Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Transkript

1 Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 26. juli Deltagere Klub Manager Bent Petersen, baneudvalgsformand Henrik Aagaard, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen, GreenProject. Baggrund Værløse Golfklub ønsker en bedre kvalitet på greens og en længere spillesæson. Det er derfor besluttet at udskifte græsset på greens til rødsvingel. Dette er en længerevarende proces og der ønskes en status for banen med henblik på at kunne dokumentere forbedringer og for at vide, om den igangsatte plejestrategi er den rette. Der er tidligere tilført store mængder gødning og jern over hele golfbanearealet. Denne strategi blev ændret med begyndelse af sæsonen Tee-steder Halvdelen af teestederne er bygget om i efteråret Ifølge gødningsanalyserne er teestederne er generelt velforsynede med gødning med for højt indhold af fosfor og kalium i

2 vækstlaget. Gødskning af teesteder skal derfor holdes på et moderat niveau, dog skal græsset have mulighed for at retablere sig efter slid. Der anbefales et gødningsniveau på kg N/ha i løbet af sæsonen dvs. lidt under niveauet for greens med mindre der er meget slid på arealet. Der bør anvendes en gødning uden indhold af fosfor. Tested på hul 3 Det er ringe etablering af græsset og flere større bare pletter fra slid og fra vand, som har svært ved at trænge ned efter regn. I overfladen kan konstateres mange småsten. Vækstlaget er meget kompakt og har et større indhold af ler og sten sammenlignet med vækstlagene på de andre tee-steder. Det vil blive svært at få græsset til at gro i dette kompakte vækstlag. Problemet kan ikke klares ved tilførsel af topdressing alene, da vækstlaget stadig vil have problemer med at lede vandet væk. Enten skal der bruges mange timer på at hulproppe og topdresse og gradvis udskifte vækstlaget med en mere optimal sammensætning, en anden løsning er at udskifte hele vækstlaget og reetablere teestedet. Teested på hul 9 Den langsomme udvikling af græsset i foråret er en kombination af det meget kolde og tørre forår og den sene udsåning af græsset i efteråret For at give bedre mulighed for at etablere sig er klippehøjden hævet i en periode. Resultatet er, at teestedet fremstår med et tæt dække af græs på hele arealet og større modstandsdygtighed overfor slid og er snart er klar til at blive klippet i normal højde. Teested på hul 12. Nyetableret på et vækstlag består af et lag cm Boldmix med rullegræs BAR 61. Græsset er udlagt i februar måned Der er god etablering og tilvækst af græsset. Rødderne findes i cm s dybde. 2

3 Slidskader fra slag ses dog tydeligt og bør jævnligt repareres med topdressing og græsfrø, for at undgå invasion af ukrudt herunder enårige rapgræs, som har særlig let ved at etablere sig her. Greens Klippes i 5,5 mm s højde Kvaliteten af greens er nogenlunde ensartet på de besigtigede greens på hul nr. 1, 16 og 14. Alle greens har et pænt græsdække af primært de finere græsser, alm. hvene, lidt krybende hvene og rødsvingel, men der er også udbredelse af enårig rapgræs i varierende omfang (10-20%). Der var ingen filt på greens. Der er ingen problemer med angreb af skadedyr og svampesygdomme. Der har ikke været problemer med sneskimmel efter denne vinter. En enkelt green havde goldfodsyge, men det er primært et kosmetisk problem og har ingen betydning for spillet. Goldfodssyge forekommer især i vækstlag med lavt gødningsniveau og højt ph. Goldfodssyge kan forbygges nede ved f.eks. at tilføre sure gødninger som svovlsur ammoniak. Den tilførte topdressing har et lavt ph og er samtidig med til at forebygge evt. angreb af sygdommen. Eftersåning De 9 første greens blev etableret i 1996 og de efterfølgende 9 i Omstillingen til rødsvingel er startet med eftersåning af rødsvingel i april, maj og juni måned. Der kan allerede konstateres etablering af rødsvingel i små områder de tilsete greens på trods af det meget tørre og kolde forår. Der er planlagt eftersåning af greens først i september med hulpropning, hvilket forudses at give et endnu bedre resultat. Det anbefales at fortsætte eftersåning sammen med udbringning af topdressing både forår og efterår. De bedste resultater opnås når væksten er gået i gang om foråret (april/maj) og sidst i august/først i september om efteråret. 3

4 Gødskning Ifølge gødningsanalyser foretaget i efteråret 2004 kan det konstateres, at reaktionstallet (som svarer til ph + 0,5) på flere greens lå på 7,5. Greens er generelt overforsynede med fosfor og kalium. Der er i løbet af forår og sommer tilført gødning 3 gange (2 kg og 2 kg pr.100/m2), hvilket svarer til 56 kg N/ha. På grund af det høje gødningsniveau, som tidligere er anvendt og for at undgå problemer med for pludselig død af den enårige rapgræs tilrådes, at reducere kvælstoftilførslen jævnt hvert år i takt med udskiftning af græsset til rødsvingel. En tilført mængde på kg N/ha være passende i år, men skal selvfølgelig justeres i forhold til de klimatiske forhold. Sidst på sæsonen bør anvende en gødning med lavt kvælstof og højt kaliumniveau for at sikre græsset en god overvintring. Der er tilført jern 3 gange på for 9. Det anbefales at tilføre jernsulfat især i efterårsmånederne, da det er med til at forebygge evt. angreb af svampesygdomme og er med til at give græsset lidt farve. Der er topdresset ca. 1 gang månedligt med Grenmix med et ph på 6,5. Topdressingen kan være med til at holde ph nede i vækstmediet og forebygge goldfodssyge. På hul 16 var der var en smule farveforskel på den nedre og den øvre del greens, hvilket skyldes de forskellige arter og sorter af græs i rullegræsset. Overgangen mellem de 2 typer rullegræs var jævn og pæn. Der var 10-20% enårig rapgræs på arealet på begge græsarealer. Vanding af greens Der anvendes m 3 vand til vanding af greens og teesteder pr. år og vandingsvandet har et højt ph omkring ph 8,5. 4

5 Vandingsanlægget virker ikke efter hensigten. På flere greens bl.a. på hul 14 kunne konstateres tørkeskader på grund af ujævn fordeling af vandet. Vandingsanlægget er serieforbundet og der kan kun vandes en green af gangen ellers er der for stort tryktab. På grund af de meget åbne arealer vil der være store følsomhed overfor vind, der vil påvirke fordelingen af vand på arealet. Vanding bør ske enten inden eller efter solopgang og helst i stille vejr. Det bør overvejes at gennemgå vandingsanlæg og dyser for at få mere optimal vanding af greens med henblik på at få levende græs på hele arealet. Det vil være med til at give en bedre kvalitet på greens og mulighed for at kunne udvide spillesæsonen. Der vandes i dag med 15 mm vand ad gangen efter behov. At tørre greens ud i perioder kan blive en del af strategien med at udpine enårig rapgræs og fremme rødsvingel på greens, men fordelingen af vand bør være mere ligeligt på arealerne. Vurdering og dokumentation Både forhold i vækstlag og på overfladen vil græssets sammensætning ændre sig i løbet af sæsonen. For at følge udviklingen mere intensivt anbefales at se nærmere på 3 greens. Her kan et område udvælges og følges 1 gang pr. måned året igennem. Her kan gives en vurdering af overfladen med en beskrivelse af græsarter, andelen af enårig rapgræs samt rodlængde og evt. angreb af sygdomme og skadedyr. 5

6 Søerne, der forsyner golfbanen med vand er blevet mere klare og uden alger efter opsætning af springvand. Det forventes at evt. udvaskning til søerne vil blive mindre og vandkvaliteten bedre, når gødningsmængderne generelt sættes ned på arealerne. Fairways Græsset klippes i 18 mm. Fairways er lidt lyse efter en meget lang, tør periode. Der er visse steder problemer med en ujævn overflade og stående vand på fairways især efterår og vinter. Gødningsanalyser fra november 2004 viser, at fairways er velforsynede med gødning. Fairways har ikke været gødet i år. Der var for nylig sprøjtet mod hvidkløver for at undgå ukontrolleret spredning af ukrudt på arealet. Fairway er blevet behandlet med Herbatox 5 l/ha i perioden 7-14 juli Kløveren var begyndt at visne da besigtigelsen fandt sted. En del af fairway ligger ovenpå den gamle losseplads, vækstlagets er både tyndt og uensartet med en ujævn overflade. Der anbefales en moderat gødskning af fairways især de som ligger på det gamle lossepladsareal. Her er tykkelsen af vækstlaget meget begrænset og det kan ikke kan tilbyde samme gødningsressourcer som på arealer med et tykkere vækstlag. Fairways har problemer med vand og dårlig afdræning af arealerne. De ujævne flader kan forbedres med vertidræn og topdressing, men skal problemerne med vand på arealerne undgås kræves en forbedret afdræning og et tykkere vækstlag end cm. Problemet kan evt. afhjælpes ved at tilføre en betydelig mængde topdressing på arealerne. 6

7 Afslutning Processen med at udskifte græsser til rødsvingel varer mindst 5 år og handler bl.a. om: at efterså med rødsvingel forår og efterår at topdresse jævnligt at forsætte med en klippehøjde på mindst 5 mm at gødske og vande moderat for at udsulte primært enårig rapgræs at nedsætte gødningsniveauet gradvist for at undgå at stresse græsset for meget at udbringe jernsulfat i løbet af efteråret Strategien, som startede foråret 2005 er kommet godt i gang i Værløse Golfklub Da der ikke findes filt på arealet er der ikke stort behov for jordbehandling. Efterhånden som rødsvingel dominerer overfladen bliver behovet for mekanisk bearbejdning mindre. Der produceres ikke længere så meget græs og mængden af dødt organisk materiale er mindre. 7