VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013

Transkript

1 VELKOMMEN TIL Jagttegn 2013 Hadsund Jagtforening Jagttegn 2013/2014

2 Øvrige fugle Jagttegn 2013/2014

3 I denne lektion gennemgås: Spurvefugle (kragefugle): Gråkrage, sortkrage, ravn, råge, allike, husskade, skovskade

4 Sort hoved Grå ryg Kraftigt næb Sorte vinger Grå krop Gråkrage

5 Kraftigt næb Sort krop Sortkrage

6 Lever parvis (Monogam) og er territoriehævdende Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2-årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Gråkragen er almindelig ynglefugl i hele Danmark, mens sortkragen primært findes syd for en linje mellem Kolding og Ringkøbing Særdeles tilpasningsdygtige og findes i alle landskabstyper Æder eksempelvis frø og plantedele, insekter, orme, ådsler, æg, fugle- og pattedyrsunger, affald osv. Grå- og Sortkrage

7 Meget kraftigt næb Meget stor og sort fugl Kileformet hale Ravn Fingrede håndsvingfjer

8 Råge Nøgent gulhvidt felt Afrunde t hale Sort med rødlilla glans

9 Yngler i kolonier i småskove Råge Lever parvis (monogam) Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Udbredt i hele Danmark Lever primært af planteføde, insekter, orm og larver

10 Mørk isse Grå halsside og nakke Gråhvidt øje Allike

11 Hvide håndsvingfjer Lang sort hale Sort/hvid fjerdragt Husskade

12 Yngler i hele Danmark Middelhøj reproduktion (6-7 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middel bestandsomsætning Lever parvis (monogam) Meget tilpasningsdygtig og yngler således velvilligt i byer, dog foretrækker den et varieret landskab, hvor den kan udnytte en række forskellige fødekilder. Husskaden er en kendt æggetyv og kan udgøre et problem for sårbare arter. Føden er desuden alsidig. Husskade

13 Sortspættet isse Sort skægstribe Rosabrun krop Lyseblåt parti med sorte bånd på vingen Skovskade

14 Råge Ravn Sortkrage

15 De fleste fugle kan flyve Generelt De har om fjer fugle De lægger æg De har næb og en kråse i stedet for tænder De har et letvægtsskellet med hule knogler De kan trække vejret i højere luftlag

16 Næb Hule knogler Brystben

17 Kro Kirtelmave Kråse Kloak

18 Fjer: Fugles fjer bliver slidt, og skiftes derfor én flere gange årligt De fleste fugle skifter de større fjer løbende, mens nogle arter skifter alle svingfjer på én gang

19 Fjer: Fjerdragten plejes med et sekret fra gumpekirtlen Gumpekirt el Udformes forskelligt efter formål. Fx dun, dækfjer og svingfjer Farverne varierer og kan have forskellige formål. Eksempelvis parringsdragt og camouflage

20 Åndedrætssystemet: Fugle kan flyve i stor højde, hvor der er lav iltkoncentration Lungerne har forbindelse med en form for blæsebælge, som går helt ud i de hule knogler Blodet iltes effektivt når fuglen flyver

21 Yngledragt Sort plet Rødt næb Hættemåge Røde ben

22 Spinkelt gult næb Gråblå ryg og vinger Sorte vingespidser med hvide pletter Gulgrønne ben Stormmåge

23 Sorte vingespidser med hvide felter Sølvgrå ryg og vinger Kraftigt gult næb med rød plet Gule øjne Kødfarvede ben Sølvmåge

24 Yngler i Danmark Lav bestandsomsætning 3 æg, kønsmoden 3-4 år Findes i hele landet Danner par for livet (Monogami) Opportunistisk og altædende Sølvmåge

25 Gult næb med rød næbplet Gule ben Sort ryg og vinger Sildemåge

26 Kraftigt gult næb med rød næbplet Sort ryg og vinger Grålige eller kødfarvede ben Svartbag

27 Ung sølvmåge

28 Kronhind Kronhjort Kronvildt spejl Kronkalv

29 Opholder sig i kønsopdelte rudler (flokke) uden for brunstperioden Brunsten topper september oktober Lav reproduktion (1 kalv), sen kønsmodning 2-årig, høj levealder Langsom bestandsomsætning Krovildt findes kun vildtlevende i Jylland og på Sjælland, samt nogle få småøer med de største bestande i Midt- og Vestjylland: Klosterheden, Stråsø, Oksbøl og på Djursland Kronvildt er sårbart for forstyrrelse. Føden består typisk af græs, lav, urter, landbrugsafgrøder og skud fra nåletræer og buske Kronvildt

30 Då med kalv Dåhjort Dåvildt spejl Dåvildt

31 Brunsten topper i slutningen af oktober Hjortene mødes på en brunstplads, hvor dåerne opsøger hjortene Lav reproduktion (1 kalv), sen kønsmodning 2-årig, høj levealder Langsom bestandsomsætning Der findes fritstående dåvildt i alle landsdele, men fordelt på flere adskilte bestande. Arten er dog i stadig fremgang. Dåvildt har nemt ved at tilpasse sig menneskelig påvirkning. Føden består om sommeren mest af græsser, men også urter frø, frugter, korn fra markerne, bog, agern og kastanjer indgår i føden. Dåvildt

32 Sikahind med kalv Sikahjort Sikavildt spejl Sikakalv

33 Rå Råbuk Rå med lam Råvildt spejl

34 Bukken er territoriehævdende fra maj til og med brunsten som ligger fra sidst i juli til august Råvildt har forlænget drægtighed og råen sætter typisk 1-2 lam, sjældent 3, omkring 1. juni Middellav reproduktion (1-2 lam), sen kønsmodning 2-årig, middelhøj levealder middellav bestandsomsætning Findes i hele landet, men i stærkt varierende mængder Råvildt udvælger omhyggeligt føden helt ned til enkeltdele af en plante for at få de fødeemner, som passer bedst til dyrets aktuelle behov. Råvildt

35 Kronvildt Dåvildt Råvildt Sikavildt

36 Muflonfår med lam Muflonvædder Muflon lam

37 So Orne Gris Vildsvin

38 Sort hoved Grå ryg Kraftigt næb Sorte vinger Grå krop Gråkrage

39 Kraftigt næb Sort krop Sortkrage

40 Lever parvis (Monogam) og er territoriehævdende Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2-årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Gråkragen er almindelig ynglefugl i hele Danmark, mens sortkragen primært findes syd for en linje mellem Kolding og Ringkøbing Særdeles tilpasningsdygtige og findes i alle landskabstyper Æder eksempelvis frø og plantedele, insekter, orme, ådsler, æg, fugle- og pattedyrsunger, affald osv. Grå- og Sortkrage

41 Meget kraftigt næb Meget stor og sort fugl Kileformet hale Ravn Fingrede håndsvingfjer

42 Råge Nøgent gulhvidt felt Afrunde t hale Sort med rødlilla glans

43 Yngler i kolonier i småskove Råge Lever parvis (monogam) Middel reproduktion (4-6 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middellav bestandsomsætning Udbredt i hele Danmark Lever primært af planteføde, insekter, orm og larver

44 Mørk isse Grå halsside og nakke Gråhvidt øje Allike

45 Hvide håndsvingfjer Lang sort hale Sort/hvid fjerdragt Husskade

46 Yngler i hele Danmark Middelhøj reproduktion (6-7 æg), sen kønsmodning 2- årig, middel levealder middel bestandsomsætning Lever parvis (monogam) Meget tilpasningsdygtig og yngler således velvilligt i byer, dog foretrækker den et varieret landskab, hvor den kan udnytte en række forskellige fødekilder. Husskaden er en kendt æggetyv og kan udgøre et problem for sårbare arter. Føden er desuden alsidig. Husskade

47 Sortspættet isse Sort skægstribe Rosabrun krop Lyseblåt parti med sorte bånd på vingen Skovskade

48 Råge Ravn Sortkrage

49 Lille blågråt næb Sort bånd Ensfarvet lys gråbrun Tyrkerdue

50 Grøn- lillaglinsende halsplet Mørkt øje Blågrå fjerdragt Huldue

51 Lille hoved Gult øje Hvid halsplet Blågrå med rosa bryst Sort bånd Hvide vingebånd Ringdue/skovdue

52 Yngler i hele Danmark Lever parvis. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne. Simpel rede med 2 æg. Ringduen kan få 2-4 og måske endda flere kuld om året Høj reproduktion, tidlig kønsmodning 1-år, lav levealder hurtig bestandsomsætning Typiske fødeemner er ærter, rapsfrø, hvede, rug, bog, agern, kløver og rapsblade. Foretrækker varieret landbrugsland med småskove og læhegn. Ringdue/skovdue

53 Ringdue/skovdue Huldue Tyrkerdue

54 Ændringer til lektionsplan og nyheder Jagttegn 2013/2014