CITY SENSE VIBORG INDHOLD. 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3

Transkript

1 VIBORG KOMMUNE CITY SENSE VIBORG AFRAPPORTERING, EFTERÅR 2015 ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund Forudsætninger Fejlkilder og usikkerheder 3 2 Trafik via Nytorv Gennemkørende trafik Ærindekørsel Trafik fra Reberbanen 6 3 Registreringer på Nytorv Parkering på Nytorv 8 4 Registreringer i alt 9 5 Konklusion 10 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET RLHA KONTROLLERET JOOL GODKENDT JOOL

2 2/10 CITY SENSE VIBORG 1 Indledning og baggrund Viborg Kommune har siden maj 2015 gennemført målinger af trafikken ved hjælp af City Sense i den centrale del af Viborg til brug for en før-/efteranalyse i forbindelse med Viborg Kommunes ensretning af Ll. Sct. Hans Gade. Ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade blev gennemført d. 3. august. Systemet registrerer aktive Bluetooth-enheder, typisk mobiltelefoner og GPSudstyr i biler. Systemet består af fem målepunkter placeret som angivet på figur 1. Figur 1 De fem målepunkters placeringer i Viborg. Til at evaluere på betydningen af en ensretning af Ll. Sct. Hans Gade er denne rapport udarbejdet som en før-/efteranalyse for perioden maj-november Viborg Kommune har efterfølgende besluttet at genåbne for dobbeltrettet trafik i Ll. Sct. Hans Gade. Analyseperioden er forlænget, og der udarbejdes en tilsvarende rapport, når der har været en tilstrækkelig lang efterperiode med dobbeltrettet trafik.

3 CITY SENSE VIBORG 3/10 I denne rapport er der fokuseret på følgende overordnede elementer: Andelen af gennemkørende trafik via Nytorv Trafik fra Reberbanen Antal registreringer på Nytorv Parkering på Nytorv Samlet antal registreringer i systemet. 1.1 Forudsætninger I de kommende afsnit præsenteres de overordnede resultater. I den forbindelse er der gjort en række forudsætninger, som gennemgås herunder. Analyseperiode: 1. juni 31. oktober Dette giver en førperiode på ca. 2 måneder, og en efterperiode på ca. 3. måneder. Da der har været periodevis udfald på målepunktet ved Reberbanen i løbet af november som følge af manglende strømforsyning samt ophævelse af ensretningen ultimo november, er denne måned udeladt af analysen. Der beregnes gennemkørende trafik fra tre forskellige startpunkter: Ll. Sct. Hans Gade, Reberbanen og Gravene. De tre gennemkørende ruter slutter i Sct. Mathias Gade og har viapunkt på Nytorv. Det betyder, at de enheder, der registreres, skal være registreret på alle tre punkter. Der skelnes i analysen mellem gennemkørende trafik og trafik med ærindekørsel, hvor gennemkørende trafik er ture med en rejsetid under: Fra Ll. Sct. Hans Gade: 4 min. Fra Reberbanen: 5 min. Fra Gravene: 4 min. Tilsvarende beregnes ærindekørsel fra for de samme tre ruter. Her er ærindekørsel bestemt som ture over minimumstiderne angivet herover, men under 8 timer. 1.2 Fejlkilder og usikkerheder Analysen er baseret på fem målepunkter. Dette betyder, at ikke alle tilkørselsmuligheder til Nytorv er afdækket. Særligt i efterperioden, hvor Ll. Sct. Hans Gade er ensrettet, er der er en mulighed for, at bilister kører via Rødevej til Reberbanen og på den måde fortsætter til Nytorv. Denne manøvre er ikke mulig at kortlægge. Tidsfrister for definitionerne af gennemkørende trafik er fastsat ud fra en indledende analyse af data. Denne type tidsfrister kan aldrig fastsættes entydigt korrekt, men kun som et estimat for, hvor lang tid en almindelig, gennemkørende tur tager

4 4/10 CITY SENSE VIBORG at gennemføre. I praksis vil nogle ture gennemføres hurtigere og andre langsommere. Dermed vil der også være en mindre fejl forbundet med anvendelsen af de fastsatte tidsfrister, men fejlen forventes at være den samme i før- og efterperioden. 2 Trafik via Nytorv 2.1 Gennemkørende trafik Før ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade, som trådte i kraft d. 3. august, var der en stor andel gennemkørende trafik fra særligt Ll. Sct. Hans Gade. Der er registreret et markant fald i denne andel som følge af ensretningen. I praksis antages det, at der ikke længere er gennemkørende trafik fra Ll. Sct. Hans Gade, men at de få tilbageværende registreringer er et udtryk for (hurtigkørende) cyklister, som stadig færdes lovligt ad ruten. Fra Gravene falder andelen gennemkørende trafik tilsvarende, dog fra et lavere udgangspunkt. Endelig ses der en stigning i andelen af gennemkørende trafik fra Reberbanen, hvilket tyder på, at nogle trafikanter vælger denne rute frem for at køre via Ll. Sct. Hans Gade. De daglige registreringer i antal gennemkørende registreringer på de tre ruter ses i figur 2. Figur 2 Oversigt over registreringer af gennemkørende trafik til Sct. Mathias Gade via Nytorv fra tre mulige udgangspunkter. Det gennemsnitlige antal registreringer pr. døgn på de tre ruter i før- og efterperioden ses i tabel 1.

5 CITY SENSE VIBORG 5/10 Rute Før ensretning (1. juni 2. aug.) Efter ensretning (4. aug. 31. okt.) Ændring Fra Reberbanen % Fra Gravene % Fra Ll. Sct. Hans Gade % I alt % Tabel 1 Gennemsnitlige antal gennemkørende registreringer før/efter ensretning. 2.2 Ærindekørsel Der er foretaget en tilsvarende analyse af ændringen på de ture, der er kategoriseret som ærindekørsel. Her er der ikke samme udtalte ændring, men dette må forventes at være et udtryk for, at både cyklister og fodgængere kan blive registreret som trafikanter med ærindekørsel, og det kan således ikke tages som et udtryk alene for en ændring i biltrafikken. De gennemsnitlige, daglige registreringer i antal ærindekørsler på de tre ruter ses af figur 3. Figur 3 Oversigt over andelen af estimerede ærindekørsler til Sct. Mathias Gade via Nytorv fra tre mulige udgangspunkter. Det gennemsnitlige antal registreringer pr. døgn på de tre ruter i før- og efterperioden ses i tabel 2.

6 6/10 CITY SENSE VIBORG Rute Før ensretning (1. juni 2. aug.) Efter ensretning (4. aug. 31. okt.) Ændring Fra Reberbanen % Fra Gravene % Fra Ll. Sct. Hans Gade % I alt % Tabel 2 Gennemsnitlige antal ærindekørsler registreret før/efter ensretning. Samlet set er der også et betydeligt fald i antallet af ture registreret som ærindekørsel (-50%), men et mindre fald sammenlignet med gennemkørende trafik. Dette forventes primært at være forårsaget af, at cyklister og fodgængere også bliver registreret på disse ruter. Analysen viser, at blandt de gennemkørende ture er ca. 5-10% andre trafikanttyper end biler, lastbiler mv., mens dette blandt ærindekørsler udgør ca %. Med disse forudsætninger er det muligt at angive en omtrentlig fordeling mellem gennemkørende og ærindekørsler på ruterne fra Gravene og Ll. Sct. Hans Gade for før ensretningen, se tabel 3. Rute Gennemkørende Ærindekørsler Andel gennemkørende Fra Gravene % Fra Ll. Sct. Hans Gade % I alt % Tabel 3 Estimering af andelen af gennemkørende trafik fra Gravene hhv. Ll. Sct. Hans Gade til Sct. Mathias Gade via Nytorv i førperioden (1. juni 2. aug.). Ca. 83% af al trafik fra Gravene og Ll. Sct. Hans Gade til Sct. Mathias Gade via Nytorv er gennemkørende med en rejsetid under 4 min. Det er således kun de resterende 17%, som før har haft stop på ruterne, som ikke længere har mulighed for at benytte denne rute. Af tabel 2 ses det, at disse tidligere ærindekørsler ikke er flyttet til Reberbanen, hvor der ligeledes ses et fald i antallet af ærindekørsler. I alt har ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade reduceret trafikken fra to af de tre analyserede ruter via Nytorv til Sct. Mathias Gade, nemlig ruterne fra Ll. Sct. Hans Gade og fra Gravene. Til gengæld er der en stigning i antallet af gennemkørende trafikanter fra Reberbanen, hvor det fortsat er muligt at benytte ruten via Nytorv. Dette belyses særskilt i nedenstående afsnit. 2.3 Trafik fra Reberbanen Ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade har ikke fjernet muligheden for gennemkørsel fra Reberbanen til Sct. Mathias Gade via Nytorv. Der er således registret en stigning i andelen af gennemkørende trafik på denne rute. Stigningen er på ca. 23% i efterperioden (4. aug. 31. okt.) sammenlignet med førperioden (1. juni 2. aug.).

7 CITY SENSE VIBORG 7/10 Stigningen svarer imidlertid kun til en mindre del af det samlede fald fra de to andre mulige gennemkørselsruter. Dette illustreres eksempelvis af tabel 1, hvor den samlede ændring i gennemkørsel er et fald på 81%. De tidligere gennemkørende trafikanter fra Ll. Sct. Hans Gade og Gravene er altså kun i begrænset omfang flyttet til Reberbanen. En separat oversigt over andelen af gennemkørende trafik fra Reberbanen ses af figur 4. Figur 4 Oversigt over andelen af estimeret gennemkørende trafik til Sct. Mathias Gade via Nytorv fra Reberbanen før hhv. efter ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade. 3 Registreringer på Nytorv Samlet set er antallet af passager (typisk biler) på Nytorv faldet efter ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade trådte i kraft. Dette er en naturlig konsekvens af den faldende andel af gennemkørende trafik jf. afsnit 2. I førperioden (1. juni 2. aug.) er der således gennemsnitligt 538 daglige registreringer, mens denne andel i efterperioden (4. aug. 31. okt.) falder til 252 daglige registreringer svarende til et fald på ca. 53%. Betragtes i stedet antallet af ophold på Nytorv er ændringen mindre udtalt. Ophold er i denne sammenhæng defineret som ophold af minimum 3 min. varighed og maksimalt 8 timer. Registreringen baseres på Wi-Fi-signaler, hvilket typisk er personer med en mobiltelefon el. lign. i lommen eller tasken. Med minimum 3 min. ophold vurderes der typisk at være tale om fodgængere. På trods af en øvre grænse på 8 timer, kan det ikke udelukkes, at der også kan ske en registrering af statisk udstyr, f.eks. computere og andet Wi-Fi-udstyr i områdets bygninger mv.

8 8/10 CITY SENSE VIBORG I førperioden er der gennemsnitligt daglige registreringer, mens der i efterperioden er gennemsnitlige daglige registreringer, svarende til et fald på ca. 11%. Ændringerne i antallet af registreringer på Nytorv ses grafisk afbilledet på figur 5. Figur 5 Antallet af registreringer ved Nytorv som daglige passager hhv. daglige ophold før og efter ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade. 3.1 Parkering på Nytorv På Nytorv findes en parkeringsplads, som i løbet af analyseperioden har undergået en række ændringer. Viborg Kommune har oplyst, at der i hele førperioden var omkring 50 p-pladser. Dette bekræftes af ortofotoet fra sommeren 2014, som ses af figur 6. I perioden 1. september medio november er antallet af p-pladser imidlertid gradvist reduceret til ca. 10 pladser som følge af et igangværende vejarbejde. Det er vanskeligt på baggrund af oplysninger om parkeringsudbuddet at konkludere på parkeringsudbuddets betydning for antallet af ophold på Nytorv. Det kan dog noteres, at det gennemsnitlige, daglige antal ophold registreret på Nytorv i perioden 1. juni 31. aug. var 1.097, mens det daglige gennemsnit i perioden 1. sept. 14. nov. var faldet til 978, svarende til et fald på ca. 11%.

9 CITY SENSE VIBORG 9/10 Figur 6 Parkeringspladsen på Nytorv. Foto: COWI, Registreringer i alt Antallet af Bluetooth-registreringer, som typisk er udtryk for forbipasserende biler, er opgjort på før/efter for hvert af de fem målepunkter. Resultaterne af denne analyse fremgår af tabel 4. Målepunkt Før ensretning (1. juni 2. aug.) Efter ensretning (4. aug. 31. okt.) Ændring Ll. Sct. Hans Gade % Reberbanen % Gravene % Nytorv % Sct. Mathias Gade % Samlet % Tabel 4 Gennemsnitligt, dagligt antal registreringer i hvert af de fem målepunkter, før/efter ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade. Der er således et fald ved de fleste målepunkter, hvor det er mest udtalt for Nytorv og Sct. Mathias Gade. Til gengæld ses det, at på trods af det faldende antal gennemkørende bilister fra Ll. Sct. Hans Gade, så er der fortsat et betydeligt antal registreringer på målepunktet i Ll. Sct. Hans Gade, hvilket kan være et udtryk for trafikken fra øst.

10 10/10 CITY SENSE VIBORG Det samlede fald i antallet af gennemkørende til Sct. Mathias Gade fra Ll. Sct. Hans Gade var gennemsnitligt på 161 pr. dag, mens der jf. tabel 4 er et fald på 137 i det daglige samlede antal registreringer i Ll. Sct. Hans Gade. Dette kan indikere, at der i Ll. Sct. Hans kommer ny trafik fra andre retninger, f.eks. Gravene. 5 Konklusion Ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade har i praksis fjernet al gennemkørende trafik fra Gravene og Ll. Sct. Hans Gade via Nytorv til Sct. Mathias Gade. Der er fortsat få registreringer på ruterne, som imidlertid må forventes at være et udtryk for hurtigtkørende cyklister el.lign. Analysen har desuden vist, at ca. 83% af alle bilister, som i førperioden kørte fra Gravene og Ll. Sct. Hans via Nytorv til Sct. Mathias Gade var gennemkørende, som gennemførte ruterne på under 4 min. Den resterende del af trafikken kategoriseres som ærindekørsel. En del af denne ærindekørsel udgøres af varekørsel, taxakørsel osv. Der er således kun en lille andel tilbage, som benytter ruterne som adgang til f.eks. parkeringspladsen på Nytorv. Mens der er registeret store fald i trafikken fra Gravene og Ll. Sct. Hans Gade er der sket en stigning i antallet af gennemkørende trafikanter fra Reberbanen (ca. +23%). På denne baggrund vurderes ensretningen af Ll. Sct. Hans Gade ikke at have medført store fald i antallet af bilister, der kører ind til Nytorv for eksempelvis at parkere ifm. handel o. lign. Ensretningen har haft den største indflydelse på den gennemkørende trafik, som har fundet andre ruter, da antallet af registreringer på Nytorv har haft det største fald i antallet af Bluetooth-registreringer (typisk biltrafik) af alle målepunkter. Dette illustrerer, at trafikken således ikke blot kører ad andre gennemkørselsruter via Nytorv. Der er imidlertid to forhold, som kan påvirke analysens resultater, men som det ikke er muligt isoleret set af konkludere på. Det første er ændringen i antallet af p- pladser på Nytorv, som er faldet bl.a. i perioden 1. september medio november. Det andet forhold er muligheden for at foretage gennemkørsel fra Rødevej til Nytorv via Reberbanen. Kørsel ad denne rute registreres ikke i systemet som følge af målepunkternes placeringer. Samlet set er trafikken i de fem målepunkter imidlertid ikke faldet i samme omfang som den gennemkørende trafik. Gennemsnitligt er der et fald på ca. 18% i antallet af Bluetooth-registreringer i de enkelte punkter. Denne opgørelse baseres på 'rå' registreringer i hvert punkt, og den samme enhed kan således være registreret i flere punkter. Nytorv og Sct. Mathias Gade oplever de største fald, mens Reberbanen og Gravene oplever stigninger.