Notat om praksis, når tilskadekomne var ansat på deltid da skaden opstod

Transkript

1 1. december udgave Notat om praksis, når tilskadekomne var ansat på deltid da skaden opstod Indhold: Fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten...3 Fastsættelse af årslønnen... 6 Eksempler Eksempler på fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten Eksempler på fastsættelse af årsløn Resume Dette notat vedrører praksis, når tilskadekomne var ansat på deltid, da skaden opstod. Notatet berører både fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten og årsløn efter Højesterets dom af 16. august Notatet er skrevet til Arbejdsskadestyrelsens medarbejdere. Notatet forklarer, hvordan erhvervsevnetab og årsløn skal fastsættes, når en tilskadekommen var ansat på deltid da skaden opstod, og vil bliver justeret i takt med, at praksis bliver præciseret. I slutningen af notatet er der en række eksempler til illustration af praksis. Tabel med hovedelementerne ved behandling af deltidssager Tabellen herunder illustrerer hovedelementerne ved behandling af deltidssagerne, som er omfattet af den praksis, der kan udledes af Højesterets dom af 16. august Praksis efter højesteretsdommen beskrives mere indgående på de følgende sider. Der er tale om udgangspunkter i oversigtsform. Der kan være konkrete forhold i den enkelte sag, som kan medføre et andet resultat. Personkreds og rækkevidde Erhvervsevne Midlertidig karakter Hvad er midlertidig karakter? Fastsættelse af erhvervsevnetab (Bred fortolkning) Tilskadekomne ansat på deltid og erhvervsevne må ikke være forringet forud for skaden Der er ikke krav om, at deltidsansættelsen skal være af midlertidig karakter Fastsættelse af årsløn (snæver fortolkning) Tilskadekomne ansat på deltid af midlertidig karakter og erhvervsevne må ikke være forringet, på tidspunktet for overgangen til deltid Deltidsansættelsen skal være af midlertidig karakter - Eksempelvis: - pasning af egne små børn - nedsat arbejdstid for en 1

2 Bevisvurdering Sagsoplysning Vi lægger til grund, at tilskadekomne havde en fuld, og ikke forringet erhvervsevne, med mindre sagsoplysningen giver mistanke om det modsatte. Næsten uændret. Hvis vi bliver opmærksom på forringet erhvervsevne før skaden, kan vi spørger mere indgående til dette spørgsmål, hvis vi vurderer, at det kan have betydning for sagen. kortere eller længere periode for at skrive en bog, tage en uddannelse, kursus eller lignende. Vi lægger tilskadekomnes faktiske indtjening til grund, med mindre tilskadekomne kan godtgøre, at deltidsansættelsen var af midlertidig karakter. Uændret. Hvis vi bliver opmærksomme på, at tilskadekomne var ansat på deltid, skal vi undersøge årsagen hertil. 2

3 Fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten Fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten Hvis tilskadekomne arbejdede på deltid, og ikke havde en forringet erhvervsevne forud for skaden, skal vi ved fastsættelsen af erhvervsevnetabsprocenten tage udgangspunkt i, at tilskadekomne kunne arbejde på fuld tid. Hvis erhvervsevnen ikke er forringet, er det uden betydning, hvorfor tilskadekomne arbejdede på nedsat tid. Vi kræver ikke længere et økonomisk tab. Vi skal erstatte evnen til at tjene penge, også selvom evnen ikke aktuelt er udnyttet. Personkreds og rækkevidde Hvis tilskadekomne arbejdede på deltid på tidspunktet for skaden, og i øvrigt ikke havde en forringet evne til at tjene penge forud for skaden, er tilskadekomne omfattet af den praksis, som skal udledes af Højesterets dom om deltid. Dommen om deltid skal således fortolkes bredt. Hvis erhvervsevnen ikke er forringet, er det uden betydning hvorfor tilskadekomne var ansat på deltid. Vi undersøger ikke årsagen til, at tilskadekomne var ansat på deltid, med mindre vi bliver gjort opmærksom på, at erhvervsevne muligvis var forringet. Begrebet deltid i modsætning til fuld tid Definition af deltid: Tilskadekomne er deltidsansat, hvis tilskadekomne er ansat til at udføre et arbejdet i et antal timer, der er mindre end det timetal, som erhvervet/branchen betragter som fuld tid. Det er arbejdsmarkedets parter, som aftaler arbejdstid og vilkår. Det er i relation til disse aftaler, at vi skal vurdere, om tilskadekomne er fuldtids- eller deltidsansat. Eksempel: Tilskadekomne var bankassistent og arbejder 25 timer på grund af et ønske om mere tid til private sysler. Normal fuld tid indenfor bankverdenen er 37 timer. Det kan lægges til grund, at tilskadekomne er deltidsansat. Aften- og natarbejde udløser normalt ekstra tillæg. I flere overenskomster konverteres tillæggene til enten: 1) ekstra løn, 2) afspadsering eller 3) konvertering af tillæg til mere fritid. Aften- og nattevagter er normalt fuldtidsstilling. Selvom tillæggene er konvertere til mere fritid, er stilling fortsat en fuldtidsstilling. Eksempel: Tilskadekomne var social- og sundhedsassistent. Hun arbejdede som nattevagt 32 timer om ugen. Tilskadekomne oplyste selv, at hendes stilling svarede til fuldtid. Kommunen havde sat beskæftigelsesgraden for stillinger som disse til 32 timer samtidig med, at stillingen var normalt fuldtid. Det kan lægges til grund, at tilskadekomne ikke er 3

4 Eksempel: Tilskadekomne var ansat i en tøjbutik. På grund af en tidligere skade kunne tilskadekomne alene arbejde 30 timer. Normal fuld tid indenfor branchen er 37 timer. Det kan lægges til grund, at tilskadekomne deltidsansat på grund af en forringet erhvervsevne. Tilskadekomne kan vælge at sammensætte sit arbejdsliv på mange forskellige måder, som måske afviger lidt fra det traditionelle arbejdsliv. Tilskadekomne kan have flere ansættelser, kombineret fastansættelse med løsere jobs, eller måske arbejde langt mere en den sædvanlige norm. I de situationer må det bero på en konkret vurdering, om tilskadekomne reelt er fuldtids- eller deltidsansat. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som omsorgsmedhjælper på deltid 20 timer. Tilskadekomne ville gerne arbejde på fuld tid, men der var ikke en ledig stilling. Tilskadekomne arbejdede som vikar ved siden af, så hun så vidt muligt kunne have en indtjening svarende til fuld tid. Det kan lægges til grundlag, at tilskadekomne samlet set er fuldtidsansat, og dermed ikke omfattet af dommen. Som ovenfor anført er der tale om deltidsansættelse, hvis tilskadekomne arbejder mindre end hvad der normalt anset for at være fuld tid indenfor erhvervet. Det gælder uanset om der kun er tale om en beskeden nedsættelse af tid. Det er naturligvis fortsat en forudsætning, at erhvervsevnetabet er på mindst 15 procent, jævnfør 17, stykke 1, men der er derudover ingen begrænsning i vurderingen af, om tilskadekomne er på deltid. Fuld erhvervsevne (ikke forringet, og dermed omfattet af dommen) Definition: Tilskadekomne har haft fuld erhvervsevne, hvis det kan lægges til grund, at tilskadekomne kunne udføre sit arbejde svarende til fuld tid uden begrænsninger. Eksempel: Tilskadekomne var bankassistent og arbejdede 25 timer, for at få bedre tid til at passe blomster. Normal fuld tid indenfor bankverdenen er 37 timer. Tilskadekomne har en fuld erhvervsevne, i dette tilfælde svarende til 37 timer. Eksempel: Tilskadekomne var social- og sundhedsassistent. Hun arbejdede som nattevagt 32 timer om ugen og var ansat i en fuldtidsstilling. Kommunen havde sat beskæftigelsesgraden for fuldtid i disse stillinger til 32 timer. Tilskadekomne har i denne sag en fuld erhvervsevne, som eksempelvis også vil kunne udnyttes til 37 timer (fuld tid) på daghold. Forringet erhvervsevne (og dermed som udgangspunkt ikke omfattet af dommen) Definition: Tilskadekomne har haft en forringet erhvervsevne, hvis det kan lægges til grund, at tilskadekomne på grund af fysisk eller psykisk sygdom, ikke har kunnet arbejde på fuld tid. Eksempel: Tilskadekomne var ansat i en tøjbutik. På grund af en tidligere skade kunne tilskadekomne alene arbejde 30 timer. Inden for branchen er fuld tid 37 timer. Da tilskadekomne arbejdede på deltid på grund af sygdom, kan det lægges til grund, at tilskadekomne havde haft en forringet erhvervsevne på tidspunktet for skaden. 4

5 Eksempel: Tilskadekomne havde svært ved at få fodfæste indenfor arbejdsmarkedet på grund af manglende sociale kompetencer, et alkoholmisbrug og andre sociale problemer. Tilskadekomne var herudover rask. Gennem jobcenteret i kommunen fik tilskadekomne et deltidsjob, som tilskadekomne kunne varetage tilfredsstillende indtil skaden. Da tilskadekomne forud for deltidsansættelsen havde haft meget svært ved at varetage et arbejde på grund af personlige forhold som anført, og da det alene er dokumenteret, at tilskadekomne kunne klare et arbejde på deltid, kan det lægges til grund, at tilskadekomne forud for skaden havde en forringet erhvervsevne. Bevisvurdering: Overordnet er det tilskadekomne, som skal sandsynliggøre, at denne har lidt et tab. Vi skal sørge for at få sagen oplyst (officialmaksimen). Når sagen er anerkendt vender bevisbyrden. Hvis tilskadekomne har påvist et erhvervsevnetab, anses tabet for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod, 12. Har tilskadekomne været ansat på deltid fastsætter vi som udgangspunkt erhvervsevnetabsprocenten med udgangspunkt i, at tilskadekomne har en fuld erhvervsevne. Tilskadekomne har en fuld erhvervsevne, hvis tilskadekomne både kan arbejde på fuld tid og ikke begrænses arbejdsmæssigt af for eksempel forudbestående eller konkurrerende sygdomme. Tilskadekomnes erhvervsevne er forringet, hvis forudbestående eller konkurrerende sygdomme har påvirket erhvervsevnen med den følge, at tilskadekomne ikke har kunnet arbejde i fuld udstrækning og på fuld tid. Den forudbestående eller konkurrerende sygdom har med andre ord påvirket tilskadekomnes muligheder for at tjene penge i samme omfang som et rask menneske. Alkoholmisbrug sidestilles med en sygdom, og kan være en være en væsentlig faktor, når vi skal vurdere, om tilskadekomne har en fuld erhvervsevne. Når vi skal vurdere, om tilskadekomne har en fuld erhvervsevne, kan også andre forhold end sygdom kan have betydning. Tilskadekomne har en forringet erhvervsevne, hvis for eksempel tilskadekomne gennem længere tid har vist, at denne på grund af familiemæssige problemer eller ringe sociale kompetencer reelt ikke har haft en fuld erhvervsevne. Udgangspunktet er således, at vi fastsætter erhvervsevnetabsprocenten med udgangspunkt i, at tilskadekomne har en fuld erhvervsevne. Hvis vi i sagsbehandlingen bliver gjort opmærksom på forhold der indicerer, at tilskadekomne ikke har en fuld erhvervsevne, skal sagen oplyses, så vi kan får afklaret, hvori forringelsens består. I den forbindelse vil især journaler fra egen læge, eventuelle speciallægeundersøgelser og akter fra kommune være relevante. Hvis vi vurderer, at tilskadekomne har haft en forringet erhvervsevne, skal vi i afgørelsen begrunde hvorfor tilskadekomne alene har sandsynliggjort et tab, som tager udgangspunkt i en forringet erhvervsevne. Der er således ikke tale om, at vi skal foretage et fradrag efter 12 (formodningsreglen), når vi vurderer, om tilskadekomne har en forringet erhvervsevne. 5

6 Fastsættelse af årslønnen Fastsættelse af årslønnen Hvis tilskadekomne arbejdede på deltid da skaden opstod, og ansættelsen på deltid alene var af midlertidig karakter, skal årslønnen fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Ansættelse på deltid skal være af midlertidig karakter. Tilskadekomne skal i det væsentlige have kunnet arbejde på fuld tid forud for ansættelsen på deltid. Personkreds og rækkevidde Hvis tilskadekomne arbejdede på deltid på tidspunktet for skaden, og ansættelsen alene var af midlertidig karakter, er tilskadekomne omfattet af den praksis, som skal udledes af Højesterets dom om deltid. I modsætning til fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten, er årsagen til ansættelse på deltid af midlertidig karakter af stor betydning ved fastsættelse af årslønnen. Dommene om deltid skal således fortolkes snævert i relation til årslønnen. Hvis tilskadekomne var ansat på deltid, skal vi undersøge årsagen til, at tilskadekomne var ansat på deltid. Det er et krav, at tilskadekomnes ansættelse på deltid var af midlertidig karakter. Hvis dette krav ikke er opfyldt, skal årslønnen fastsættes efter gældende praksis, hvilket som oftest vil være med udgangspunkt i den faktiske indtjening. Deltidsansættelse af midlertidig karakter Ansættelsen på deltid skal være af midlertidig karakter. Ansættelsen på deltid anses for at være af midlertidig karakter, hvis tilskadekomne kan godtgøre, at der foreligger et behov for at være ansat på deltid i en afgrænset periode. Tilskadekomne skal samtidig godtgøre, at der er en formodning for, at tilskadekomne vil vende tilbage til fuldtidsbeskæftigelse, når behovet for deltid ikke længere består. Dommene afgrænser ikke den tidsmæssige periode. I den ene af dommene havde tilskadekomne arbejdet på deltid i 7 år, da skaden skete. Midlertidig karakter kan således være af både kortere og længere varighed. Det er behovet for deltid, der afgrænser den tidsmæssige periode. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som lægesekretær på fuld tid. Da hun fik barn nummer to, valgte hun at gå ned i tid. Da tilskadekomne forud arbejdede på fuld tid, må det lægges til grund, at deltidsansættelsen skyldes hendes familiemæssige situation med små børn. Det kunne på denne baggrund anses for godtgjort, at hendes ansættelse på deltid alene var af midlertidig karakter- for at passe børn -, og at hun atter ville arbejde på fuld tid, når børnene var blevet større. Ansættelsen på deltid var af midlertidig karakter og årslønnen fastsattes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. 6

7 Eksemplet illustrerer, at vi kan lægge til grund, at pasning af egne små børn normalt vil være en deltidsansættelse af midlertidig karakter. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som bankfuldmægtig gennem flere år. Han ønskede at skrive en bog, og aftalte med sin arbejdsgiver, at han i de næste 9 måneder arbejdede på deltid. Da tilskadekomne havde arbejdet på fuld tid, kunne det lægges til grund, at overgangen til deltid skyldtes, at han skulle skrive en bog. Deltidsansættelsen var af midlertidig karakter og årslønnen fastsattes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Eksemplet illustrerer, at projekter af en tidsbegrænset varighed kan være af midlertidig karakter. Eksempel: Tilskadekomne var uddannet kontorassistent, og arbejdede på fuld tid, men ønskede at videreuddanne sig til ejendomsmægler. Hun gik derfor efter aftale med arbejdsgiveren ned i tid for at kunne læse. Da tilskadekomne havde arbejdet på fuld tid, kunne det lægges til grund, at det skyldes ønsket om uddannelse, at hun arbejdede deltid. Ansættelsen var af midlertidig karakter og årslønnen fastsattes skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Eksemplet illustrerer, at kompetencegivende uddannelser og lignende, også vil være et forhold af midlertidig karakter, hvis der er en forventning om, at pågældende vil vende tilbage til fuld tid, når uddannelsen er afsluttet. Deltid i forhold til årslønnen før deltidsansættelsen Hvis ansættelsen på deltid er af midlertidig karakter, og hvis tilskadekomne som udgangspunkt kunne arbejde på fuld tid forud for ansættelsen på deltid, skal vi fastsætte årslønnen skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Vi kan heraf udlede et krav om, at tilskadekomne forud for ansættelsen på deltid som udgangspunkt var fuldtidsansat, eller arbejde i større udstrækning end det nuværende arbejde på deltid. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som optiker på fuld tid, svarende til 37 timer i erhvervet/branchen. Af familiemæssige grunde aftalte tilskadekomne med arbejdsgiveren, at hun, mens børne var små, skulle ansættes på deltid. Erhvervsevnen var fuldt udnyttet forud for ansættelse på deltid. I denne situation vil vi fastsætte årslønnen skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling. Det er vores udgangspunkt, at nyuddannede normalt vil arbejde på fuld tid, hvis det er muligt, i hvert fald i de første år. Eksempel: Tilskadekomne havde netop afsluttet sin uddannelse som bandagist, og kort efter nedkom tilskadekomne med tvillinger. Efter endt barsel fik tilskadekomne deltidsansættelse som bandagist på et hospital. Deltidsansættelsen skyldtes, at tilskadekomne af familiemæssige grunde ønskede mere tid med børnene. Tilskadekomne havde ikke forud arbejdet på fuld tid. Da der var tidsmæssig sammenhæng mellem afslutningen af uddannelse, graviditet og barsel, og overgang til deltidsansættelse kunne det lægges til grund, at tilskadekomnes ansættelse var af midlertidig karakter. 7

8 Der kan også være andre, som heller ikke har haft mulighed for at arbejde fuld tid. Det må afgøres konkret. Deltidsansættelsen skal ses i forhold til den årsløn, som tilskadekomne ville have haft, hvis der ikke var opstået et behov for deltidsansættelse af midlertidig karakter. Tilskadekomne skal således også dokumentere, hvad deltidsansættelsen af midlertidig karakter skal sættes i forhold til. I dommene blev det lagt til grund, at de tilskadekomne i det væsentlige havde arbejdet på fuld tid forud for deltidsansættelse, og årsløn skulle derfor ansættes skønsmæssigt med udgangspunkt i en fuldtidsstilling. Der kan dog også forekomme andre situationer, hvor udgangspunktet er et andet. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede 32 timer som skolelærer. Tilskadekomne gik ned i tid til 25 timer, for at passe et meget sygt familiemedlem. Ansættelsen var af midlertidig karakter, og årslønnen skal i denne situation fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i den løn, som hun kunne tjene på 32 timer. Da tilskadekomne arbejdede 32 timer før behovet for deltidsansættelsen, kan vi anses det for godtgjort, at tilskadekomnes årsløn skal fastsætte med udgangspunkt i de 32 timer og ikke en fuldtidsstilling. Hvornår er tilstanden ikke længere af midlertidig karakter. Konkrete vurdering. Vi kan komme ud i den situation, at en tilskadekomne opfylder alle krav om at ansættelse på deltid er af midlertidig karakter, men hvor tilskadekomne ikke umiddelbart er vendt tilbage til fuld tid, da årsagen til ansættelsen på deltid af midlertidig karakter er ophørt. Det må bero på en konkret vurdering, om ansættelsen på deltid ikke længere er af midlertidig karakter. Det er tilskadekomne som skal sandsynliggøre, at behovet for deltidsansættelsen bestod på skadestidspunktet. I de situationer vil vi normal spørge tilskadekomne om årsagen til at denne ikke er vendt tilbage til fuldtidsansættelse, og vi kan eventuelt bede tilskadekomne om at indsende kopi jobansøgninger til fuldtidsstilling, eller indhente en udtalelse fra arbejdsgiver. Se også eksempel Å2 nedenfor. Eksempel: Tilskadekomne valgte i 1995 at gå ned i tid, for at passe små børn, og arbejdede på deltid indtil skaden. Da tilskadekomne kom til skade i 2010 var hendes børn henholdsvis 15 og 16 år, og der var ikke længere et behov for at arbejde på nedsat tid af familiemæssige grunde. De tilskadekomne kunne ikke godtgøre, at hun havde forsøgt at genindtræde på arbejdsmarkedet på fuld til, skulle hendes årsløn fastsættes ud fra den faktiske indkomst. Bevisvurdering Det er tilskadekomne som skal godtgøre, at ansættelsen på deltid var af midlertidig karakter. Kravet til styrken af beviset kan variere, alt afhængigt af, hvilken situation, der angives til behovet for ansættelse på deltid af midlertidig karakter. Bevisbyrden kan være relativ let at løfte, hvis tilskadekomne selv oplyser, at ansættelse på deltid skyldes hensynet til familien og pasning af små børn og denne i øvrigt har arbejdet på fuld tid før behovet opstod. I de situation kan vi lægge til grund, at allerede fordi der er tale om små børn, så er bevisbyrden løftet. 8

9 Er der derimod tale om større børn, eller situationer, hvor behovet for deltidsansættelse af midlertidig karakter er mere diffus, så skærpes kravet til beviset. Vi stiller ikke krav om, at tilskadekomne for eksempel har en skriftlig aftale med sin arbejdsgiver eller lignende. Det må i de situationer, som altid, bero på en konkret vurdering, om tilskadekomne har løftet sin bevisbyrde. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som bibliotekar på fuld tid. Da hun fik tvillinger, valgte hun at gå ned i tid. Da tilskadekomne havde arbejdet på fuld tid, kunne det lægges til grund, at det skyldes hendes familiemæssige situation med små børn, at hun gik ned i tid. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som journalist på fuld tid, men aftalte med arbejdsgiver en deltidsansættelse, da tilskadekomne ønskede at passe sin alvorlig syge ægtefælle. Det kunne lægges til grund, at deltidsansættelsen skyldtes pasning af syg ægtefælle og at tilskadekomne atter ville arbejder på fuld tid, når ægtefællen ikke længere var alvorlig syg. Eksemplet illustrerer, at bevisbyrden også er relativt let at løfte, hvis tilskadekomne angiver en familiemæssig årsag, som objektivt kan antages at ville stor indflydelse og påvirkning af tilskadekomnes erhvervsevne. Eksempel: Tilskadekomne arbejdede som ingeniør gennem flere år. Han ønskede at deltage i et større byggeprojekt privat, og aftalte med sin arbejdsgiver, at han i de næste 9 måneder arbejdede på deltid. Da tilskadekomne forud arbejdede på fuld tid, kunne det lægges til grund, at overgangen til deltid skyldtes, at han skulle indgå i et privat byggeprojekt og atter ville arbejde på fuld tid, når projektet var færdigt. Eksemplet bevæger sig væk fra de familiemæssige årsager og til mere projektorienterede grunde. Årsagerne kan være at skrive en bog, bygge et hus eller lignende. Afgørende er, om projektet er afgrænset til en tidsmæssig periode, og at der er en forventning om, at tilskadekomne vil vende tilbage til fuld tid, når projektet er afsluttet. Eksempel: Tilskadekomne var uddannet klinikassistent, og havde arbejdet på fuld tid, men ønskede at videreuddanne sig til zoneterapeut. Da tilskadekomne havde arbejdet på fuld tid, kunne det lægges til grund, at det skyldtes ønsket om uddannelse, at hun arbejdede deltid og at hun igen ville arbejde på fuld tid, når uddannelsen er afsluttet. Eksemplet illustrerer, at kompetencegivende uddannelser og andre tidsbegrænsende kurser også kan begrunde en ansættelse på deltid af midlertidig karakter. Det samme gælder også sportsudøvere, for eksempel træner intensivt i lerdueskydning, for at kunne kvalificere sig til OL i London, men grænsen kan være mere utydelig. 9

10 Eksempler Eksempler på fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten Forudsætning: Årslønsberegningerne er i eksemplerne forenklet, da de alene skal illustrere metoderne. P-eksemplerne er særligt rettet mod erhvervsevnetabs-procenten Å-eksemplerne er særligt rettet mod årslønnen Et eksempel, der helt ind til benet illustrerer konsekvenserne af den ændrede deltidspraksis. Fakta: Tilskadekomne: Kvinde 50 år Job: Social- og sundhedshjælper Forringet erhvervsevne: Nej Ansat på deltid: Ja, 31 timer Årsløn: kroner for 31 timer Ville på fuld tid have tjent: : 31 x 37 = kroner (afrundet) Ansat deltid af midlertidig karakter: Nej i denne del af eksempel. (forudsætningen ændres nedenfor) Kan efter skaden alene arbejde 20 timer = kroner (afrundet) Procenten: Da tilskadekomne havde fuld erhvervsevne: : x 100 = 45,9 procent Årsløn: Den faktiske, det vil sige kroner For eksemplets skyld ændrer vi forudsætningerne. Vi vurderer nu, at ansættelsen på deltid var af midlertidig karakter. Det giver følgende resultater: Procenten: Uændret, det vil sige 45,9 procent. Årsløn: Skønsmæssigt med udgangspunkt i lønnen i en fuldtidsstilling, i dette tilfælde kroner. 10

11 Eksempel P1. Selvvalgt deltid ikke forringet erhvervsevne Ole er 55 år. Han har arbejdet som tømrer i mange år. Ole har en stor hobby. Han elsker at fiske. Det føler han ikke rigtig har tid til, så han vælger at gå på nedsat til, da økonomien heldigvis tillader det. Ole aftaler med sin arbejdsgiver, at han fremover arbejder 30 timer om ugen, svarende til en 4 dages arbejdsuge på 7,5 time. Timeløn incl. alle tillæg: 200,00 kroner. Årsløn: 30 (timer om ugen) x 52 (uger) x 200 kroner (timeløn) = kroner. Den 17. august 2009 er Ole udsat for en arbejdsulykke, hvor han efterfølgende får 12 procent i rygmén. Ole aftaler med sin arbejdsgiver, at han går yderligere ned i tid til 22,5 time om ugen, svarende til en 3-dages arbejdsuge. Afgørelsen: Da Ole havde en fuld arbejdsevne, skal vi vurdere procenten ud fra, at han ville kunne arbejde på fuld tid, da skaden skete. Indenfor tømrererhvervet er fuld tid 37 timer. Ole kan nu kun arbejde 22,5 time. Det giver et erhvervsevnetab på: 37 22,5 = 14,5 (tab i evne til at tjene penge i timer) : 37 x100 = 39,2 procent. I vores eksempel her forudsætter vi, at Ole har forsøgt at begrænse sit tab og at der er årsagssammenhæng. Erhvervsevnetabet vil blive fastsat til 40 procent. Årslønnen fastsættes til den faktiske indtjening på kroner, da ansættelsen på nedsat tid ikke er af midlertidig karakter. Eksempel P2. Tvungen deltid forringet erhvervsevne Søren er 55 år. Han har arbejdet som tømrer i mange år. For 10 år siden var Søren impliceret i et trafikuheld, hvor han slog højre skulder og arm. Efter skaden aftalte Søren med sin arbejdsgiver, at han fremover skulle arbejde 30 timer om ugen, svarende til en 4 dages arbejdsuge på 7,5 time. Timeløn incl. alle tillæg: 200,00 kroner. Årsløn: 30 (timer om ugen) x 52 (uger) x 200 kroner (timeløn) = kroner. Den 17. august 2009 er Søren udsat for en arbejdsulykke, hvor han efterfølgende får 12 procent i rygmén. Søren aftaler med sin arbejdsgiver, at han går yderligere ned i tid til 22,5 time om ugen, svarende til en 3-dages arbejdsuge. Afgørelsen: Da Søren havde en nedsat arbejdsevne, da skaden skete den 17. august, skal vi ikke vurdere ham med fuld arbejdsevne. Arbejdsevnen var forud for skaden forringet. Søren arbejdede på nedsat tid forud for skaden på grund af sin konkurrerende sygdom. Hans arbejdsevne var 30 timer. Han kan nu kun arbejde 22,5 time. Det giver et erhvervsevnetab på: 30 22,5 = 7,5 (tab i evne til at tjene penge i timer): 30 x 100 = 25 procent. 11

12 I vores eksempel her forudsætter vi, at Søren har forsøgt at begrænse sit tab og at der er årsagssammenhæng. Erhvervsevnetabet vil blive fastsat til 25 procent. Årslønnen fastsættes til den faktiske indtjening på kroner, da ansættelsen på nedsat tid ikke er af midlertidig karakter. Eksempel P3. Ansat som vikar. Jens er 55 år. Han har arbejdet som tømrer i mange år. For 4 år siden blev Jens opsagt, da virksomheden mistede en del kunder. Jens har ihærdigt forsøgt at få ansættelse som tømrer, men har dels på grund af sin relative høje alder, og udviklingen indenfor faget haft svært ved at få faste ansættelser. Jens har derfor arbejdet som vikar, hvor det har været muligt at få beskæftigelse og han har sideløbende hermed modtaget supplerende dagpenge. Jens har gennemsnitligt arbejde 20 timer om uge til en timeløn på 200 kroner, inklusiv det hele. Den 17. august 2009 er Jens udsat for en arbejdsulykke, hvor han efterfølgende får 12 procent i rygmén. Jens står nu kun til rådighed som vikar 3 dage om ugen, svarende til 22,5 time om ugen. Afgørelsen: Da Jens havde en fuld arbejdsevne, skal vi vurdere procenten ud fra, at han kunne arbejde på fuld tid, da skaden skete. Indenfor tømrererhvervet er fuld tid 37 timer. Jens kan nu kun arbejde 22,5 time. Det giver et erhvervsevnetab på: 37 22,5 = 14,5 (tab i evne til at tjene penge i timer): 37 x100 = 39,2 procent. I vores eksempel her forudsætter vi, at Jens har forsøgt at begrænse sit tab og at der er årsagssammenhæng. Erhvervsevnetabet vil blive fastsat til 40 procent. Årslønnen fastsættes afrundet til kroner. (200 kroner i timen x 37 timer x 52 uger). Vi vurderer, at hans deltidsbeskæftigelse var af midlertidig karakter, da han meget aktivt havde søgt fuldtidsbeskæftigelse. 12

13 Eksempler på fastsættelse af årsløn. Eksempel Å1 små børn Lene er 35 år. Lene blev færdig som jurist da hun var 28 år og umiddelbart efter, at hun blev færdig som jurist, fik hun fuldtidsarbejde som juridisk sagsbehandler i en kommune. Hun har 4 børn i alderen 3, 6 og 10 år, hvor de to yngste er tvillinger. Da Lene fik tvillingerne valgte Lene at går ned i tid. Så længe børnene var små ville hun forsøge, om 25 timer om uge kunne få både familielivet og karrieren til at fungere. Lene er ansat efter overenskomsten for jurister i kommunerne. Arbejdstid i kommunerne er normalt 37 timer om ugen. Efter Lene er gået ned i tid, er hun udsat for en arbejdsulykke, så hun ikke længere kan arbejde som før skaden. Afgørelsen: Lene opfylder alle vores kriterier. Hun var på deltid da skaden skete. Årsagen var af midlertidig karakter, da Lene havde angivet, at årsagen til ansættelse på nedsat tid var børnene og der lå heri en forventning om, at hun formentlig atter ville arbejde på fuld tid, når børnene ikke længere var årsag til, at hun var ansat på deltid. Årslønnen skal herefter fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i en fuldtidsansættelse. I denne sag ville vi formentlig ukritisk kunne regne hendes årsløn op fra 25 til 37 timer (dividere årslønnen med 25 og gange med 37). Eksempel Å2 større børn Signe er 45 år. Signe blev færdig som jurist da hun var 28 år og umiddelbart efter, at hun blev færdig som jurist, fik hun fuldtidsarbejde som juridisk sagsbehandler i en kommune. Hun har 4 børn i alderen 13, 16 og 20 år, hvor de to yngste er tvillinger. Da Signe fik tvillingerne valgte Signe at går ned i tid. Så længe børnene var små ville hun forsøge, om 25 timer om uge kunne få både familielivet og karrieren til at fungere. Signe er ansat efter overenskomsten for jurister i kommunerne. Arbejdstid i kommunerne er normalt 37 timer om ugen. Efter Signe er gået ned i tid, er hun udsat for en arbejdsulykke, så hun ikke længere kan arbejde som før skaden. Afgørelsen: Det er nu mere tvivlsomt, om Signe opfylder vores kriterier. Hun var på deltid da skaden skete. Årsagen var til at begynde med af midlertidig karakter, da Signe havde angivet, at årsagen til ansættelse på nedsat tid var børnene og der lå heri en forventning om, at hun formentlig atter ville arbejde på fuld tid, når børnene ikke længere var årsag. Børnene er efterhånden så store, at de er så selvhjulpne, at de bør kunne tage var på sig selv. Det er med andre ord ikke længere nødvendigt, at Signe er på nedsat tid af familiemæssige grunde. Hvis et eller flere af børnene omvendt har et ekstraordinært plejebehov, så kunne det tale for, at behovet for nedsat tid fortsat består. Grænsen for, hvornår en tilstand går fra at være af midlertidig karakter til at være af varigt karakter er flydende. Hvis Signe for eksempel har været aktivt søgende, men endnu ikke har fået fuldtidsjobbet, taler hendes aktivitet for, at ansættelse på deltid fortsat var af midlertidig karakter. 13

14 Hvis der omvendt ikke har været aktivitet i jobansøgningen, kan ansættelse ikke længere betegnes som værende af midlertidig karakter (hun har med andre ord ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt). Hvis vi kommer frem til, at Signe opfylder kriterierne, skal årslønnen herefter fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i en fuldtidsansættelse. I denne sag ville vi formentlig ukritisk kunne regne hendes årsløn op fra 25 til 37 timer (dividere årslønnen med 25 og gange med 37). Eksempel Å3 pleje af syg familie. Hanne er 47 år og uddannelse tandtekniker. Hun har arbejdet på 30 timer i de seneste 15 år. Årsagen til den nedsatte tid er ønsket om at kunne passe på hjemmet samt bedre tid at dyrke hendes hobby som maler. I august bliver Hannes far pludselig ramt af kræft i lungerne. Kræften er opdaget for sent, og har formentlig spredt sig. Hanne aftaler derfor med sin arbejdsgiver, at hun nu går ned i tid til 15 timer, så hun kan passe hendes far i den sidste tid. Efter 4 måneder kommer Hanne til skade, da hun glider i noget vand, som en regnvåd patient har taget med ind i klinikken. Hanne slår den højre side af ryggen og skulderen. Afgørelsen: Hannes erhvervsevne var ikke forringet forud for arbejdsskaden, hverken under hendes ansættelse på 30 timer eller 15 timer. Hendes erhvervsevnetabsprocent skal derfor fastsættes med udgangspunkt i en fuld erhvervsevne. Med hensyn til årslønnen, så var ansættelse på 30 timer ikke var midlertidig karakter. Det var noget hun af private grunde selv havde valgt. Ansættelse på de 15 timer var derimod af midlertidig karakter, da hun valgte at gå ned i tid til 15 timer for at passe et sygt familiemedlem. Der er en forventning om, at hun ville hvad genoptaget arbejdet på 30 timer, når der ikke længere var behov for at passe hendes syge far. Hannes fulde indtjenings evne ville i denne sag være 30 timer. Årslønnen skal derfor fastsættes skønsmæssigt med udgangspunkt i, hvad Hanne kunne tjene på 30 timer. Eksempel Å4: Ansat som nattevagt på fuld tid, med en faktisk arbejdstid på 32 timer. Mads er 36 år og uddannet som sygeplejer. Han blev uddannet for 10 år siden, og har i de seneste 5 år arbejdet som fast nattevagt. Han var ansat på fuldtid, men havde valgt at konverterer tillæg til mere fritid og arbejdede derfor 32 timer om ugen. Det har passet Mads fint at være fast nattevagt, men efter han er blevet far, vil han gerne på daghold igen, selvom arbejdstiden på fuld tid er 37 timer. I foråret 2010 er Mads på vagt. Efter han har gået en runde på første sal, er han på retur til vagtstuen som er placeret i stuen. På vej ned af trappen falder Mads så uheldigt at han brækker venstre ben og får en overrivning af korsbåndet. 14

15 Afgørelsen: Mads kan ikke længere arbejde på fuld tid. Han får en stilling i dagtimeren på nedsat tid (25 timer). Da Mads ikke havde en forringet erhvervsevne før skaden, skal erhvervsevnetabet fastsættelse i relation til en ansættelse på fuld tid. Fuld tid er i denne sag 37 timer, selvom Mads havde konverteret tillæg til mere fritid. Da Mads kan arbejde 25 timer i en dagstilling, vil vi i denne sag sammenligne hans erhvervsevnetabsprocent med en fuld tids stilling om dagen på 37 timer. Mads er ansat som nattevagt i en fuldtidsstilling, med en faktisk arbejdstid på 32 timer. Årslønnen skal derfor fastsættes efter hovedreglen i 24, arbejdsindtægten i året forud for skaden. Da Mads er ansat i en fuldtidsstilling, er han ikke berørt af Højesterets dom af 16. august 2010 om deltid. Bemærkninger til eksempel Å4 og personer, som er ansat i aften- og nattevagter Personer ansat i aften- og nattevagt kan have ansættelsesvilkår, der adskille sig var normale ansættelser, da de honoreres for ulempen ved at arbejde på skæve tidspunkter. Sygeplejesker og plejepersonale har for eksempel mulighed for at konverterer genetillæggene til mere fritid. Det betyder, at selvom stillingen som udgangspunkt er normeret til 37 timer, så er beskæftigelsesgraden i stillingerne af arbejdsgiver fastsat til et mindre timetal end 37 timer. Vi ser ofte at disse stillinger er henholdsvis 28, 30 og 32 timers stillinger. På trods af den nedsatte tid (mere fritid) er stillinger som altovervejende udgangspunkt fuldtidsstillinger, og dermed ikke omfattet af dommen. Hvis tilskadekomne selv anfører, at denne er ansat i en stilling svarende til fuldtid, vil vi normalt lægge disse oplysninger til grund i vores afgørelse. Har tilskadekomne derimod selv anført, at denne var ansat i en deltidsstilling, skal vi undersøge videre. Vi kan normalt se ansættelses- og lønvilkår i kontakten mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Ofte kan vi dog allerede aflæse oplysningerne i lønsedler og ikke mindst i besvarelser om lønforhold fra både tilskadekomne og arbejdsgiver. Det er værd at bemærke, at lønsedlerne kan give et misvisende billede af beskæftigelsesgraden. Beskæftigelsesgraden i lønsedlen sondre ikke altid i mellem, om beskæftigelsesgraden er nedsat på grund af genetillæg, eller om tilskadekomne rent faktisk er ansat på deltid. Det kan derfor være nødvendigt at spørge ind til dette i visse sager. Det kan også være nødvendigt at sondre mellem aften- og nattevagter, da genen for arbejde på skæve tidspunkter kan vurderes forskelligt. 15