid fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og
Lederes Undersøgelse om lederes fordelt på Administration og organisering, Mål- og resultatstyring, Personaleudvikling og Forretningsudvikling Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvordan
Læs mereUdviklingssamtaler og dialog
Udviklingssamtaler og dialog Undersøgelse om Lederudviklingssamtaler Medarbejderudviklingssamtaler Gruppeudviklingssamtaler Den daglige dialog Lederne Marts 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt
Læs mereIntegration af flygtninge på arbejdsmarkedet
Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne November 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange ledere der er ansat på virksomheder, som har planer eller overvejelser om at ansætte
Læs mereLederens ferie 2015 Lederne August 2015
Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereLedelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil
Ledelseskompetencer og skandinavisk ledelsesstil Lederne April 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvilke kompetencer privatansatte topledere, mellemledere og linjeledere mener, er de vigtigste i deres
Læs mereJobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 2018
Jobskifte Lederes overvejelser om jobskifte 18 Lederne September 18 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange respondenter der er jobsøgende eller overvejer at skifte job Deres motiver
Læs mereHindringer for god ledelse
Hindringer for god ledelse Lederne Februar 16 Indledning Undersøgelsen belyser hvilke forhold der ifølge respondenterne begrænser deres muligheder for at udøve god ledelse forskelle i vurderingen blandt
Læs mereSTRESS Lederne April 2015
STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs merePsykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane
Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.
Læs mereDistanceledelse Lederne September 2015
Distanceledelse Lederne September 15 ndledning Undersøgelsen belyser: Hvor mange ledere der har distanceledelsesansvar Overordnet karakteristik af ledere med distanceledelsesansvar De ledelsesmæssige udfordringer
Læs mereTilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner
Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereDen målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef
Den målsættende, problemløsende og kommunikerende topchef Mercuri Urval Lederne September 14 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke egenskaber den gode topleder skal besidde, når det gælder:
Læs merePraktikpladser Lederne Juni 2016
Praktikpladser Lederne Juni 2016 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet lederes og særligt betroede medarbejderes generelle vurdering af de lærlinge/elever, respondenterne har eller har haft i praktik
Læs mereMøder og mødekultur 2017
Møder og mødekultur 217 Lederne Maj 217 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Hvor mange møder og hvor meget tid respondenterne bruger på møder Mødekulturen på interne møder Respondenternes udbytte
Læs mereLederens ferie 2016 Lederne August 2016
Lederens ferie 16 Lederne August 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket
Læs mereGode ledere og gode medarbejdere
Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,
Læs mereSurvey om ledelseskvalitet
Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereSamarbejdet i ledergruppen
Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed
Læs mereFlygtninge på arbejdsmarkedet
Flygtninge på arbejdsmarkedet Lederne Marts 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederes initiativer til beskæftigelse af flygtninge Hvor mange ledere der personligt vil være villige til at
Læs mereSociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier
Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereTopchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere
Topchefens vigtigste lederroller og motivation af medarbejdere Lederne December 2013 Indledning Undersøgelsen belyser, hvilke lederroller der er de vigtigste for en topchef, hvad der er forudsætningerne
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2017 Lederne Maj 2017 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereKommunikation Lederne September 2016
Kommunikation Lederne September 16 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet Hvordan respondenternes tid brugt på kommunikation er fordelt på mundtlig og skriftlig kommunikation samt på intern kommunikation
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 2. halvår 2015 Lederne Juni 2015 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereKommunalvalg 2013. De vigtigste politiske områder ifølge ledere
Kommunalvalg 2013 De vigtigste politiske områder ifølge ledere Lederne November 2013 Indledning Undersøgelsen omfatter ledere og selvstændige, se nærmere om respondenterne i afsnittet Om undersøgelsen.
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereIntegration på arbejdsmarkedet 2014
Integration på arbejdsmarkedet 2014 Lederne Maj 2014 Indledning Undersøgelsen belyser, i hvilket omfang indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er blevet integreret på arbejdspladserne. Undersøgelsen
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereKvinder, mænd og karriere
Kvinder, mænd og karriere Lederne Oktober 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereLedernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014
Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereBRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET
BRUGERTILFREDSHED 2012 PENSIONSSTYRELSEN MODTAGERE AF FOLKEPENSION I UDLANDET 0 A INDHOLD 1 Indledning 2 2 Læsevejledning 3 3 Sådan læses en side 4 4 Samlede resultater 5 5 Resultater på tværs 21 6 Målgruppe
Læs mereSundhedsfremmeordninger på virksomhederne
Sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Lederne Marts 2017 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Omfanget af sundhedsfremmeordninger på virksomhederne Om det er en ledelsesopgave at forholde
Læs mereKøn, uddannelse og karriere
Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereFN s verdensmål for bæredygtig udvikling
Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og
Læs mere1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte
1FOA, Analysesektionen 2. oktober 2007 Det siger FOAs medlemmer om mangel på arbejdskraft og deres overvejelser om jobskifte Denne rapport er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereTrivselsmåling på EUD, 2015
Trivselsmåling på EUD, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i seks indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø, Velbefindende, Fysiske rammer, Egne evner og Praktik, samt en samlet indikator Generel
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereUndersøgelse om frivilligt socialt arbejde
FOA Kampagne & Analyse Oktober 2009 Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde Denne undersøgelse er gennemført blandt FOA-medlemmer tilmeldt forbundets elektroniske medlemspanel, MedlemsPulsen, i perioden
Læs mereMedlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse
1 Medlemmerne har tillid til FOA, men efterspørger mere synlighed og indflydelse Over 8 ud af 10 af FOAs medlemmer mener, at FOA har nogen eller stor indflydelse på løn- og ansættelsesvilkår. Til gengæld
Læs mereDen nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016
Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereLederudvikling 2018 Lederne Januar 2019
Lederudvikling 18 Lederne Januar 19 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mere3.7 Bornholms Regionskommune
3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives
Læs mereLederudvikling Lederne Marts 2017
Lederudvikling Lederne Marts 17 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereFaktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang
Juni 2015 Faktaark 1 - Tillykke med huen: Profil af en studenterårgang Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder
Læs mereSENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET
SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet
Læs mereLederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013
Lederens ferie Undersøgelse om lederes ferie sommeren 2013 Lederne Juni 2013 1 Introduktion Undersøgelsen belyser længden af lederes sommerferie, og i hvilket omfang ledere får holdt den ferie, de er berettiget
Læs mereStress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser
Det siger medlemmerne af FOA om udviklingen på deres arbejdspladser FOA Kampagne og Analyse 14.05.13 FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereLederudvikling Lederne April 2015
Lederudvikling Lederne April 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Om respondenterne har gennemført en lederuddannelse, og hvilken lederuddannelse, de har gennemført Hvilke lederudviklingsaktiviteter
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereHerningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 ANALYSENOTAT Medlemsundersøgelse November 2015 Baggrund Herningegnens Lærerforening
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/0) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse,
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereFolkeskolelever fra Frederiksberg
Folkeskolelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2010 INDHOLD Indledning... 2 Status for uddannelse 1. oktober 2012... 3 Fuldført ungdomsuddannelse... 6 Igangværende ungdomsuddannelse...
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mereSelvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...
1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereMedlemsundersøgelse 2007
Medlemsundersøgelse 2007 Skole og Samfund, august 2007 1 Skole og Samfunds medlemsundersøgelse 2007 Afsluttet d. 14. august 2007. Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...3 2. Baggrund...5 3. Metode...5
Læs mereElevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne
Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i
Læs mereHvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse
N O T A T Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse 16. januar 2008 I forbindelse med julen 2007 blev der af Finansrådet udarbejdet en analyse af lån til forbrug. Analysen indeholdt blandt andet en forbrugerundersøgelse
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereDet Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010
Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder...
Læs mereKampagne og Analyse August 2009. Medlemspuls om lokalløn
Kampagne og Analyse August 2009 Medlemspuls om lokalløn Denne undersøgelse om lokalløn er lavet på baggrund af en rundspørge til medlemmer af FOAs medlemspanel. I alt 3.339 medlemmer modtog skemaet, og
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2007. December 2007
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2007 December 2007 Indhold med undersøgelsen og anbefalinger Tilfredshed med Borgerservice Henvendelse i Borgerservice Færdigbehandling og Godt ved besøget og gode
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole
Datarapportering Medarbejderundersøgelse Ingrid Jespersens Gymnasieskole ASPEKT R&D Medarbejderundersøgelse på IJG - Sådan læses tabellerne De arbejdsområder, du har i dag 76 Særdeles tilfreds 5 6,% Tilfreds
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereTest arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads
Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads I forbindelse med markeringen af den internationale arbejdsmiljødag 28. april har LO og FTF i samarbejde udviklet en Test arbejdsmiljøindsatsen på din arbejdsplads.
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen på Esnord
Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord 2015 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 info@esnord.dk CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 Indholdsfortegnelse 1. Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE
Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE VIRKSOMHEDERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mere