Rutehelikopter Diskosbugten

Transkript

1 Bilag 1 Kort over Grønland med den nye helikopterstruktur Qaanaaq Upernavik Uummannaq Illoqqortoormiut Rutehelikopter Diskosbugten Helikopter Midtgrønland (ordinært operationsområde) Tasiilaq Rutehelikopter Sydgrønland lufthavn heliport

2 Bilag 2 Kort over Grønland med hidtidig placering af helikoptere Qaanaaq Pituffik Bell 212 Upernavik Bell 212 Uummannaq Bell 212 Illoqqortoormiut Bell 206 Sisimiut Aasiaat Bell 212 Ilulissat S61 AS 350 Kangerlussuaq 2 MD 500 Maniitsoq Tasiilaq Bell 222 Nuuk S61 AS 350 Qaqortoq AS 350 Narsarsuaq S61 AS 350

3 Bilag 3 IMO-konventionen Scannet uddrag af nedenstående, Bilag, kapitel 2, punkt 2.4 og Bekendtgørelse af international konvention af 27. april 1979 om maritim eftersøgning og redning I henhold til kgl. resolution af 15. juni 1984 har Danmark ratificeret en i Hamborg den 27. april 1979 udfærdiget international konvention om maritim eftersøgning og redning. Konventionen og et dertil hørende tillæg har følgende ordlyd: 2.4 Udpegning af redningsenheder Deltagerlandene skal udpege enten 1. som redningsenheder: stats- eller andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, der er hensigtsmæssigt placeret og udrustet, eller 2. som elementer af eftersøgnings- og redningsorganisationen: stats- eller andre passende offentlige eller private tjenester eller dele heraf, de ikke er hensigtsmæssige til udpegning som redningsenheder, men som vil være i stand til at deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Disse elementers funktioner skal nærmere defineres.

4 Bilag 3 ICAO-konventionen Scannet uddrag af nedenstående annex: INTERNATIONAL STANDARDS AND RECOMMENDED PRACTICES SEARCH AND RESCUE ANNEX 12 TO THE CONVENTION ON INTERNATIONAL CIVIL AVIATION SIXTH EDITION - MARCH 1975 This edition incorporates all amendments adopted by the Council prior to 25 November 1974 and supersedes, on 9 October 1975, all previous editions of Annex 12. For information regarding the applicability of the Standards and Recommended Practices, see Foreword. INTERNATIONAL CIVIL AVIATION ORGANIZATION 2.5 Designation of rescue units Contracting States shall designate as rescue units elements of public or private services suitably located and equipped for search and rescue in each search and rescue region, and shall define the relative functions of these elements and the respective rescue co-ordination centre Contracting States shall establish additional rescue units wherever the units designated in accordance witli are insufficient. Note- The minimum units and facilities necessary for provision of search and rescue within a search and rescue region are determined by regional air navigation agreements and are specified in the appropriate Air Navigation Plan publications Recommendation.- Contracting States should designate as parts of the search and rescue plan of operation, elements of public or private services that do not qualify as rescue units but are nevertheless able to participate in search and rescue operations, and should define the relative functions of these elements and the respective rescue co-ordination centres.

5 Afgrænsningsproblematikken vedr. patienttransport Bilag 4 Scannet brev: POLITIMESTEREN I GRØNLAND KALAALLIT NUNAANNI POLITIMESTERI P. H. Lundsteensvej I - Postbox Nuuk Tlf (+299) Telefax (+299) Dato 24. januar 2000 Journal nr. 55PM Bedes anført ved svarskrivelser JM/hk Specialkonsulent Elisabeth Bencard Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød 3460 Birkerød På mødet i Nuuk den 20. januar 2000 vedrørende et permanent helikopterberedskab i Grønland blev det besluttet, at der skulle udarbejdes et notat vedrørende grænsedragning mellem SAR-myndighedernes og Sundhedsvæsenets forpligtelser i forbindelse med persontransport. Jeg skal i den anledning meddele følgende. På vegne af de tre redningsmyndigheder i SAR-beredskabet havde jeg i 1997 nogle drøftelser med Direktoratet for Sundhed og Forskning om fordeling af udgifter til rednings- og evakueringsaktioner. Det blev her tilkendegivet, at det er redningsmyndighedernes generelle opfattelse, at redningsansvaret alene kan begrunde indsættelse af personer og tekniske hjælpemidler til at redde nødstedte og personer med livstruende sygdom eller tilskadekomst uden for beboede områder. Til forståelse heraf blev følgende definitioner foreslået: 1. Ved redning forstås indsættelse af personel og tekniske hjælpemidler af enhver art, herunder luftfartøjer, skibe og kommunikationsudstyr, for at lokalisere og/eller redde nødstedte. Nødstedte er personer, der akut- er kommet i en overhængende livstruende situation. Nødstedte transporteres til nærmeste behandlings- eller evakueringssted. Redningsaktioner forestås af redningsmyndighederne og betales af disse med forbehold for eventuelle muligheder for at gøre regres (eksempelvis ekspeditioner over indlandsisen). Ved evakuering forstås transport af personer fra et sted til et andet med henblik på lægelig behandling. Evakuering betales af Sundhedsvæsenet. 2. Ved sygdom eller tilskadekomst af enhver art i by, bygd eller hvilket som helst andet beboet sted eller på ikke nødstedt skib, som gør evakuering til et behandlingssted påkrævet, påhviler evakueringen som helhed Sundhedsvæsenet. Evakueringen kan foretages af redningsmyndighederne mod betaling og efter rekvisition fra visitationslægen ved Dronning Ingrids Hospital. 3. Ved livstruende sygdom eller livstruende tilskadekomst eller ved begrundet formodning om overhængende risiko herfor på et sted uden for de under pkt. 2 nævnte steder påhviler redningen vedkommende redningsmyndighed.

6 4. Ved andre former for sygdom eller tilskadekomst end omhandlet i pkt. 3 på et sted uden for under pkt. 2 nævnte steder, påhviler evakueringen Sundhedsvæsenet. Evakueringen kan foretages af redningsmyndighederne mod betaling og efter rekvisition fra visitationslægen ved Dronning Ingrids Hospital. Som jeg nævnte på mødet den 20. januar 2000, var der under de mundtlige drøftelser med Sundhedsdirektoratet enighed om denne opfattelse af ansvarsfordelingen. Efterfølgende sendte Sundhedsdirektoratet den 8. juni 1998 et brev til mig, hvori man meddelte, at man nu havde en anden opfattelse med hensyn til fordeling af udgifter til rednings- og evakueringsaktioner. Sundhedsvæsenet meddelte således, at man i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november , om Sundhedsvæsenets ydelser m.v. alene har pligt til at yde "lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital samt transport til andet sygehus eller behandlingsinstitution uden for landet". På denne baggrund var det Sundhedsdirektoratets opfattelse, at man ikke havde en forpligtelser til at dække evakueringsopgaver på ikke-beboede steder. Man præciserede, at Direktoratet ikke accepterede evakueringsforpligtelsen for ikke-nødstedte skibe jf. udkastets pkt. 2 eller forpligtelsen for evakueringer af ikke-livstruende sygdom eller tilskadekomst uden for beboede områder, jf udkastets pkt. 4. Status for så vidt angår grænsedragningen mellem Sundhedsvæsenets evakueringsopgaver og SÅR-myndighedernes redningsopgaver er derfor, at spørgsmålet er uafklaret. Det er aftalt, at spørgsmålet om betaling i grænsetilfældene afklares fra sag til sag. Den ovennævnte situation har naturligvis ikke haft betydning for overvejelserne om redning/evakuering skulle iværksættes i de aktuelle tilfælde. Disse overvejelser foregår altid uafhængigt af spørgsmålet om betaling. Med venlig hilsen Jørgen Meyer

7 Bilag 5 Afgrænsningsproblematikken vedr. patienttransport Nedenstående er et uddrag af brev fra Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed og Kirke dateret den 4. februar 2000, om afgrænsningsspørgsmål. Direktoratet blev endelig anmodet om, at komme med en meningstilkendegivelse af afgrænsningsproblematikken med hensyn til patienttransport generelt, idet der endnu ikke er fundet en klar fordeling af transporter i forbindelse med ulykker og sygdom uden for beboede områder. Sundhedsvæsenet må henholde sig til landstingsforordningen om sundhedsvæsenets ydelser 19, hvoraf det fremgår: Kapitel 7. Patienttransport. 19. Personer, der er tilmeldt et folkeregister her i landet og som har bopæl her i landet, samt personer, der behandles for epidemiske eller veneriske sygdomme, har ret til gratis lægeordineret transport fra bygd eller andet sted med helårsbeboelse til distriktssygehuset i byen og fra distriktssygehuset til Dronning Ingrids Hospital samt transport til andet sygehus eller behandlingsinstitution uden for landet. Med udgangspunkt i landstingsforordningen har sundhedsvæsenet aldrig været juridisk forpligtiget endsige økonomisk bemidlet til at på tage sig patienttransport udenfor bebyggede områder.

8 Bilag 6 Forsvarskommandoens notat om forsvarets løsningsmuligheder Forsvarskommandoen Operationssektionen NOTAT VEDRØRENDE DET HELIKOPTERBASEREDE REDNINGSBEREDSKAB I GRØNLAND Ref. a. FKO skr af 14. DEC 1999 til Beredskabsstyrelsen. (Notat) b. FKO telefax 152.4/ af 20. OKT 1999 til Beredskabsstyrelsen. (Notat) 1. INDLEDNING Forsvarskommandoen blev ved møde i Beredskabsstyrelsen FEB 2000 anmodet om, at beskrive forsvarets muligheder i forbindelse med redningsberedskabet i Grønland. Beskrivelsen skal indgå i den endelige rapport om det helikopterbaserede redningsberedskab i Grønland Beskrivelsen tager udgangspunkt i det grundlag for forsvaret, der foreligger på nuværende tidspunkt - for så vidt angår forsvarets opgaver og forpligtelser som beskrevet i ref.a. Det lægges endvidere til grund, at aftale om forsvarets ordning gælder for perioden FORSVARETS OPGAVER OG FORPLIGTELSER I FORBINDELSE MED RED- NINGSBEREDSKABET I GRØNLAND Forsvarets opgaver ved Grønland er en del af de mange opgaver, der generelt er pålagt forsvaret at løse i medfør af Lov nr. 909 af 8 DEC 1993 om forsvarets formål, opgaver og organisation mv. Af lovens 1 stk 2 fremgår, at forsvaret bl.a. har til formål. at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet. I bemærkningerne til lovforslaget er bl.a. anført, at forsvaret skal være sammensat således, - at Danmarks suverænitet kan hævdes, og landets eksistens kan sikres, at der kan udføres effektiv efterretningsvirksomhed, overvågning og varsling, og - at der kan afholdes et passende beredskab. I bemærkningerne fremgår endvidere, at forsvaret herudover skal.. deltage i myndighedsudøvelse i områder under dansk jurisdiktion.. samt.. yde hjælp til den civile del af samfundet, og at.. på anmodning og inden for rammerne af forud indgåede aftaler støtter forsvaret fredstid civile myndigheder i det omfang, som de pågældende myndigheders egne ressourcer ikke måtte være tilstrækkelige eller egnede.. samt at forsvaret i fredstid løser en række opgaver til gavn forsamfundet, f.eks. fiskeriinspektion og redningstjeneste

9 2.2. Forsvaret - der ikke er pålagt beredskab i forbindelse med redningsberedskabet i Grønland - opretholder permanent tilstedeværelse med skibe og/eller fly mm i det grønlandske område. Forsvarets overordnede produkt i de nordatlantiske dele af riget er suveræn tilstedeværelse; heraf udspringer muligheder for - og kapaciteten til at løse de mange og forskelligartede opgaver. Forsvarets hovedopgaver i Grønland omfatter dermed: overvågning og suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion og eftersøgnings- og redningstjeneste. Hertil kommer stationstjeneste, isrekognoscering, deltagelse i forureningsbekæmpelse, søopmåling og øvrige fredstidsopgaver samt opgaver i relation til konfliktforebyggelse, eventuel krisestyring og - ultimativt - egentligt forsvar i samarbejde med allierede styrker. 3. FORSVARETS MULIGHEDER FOR AT KUNNE INDGÅ I DET HELIKOPTERBASE- REDE SAR-BEREDSKAB PÅ PERMANENT BASIS Som nævnt i ref.b. vil en eventuel udstationering af en af forsvarets helikoptere i Grønland medføre store konsekvenser for det eksisterende SAR-beredskab i Danmark, idet materiellet og personellet nødvendigvis må tages herfra For så vidt angår omfanget af et eventuelt helikopterbaseret SAR-beredskab fremgår det ikke tydeligt i behovsanalysen, hvad der lægges til grund. Hvor mange helikoptere ønskes på beredskab? Hvor ønskes disse helikoptere stationeret? Og hvor højt et beredskab ønskes? 3.3 Som beskrevet under pkt.2.1.-og 2.2. har forsvaret ikke forpligtelser i redningsberedskabet ud over den operationelle ledelse af søredningstjenesten, der udføres af Grønlands Kommando. Af samme årsag, afspejler aftale om forsvarets ordning ikke ressourcer til at varetage en sådan opgave Forsvaret har ikke ressourcer - hverken materiel- eller personelmæssigt - til at påtage sig en sådan opgave. Selv ikke et politisk ønske om en sådan opgave for forsvaret med deraf følgende rammeløft ville ændre på den omstændighed, at SAR- beredskabet i det øvrige Danmark vil blive påvirket Hvorvidt forsvaret efter 2004 vil kunne indgå i et beredskab er det for nærværende ikke muligt at redegøre for, idet den nuværende aftale udløber med udgangen af Forsvarskommandoen kan dog bemærke, at selv tilførte midler evt. i forbindelse med et nyt forsvarsforlig, ikke umiddelbart medfører mere personel til varetagelse af et evt. beredskab, idet tilvejebringelse og uddannelse af piloter og besætningsmedlemmer er yderst tidskrævende. 4. SAMMENFATNING. Forsvaret har ikke forpligtelser f.s.v.a. redningsberedskabet i Grønland ud over den operationelle ledelse af søredningstjenesten, der udføres ved hjælp af Grønlands Kommando. Forsvarets overordnede produkt i de nordatlantiske dele af riget er suveræn tilstedeværelse; heraf udspringer muligheder for- og kapaciteten til at løse de mange og forskelligartede opgaver. Aftale om forsvarets ordning indeholder ikke anviste ressourcer til at varetage en beredskabsmæssig opgave i Grønland. I øvrigt skal Forsvarskommandoen bemærke, at sagen om det helikopterbaserede redningsberedskab i Grønland bør ses i sammenhæng med det arbejde, der i øvrigt pågår omkring det samlede redningsberedskab i Grønland. Det bemærkes, at de 2 notater nævnt i ref. a. og b. ikke er medtaget.