Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen

Transkript

1 Dato 19. august 2014 Dokument 14/02402 Side Klage over Kommunens administration af H Vej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 6. februar 2014 over Kommunens afgørelse af 3. februar 2014, hvor kommunen oplyser, at H Vej har status som privat fællesvej. Du skriver blandt andet, at kommunen har brugt vejen, som det passer den der har været opgravninger, uden at de tilgrænsende grundejere er blevet oplyst om dette vejen har været brugt til tung trafik i forbindelse med anlæg af Stadion du har levet i den tro, at vejen var offentlig, fordi kommunen har brugt vejen som dens egen du foreslår, at kommunen istandsætter vejen, opsætter bomme og deltager i vedligeholdelsen, da det er kommunens egne brugere, der bruger vejen mest. Vi har den 1. juli 2014 sendt udkast til afgørelse i sagen. Hertil har vi modtaget dine bemærkninger af 4. august 2014, som vi har indarbejdet i afgørelsen nedenfor. Vores afgørelse På baggrund af sagens oplysninger har vi ikke bemærkninger til, at Kommunen administrerer H Vej efter privatvejslovens regler om private fællesveje. Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens brev af 6. februar 2014 om vejens retlige status ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af dette. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger med henblik på at nedbringe uvedkommende motorkørende færdsel. Baggrund Niels Juels Gade København K Telefon tlm@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 H Vej er udskilt eller noteret i matriklen med litra ad 1. Kommunen har undersøgt forholdene vedrørende vejens status. Vejen fremgår ikke som en offentlig vej på kommunens register over offentlige veje eller i ældre registre, der findes i Stadsarkivet. Endvidere har kommunen oplyst, at vejen siden 1980 fremgår af kommunens register som en privat fællesvej. Det fremgår af sagen, at kommunen har registreret 3 opgravninger på H Vej i 2009 og 2 gange i Kommunen har i disse forbindelser partshørt ejerne af ejendommene, og gravetilladelserne er meddelt efter privatvejslovens bestemmelser med vilkår om retablering af vejarealet. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en kommunes afgørelser efter vejloven 2 og privatvejsloven 3, jf. disse loves 4, stk. 1, og 87, stk. 2. I den forbindelse kan vi alene tage stilling til retlige spørgsmål, og dermed ikke til kommunens skøn (vurderinger). Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om en kommune har iagttaget god forvaltningsskik. God forvaltningsskik kan bedst beskrives som den måde kommunen tilrettelægger sig daglige drift. Denne vurdering kan vi ikke tage stilling til. Vi kan derfor ikke tage stilling til forhold eller spørgsmål, som kommunen ikke har truffet afgørelse om, fordi vi ikke tager stilling til en konkret klage. Hvad er en afgørelse For at vi kan tage stilling til en klage, er det en forudsætning, at der er tale en forvaltningsretlig afgørelse truffet efter vejlovgivningens bestemmelser. Det vil her sige en afgørelse, hvor kommunen i forhold til en bestemt adressat eller en afgrænset kreds af adressater ensidigt fastsætter, hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Vi mener ikke, at kommunens brev af 3. februar 2014 er en forvaltningsretlig afgørelse. 1 Noteret på matrikelkortet som 7000 ad. 2 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012 og lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje. 3 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april

3 Vi mener derimod, at der er tale om en konstaterende retsakt. Denne er kendetegnet ved, at den ikke skaber, ændrer eller ophæver retsforhold, men blot fastslår, hvad der også før meddelelsen var gældende. En sådan meddelelse har ikke et egentligt selvstændigt indhold og skaber ikke egentlige nye retsvirkninger for borgeren, men fastslår blot, hvad borgeren i forvejen er forpligtet til. Hvis I skulle klage over en konkret afgørelse truffet af kommunen efter privatvejslovens regler, vil vi i den forbindelse kunne tage stilling til, om kommunen lovligt kan administrere H Vej efter privatvejslovens regler. Definition af offentlige veje og private fællesveje Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 1 og privatvejslovens 10, nr. 1. Kommunen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje, der skal nedlægges. Kommunen kan optage almene veje og private fællesveje som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 23. Ifølge vejlovens 8 skal kommunen føre en fortegnelse over sine offentlige veje 5. I henhold til 1 i vejbestyrelsesloven 6, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens 8 omhandlede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige. Det er derfor efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 23. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles i matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litra nummer. Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat vej. En privat fællesvej er en vej, der ligger på en ejendom, der ejes af én ejer, og som ejeren af en anden ejendom har ret til at bruge som færdselsareal. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr De nærmere bestemmelser for denne fortegnelse er fastsat i Vejdirektoratets bekendtgørelse nr. 454 af 23. maj 2012, som ændret ved bekendtgørelse nr. 483 af 13. maj 2013, om vej- og stiregister. 6 Lov nr. 95 af 29. marts

4 Privatvejsloven indeholder ikke krav om, at et udlæg af en privat fællesvej skal tinglyses eller være optaget på et matrikelkort. Men det kan i mange tilfælde være et sagligt krav, at disse ordensmæssige foranstaltninger skal være opfyldt i forbindelse med godkendelse af et udlæg. Kommunen, der er vejmyndighed for de private fællesveje i kommunen 7, skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område, jf. privatvejslovens definition i 3, stk Vores vurdering Den retlige status for H Vej Som nævnt ovenfor kan det forhold, at en vej er udskilt i matriklen være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Vi forstår sagen således, at H Vej ikke er optaget i kommunens vejregister, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 23. Vi kan dermed konstatere, at betingelserne for at administrere vejen som offentlig ikke er opfyldt. Kommunen vil på den baggrund kunne administrere H Vej som en privat fællesvej. Da der ikke er tale om en afgørelse, mener vi ikke, at der er grundlag for at inddrage vejens øvrige grundejere i forbindelse med konstateringen af grundlaget for administrationen af vejen som privat fællesvej. Uvedkommende færdsel og privatvejslovens 58 Kommunen skal af egen drift jævnligt vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig. Det fremgår af privatvejslovens 58, stk. 1. Hvis vedligeholdelsespligtige grundejere, der ved en fordeling efter reglerne om fordeling af udgifterne til et samlet arbejde er eller vil kunne blive pålagt at afholde mindst 2/3 af de samlede udgifter til en privat fællesvejs istandsættelse, anmoder kommunen om det, skal kommunen gennemføre trafiktællinger til belysning af, hvor stor en del af den motorkørende færdsel på vejen, der er almen færdsel. Det følger af lovens 58, stk. 2. Kommunen kan som betingelse for at iværksætte trafiktællinger efter stk. 2, kræve, at ansøgerne afholder udgifterne til trafiktællingerne, hvis disse viser, at den gennemgående motorkørende færdsel udgør mindre end 25% af den samlede motorkørende færdsel på vejen, jf. lovens 58, stk Jf. privatvejslovens 1, stk Se note 5 4

5 Hvis trafiktællinger efter stk. 2, viser, at den gennemgående motorkørende færdsel på den private fællesvej udgør mere end 50% af den samlede motorkørende færdsel, skal kommunen enten optage vejen som kommunevej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer den gennemgående motorkørende færdsel på vejen, så den udgør mindre end 50% af den samlede motorkørende færdsel. Det siger privatvejslovens 58, stk. 3. Om definitionen af gennemgående færdsel fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets 58, at: Ved gennemgående færdsel sigtes til færdsel, der er uvedkommende i forhold til den færdsel, som den pågældende private fællesvej primært må antages at være beregnet for, dvs. færdsel der ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og heller ikke er lokaltrafik i området. Det sidste kan være relevant, hvis den pågældende private fællesvej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje. Efter vores opfattelse er hensigten med disse bemærkninger om gennemgående trafik kontra lokaltrafik, at give kommunen mulighed for at gennemføre tællingen i den trafikale sammenhæng, som vejen er tænkt at indgå i og skal indgå i, og således at undgå at en privat fællesvej eller strækning heraf betragtes isoleret. Vi går ud fra, at den nærmere tilrettelæggelse af en trafiktælling efter 58, stk. 2, drøftes med grundejerne, da disse kan risikere at skulle afholde udgifterne til tællingerne, jf. 58, stk. 4. Endvidere vil drøftelser medvirke til at skabe større tillid til resultatet af tællingen. Privatvejslovens 58, stk. 1, pålægger således kommunen regelmæssigt at vurdere, om en privat fællesvej bør optages som offentlig vej, det vil sige vurdere den betydning vejen har eller skal have i det samlede kommunale vejnet. Kommunens skøn er i øvrigt ikke nærmere normeret. Der er heller ikke foreskrevet, hvordan denne vurdering skal foretages. Kommunen er derfor forpligtet til at vurdere spørgsmålet i overensstemmelse med den almindelige forvaltningsrets undersøgelsesprincip at undersøge sagen så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Vi har på den baggrund ikke grundlag for at kritisere kommunens tiltag. Om private fællesveje og vejret Kommunen ejer H Vej. At en vej ejes af en kommune gør ikke i sig selv, at vejen har status af kommunevej (offentlig vej). Spørgsmålet om vejret, altså om andre, end ejeren af den ejendom, hvorpå vejen ligger, må anvende vejen som færdselsareal for ejendommen, er et privatretligt spørgsmål. Dokumentation for vejret kan foreligge som en tinglyst servitut på den tjenende (vejejerens) ejendom, ved vejejerens anerkendelse af vejretten, eller være fastslået i en dom. 5

6 Istandsættelse af private fællesveje og inddragelse af grundejerne Bestemmelserne om istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje er beskrevet i privatvejslovens kapitel 9, Hvis der er tale om istandsættelse af en del af vejen, der ligger nærmest en ejendom (enkeltstående arbejde), kan kommunen påbyde ejeren af den ejendom, som den pågældende del af vejen grænser til. Det fremgår af privatvejslovens 47, stk. 1. Inden kommunen meddeler et påbud, skal den grundejer, der skal efterkomme påbuddet have en frist på mindst 3 uger til at komme med bemærkninger til den påtænkte beslutning. Det fremgår af lovens 47, stk. 2. Hvis der er tale om istandsættelse af en privat fællesvej eller en strækning af en privat fællesvej som et samlet arbejde, skal kommunen enten afholde vejsyn, eller møde eller gennemføre en skriftlig procedure. Det fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1. Der er således ikke krav om, at kommunen skal afholde borgermøder for at inddrage vejens grundejere. Om kommunen politikere eller embedsmænd burde have afholdt møder ud over det, der er beskrevet i privatvejsloven, er et spørgsmål om god forvaltningsskik, som vi ikke kan tage stilling til. Du har mulighed for at indbringe sagen for Folketingets Ombudsmand, hvis du mener, at kommunen har tilsidesat god forvaltningsskik. Ombudsmanden afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse, jf. ombudsmandslovens 9 16, stk. 1. En klage skal være indgivet inden et år efter, at forholdet er begået, jf. lovens 13, stk. 3. Stadions brug af vejen Vi forstår kommunen således, at den, som vejejer, mener, at ejendommen matr.nr. 13 th, Stadion, har en vejret til H Vej, blandt andet fordi ejendommen grænser op til vejen og benytter vejen som f.eks. brandvej. Færdslen til Stadion vil som følge heraf ikke være uvedkommende, idet gæster til stadion har et, i forhold til privatvejsloven, lovligt ærinde på vejen. Vi forstår din henvendelse således, at du mener, at kørslen, der tidligere er foretaget i forbindelse med anlæg af stadionet, er særlig tung, og har ført til skader, som du nu må betale for i forbindelse med eventuelle påbud fra kommunen om istandsættelse. Dette er et spørgsmål som må løses efter dansk rets almindelige erstatningsregel, den såkaldte culparegel. Denne regel er en uskreven bestemmelse, og grænserne for, hvornår der efter 9 Lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketingets Ombudsmand 6

7 denne foreligger et erstatningsansvar, og hvem der kan gøres ansvarlig, afgøres alene af domstolene. Vi kan derfor ikke udtale os nærmere om, hvorvidt du har lidt et retsbeskyttet tab, og hvem du i givet fald skal rette dit krav imod. Konklusion På baggrund af sagens oplysninger har vi ikke bemærkninger til, at Kommunen administrerer H Vej efter privatvejslovens regler om private fællesveje. Vi kan ikke tage stilling til din klage, da kommunens brev af 6. februar 2014 om vejens retlige status ikke er en afgørelse, men alene en ren konstatering af dette. Vi har ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger med henblik på at nedbringe uvedkommende motorkørende færdsel. 7